RETSOPGØRET
162

TIGGERLOVEN

Martin Krasnik, chefredaktør på weekendavisen afleverede en salve i bladets leder d. 16. juni 2017, som – efter min ringe mening – ramte plet! I forbindelse med ’tiggerloven’ (det vil sige den nybagte bestemmelse, at især Romaer skal sendes i fængsel i 14 dage, hvis de tigger) anvendte han i overskriften ordene: ’Ussel og overfladisk’.

Chefredaktøren skriver: "Arvesynd er betegnelsen for generationers nedarvede skyld, og netop behandlingen af Romaer udgør et sort kapitel i europahistorien." Avisens lederskribent fortsætter: "Romaer er blevet systematisk undertrykt, holdt i slaveri, udsat for tvang, deporteret og forsøgt udslettet. En halv million blev myrdet af nazisterne, villigt hjulpet af andre europæere, og der har ikke på noget tidspunkt været europæisk vilje til at anerkende den elendighed, som romaer overalt er blevet udsat for – eller forstå den mistro, disse mennesker af gode grunde nærer til omgivelserne."

Om kulminationen på flere måneders opstandelse omkring romaer i København, skriver chefredaktøren: "Er rejsende, østeuropæiske tiggere og hjemløse da ikke et problem, der skal behandles af myndighederne? Skaber Roma-lejre og tiggeri på gågader og foran butikker da ikke faktisk utryghed? Tyder meget ikke på, at tiggeriet er organiseret af andre end de forhutlede romaer på gaden?" Martin Krasnik svarer: "Alt dette er rigtigt, og der er allerede lovgivning, som myndighederne kan tage i anvendelse."

Artiklen slutter: "At tale om romaer, der udgør Europas mest ekskluderede mindretal som en ’besættelse’ er mere et tegn på magtesløshed og frustration end på politisk handlekraft. 14 dages fængsel for tiggeri og hetzende, politiske tale er en ussel reaktion fra et af kontinentets mest betændte fænomen."

Hele den sørgelige sag omkring ’tiggerloven’ begyndte med et såkaldte ’nødråb’, der med ét lød fra selveste Københavns borgmester, Frank Jensen (S). "Et stigende antal af hjemløse udlændinge fylder hovedstadens gader," erklærede han. "Nødråbet førte til, at et flertal på Christiansborg onsdag d. 15. juni 2017 kom borgmesteren til undsætning. Dette skete ved det overraskende skridt, at man skærpede straffen for tiggeri. "Hvis en tigger gribes på fersk gerning ved på gågaden i hovedstaden at række hånden ud for at bede om en almisse, så skal han eller hun på stedet straffes med to ugers ubetinget fængsel," hed det og et af de politiske partiers talsmand tilføjede iskoldt: "Vi har ikke brug for tiggere i Danmark! Efter at have afsonet fængselsstraffen bør de skyldige tiggere øjeblikkeligt udvises af landet!" Fængselsstraffen blev godtaget. Forslaget om udvisning blev indtil videre forkastet. Det var tydeligt, at ’tiggerloven’ blev indført med sigte på en bestemt etnisk gruppe: Romaerne! Dem, som danskerne i gamle dage kaldte for ’tatere’. Det folk, som den sidste, store danske musical-begivenhed (’klokkeren fra Notre Dame’) handler om… Victor Hugos fortælling om sigøjnerpigen Esmeralda. "Den nye lov giver os mulighed for at få ryddet roma-lejrene," hed det.

TV bragte samme dag historien om den nye lov, og der blev i den anledning vist bevægende billeder af, hvorledes der nu bliver gået til værks: Tæpperne blev brutalt revet af en lille gruppe hjemløse mænd, der var krøbet sammen i ly for kulden på et nattekoldt gadehjørne, og de blev af uniformerede vagter ført til arresten. De var ’tiggere’ og skulle nu straffes!

 

UTRYGHEDS SKABENDE

Det ord, som er kernebegrebet i den lov om forbud mod tiggeri, som blev gennemført d. 14. juni på Christiansborg, er det politisk-juridiske udtryk ’utryghedsskabende’. Mens bevæbnede bander huserer i store og små danske byer, og mens undergravende skattebedragerier lurer i Danmarks ’øvre regioner’, mens lovløse lovgivere arbejder ihærdigt på at rive landets konstitutionelle frihed i småstykker – så bliver de klassiske, politiske partier i landet rørende enige om, at fattigfolk fra udlandet – især dem med betegnelsen ’Romaerne’ (sigøjnerne) – er det fænomen, som skaber utryghed i det danske samfund – ja, dette ’tigger-angreb’ på borgernes tryghed er nu så overvældende, at man må værne sig imod den nye nationale fare ved at lovgive imod dem

Landets troende borgere og især medlemmerne af foreningen ’Med Grundlov skal Land bygges’ bør være opmærksomme på især to forhold, som nu er blevet ophøjet til lov.

Forslaget, der i første omgang drejede sig om at få romafolket sat på porten, og som overfor borgerne påpegede det ’utryghedsskabende’, nærmer sig de strenge straffelovsbestemmelser, som søger at beskytte ’bestemte grupper’ mod diskriminerende overgreb (§ 266b).

Det andet forhold går på, at lovforslagsstillerne argumenterer for, at de udenlandske ’tiggere’ tager brødet ud af munden på de danske hjemløse. Hvis dette er motivet bag den hårde fremfærd mod sigøjnerne, så er det politistatsmetoder af værste art, som her tages i brug for i konkurrenceøjemed at skaffe sig af med de uønskede.

De to spørgsmål, som de velbjergede lovforslagsstillere bør besvare, er disse: 1) Hvad er det for en ’utryghed’, som den lille, forarmede, hærgede romakvinde spreder, når hun sidder med en mager udrakt hånd ved indgangen til Nørreport Station i København? 2) Hvad er det for brødsmuler, som den pjaltede romafader fra udlandet stjæler fra de danske socialt sikrede hjemløse, når han på gågaden i en eller anden dansk provinsby beder forbipasserende om en skilling til børneflokken (på ti) i den fattige romalejr, som politiet endnu ikke brutalt har fået ryddet og kørt over grænsen?

Lad mig som et første svar citere en supermoderne ’gengivelse’ af nytestamentlige tekster fra Markus det 10. kapitel (citat): "Ved vejen sad en blind tigger, Timæus søn, Bartimæus. Da han nu hørte, at Jesus fra Nazaret gik forbi, gav han sig til at råbe: "Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

Mange truede ad ham, for at han skulle tie, men han råbte blot stærkere endnu: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!" Den ’moderne fortsættelse lyder sådan (citat):

"Da greb politiet ind. Idet de efterfulgte deres seneste instrukser, greb de fat i den råbende tigger. Da denne fortvivlet gjorde modstand, lænkede de hans hænder på ryggen og førte ham til den hvide patruljevogn og kørte ham til stationen."

Resten var ren rutine. Tiggeren spredte ’utryghed og usikkerhed’ blandt de øvrige borgere og skulle faktisk inden 48 timer (efter at have været spærret inde i 14 dage) være ført over grænsen med trusler om aldrig mere at sætte sine ben på dansk jord. Nu må øvrigheden indtil videre nøjes med fængslingen.

Den oprindelige fortsættelse i Markus-evangeliets beretning om tiggeren Bartimæus lyder imidlertid sådan:

"Tiggeren gav sig til at råbe… ’da stod Jesus stille og sagde: ’Kald på ham!’ Og de kalder på den blinde tigger og siger til ham: ’Vær ved godt mod, stå op. Han kalder på dig!"

Beretningen slutter med, at den fattige tigger får sit syn igen (v.52) noget som det verdslige, sociale system ikke kan gøre efter. Men det kan helt sikkert stille spørgsmålet, som Jesus stillede: Hvad kan jeg gøre for dig – og tiggeren vil da ikke svare: Læg mig i håndjern og kast mig ud af landet. Nej, han ville ansøge om en mulighed for så hurtigt som muligt at få sine børn i en skole.

 

GESTAPO STØVLERNE

Da vi ankom til den store, solbeskinnede parkeringsplads foran supermarkedet i Korinth i Grækenland (hvor vi er bosiddende), stod den lille romapige foran os. Det var som om hun havde ventet os. Hun bad ikke om penge. "Kan I give mig et brød til mig og mine søskende?" sagde hun. Bag buskene for enden af den monumentale indkøbsbygning så jeg den lille sigøjnerfamilie, som på afstand fulgte den barfodede pige med øjnene.

Den sortklædte sikkerhedsvagt med gestapo-støvlerne og den skudsikre vest iagttog os fra supermarkeds indgang. Med sine halv-behandskede hænder (hvor kun fingrene er fri) skyggede han øjnene for solen, så at han bedre kunne udspejde, hvad der foregik ved vor parkerede bil. Han nærmede sig truende. Den 12-årige målte med et skræmt blik afstanden mellem hende og den sorte, let foroverbøjede skikkelse. "Vil I give mig et brød?" Hun fjernede sig langsomt, idet hun gik baglæns, parat til at løbe.

Da vi vendte tilbage til vor bil efter vort indkøb, stod hun der atter. Sikkerhedsvagten med space-solbrillerne var allerede på vej. Hastigt gav vi hende det indpakkede brød. Den sorte gårdvagt gav sig til at løbe. Pigen sprang som en jaget gazelle over pladsen. Soldaterstøvlerne trampede hurtigere. Pigen tabte brødet, der trillede ud af indpakningspapiret. Hun turde ikke standse. Netop som den sorte halvbehandskede næve var ved at gribe hende, sprang hun med et dådyrs elegance over den lave mur, som omkransede den asfalterede plads.

Vi stod ansigt til ansigt med supermarked-vagten, da vi samlede det tabte brød op på parkeringspladsen. "Hun havde stjålet det!" snerrede han. "Næste gang slår jeg hende ihjel!"

"Sig det en gang til!" sagde jeg. "Næste gang slår jeg hende ihjel!" gentog han.

Da vi kørte bort fra supermarkedet ventede den lille, barfodede sigøjnerpige med de gnistrende øjne os. Med et blændende smil tog hun imod brødet og løb over mod buskadset bag bygningen med de bugnende fyldte indkøbsvogne.

 

MENNESKERETTIGHEDER

Når de danske politiske beslutningstagere har så travlt med at få fjernet det ’utryghedsskabende’ element, som hedder ’udenlandske tiggere’, og som synes at have det ene og målbevidste sigte at få ryddet og fjernet de nomadelejre, som sigøjnerne altid har haft, så er det slående, at på samme dag, hvor ’tiggerloven’ blev gennemført, kunne de danske medier fortælle om et (i allerhøjeste grad) ’utryghedsskabende’ element, som har fundet sted i de vellønnede lovgiveres egne rækker. Med et venligt øje – ja, en bemærkelsesværdig samarbejdsvilje – har danske, ansvarlige myndighedspersoner blåstemplet et millioninitiativ, som har lagt et skræmmende og farligt våben i hænderne på en række arabiske nationer, der er kendte for deres fjendskab mod Israel og brud på de internationale menneskerettighedskonventioner.

Der er på det seneste blevet tilladt fra Danmark at eksportere kostbart overvågningsteknologi til Saudi Arabien, Oman og Qatar – altså til en række regioner i Golfen, der (som dagbladet Information udtrykker det): ’skånselsløst holder deres borgere i et jerngreb’ (15. juni 2017).

Det danske udenrigsministerium har (viser det sig) på et tidspunkt vurderet, at ’menneskerettighedshensyn ikke står i vejen for at eksportere denne (citat): ’uhyggeligt effektive overvågningsteknologi’.

En række skiftende ministre, som i dag med ’tiggerloven’ i hænderne tør efterjage en bestemt (og i forvejen forfulgt) etnisk gruppe, kan risikere at blive afsløret med blod på hænderne i en sag, som på grund af ’en millionforretning’ bringer andre mennesker i livsfare.

Dagbladet Information giver sørgelige eksemplarer på, hvorledes bl.a. overvågningssystemer har givet de nævnte nationer mulighed for at få anbragt visse borgere bag lås og slå. En 33-årig forfatter er blevet idømt 10 års fængsel og 1000 stokkeslag for ’at fornærme Islam via elektroniske kanaler’. En anden fremtrædende skribent har fået fire års fængsel, udrejseforbud og 15 års karantæne for at tale åbent i medierne, og en teenager afventer (efter at have deltaget i demonstrationer mod regimet) på sin straf. Efter forlydende er strafudmålingen: Halshugning efterfulgt af korsfæstelse…

(Læs i dag på www.noer.info om ’DE HUNDREDE FJENDER’, som beretter om en Roma-families kamp for at overleve i Grækenland).


TILBAGE