Guds tilgivelse er ikke det samme som ’at slippe fra Guds straf’ (eller fra visse konsekvenser), som ’at slippe fra Guds straf’ (eller fra visse konsekvenser) som er ’en naturlige følge’ af det liv, som vi har ført (forud for vor omvendelse). Tilgivelse er altså ’den handling fra Guds side’, der følger som hans nåde…

”Han er jo fader til os alle (som der står skrevet: ”Jeg har sat dig til mange folkeslags far.” – overfor Gud (som der står skrevet: ”Jeg har sat dig til mange folkeslags far’ – over for Gud, som gør de døde levende, og nævner det, der ikke er, som om det var. Og han…

Og som vi nærmere betragter dette billede af Gud (som han har givet os i denne særlige selvåbenbaring) – … og spørgsmålet melder sig: ”Hvem og hvad er det for et særligt punkt (i Skriften), der fastholder vort blik, for at vi kan lære Gud at kende?” (skriver Karl Bath i sin dogmatik, som fortsætter):…

”Når vi bruger navnet ’Gud’ – ’så betyder det ikke, at vi misbruger ’dette navn’, hævder Karl Barth i sin ’kirkelige dogmatik’ (skrevet i midten af det 20. århundrede). ”Barths teologi er skøn,” tilføjer Helmut Gallwitzer (i sin indledning til Barths dogmatik). ”Ikke blot fordi han skriver godt, men fordi han mestrer at forene to…

Det er nødvendigt for os at vide, om ’teologi er bibelsk’? Svaret ligger i, hvorledes man studerer Bibelen! Måske kan vi finde forklaringen i 1. Mose 4:18, hvor der står skrevet: ”Så trøst hverandre med disse ord!” I den forstand er der brug for teologi, for der er i høj grad behov for en lære,…

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at den ’kristne Gud’ – ham, som er ’Herre over hele jorden’ præsenteres som ’ophav til alle ting’ – han omtales i en ’grammatisk flertalsform’ (Elohim)? I 1. Mosebog 1:20 siger Gud: ”Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os til at herske.” Gud bruger en ’grammatisk flertalsform’,…

Guds Søn bliver i Det Gamle Testamente fremstillet som ’den rene visdom’. Gud Fader står som den ubegrænsede almagt (og den alvise Gud), som altid har de bedste hensigter med mennesket og udfører disse på den kærligste og mest langsigtede måde. Er det Guds Søn, som vi her ser fortælle (om sig selv) og siger:…

Lad os ikke være som ’de elendige’, der taler store ord (og altid har svar på tiltale (og som øjeblikkelig kan udrede enhver situation) med mere eller mindre tomme ord). De taler flot om ’Den Almægtige Gud’ – men når det kommer til stykket, så ejer de virkeligheden ikke den mindste tro, og det viser…

”Det, som vi har måttet erkende indtil nu, er den kendsgerning, at ’den guddommelige vished’ (og sandhed), er den første mest fremragende vished!” erklærer Thomas d’Aquin. ”Det er den måde, som tingene bliver disponeret på. – og den måde, hvorpå de bliver fremlagt – men for ’det guddommelige væsen’ forbliver sandheden altid det vigtigste! Den…

”Hertil kan tilføjes,” erklærer Thomas d’Aquin i sit lange forsvar for ’tankens klarhed’ og ’den menneskelige intelligens bevisførelse’. Han fortsætter: ”Den menneskelige intelligensens videnskab er (på en særlig måde) forårsaget af den måde, hvorpå de videnskabelige objekter er målet for den menneskelige videnskab. (Faktisk forholder det sig sådan, at intellektets dom er ’sand’, fordi tingene…