ER DET KONGELIGE DOKUMENT UGYLDIGT?

Gennem nogen tid har jeg her på Grundlovsforeningens hjemmeside og i min egenskab af at være valgt til formand for denne forening (Med Grundlov skal land bygges) skrevet en række artikler om den manglende beføjelse, som vort agtede kongehus har til på egen hånd at udstede et protektorat til homobevægelsen, World Pride’s Danmarksbesøg i 2021.

Den analyse, jeg har lagt til grund for mine artikler, har kun fremkaldt en øredøvende tavshed – og jeg formoder, at det næppe vil ændre sig; det er en pinlig sag, som her melder sig, og den øjeblikkelige respons fra alle instansers side vil sikkert i endnu nogen tid forblive at være den samme.

Imidlertid føler jeg mig ledet til at fortsætte min serie af artikler over dette vigtige emne, idet jeg samtidig ved Guds hjælp vil søge at intensivere det fundamentale udgangspunkt, at her er sket en grov ’royal overtrædelse’ af Danmarks grundlov – og det med en så åbenbar tydelighed, at de styrende i vort land (på et snarligt givet tidspunkt) bliver nødt til at tage sig af denne sag – medmindre, at kongehuset forinden trækker sit protektorat tilbage.

Der kan således ikke herske tvivl om, at den danske forfatning (med store bogstaver) præciserer, at hverken dronningen eller noget medlem af dronningens hus kan tillade sig egenrådigt at indgå nogen som helst bindende aftale med den internationale homo-organisation, (der går under benævnelsen World Pride) hvis dette (med sikkerhed) vil medføre et større (og for en betydelig del af befolkningen ’anstødeligt’) indgreb i det danske samfund.

BESTEMMELSENS BASTANTE ORDLYD

Ordlyden af den her omtalte bestemmelse i grundloven lyder som følger:

Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse, folketingets medvirken er nødvendig – eller som i øvrigt er af større betydning… (grl. § 19, stk.1).

For det første er det borgernes opfattelse, at folketingets medvirken i høj grad vil blive nødvendig, når World Pride-tromlen i sommeren 2021 vælter sig ud over land og rige. For det andet er den tilsyneladende ’lille tilføjelse’ i grundlovsteksten: (’eller en forpligtelse, som i øvrigt er af større betydning) aldeles afgørende.

Selvom der i denne paragraf henvises til forhold, som i hovedsagen drejer sig om rigets sikkerhed, så henvises der umiddelbart til en klar begrænsning af kongens magt, der er i tydelig samklang med andre sager, som har (citat): ’væsentlig betydning for det danske samfund…’

Landets agtede kronprinsesse er (synes det) gennem en længere periode blevet rådet til ’at indgå en sådan forpligtelse’, der nødvendigvis – hvis den kongelige garanti, som er forbundet med det omtalte protektorat, skal kunne opfyldes – ’inddrager folketingets medvirken.

(World Pride har sin rod i de såkaldte Yougyakarta-principper, som i årtier har arbejdet på at få indflydelse i alle internationale forfatningers bestemmelser vedrørende den homoseksuelle ideologi og livsstil – og denne dagsorden (’at staterne kan pålægges yderligere forpligtelser’) vil også gøre sig gældende, når den globale homo-organisation i 2021 melder sin ankomst i Danmark. Et sådant tydeligt juridisk-politisk anliggende kan næppe blive vor danske kongefamilies sag). Om dette har jeg følgende at tilføje:

ER PROTEKTORATET UGYLDIGT?

Det er med hensyn til præcis en sådan forpligtelse, som kongens hus har påtaget sig over for den politisk-aggressive homo-organisation World Pride, at det i dag er blevet et grundlæggende spørgsmål, om der ikke i denne sag foreligger et så alvorligt kongeligt grundlovsbrud.

Det danske monarki har ifølge landets forfatning overhovedet ingen hjemmel til at indgå i et sådant samarbejde. Landets troende borgere har al ret til at på stedet at få nærmere information om det dybere indhold af denne nye, kongelige beskyttelseskontrakt, samt til at høre mere om, hvilket udfald regeringen forventer, at dette ’ulykkessvangre samarbejde’ i længden vil komme til at betyde for landets kirke og dets kristne borgere?

UANSVARLIGE RÅDGIVERE

På det formelle plan synes det af Grundlovens 19. paragraf med stor tydelighed at fremgå, at vor højagtede kronprinsesse (citat): ’ikke kan indgå nogen forpligtelse af større betydning’ (stk.1) – hvilket i dette tilfælde med kronprinsessens homo-protektorat øjeblikkelig (og uden den mindste tøven) bør skabe en intens retlig interesse. Det synes nemlig allerede ved første øjekast at se ud til, at kongehusets rådgivere på uansvarlig måde har kastet kronprinsessen i armene på et lovløst initiativ, som for alle andre borgere nødvendigvis straks ville medføre en konkret retstvist (vedrørende sagen grundlovsmæssighed).

Borgernes krav om, at de ansvarlige ministre og rådgivere stilles til ansvar i dette forhold, retfærdiggøres ved, at kongehusets beskyttelse af World Pride’s indtrængen i Danmark vil have (citat): ’ en indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed’ – ja, der kan her (uden overdrivelse) være tale om, at dronningens hus med homo-protektoratet har taget en beslutning, hvor det ifølge grundloven udelukkende er regeringen, ’der kan handle på rigets vegne’.

Hvis ikke (hvilket er de troende borgeres inderlige bøn til Gud) at kongehuset så hurtigt som muligt frasiger sig ’det tilsyneladende illegale protektorat’, så vil den ved lov påbudte ’retlige interesse’ for denne sag blive opgraderet til ’en udvidet retlig interesse’, hvilket vort kongehus om muligt helst skulle spares for!

PROTEKTORAT-VEJEN SPÆRRET

Som den jævne borger ser det, er det initiativ, som dronningens hus har taget med hensyn til at byde den homoseksuelle ideologi og LGBT-livsstilen velkommen til Danmark, på linje med den juridiske mulighed, som kongehuset gives i grundlovens § 21, hvor der står skrevet, at (citat): ’kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger’.

Det vil sige, at kongefamilien altid har en lovlig vej at gå med henblik på bl.a. dens omsorg for landets homoseksuelle borgere. At anvende ’protektorat-vejen’ (når det som her drejer sig om en indgående politisk vurdering) synes på stedet at gøre vejen: ’ikke farbar’ – ja, spærrer denne vej med et stort skilt, som siger: ’Adgang forbudt!’

Om dette forhold bør følgende understreges:

BORGERNES RETSSIKKERHED TRUET

Det bliver ingen let sag for regeringen at skulle forfølge en sådan sag. Af respekt for kongehuset vil den til det sidste udvise en forståelig tilbageholdenhed – ja, man vil inden der tages noget skridt i den retning, foretage en yderligere og nøjere politisk vurdering. I længden vil det imidlertid blive vanskeligt – ja, (efter borgernes mening) umuligt at komme uden om grundlovens tydelige tale, at (citat): ’Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse… som er af større betydning! (§ 19, stk.1).

Her vil hensynet til borgernes retssikkerhed imidlertid fordre et indgreb. Den kongelige blåstempling af homo-ideologien er en stående trussel mod den danske nationalkirkens bibelske bekendelse, skolernes kristne undervisning og grundlovens etiske, jødisk-kristne baggrund. Hertil kommer spørgsmålet om det kongelige beskyttelsesdokuments gyldighed, hvorom følgende kan indvendes:

Grundlovsbestemmelsen om det danske indskrænkede monarki er hverken vagt eller elastisk. Den søger her så klart så selv de umyndige kan forstå det: ”Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse… som er af større betydning’. Den forpligtelse, der skjuler sig i beskyttelsesordningen (protektoratet) for den ’fremmede’, politiske homo-verdensorden, World Pride, er stor; det er langtfra ’en mindre sag’. Den er derfor ikke en legal kontrakt; den strider endog mod selve grundbestemmelsen angående kongehusets forfatningsmæssige begrænsninger. Af den grund kan en overtrædelse på præcis dette punkt ikke gå upåtalt hen! De ansvarlige ministre, som stiltiende har tilladt dronningens rådgivere at føre majestæten ind på dette vildspor, bør straks stilles til regnskab!

Den paragraf, som jeg i denne artikel vil henvise til, pålægges et ministeransvar af en størrelsesorden, som man næppe har set magen – og som (så vidt jeg kan se det) på stedet kan erklære det udstedte beskyttelsesdokument for ugyldigt. Sagen vanskeliggøres ved, at dansk ret næppe indeholder eksempler på en sådan ’kongelig overtrædelse’ af grundloven – men ligesom Danmarks dronning kan ’benåde og give amnesti’ (grl. § 24) – kan majestæten ( citat): ’ikke indgå nogen forpligtelse til, hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig’ (grl. § 19 stk.1).

Denne Grundlovsparagraf, mener jeg, gør det kongelige dokument om beskyttelse og støtte til homo-institutionen World Pride ugyldig!

BEMÆRK:

  1. Hver mandag i februar og marts stiller Johny Noer skarpt på de aktuelle begivenheder, som kan relatere til Bibelens profetiske Skrifter. Dette sker i forbindelse med gennemgangen af Åbenbaringsbogen, som snart passerer sin 50. sektion. Møderne finder sted i NYT HÅB’S lokaler, Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610, kl. 19:00. Bus nr. 21 går til døren.

  2. Læs artiklen: ’DE TRÆKKER GUDS STRAF IND OVER DANMARK under Profetisk Journal: (www.johnynoer.dk)

Lignende Opslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *