RETSOPGØRET
157

SODOMA DOMMENS TRUENDE PERSPEKTIV

Da 1000 kristne forældrepar med børn for få år siden i en protestdemonstration mod en homo-skolereform fulgte en ’autoriseret rute’ gennem Stuttgart, blev de overfaldet af venstreorienterede homo-aktivister, der fravristede de troende deres bibler – rev siderne ud – og ’tørrede sig bagi’, krøllede de tilsmudsede bibelsider sammen i kugler og kastede dem med sjofle skældsord tilbage i optoget. Politiet greb ikke beskyttende ind overfor disse krænkelser – ja, forholdt sig (ifølge øjenvidner) passive overfor den fysiske vold, som blev udøvet på Slotspladsen i Stuttgart. – Homo-voldsmændene tilkendegav, at de var ’Regnbue-ideologiens forsvarere’. Dette bør få Danmarks troende til at stille sig agtpågivende over for 2016-indvielsen af en central plads i København; som – efter en betydelig debat – fik navnet ’regnbuepladsen’. Bliver denne plads et nyt område i hovedstaden, hvor kristne på længere sigt ikke tør vise sig? Vil ’Regnbue-ideologiens forsvarere snart vise deres sande ansigt i de danske byer? Har Sodomadommen ved Højesteret i marts 2017 åbnet nogle sluseporte?

Konfrontationen er nu åbenlys i Tyskland! Kristne forældre blev voldeligt fysisk angrebet af politiske homo-fascister, da de d. 28. marts 2014 vandrede i fredelige demonstrationer i Baden Württemberg, Köln og Stuttgart. De mere end 1000 forældre (med børn) havde 200.000 underskrifter med sig, da de lovligt protesterede mod den politisk ’grønne-socialistiske koalitions skoleprojekt, der militant søger at befordre undervisning om homoseksualitet (og andre seksuelle orienteringer) i det autoriserede skoleprogram. "Dette er en moralsk og ideologisk genuddannelse, som indføres i det almindelige skolesystem," hævder de kristne forældre. – Øjenvidner fortæller, at ’obskøne’ (uanstændige, sjofle) skældsord blev råbt mod optogets forældre og børn, og der blev kastet rådne æg og poser med farvet indhold mod den fredeligt vandrende flok. Bibler blev brutalt revet fra demonstrationens deltagere, og sider af Den Hellige Skrift blev flået ud for provokerende og spottende at blive anvendt ’som wc-papir’. Politi-officerer blev angrebet med peberspray – og da en forældre-gruppe endeligt nåede frem til Slotspladsen i Stuttgart, blev den hensynsløst angrebet af en moddemonstration af venstre-orienterede unge, der med fysisk vold overfaldt optogets deltagere. Øjenvidne-reportere fortæller, at politiet i denne situation ikke beskyttede de angrebne forældre og børn. Ifølge en tysk nyhedsservice (under betegnelsen ’Lokales’) var det moddemonstrationens angivne formål at ’forsvare regnbue-ideologien’. Spørgsmålet er herefter, om danske modstandere af en lignende skolereform vil blive mødt med den samme regnbue-ideologis vold og spot, hvis en fredelig kristen demonstration passerer den nyudnævnte ’Regnbueplads’ i København?

 

FRÆKKE SPOTTERE

Da et homo-angreb på en fredelig marts-demonstration for godt fire år siden fandt sted i Tyskland, hvor kristne bannere blev sønderrevet, de gejstliges taler blev overdøvet af perverse tilråb, højtalere blev ødelagt, og bibler revet i stykker samt kristne forældre og børn voldeligt forulempet, forbliver spørgsmålet fortsat: Var det i virkeligheden en nytestamentlig forudsigelse, der her blev opfyldt? Den lyder sådan: "I skal genkalde jer de ord, som tidligere er sagt af vor Herre Jesu Kristi apostle, som sagde til jer: I den sidste tid vil der komme spottere, som følger deres egne lyster" (Jud.18). Ny Testamente forudsiger på dette sted, at der vil komme dage, hvor ganske bestemte ord fra apostlenes lære (Ap.G.2:42) bør ’genkaldes’ og på det stærkeste fastholdes. Det vil sige, at (når de dage kommer) det ikke blot er ’legalt og tilladeligt’, at der fra kirkens prædikestol og overalt i ’det offentlige rum’ (inklusivt tv-udsendelser og i byernes retssale) forkyndes, at der vil fremstå ugudelige spottere, der på den frækkeste og mest perverse måde vil stride for deres egne ’kødelige lyster’ – men at Kristi apostle klart og tydeligt påbyder, at Kristi efterfølgere alle vegne bør ’kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige’ (Jud.3). En af de apostle, der her henvises til, er Peter, som myndigt erklærer, at han søger ’at vække de troendes retfærdige sind ved at minde dem om… vor Herre og Frelsers bud … at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster" (2.Pet.3:1-3). Det vil sige, at vore dages troende ikke blot har apostlenes klare lære som deres påmindelse og ledetråd – men de har Jesu Kristi eget stærke og formanende bud, der (som en befaling) påbyder dem (som Peter udtrykker det): "… at blive vakt i deres retfærdige sind!" Dette sidste er påkrævet i dagens Danmark, hvor en ’from passivitet’ søger at hindre, at retfærdighed (med henblik på den udbredte lovløshed) sker fyldest.

Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider… vil dæmoners lærdomme blive udbredte ved løgnagtige læreres hykleri’ (1.Tim.4:1). Vi belærer derfor yderligere om, at den såkaldte ’regnbueideologi’, der er udtrykt i de såkaldte 29 Homo-Gender-principper, som bl.a. styrer mange europæiske regeringers (inklusiv Danmarks) lovgivning, slår fast, at det ikke længere er (som det hedder i den første EU-forfatning) ’fornuften, der styrer’ (ej heller følelserne, som regerer) – men fremover bør det være drifterne (begæret) og den seksuelle lyst, der administrerer staternes lovgivning. De styrende bliver herefter folk, ’der beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed’ (2.Pet.2:10). Vi forklarede fremdeles, at eftersom Ny Testamente advarer mod ’dæmoners lærdomme’, bør sådanne samfundsfarlige ideologier ikke kun bekæmpes inden for kirkens fire vægge – nej ’dæmonernes lærdomme’ bør i Jesu Navn bekæmpes overalt, hvor de søger at vinde indpas! ’Dæmoners ideologier’ bør konfronteres i parlament og ved domstole, i skoler, på universiteter og i det politiske liv. Dæmonerne holder sig snigende skjult, så længe de troende gemmer sig i deres stuemøder – men den dag, de åbent træder op mod lovgiverne, slippes tusinde djævle løs…

Samtidig med denne voksende strid kryber andre gejstligt klæde modstandere op bag bakketoppen. Deres opgave er at fravriste den protestantiske verden deres dyrebareste skat: - at en synder kan blive frelst ved troen alene.

Det er desværre få af evangeliske forkyndere – selv iblandt dem, som er de mest nidkære og måske i øjeblikket de mest benådede – som tager den vigtige opgave op at forklare evangeliets dybeste hemmelighed, at et menneske kun kan blive antaget som ren og retfærdig i Guds øjne ved troen alene! Af samme grund er det nødvendigt at søge at trænge igennem overfladiskheden og det daglige stress ved at nå frem til den form for lydhørhed, som endnu er tilgængelig: Den dag de i Ny Testamente omtalte ’med følgende tegn’ udvirkes af Den opstandne Herre, kan Kristi efterfølgere alle vegne gå langt mere direkte til værks – men så længe dette ikke sker massivt og åbenbart, så forbliver den kristne menighed ikke uvirksom. Den griber chancen i reformationsåret til at forklare hemmeligheden endnu engang: Det er ved troen alene og uden lovgerninger at en synder finder fred med Gud.

 

ALT OG ALLE INKLUDERET

Ny Testamente er klart på et punkt, som kan løse de fleste problemer, vi som kristne kan have i vort forhold til verden og den dybt faldne menneskeslægt. Dette afgørende punkt belyses med disse ord: Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde (2.Kor.5:14). Det vil altså sige, at der i denne sag ikke er mere at tale om! "Vi har sluttet," er gengivelsen af den sidste danske oversættelse (hvilket dermed erklærer, at der ’fra nu af’ hersker en afsluttende overbevisning, som ikke er til debat). Apostelen gør hermed klart, at det ikke er en eller anden vag ide om Kristi ’godhed og overbærenhed’, som driver ham, nej, i sin omgang med det verdslige menneske (uanset hvor langt ude i synd og overtrædelse, at det befinder sig), er han bevæget af denne ene kendsgerning, at Én er død for alle’. Dette skete på Golgatas Kors; der døde Jesus for alle (græsk: hyper pantou) hvilket – så vidt jeg kan forstå af den samlede tekst – kun kan betyde ’i stedet for alle’.

Jesus døde ikke blot ’for alle’ forstået sådan, at Han døde ’til gavn for alle’ – nej og atter nej: Kristus udånede på det blodige kors uden for Jerusalem i stedet for alle. Han tog vor synd. "Det var vore sygdomme, Han bar på Sig! Det var vore smerter Han tog på Sig! Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over Ham, vi fik lægedom ved Hans sår (Es.53:4-5)… og som Han altså bar dødens smerte i stedet for os, er vi alle døde (sammen med Ham). Dette gælder for alle – den hele verden – alt og alle, alle vegne var inkluderet i Kristi forsonede offerdød… også den arme synder, som endnu ikke har fået denne nåde at se!

 

DEN UFORSTÅENDE NUTIDSDANSKER

Den almindelige nutidsdansker lever sit hverdagsliv milelangt fra disse begreber. Det bibelske ord ’retfærdiggøres’ er kinesisk for ham. At blive gjort retfærdig i Guds øjne er ikke hans problem. Han har nok i at klare dagen og vejen for sig selv og sin familie, prøve ’at holde skilsmissen’ fra døren og sørge for, at der er penge nok til børnehave, transport, husleje og supermarked. Om han bliver retfærdiggjort med eller uden lov, og om Luther for 500 år siden føjede et ord til den græske grundtekst i Ny Testamente er ham i øjeblikket bedøvende ligegyldigt! Han står simpelthen uforstående overfor, at der er folk, der gider beskæftige sig med den slags… (og her er der ikke kun tale om den almindelige, danske borger, som ikke sætter sine ben i kirken – men også om den flittige kirkegænger, der i søndagsprædikenen ikke hører et ord om disse begreber).

Derfor er reformationsåret for den åndelige krig, som i 1500-tallet fejede ind over Europa, en velkommen anledning til at sætte fokus på disse for den evige salighed så afgørende sandheder – og så længe den danske befolkning ikke i større grad opvækkes ved Guds mirakuløse handlen og indgreb (så at den gør sig tanker om, at enhver kommer til at stå til ansvar for sit liv og levned) – så må Luthers 95 teser atter bringes ind i billedet. I den anledning er udgivet flyveskriftet: ’De nye 95 teser’, som kan bestilles på Pilgrim Forlaget.

’Vi holder for, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro uden lovens gerninger (Rom.3:28). Det vil kort og godt sige, at den levende sjæl findes ikke på denne klode, som ved én eller anden religiøs indsats kan opnå at stå ’ren og uangribelig’ for Guds øjne – (og de, som tror på, at noget mindre vil blive godtaget af Gud, tager fejl). ’Lovens gerninger’ er et vidt begreb. Det omfatter dybest set en hvilken som helst ’superevangelisk indsats’, som udføres, uden at hemmeligheden om ’retfærdiggørelsen ved tro alene’ bliver forkyndt! Et hvilket som helst forsøg på at vinde Guds behag – eller få andre til at tro på at ’noget sådan kan lade sig gøre’ – ved ’en indsats’ eller ’nye regler’ er på forhånd dødsdømt – ja, den vækker Guds mishag, fordi den ikke bygger på Kristi forsonerværk, død og opstandelse. Alt, hvad der stadig mener sig godtaget ved kødets formåen (hvilket beviser sig ved fraværet af læren om ’troen alene’) ejer ingen mulighed for at stå frem for Gud i renhed og retfærdighed – men er på forhånd dødsdømt.

Der er intet godt træ, som bærer dårligt frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt (Luk.6:43). Spørgsmålet i denne forbindelse er, om den verdslige, politisk betonede ligestillingsideologi er ’et godt træ’, som, hvis det plantes i den kristne menighed, vil bære ’en god frugt’? Den første synlige frugt af denne ny plantning af ligestillingstræet er – for Danmarks vedkommende – den adgang, som kvinder for snart 70 år siden fik til præsteembedet i folkekirken. Den næste synlige frugt er indførelsen af kirkelige vielser af par af samme køn – og de, som ved Guds Ånd har mulighed for ud fra Skrift og bekendelse at bedømme denne frugt, kaster den med det samme fra sig med ordene: "Det er en rådden frugt!" Hvis altså (som Jesus siger): "Ethvert træ kendes på sin frugt," – så skal dette træ ikke plantes i den kristne menighed.

Om dette har jeg følgende at tilføje (i forbindelse med emnet: ’Sodoma-dommens truende perspektiv):

Kun et fåtal af de 120 millioner tv-tilskuere til 2014-Københavner-Eurovisionens kåring af ’the drag-queen’ (med det sorte hår og det mørke skæg) har fattet den truende advarsel, der lå (åbenlyst’) skjult i lyrikken til vindersangen: ’A phoenix will rise’. Imidlertid tolker ’mand-kvinde-sangerinden’ selv budskabet, da han/hun efter sejren henvender sig til det globale, homofile samfund og sagde: "Vi er ét! Vi kan ikke standses!" Ålborg-præsten, David Hansens kommentar på Facebook var rammende. Han skriver: "Østrigs vindersang: ’I rise to the sky, you threw me down’ (’you’ = Gud), "but I am goona fly…" er som taget ud af Esajas 14:12, omhandlende Lucifers fald. Østrigs sang er en ’modsang’, omhandlende Satans drøm om hævn og gengældelse imod Gud, der kastede ham ud."

 

SANGENS SKJULTE, TRUENDE ADVARSEL

Østrigs skæggede ’drag-queen’ vandt altså med sangen ’rise like a phoenix’ foran en verden af tv-seere ved Eurovisionens sangkonkurrence i København, søndag, d. 11. maj 2014 – og sendte dermed et ’festfyrværkeri-budskab’ ud over den halve klode, at ’det 3. køn’ er og forbliver en realitet! Den forførende endetidsfremtoning, som er både mand og kvinde, er i live og vil fra nu af med fornyet styrke træde frem i det samme 263 millioner kroners rampelys, som den maj-søndag strålede over Refshaleøen i København. Den 25-årige knaldsorte, sortskæggede ’sanger-sangerinde’, Conchita Wurst (hvis virkelige navn er Tom Neuwirth), udtalte efter sejren: "Denne sag er dedikeret til jer alle derude! I ved, hvem I er! Vi er en enhed! Vi kan ikke standses!" Den samme hilsen sendte hun til Ruslands præsident, Wladimir Putin, som ved lov har begrænset det homoseksuelle verdenssamfunds indflydelse. 1.600 journalister fra 80 lande sendte denne besked videre til det internationale homosamfund. Sangens titel er bygget over legenden om den vidunderfugl, der hvert 500 år viser sig i Egypten. Når den føler, at døden nærmer sig, bygger den en rede, hvor den brænder op – men genopstår af asken som en ny, smuk fugl – tegnet på udødeligheden! Sangens engelske lyrik indeholder en skjult, truende advarsel til homo-samfundets modstandere: "You were warned, once I am transformed, once I am reborn, I will seek retribution." (Du er advaret. Når først jeg er forvandlet, og genfødt – så vil jeg betale dig det tilbage som du har gjort mod mig). Med denne tekst (og dens direkte advarsel til nationernes kristne) er Eurovisionens ’sejrsang’ blevet Sodoma-fællesskabets nationalhymne …

 

ET VÉRÅB OVER DE TAVSE TILSKUERE

Der var 10.000 tilskuere til Eurovisions forestillingen 2014 i København, 120.000.000 tilskuere verden over – og en særlig gruppe ’tilskuere’ af kristne, der blev forarget – men aldrig gjorde mere ved den sag! Om dette siger Skriften: "Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald – men ve det menneske, som bliver årsag til fald" (Matt.18:7). – Den seneste oversættelse af Ny Testamente har ændret det gamle ord for ’forførelser’ og ’forargelser’ til den mere præcise betegnelse: ’Det, der fører til fald’. Af skriftafsnittet (med Jesu eget stærke udsagn) fremgår det med forfærdende tydelighed, hvad der skjuler sig bag Jesu véråb. "Den, der fører én af disse små til fald," siger Han, "var bedre tjent med at få en møllesten om halsen og blive sænket i havets dyb" (v.6). Ifølge Jesu véråb er ’den (villige) hånd, der fører Guds børn til fald, bedre tjent ved at blive lemlæstet end at blive kastet i helvedes ild’(v.8) – og det (halvblinde) øje, der fører de mindste i Guds Rige til fald, ’bedre tjent ved at blive revet ud end at blive slynget i helvede’ (v.9). Af den grund bør intet spares, og intet anses for at være for anstrengende for at finde ud af, hvad der skjuler sig bag den åbenbart ’himmelråbende overtrædelse’: ’at føre til fald’! Den græske tekst identificerer sig med udtrykket ’at skandalisere’ eller ’at stille en fælde op’. Fælden synes at være af ’læremæssig art’ (Åb.2:14). (For eksempel den lære, at en sådan udvikling skal man ikke gøre noget ved). De ’skyldiges’ udvej er i så tilfælde kun én: ’Omvendelse’! (v.16-17) – "Ellers kommer jeg over dig med min munds sværd," udbryder Herren, og tilføjer: "Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger…" (v.17).

Når det om den homoseksuelle synd i Ny Testamente læres, at ikke blot er der pæne, religiøse folk, (som velvidende om situationens alvor), ’selv lever sådan’ – men de ’bifalder endog at andre gør det’ (Rom.1:32). "Bifaldet behøver imidlertid ikke at være ’den åbenlyse klapsalve’," forklarer vi, "det kan i lige så høj grad være den tavse, tilskueragtige holdning. Det er nemlig det samme ord i originalteksten, som Paulus anvender, når han bedrøvet bekender, at da ’Stefanus’ blod blev udgydt’ (Ap.G.22:20) – så (forklarer han) "stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hans morderes kapper" (v.20). At ’stå ved siden af’ (uden at gribe ind) er ’at samtykke’ og (som Paulus siger det): "at stå ved siden af er at bifalde’. – Dybest set er enhver medløber skyldig i ’at passe på mordernes kapper’. Den tavse tilskuers position, der holder sig sikkert på sidelinjen, ("Jeg stod ved siden af," fortæller Paulus) er i virkeligheden med til ’at lægge fælde’ for Guds børn… og denne skjulte ’medvirken’ er (tror vi) netop den rævesaks-lære, ’der fører til fald’, - den, som den opstandne Herre nu alvorligt kalder til omvendelse. "Hvis dette ikke sker," siger Herren, "vil jeg kæmpe mod dig!"

Vé-råbet over de tavse tilskuere vokser nu med dagen. De, som sad med foldede hænder – eller lod den nådeløse kritik løbe løbsk – da retssagen mod statens indførelse af et homoseksuelt ritual i kirken vil fortsætte deres passive medløben, når Kristi fjender herefter rækker hånden ud mod Danmarks kristne grundlovsparagraf. Dette er Sodoma-dommens truende perspektiv.


TILBAGE