RETSOPGØRET
171

Model af Templet i Jerusalem
 

KAMPEN OM FOLKENES BEDEHUS

Ved løvhyttefesten i år 2000 stod jeg med en lille flok kristne (hvoriblandt var den danske gospelsangerinde, Signe Walsøe, og den danske operasanger, Jakob Martini) på Tempelpladsen i Jerusalem og sang denne (for al fremtid livsfarlige strofe): ’The Temple shall be built again. Der var vildt postyr på Tempelbjerget, idet en flok jøder under betegnelsen ’The Faithful of the Temple Mount’ samtidig forsøgte at bringe en tonstung hjørnesten fra Det Andet (Herodes) tempel ind på området. Et filmhold ledet af filmproduceren, Sarit Danziger, optog disse scener, som blev inkorporeret i den 52-minutters dokumentarfilm, ’Journey to Jerusalem’ (trailer kan ses på You Tube, klik HER), der siden blev solgt til det amerikanske tv-kompagni: ’National Geographic’. Denne film, som blev drejet over pilgrim konvojens lange rejse til Den Hellige Stad, blev siden vist i 60 nationer for mere end 150 millioner mennesker og var et halvt århundrede gange på israelsk TV.

Ved denne særlige begivenhed i år 2000 på Tempelpladsen i Jerusalem, hvor sangen ’The Temple shall be built again’ blev sunget af danske kristne – og derefter som på englevinger blev ’broadcasted’ over den halve verden – forekom som en tilsyneladende uanseelig hændelse, der ikke før er blevet fortalt, men som jeg i denne forbindelse – og på den første af de 40 dages bøn for Danmark og Israel – vil omtale.

Da urolighederne på Tempelpladsen den dag var på det højeste (hvilket tydeligt fremgår af den omtalte dokumentarfilm ’Journey to Jerusalem’) henvendte en israelsk politiofficerer sig til mig og udbrød med et anstrøg af ærgrelse: "Hvad blander I jer i denne sag for? Hvad har I at gøre med templet i Jerusalem?"

I forvirringen fik jeg kun svaret, at Jesus erklærer følgende: "Står der ikke skrevet, at Mit Hus skal kaldes et bedehus for alle folkene?" – "Men I," (siger Jesus til de jødiske ledere) "har gjort det til en røverkule")… et opholdssted for mafiafolk og tyvepak! (Mark.11:17)

 

40 DAGES BØN

Ingen kan – eller burde – stille noget kritisk spørgsmålstegn ved den alvorlige, åbenlyse kendsgerning, at en ekstrem krise på mange fronter og alle vegne lurer i luften. For mig selv og min familie, dem, der hører mig til, er det af dyb betydning, at vi (efter nøjagtig 40 år i det fremmede) er vendt tilbage til vort gamle fædreland, Danmark.

Fra mandag d. 21. august er jeg personligt indstillet på (over en 40-dages periode) at ville søge Herren med hensyn til omvendelse i mit eget liv og en særlig bøn for Danmark og Israel. Dette (den 21. august) er dagen – forstår jeg fra venner i Amerika – hvor den hebraiske kalender fører menigheden ind i en sådan afgrænset periode med omvendelse og forbøn for nationen og Jerusalem i overensstemmelse med de 40 dage, hvor Gud ved foden af Sinaj-bjerget nådigt tilgav Israel for dets perverse synd med den gyldne tyrekalv. Disse dage fører (i lige linje) frem til ’de ti gudsfrygtens dage’, hvor tre bøger (ifølge de jødiske rabbier) bliver åbnet i himlen (og hvor jeg af hjertet har min eneste tillid i, at mit navn – på grund af Jesu sonoffer på Golgata – er skrevet i Livets Bog).

I den forbindelse har jeg nøje læst – og lader det fremdeles være en blodrød ledetråd for mine bønner for Danmark og Israel – det kendte afsnit fra 5. Mosebog (8:16-29), der i disse dages synagogeoplæsninger begynder med ordene: "Og jeg så, og se, I har syndet mod Herren jeres Gud; I har lavet jer en støbt tyrekalv; hastigt er I veget fra den vej, Herren har foreskrevet jer" (v.16).

 

DANSKE BESLUTNINGSTAGERES LIVSBESLUTNING

Dagen er kommet, hvor de danske, folkevalgte beslutningstagere skal træffe en beslutning, som de hverken før eller siden er blevet stillet over for. Det er en livs-beslutning, der skal tage stilling til en dyb og indtrængende bøn, som jøder over hele verden (i deres 2000årige udlændighedstid) har bedt med ansigtet vendt mod Jerusalem. Samtidig med, at de med skælvende hænder har strøget med spidsen af fingrene en Mizrach, som var ophængt på den endevæg i huset, der var nærmest Jerusalem, hørtes bønnen: "Jerusalem, glemmer jeg dig da visne min højre. Min tunge hænge ved ganen, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde!" (Salme 137:5-6).

Det spørgsmål, som det danske folketing (ligesom alle andre parlamenter og internationale, styrende instanser) i disse bevægende dage skal tage stilling til, er på hvilken side (jødernes eller palæstinensernes) den 144.000 kvadratmeter store tempelplads skal ligge? Det sted, som Kong David for 3000 år siden kaldte og (kontant) betalte, så at hans søn, Salomon, kunne genrejse jødernes tempel dér, er nu atter ’sat til salg’. Imidlertid er ingen dansk politiker eller biskoppelig medløber klar over, at udsalgsprisen er højere end de kunne forestille sig.

De danske (stort set uvidende) folketingsmedlemmer, som for nyligt (den 23. marts 2017 ved en højesteretskendelse) er blevet overdraget al magt over den danske folkekirke – er pludselig kommet i den skæbnesvangre situation, at de skal være med til at træffe afgørende (dybt åndelige) beslutninger om jødernes kommende helligdom i Jerusalem!

"Lad dem kun være!" siger Jesus om de gejstlige ledere (som også i denne sag burde kunne rådgive nationens åndeligt afstumpede regering og ministre) "de er blinde vejledere for blinde, og når en blind vejleder en blind, falder de begge i grøften" (Matt.15:14).

 

TRUENDE SÆTNINGER

Det nytter intet, at de statsansatte, danske embedsmænd bliver fornærmede over en sådan ’omtale’ eller at mere eller mindre selvbestaltede repræsentanter for ’det kirkelige’ advarende løfter pegefingeren med ordene, at ’sådan bør man ikke tale til folk i høje stillinger’. Sagen er nu kommet dertil, at de sidste truende sætninger i den 137. salme (der nævner den manglende handlekraft og åbenbarelse, som venter dem, der ’glemmer Jerusalem’). Salmistens sidste råb synes at have nået Den Almægtiges øren. "Herre, ihukom Edoms sønner for Jerusalems dag, at de råbte: ’Nedbryd, nedbryd lige til grunden’! (v.8)." Hvis de danske politikere (efter endt FN-forhandling om Jerusalems Tempelplads) skal regnes med blandt ’Edoms sønner’, bør de – for alt i verden – tage sig i vare. "Du Babels datter!" udbryder Tempelpladsens jøder. "Du ødelægger! Salig dem, der gengælder dig, hvad du gjorde mod os!" (v.7-8)

 

DEN STORE KONGES BY

Må den dag lægges i mørke, da Danmark den 1. december 1999 satte sit navn under på den famøse UN-resolution, vedr. Jerusalem, som blev vedtaget af 139 nationer (og hvor Israel var den eneste, der stemte imod). Jerusalem-resolutionens ordlyd, som er mærket FY/54/L.40, er følgende: "Israels beslutning med hensyn til at påtvinge sine love, jurisdiktion og administration over Jerusalem, er hermed erklæret for at være illegal og er derfor at betragte som ikke-gældende (’null and void’).

Danmark skrev også under på, at ’det var ’beklageligt at visse lande ville anbringe deres ambassader (diplomatic missions) i Jerusalem – hvilket allerede på det tidspunkt måtte anses som ’en overtrædelse af Sikkerhedsrådets resolution’.

Når det drejer sig om ’ejerskabet’ til Jerusalem (skal Den Hellige Stad tilhøre palæstinenserne eller jøderne?) – da bør de danske politikere og kirkelige ledere (præster, bisper og professorer), som meget snart kan risikere en officiel henvendelse fra den danske, verdslige øvrighed, være opmærksomme på, at på Pilatus-dokumentet over den korsfæstedes hoved på Golgata stod prentet ordene: "Jesus fra Nazaret, Jødernes Konge" (Johs.19:20). Alle fire evangelieforfattere bevidner, at denne tresprogede (hebraisk, latin og græsk) indskrift var naglet til bjælken over Kristi tornekronede hoved.

Om ’kongen af Salem’ (Jerusalem), der i Ny Testamente omtales som ’Guds, den Højestes præst’, hedder det videre, at Han ’er uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv – ja, er ’ligestillet med Guds Søn’ – samt, at Han ’vedbliver med at være præst for bestandig’ (Hebr.7:1+3). Det vil med andre ord sige, at Kristus, Guds Søn, (der som konge af Jerusalem) gik Abraham i møde, da denne vendte hjem efter en stor sejr over (de omboende) konger – at Hans kongedømme over Jerusalem ikke på noget tidspunkt er ophørt! Selv i Kristi største fornedrelse tilskrev Pilatus Ham kongedømmet, hvilket blot er én af grundene til, at tilhørsforholdet og ejendomsretten – ja, jurisdiktionen og den givne lovlige myndighed stadig, urokkeligt og bestandigt er undergivet Kristi enestående herredømme over ’Den Store Konges By’ (Åb.16:9).

 

TEMPELPLADSENS VREDE

På skulder-destinktionerne af de sørgelige sønderskudte uniformsrester, som efter Den Tredje Verdenskrig samles ind på Israels bjerge (Ez.39:14), skimtes det danske flag? Danmark bliver med dets nuværende holdning ikke holdt uden for den nedslående nederlagsinvasion, som alverdens allierede vil foretage i Israel (som følge af den voksende, blodige konflikt omkring Tempelpladsen i Jerusalem). De hundrede tusinder af faldne, som i den sære blåbrune røg samles sammen fra bjergenes stenede grus og Golanhøjderne milevide markers muld, kommer alle fra nationerne hinsides havet og ’det yderste nord’ (Ez.38:6). Så langt øjet rækker står i den time alverdens lande i flammerød hede (Ez.39:6). Thi Tempelpladsens vrede kender ingen grænser. Den er skrankeløs og hensynsløs – men ikke meningsløs. Det er netop den ’mening’, som fra nu af sætter dagsordenen for optakten til den kommende krig, som Bibelens profeter kalder ’Gog-krigen’. Lad mig forklare:

Det danske folketing skal ikke i sit hovmod og arrogance over for Jerusalem bilde sig ind, at det slipper lettere fra sin skyld over for Israel end Egypten! Det er optegnet i himlen og nedfældet i ’de hellige vægteres råd’, hvorledes det skal gå Danmark, efter at dets udenrigsminister (Stig Møller) for år tilbage som en åbenlys spot og hån sendte en homoseksuel diplomat og hans partner som ambassadør til den danske ambassade i Tel Aviv.

Hvad de verdslige medier (positivt) skrev om denne Obama-inspirerede foragt over for Jerusalem (som ingen danske politiker turde have udtrykt over for en arabisk-muslimsk stat) er for intet at regne mod det ’notat’, som ved den lejlighed blev indført i de himmelske skriftruller. Om denne kommende dom hedder det bl.a.: "Således er det fastsat ved vægternes råd, og ved de helliges bud er sagen afgjort, for at de levende må sande, at den Højeste er Herre over menneskenes rige, og kan give det til hvem Han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det" (Dan.4:17).

Ingen af de jordiske magthavere, som i disse dage atter samles for at rådslå mod Israel og Jerusalem, er klar over, at der findes et sådant ’himmelsk parlament’, der nøje – time for time – følger med i deres beslutninger og resolutioner. Hvad angår FN-resolutionen (A/54/L.40), som blev vedtaget den 1.december 1999, og som nævnt med 139 stemmer mod 1 (Israel) blev vedtaget af FN’s generalforsamling, hedder det, at ’det er blevet afgjort, at Israels beslutning (vedr. Jerusalem) er illegal’.

I samme time (kun få dage før årtusindeskiftet) blev i det himmelske parlament (’vægternes råd) samme sag – men med et helt andet udfald ’fastsat og afgjort’ (Dan.4:17). En gang for alle blev det atter slået fast, at ’Israels love, jurisdiktion og administration af Den Hellige Stad er og forbliver legal. Dette kan i dag vides med sikkerhed, fordi der i de tilknyttede ’bemærkninger’ (thi den himmelske resolution) tilføjer, at denne ’fastsatte afgørelse’ er kundgjort, for at (citat): ’De levende må sande, at Den Højeste er Herre over menneskenes rige’(Dan.4:17).

FN-administrationen i New York regnes for at være ’en høj beslutningstager’. Ingen kan (mener de fleste) modsætte sig de beslutninger, som denne høje myndighed enstemmigt vedtager. Heri tager de (som har denne opfattelse) fejl. Den Hellige Skrift siger: "Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undrer dig ikke over den ting" (hebraisk: ’Så spørg ikke, hvad hensigten dermed kan være’) – Thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge’ (Præd.5:7).

Om dette har jeg mere at forklare, hvilket sker på hjemmesiden www.noer.info under menupunktet Profetisk Journal og overskriften: ’DET KONGELIGE ÆRINDE’.


TILBAGE