RETSOPGØRET
160

REFORMATIONENS RENDYRKEDE STATSKIRKE

Danmarks statsminister afsluttede gudstjenesten ved pinsens liturgisk-farverige reformationsfejring i Domkirken i Haderslev ved at henvise til Ny Testamente. Foran landets ti biskopper, stiftets mandlige og mange kvindelige præster, Danmarks dronning (og hele tv-dækningen, både nationalt og internationalt) passerede han i sin tale forbi den traditionelle, påbudte bibeltekst for højtiden og citerede Jesu ord: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er" (Matt.22:21).

Det var tydeligt, at statsministeren betonede den første del af skriftstedet: ’Giv kejseren, hvad kejserens er’, og lagde mindre vægt på den anden del af Jesus-ordet: ’Og giv Gud, hvad Guds er’. Dermed står han som landets førende lederskikkelse i skærende modstrid med Kristus, som utvivlsomt har lagt den største vægt på den sidste del af sætningen: ’Giv Gud, hvad Guds er’! (v.21)

… og hermed stilles landets troende borgere atter over for det nu stadig tilbagevendende statslige krav, som Højesteret for få måneder siden bekræftende har underbygget ved sin martskendelse, hvor den ’overdrog al magt over kirken til staten…’

Sagt med andre ord: Grundlovens tydelige henvisning til, at kejseren ikke længere (efter 1849) skal have al magt over kirken, blev på reformationsfejringen i Haderslev atter trådt under hæl.

Det var nemlig ikke bare en lykønskning i anledning af reformationsfejringen, som statsministeren afleverede i Domkirken i Haderslev. Han talte ikke blot (som bekendelsesskrifterne og grundloven byder ham) som ’statens værdige repræsentant’ (der respektfuldt af kirken var blevet indbudt til at bringe øvrighedens hilsen) – nej, som kirkens øverstbefalende, der med myndighed satte Luther på plads, præciserede statsministeren ud fra Den Hellige Skrift, at kirken lige så godt med det samme kunne aflevere nøglerne til kejseren! Danmarks nationale kirke er herefter fremdeles at betragte som en rendyrket statskirke! Den betales af staten, den tilhører staten, og den ledes og dirigeres af staten.

Når Jesus i den omtalte tekst anvender udtrykket: ’… hvad Guds er’, så henviser han naturligvis til, at der er noget i denne verden, som helt og holdent tilhører Gud. Det er Hans ejendom, og ingen jordisk magt skal formaste sig til at gøre krav på den.

Når Jesus siger: "… hvad Guds er," og klart adskiller det fra ’hvad kejserens er’, så skal ingen statslønnet dommer, minister eller gejstlig gøre noget forsøg på at overdrage til kejseren, hvad der ikke tilhører ham! I dette tilfælde drejer det sig om Kristi menighed, og de statsembedsmænd inden for retsvæsenet eller den politiske magt (ja, endog kirkelige myndighed), som forbryder sig i den henseende, står ikke kun en verdslig ordning (grundlov) men en guddommelig ordning (Den Hellige Skrift) imod…

 

GUDSBESPOTTELSENS HÆRVÆRKSMÆND

Den 2. juli kunne det fra Christiansborg meddeles, at den danske blasfemiparagraf er afskaffet; hermed er det ikke længere strafbart at håne og spotte Gud, ej heller offentligt at afbrænde skrifter, som af andre borgere regnes for hellige og af dyb, personlig, åndelig betydning.

De danske åndeligt afblankede beslutningstagere har imidlertid ikke taget højde for, at blasfemiparagraffen aldrig blev givet for at ’beskytte Gud’. Han kan beskytte sig selv, hvilket de ulykkelige overtrædere om ikke her i dette liv – så i den kommende verden med gråd vil komme til at erfare.

Blasfemiparagraffens fornemste opgave har nemlig været at beskytte de borgere, som tror på – ja, som ærer og agter Gud, Himlens og Jordens Skaber og vor Herre Jesu Kristi Far.

Ikke mindst jøderne har lagt vægt på denne særlige indfaldsvinkel til blasfemiparagraffens betydning. De forklarer den faretruende kædereaktion, som nu atter venter forude, med følgende:

1) Først spotter og håne du Gud.

2) Derefter karikerer og krænker du dem, der tror på Gud.

3) Så forulemper og brænder du de skrifter, der handler om den Gud, som disse medborgere tror på.

4) Derefter brænder og hærger og vandaliserer du de huse, hvori de bøger og skrifter findes, som disse andre borgere værdsætter – og

5) Til sidst brænder og myrder du de borgere, der tror på disse skrifter og tilbeder Gud i de huse, hvor disse bøger helligholdes.

Alt dette har blasfemiparagraffen ’holdt igen på’. Nu fjernes den lov, der ’holder igen’ – og dermed kan den antikristelige gudsbespottelse få frit løb – for dermed at bane vej for ’den lovløse’, så at han kan påbegynde sit udryddelsesprogram, før hans tid er inde (2.Thess.2:6-7).

Af den grund er et nu af livsafgørende betydning, at de troende borgere alle vegne rejser sig for at beskytte og værne om den næste paragraf, som gudsbespottelsens hærværksmænd sigter på: Den 4. paragraf i Danmarks Grundlov.

 

GUDS KLIMA-KATASTROFE

På grundlovsdagen gik nogle billeder over de danske tv-skærme, som bør interessere medlemmerne af vor grundlovsforening. Det var statsministerens grundlovstale, hvori han tog sig god tid til at forklare sin holdning til, at den amerikanske præsident har meldt sig ud af klima-familien. Det vil sige, at han har sagt farvel til næsten 200 andre statsledere, som i Paris for et par år siden har skrevet under på en aftale, der vedrører klima og forurening. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at gøre opmærksom på, at denne verdens dødelige netop på dette punkt synes at undervurdere de gigantiske konstellationer i verdensrummet og de bibelske udsagn vedrørende denne vor klodes endeligt. Hvad mennesket i denne sag er i stand til at udrette, forekommer som at være et myggestik på en elefant – hvilket bør tages med i beregning, når de 200 statsledere giver ondt af sig, fordi USA ikke længere er parat til at yde enorme summer for at bevare det image, at her kan penge og politisk magt udrette noget.

Måske det er på tide, at nogle af de indflydelsesrige personer og medier begynder at interessere sig for Ny Testamentes syn på sagen. Her er budskabet klart: Kun omvendelse fra synd og ondskab kan ændre noget i dette forhold.

På et tidspunkt – om alverdens videnskabsmænd og eksperter tror det eller ej – skal syv mægtige, strålende hvide skikkelser rejse sig i en verden, som ikke hører vor dødsdømte klode til. De syv blændende, hvidklædte gestalter skal modtage syv basuner, som for de fems vedkommende vil indvarsle en forurening og en klimaforandring, som ingen jordisk sjæl i sin vildeste fantasi vil kunne have forestillet sig.

Når den første basun gjalder – og det bliver med en række rystende basunstød, som kan høres ud over alle riger og lande – så skal (til klimaforskernes forfærdelse) ’alt grønt græs brænde op’ (Åb.8:7). Alle grønne marker og enge, alle frodige høje og bjergsider – millioner af kvadratkilometer forårsgrønne vildmarker, vil i løbet af få timer blive efterladt som en sort afsvedet askehob.

Selvom ’de grønne’ indenfor nationernes parlamentariske højt betalte systemer protesterer og med nøgne, statistiske udregninger forklarer katastrofens omfang, så ændrer det intet ved den dystre klima-kendsgerning: ’Alt grøn græs brænder op’.

De, som samvittighedsfuldt arbejder på og anvender milliarder af dollar på at hindre en yderligere forurening af verdenshavene, floderne og de rislende kilder bør tage med i deres verdensomfattende indsats, at der en dag vil falde et gigantisk himmellegeme ned på jorden. Det er så stort som et bjerg og er som radarstyret af usynlige kræfter, så at det styrer direkte mod et for øjeblikket ukendt sted i de store oceaner. Forureningen fra dette bjerg er så omfattende, at en tredjedel af den levende, farverige ’underverden’ går til grunde. De mest fantasifulde skabninger synker livløse ned på havbunden.

Dønningerne fra den vældige tsunami, som udgår fra dette himmelstyrt, vil kaste de mægtigste skibe ind i bølgebrag, som vil splintre og ødelægge alt, og når omfanget af ulykken udregnes, vil det vise sig, at en tredjedel af verdens skibsfart er slået til pindebrænde og sendt ned i dybet som ødelagte skibsvrag, der ikke har efterladt nogen overlevende.

Men dermed er ikke alt fortalt. Når den tredje engel blæser i sin basun, så vil et endnu større himmellegeme falde til jorden. Som ’en brændende fakkel’ vil denne stjernes millioner af partikler sprede sig over hele kloden og tusinder af floder og kildevæld vil blive dødeligt forurenet. Som tornadoer og orkaner får deres navne, sådan vil denne stjernes navn også blive opfanget af alle sikkerhedsinstitutioner over hele jorden. Dens navn er ’Malurt’, og den forurener drikkevandet og forårsager to milliarder menneskes død – mænd, kvinder og børn…


TILBAGE