RETSOPGØRET
159

SODOMA DOMMENS OPTRUKNE FRONTER

Et af de store spørgsmål ved den Højesteretssag, som (på baggrund af 300 danske borgeres stævning) blev kundgjort ved en sodoma-dom d. 23. marts 2017, var dette: "Er folketinget den danske folkekirkes ’synode’, eller var det grundlovsfædrenes udtrykkelige hensigt, at kirken i Danmark skulle være en selvstændig myndighed ved siden af staten?

Et interessant svar på dette spørgsmål er imidlertid dukket op i en gammel, glemt skrivelse, som Københavns gejstlige konvent afleverede i Rigsdagen d. 18. dec. 1848. Inden rigsdagsmændene tog på juleferie, fik de denne julehilsen fra Konventet, hvis gejstlige medlemmer havde en anseelig repræsentation i den grundlovsgivende rigsforsamling.

Det glemte, gulnede brev, der er underskrevet af Konventets talsmand E. Pram Gad, har bl.a. følgende – i dag opsigtsvækkende – indhold: "Når det nu hedder (i en ny grundlovsparagraf): ’Folkekirkens forfatning ordnes ved lov’," skriver Konventet, "så bør det tilføjes: … ’efter forslag af en af samme (altså: folkekirken) repræsenterede synode’." Det lidt knudrede, gammeldags sprog siger (oversat til nudansk): "En grundlovsbestemmelse om kirken kan ikke administreres uden kirken!" Lad mig forklare:

 

SORT MESSE FOR DE SORTE BRUDE

… ikke i min vildeste fantasi kunne jeg have forestillet mig, at jeg i min personlige retsprotokol skulle fortælle følgende historie. Men nu har den utrolige, lovløse begivenhed fundet sted, og mit referat lyder som følger: På den sidste lørdag i august 2015 blev to sortklædte brude ægteviet foran alteret i en af Danmarks ældste kirker i byen Ringsted. De to sorte brude vandrede efter ’den sorteste messes vielsesritual’ under stor medieopmærksomhed ned ad den gamle klosterkirkes 60 m lange midtergang for derefter at blive hyldet som Danmarkshistoriens første kirkeligt viede, transkønnede ægtepar! Det vil sige, at Sankt Bents Kirke i Ringsted, hvor en af Danmarks første konger, den myrdede og ’helgenkårede’ Knud Lavard (siden januar i året 1130) ligger begravet, fejrede homobryllup for to mænd, som på kommunens borgerservice havde fået udstedt papir på, at de nu var to kvinder. Allerede d. 16. feb. 2015 (et halvt år tidligere) skrev den daværende kirkeminister advarende til folketinget: "En sådan situation er ikke omtalt i lovens (homobryllup-loven) bemærkninger; dok.nr. 15544/15. "Det kristne Danmarks’ Københavnerbiskop svarede: "Ingen behøver at have religiøse skrupler. Det er embedssvigt, hvis præsten nægter at forestå denne vielse!" Efter sodoma-dommen vil disse forhold løbe løbsk, og der vil fremover blive serveret mere fra samme skuffe.

Kun min egen stiftindbundne retsprotokol (ISBN 978-87-99 53 89- 2-8) kan fortælle, hvad der virkelig skete i Danmark forud for de kolde decemberdage kort før jul i 2014, hvor borgernes stævning af de ansvarlige ministre blev afleveret i byretten i København. Selv betragter jeg min personlige retsprotokol som en slags ’juridisk-åndelig kronik’, der hverken bør le eller græde. Den har ret til at være en lidt ’tungt observerende retsberetning, der kun søger at aflevere i sandheden’. – Altså en omhyggelig regnskabsaflægning, der allerede er revideret og ikke længere er til debat! Undertiden skrevet i dommernes og advokaternes sprog, som altid bør være ubestikkeligt nøjagtigt… men sådan fortalt, at selv den mest indædt hadefulde og edsvorne modstander undertiden måtte læne sig tilbage på den hårde bænk i den i marts 2017 allerede overfyldte højesteretssal i København og lytte… Min Retsprotokol tager imidlertid sin begyndelse i ’anno Domini’ 2013, hvor godt 300 lærde og ulærde danske borgere på en overskyet novemberdag havde samlet sig i Midtjylland på det sted, der kaldes ’Pottemagerens Hus’. Der var oprørsstemning. Man anede, at det værste var ved at ske. Noget, som de ansvarlige danske ministre ikke med et ord havde omtalt i deres ’bemærkninger til lovforslaget om kirkelige homovielser’ – men som med usvigelig sikkerhed ville dukke op, når først ’den sorte messes’ kædereaktion var sat i gang. Da nyheden om pottemagerhusets historiske stævning nåede regeringspalæet, Christiansborg i København, slog den ene af de to sagsøgte ministre, Manu Sareen, en hånlatter op. "De kan stævne mig så meget de vil," skrev han på sin Facebook-blog, "jeg laver aldrig om på min ægteskabslov om kirkelige homovielser. Ved det efterfølgende valg blev denne kirkeminister væltet ned fra sin ministertaburet og jaget ud af folketinget… og en ny regering erklærede i sit regeringsgrundlag: "Danmark er et kristent land!" Disse ord vil efter højesterettens sodoma-dom fra nu af blive stillet på prøve…

 

’MAGISTRATEN’- KIRKENS FJENDE NR.1!

I den blæsende november-weekend 2013 i Pottemagerens Hus, (der er beliggende i den lille by Holsted, midt mellem Kolding og Esbjerg) dannede og formede de såkaldte ’oprørske elementer’ de ’vedtægter’, som skulle udgøre selve grundlaget for den slagplan, der skulle være det styrende led i det kommende opgør med staten. Den gennemgående tanke i disse ophedede timers forkyndelse og drøftelser var, at ’enevældens tid er forbi’! Med udgangspunkt i Danmarks Grundlovs 4. paragraf gjorde denne ’borgersamling’ det klart, at der i Danmark som i andre frie, demokratiske lande er aftegnet knivskarpe, lysende klare grænser for, hvor meget de offentlige myndigheder kan tillade sig at gribe ind i kirkens forhold og det enkelte menneskes tro på Gud. De forsamlede borgere mærkede sig, at når kirkens fornemste bekendelsesskrift, Den Augsburgske Bekendelse, i sin 16. artikel omtalte det danske, godmodige begreb ’de borgerlige ting’ (altså den borgerlige myndighed), så sagde den tyske tekst: "Polizei und weltliches Regiment’ (politi og verdensregimente), og den latinske tekst anvendte det ildevarslende ord ’Magistratus’ (Magistraten). "Det er ’magistraten’, vi vil stævne," sagde borgerne. "Det er ’magistraten’, der vil have enevælden genindført! Det er ’magistraten’, der er blevet kirkens fjende nr.1…" På dette grundlag blev foreningen ’Med Grundlov skal Land bygges’ stiftet. Dens formålsparagraf erklærede, at ’Danmarks Grundlovs 4. paragraf skulle forsvares’. Ordlyden af denne paragraf er følgende: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten…" Dermed var fronterne trukket op – og en lang, sej kamp frem mod et retsopgør havde taget sin begyndelse. Retsopgøret er nu endt til ’magistratens’ fordel – og det sidste afgørende slag drejer sig nu om det dannebrogs-blafrende højdedrag: Danmarks Grundlov, d. 4. paragraf. Den vil den kirkefjendske magistrat nu for alt i verden have fjernet…

Den apostel, Judas, som i det sidste nytestamentlige brev i Bibelen opfordrer de hellige til ’at kæmpe for den tro, som er blevet dem overdraget’ (v.3) ’er ingen ringere end Jesu egen kødelige bror’. Om Jesus sagde folk i Nazaret: "Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef, Simon og Judas?" (Matt. 13:53). – "Det vil sige," forklarer vi, "at den Jakob, som skrev ’Jakobs Brev’, der indledes med at fortælle, at Judas (brevets forfatter) er ’Jakobs bror’ medfører, at hvis Judas (ikke Iskariot) er Jakobs bror, og Jakob er Jesu bror, så er også denne Judas én af Marias sønner – og derfor er han (Judas-brevets forfatter) én af Jesu egne brødre fra byen Nazaret. "Dette usædvanlige familiebånd må få de troende alle vegne til at løfte hovedet, når det netop er ham (altså ikke forræderen Judas), der nu som en Jesu Kristi tjener på det kraftigste opfordrer de hellige til at berede sig til kamp." – "Når Judas nemlig siger" (konkluderer vi) "at der nu vil blive strid om ’den tro, som en gang for alle er overdraget de hellige’ (v.3) – så skal ingen forvente, at denne ’overdragelse’ gentager sig! Den (overdragelsen) har ’en gang for alle’ fundet sted – og nu drejer det sig for de troende om ’at holde fast ved det, de har, for at ingen skal tage deres sejrkrans!" (Åb.3:11)

Med tydelig hensynstagen til beskyttelsen af ’det nye menneske’ (det kønsneutrale menneske) stiller ’de 29 principper’ i det for en halv snes år siden offentliggjorte homo-manifest krav om, at myndighederne skal være klar til at gribe ind i samme øjeblik, at de nye, strenge regler ikke nøje efterfølges. Staten skal således ikke kunne ’anklages for overgreb’, når den hårdhændet efterjager overtræderne af den nye ligestillingspolitik – og der findes intet sted (hverken i det offentlige rum eller i ’den private sfære’), hvor et uoverlagt ord ikke straks skal kunne ’anholdes’. Lad mig i den forbindelse omtale de afslørende påbud, som ’de 29 principper’ (uden at sænke blikket) fremlægger med hensyn til ’de forholdsregler’, staten bør tage i brug over for ligestillingsnormernes modstandere samt den ildevarslende mangel på respekt, som den nye ideologi (med sin overvågning) viser ’privatlivets fred’.

 

AFSLØRENDE SÆTNING

Det er ikke så lidt, de nye ligestillingspolitikere i deres ’29 principper’ forlanger, at den danske stat fremover skal sørge for. Først og fremmest fordrer de, at der ikke må finde nogen form for forskelsbehandling sted med henblik på folk med ’en særlig seksuel orientering’. Dernæst kræver de, at politiet straks griber ind, hvis en sådan diskrimination finder sted – og afsluttende ønsker de ført til protokols, at det forbydes medborgere ’at gøre sig deres egne tanker’ om en sådan fremgangsmåde. Den afslørende sætning i princip nr. 2 lyder f.eks. således: "Forholdsregler af den art (f.eks. arrestationer) skal ikke anses (’shall not be deemed’) som værende diskriminerende (princip nr.2, stk.d., sidste linje). Dermed har de nye lovgivere taget højde for den ret naturlige indvending, at hvis folk ikke længere kan have deres personlige meninger (om f.eks. homoseksualitet) og ej heller tør tale med andre mennesker derom – ja, kan blive arresteret, hvis de offentligt giver udtryk derfor, da er og forbliver en sådan lovgivning i sig selv diskriminerende! At de nye ideologer yderligere fordrer, at der fra den danske stats side bliver ’taget de nødvendige forholdsregler (’taken appropriate measures’) over for deres modstandere, er (hævder de) i sig selv ’ikke diskriminerende…’ Ja, de forlanger, at denne opsigtsvækkende sætning bliver ført til protokols. – Umiddelbart forekommer det, som om forfatterne til de ’29 principper’ er blevet slået med blindhed over for den ufrivillige afsløring, der faktisk lyser ud af deres egen erklæring. I samtlige 29 principper fordrer forfatterne ’ikke-forskelsbehandling’, ja, truer med al landsens ulykker, hvis ikke staten sørger for at sikre dem mod ’enhver form for diskrimination’ – men samtidig hævder de, at hvis de selv sender politiet på halsen af anderledes tænkende, da må dette ’ikke betragtes som diskriminerende’ (princip 2.f)

Det er altså ikke blot Rocco Buttiglione (det bekendte tilfælde med den udpegede, italienske EU-justitskommissær, der i 2004 i en privat samtale lod et par ord falde, at han ’som en katolsk kristen betragtede homoseksualitet som synd) der afslører den nye ideologis overvågningsapparat. For disse principper eksisterer herefter ingen ’private samtaler’. Den italienske filosof og kommissærkandidat blev (på grund af en udtalelse sagt i enerum) fyret på stedet! Denne ’fremgangsmåde’ er detaljeret formuleret i ’de 29 principper’ med følgende sætning: "Stater skal indføre (adopt) sådanne forholdsregler, der ved lov eller andre fremgangsmåder (and other measures) fjerner enhver form for diskrimination fra den offentlige og private sfære (in the public and private spheres… princip nr.2, stk.c). – Hvad der ligger i ordet ’andre fremgangsmåder’ (som altså ikke kan gennemføres ’ved lov’) lyder ildevarslende – og hvad der i homo-manifestet defineres som ’den private sfære’ må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de EU-borgere, der(som danskerne) skatter det begreb, der hedder: ’Privatlivets fred’. De såkaldt ’andre fremgangsmåder’ blev eksempelvis ’præsenteret’, da professor Edith Düsing i december 2012 skulle holde sin officielt bekendtgjorte forelæsning (i anledning af Friedrich Schillers 250 års ’fødselsdag’) på universitetet i Köln. På grund af en tidligere forelagt underskriftsindsamling vedr. ’privat selvbestemmelsesret’ blev forelæsningen nu afbrudt af en halv times ’kiss’in’ af homoseksuelle og lesbiske. Der findes (synes det) intet rum i den offentlige og private sfære, hvor den nye ligestillingsorden ikke kan gennemtrumfes ved lov eller ’andre fremgangsmåder’… danskerne vil få at se denne bestemmelse ført ud i livet i samme øjeblik en sognekirke (et eller andet sted) lukker sine døre for et homobryllup.

Som der findes gejstlige hyklere og farisæere, der har travlt med fordømmende at se ned på andre mennesker – sådan findes der også i den politiske verden folk af samme slags. Det er dem (både de religiøse – og de verdslige ideologer) som Jesus taler om, når Han siger: "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?" - "Det må have været med anelsen af et smil" (forklarer vi), "at Jesus talte om ’bjælken’ – for billedet er jo totalt overdrevet! Imidlertid fremmer netop denne ’overdrivelse’ forståelsen, thi eksemplerne (fra den virkelige verden) er undertiden så grelle, at man ikke tror det muligt. "Hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje," (fortsætter Jesus og tilføjer): "Og så er der en bjælke i dit eget øje." Han slutter: "Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje" (Matt.7:1-5). Der er i dag lovgivere, som i denne time har gang i en lovgivning, der tydeligt beviser, at de ikke ser klart. Deres syn er i den grad blokeret, at de ikke ænser faren … det er som om der er sat en bom for deres sunde dømmekraft.

 

GABESTOKKEN

I foråret 2015 udgav jeg et lille 24-siders skrift under titlen ’Reformationens Børn’ (med en underrubrik, som siger ’disse er 500 årets sande protestanter, der stadig protesterer’). Pjecen kan downloades under menupunktet ’Profetisk Journal’ under titlen: ’Reformationens Børn’. I den skriver jeg i et såkaldt ’notat nr.7’: ’Et opgør venter’ følgende: "Modstandernes smædekampagne venter lige om hjørnet, og den kender ingen grænser." Denne ’gabestok-kampagne’ har nu taget sin begyndelse, og jeg har svært ved at genkende mig selv i den helsides karikatur, som Ekstrabladet bragte i midten af august 2015. Imidlertid afslører artiklens forfatter en side af sagen (altså ’retssagen’, som sidst blev berammet til 16. marts 2017), der almindeligvis ikke omtales… og det er denne ulidelige hunger efter underholdning og forsøg på at gøre grin med det hele, som – ifølge Skriften ’er et tydeligt Sodoma-tegn’. Lad mig forklare:

En sen mandag aften i august 2015 ringede en af mine gamle journalistkolleger til mig. Han hedder Berthel Thomsen og var, er og forbliver en legende indenfor reporterverdenen. "Er du klar over, at hele Ekstrabladets bagside i går (søndag d. 16. august 2015) var optaget af en artikel om dig," spurgte han. Det var jeg ikke, for jeg har nemlig for nøjagtig 45 år siden skrevet i en rimeligt debatteret minibog: ’Den Lille Hvide’: "Læs aldrig Ekstrabladet’ (Forlag I DAG, 1970, side 56). Imidlertid var det ingen løgn, at den gamle Pornoavis havde dedikeret bagsidens seks fulde spalter til en omtale af bl.a. den kommende retssag. Med en helsides karikaturtegning af min ringe person blev jeg ’hængt ud’ under emne-betegnelsen: ’Falberts Gabestok’, skrevet af bladets tidligere chefredaktør, Bent Falbert (der er blevet kaldt ’Ekstrabladets kamphund’, og som i 2013 vandt en injuriesag ved landsretten). I gamle dage blev folk, der var sat i gabestokken, som oftest overdænget med spyt, tomater og rådne æg. Dette var imidlertid ikke tilfældet her. ’Falberts gabestok’ var en forholdsvis ’venlig gabestok’, der godmodigt sluttede med ordene: "Der er for lidt religiøst rusk i kongeriget! Lad os byde gode, gamle præker-Johny velkommen hjem." Gabestokken fortsætter: "Vi kan ikke for hans skyld tilbagekalde loven om vielse af homoseksuelle; men vi kan takke ham for stævningens underholdningsværdi. Kom hjem, Johny, åh kom dog hjem… selvom intet er så velegnet at jamre over som sager, der er tabt på forhånd." – Efter en sådan helsides-præsentation kan jeg næppe gøre andet end at takke for Ekstrabladets indbydelse. Jeg kommer – men ikke for at efterkomme ’injuriekamphundens’ sult efter underholdning. Gabestokkens hensigt er jo at gøre grin med folk… men dybest set er der ikke noget at grine af. Det vil jeg nærmere forklare, når jeg efter min hjemkomst d. 12. juni 2017 dukker op i Esbjerg Havn med to af mine gamle sigøjnervogne og min bibel under armen.

Bibelen, der som ’et bilag’ var lagt frem på Højesteretsdommernes skranke d.16. marts 2017, fortæller i et af sine første kapitler om rædselsnatten i Sodoma (1.Mose kap.19). Abrahams brodersøn, Lot, havde få timer forinden haft besøg af to fremmede, - høje, lyse mænd, der ikke syntes at være kommet fra denne verden! De meddelte den forskrækkede Lot, at han skulle samle ’alle, som hører dig til i byen’ (v.13) – og forsvinde så hurtigt som muligt. – "Vi står i begreb med at ødelægge stedet her," forklarede de og tilføjede: "Skriget over denne by er blevet så stort for Herren, at Herren har sendt os for at ødelægge den." Beretningen fortsætter: "Da gik Lot ud til sine svigersønner og sagde: Herren vil ødelægge byen… men (slutter den bibelske rapport): "Hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem" (v.14) – Det vil på godt dansk sige, at disse unge mænd betragtede Lots advarsel som en joke. – Sodomas endeligt beskrives i det følgende med disse ord: "Næste morgen vendte Abraham (Lots nære slægtning) sit blik mod Sodoma… og han så røg stige til vejrs fra landet som røgen fra en smelteovn" (v.28). Ny Testamente gør det klart, at de unge mænd, der slog advarselen hen med en hånlatter, få timer senere lå begravet i byens askehob. "Sodoma og Gomorra var dømt til undergang," hedder det, "og blev lagt i aske" (2.Pet. 2:6). For 2000 år siden skrev apostelen: "Denne begivenhed skal tjene som advarsel for ugudelige mennesker i kommende slægter…" hvilket vil sige, at gabestok-redaktøren på Ekstrabladet er inkluderet i denne advarsel, og hvis han (som indbyggerne i Sodoma) ’griner af det hele’ og anser de af Herren sendte sendebud som ’god underholdning’, så er hans liv og salighed i fare…

 

TØJLESLØSHEDENS LICENSINDEHAVERE

Ny Testamente siger, at ’der har sneget sig nogle mennesker ind’ i Herrens menighed, som der ’allerede for længe siden er blevet skrevet om’ (Judas v.4). "Det vil sige," forklarer vi, "at det ikke er et nyt religiøst påfund eller en ’på det sidste’ opstået sekterisk lære, når det i dag forkyndes, at der på denne jord spadserer nogle mennesker omkring, der ’vil blive ramt af Guds dom’ (Judas v.4). Det har profeterne for længst forudsagt. – "Hvis nogen (forbløffet) vil spørge, hvad det er for folk, der trues med at blive ramt af en så forfærdelig ulykke?" – svarer vi med Skriftens ord, at det er nogle ugudelige sjæle," der bruger vor Guds nåde til tøjlesløshed (v.4)." Grundteksten lader forstå, at disse mennesker mener at have ’opnået licens på’ (tilladelse til) at leve et umoralsk liv… Apostelen belærer fremdeles om, at de mest glubske kamphunde vil blive sluppet løs på de arme prædikanter, som Gud i Sin nåde sender til et sådant folk. Det forklares nemlig i det omtalte skriftafsnits sammenhæng, at de mennesker eller medier, der ’misbruger vor Guds nåde til tøjlesløshed’ samtidig ’vil fornægte vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus’. Er tøjlesløshedens licensindehavere ’gejstlige folk’, vil de fromt ’bekende navnet’, men de vil aldrig anerkende Kristus som ’eneste hersker og Herre’! Må Gud være deres arme, fortabte sjæle nådig…


TILBAGE