VOR TROSBEKENDELSE

Det er nødvendigt for os at vide, om ’teologi er bibelsk’? Svaret ligger i, hvorledes man studerer Bibelen! Måske kan vi finde forklaringen i 1. Mose 4:18, hvor der står skrevet: ”Så trøst hverandre med disse ord!”

I den forstand er der brug for teologi, for der er i høj grad behov for en lære, som indebærer sandheden for hjerter! Et trøstens ord.

*

Da vi regner med (og stadig bekender), at Gud er en retfærdig Gud – ja at han er trofast (og helt igennem er fuldkommen) så regner vi også det ord for sandt, at Gud er og bliver (i al evighed) en sanddru Gud! ”Gud er ikke et menneske! Han lyver ikke, og han angrer ikke noget; mon han nogensinde siger noget, og så (som et menneskebarn) angrer det? Mon han taler og ikke fuldbyrder det? (4. Mose 23:19)

”Gud må være sanddru, om så hvert et menneske er en løgner (Rom. 3:4).”

”Kristus er (det bekender vi alle) ”vejen, sandheden og livet.” (Johs. 14:6) – og dersom vi forbliver – uden at lade os rokke og uden at gå på kompromis – i hans ord, da skal vi (fuldt ud) forstå sandheden, og sandheden skal (helt og holdent) frigøre os!” (Johs. 8:39)

Helligånden er (og forbliver til evig tid) sandhedens Ånd (Johs. 14:17). Vi kan derfor fuldtud (og helt og holdent) have tiltro til – og ’ganske og bestemt’ forlade os på Guds ord – ja, vi kan i alle ting stole på hans forjættelser (og ikke et øjeblik drage hans fuldkomne ord i tvivl).

Sådan lyder vor trosbekendelse i dag, og i morgen – ja, til evig tid.

*

TRO ER FAST TILLID

Hvad forstår vi ved tro? Hvad vil det sige, når vi bekender, at ’vi tror på Gud’? Hvad er det, som adskiller et ’troende menneske’ fra andre mennesker? Hvad mener apostlen, når han siger<. ”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser (Hebr. 11:1).2

”Tror er en fast tillid,” forklarer Hebræerbrevets forfatter. Han slår med det samme fast, at troen er ’noget urokkeligt’ i et menneskes liv. Troen ligger som en ’hjørnesten’ i menneskers tilværelse og adskiller dem én gang for alle de vantro,” som lever og ånder uden denne ’faste troens overbevisning’, som gør deres skridt målbevidste og deres livsperspektiv klart.

Troen på Gud giver menneskelivet en ’sikkerhed’ for, at det, som man håber på’, bliver til virkelighed en dag; og takket være troen ved mennesket, at alt det, som det ikke kan se, er en ’levende virkelighed’, der til sin tid vil blive åbenbaret for alle mennesker!

”Fra skrifterne er vi blevet klar over, at vore forfædre ’troede på Gud’ – ja, det er troen, der får os til at tro, at hele verden er blevet skabt af Gud. Det betyder rent faktisk, at det er troen der får os til at forstå, at hele jorden og universet er skabt ved Guds ord – og det betyder igen, at alt det, vi kan se, er skabt af noget, vi ikke kan se!” (Hebr. 11:1-3)

Det er i denne betydning, at Kristus siger til sine disciple: ”Salige er de øjne, som ser det, I ser (Luk. 10:33). Det var med de åndelige øjne, at de så Kristus som den levende Guds Søn – fuld af nåde og sandhed!

AFSLUTNINGEN PÅ PRÆSTESTYRET

Hvordan ser verdenssituationen ud (i øjeblikket), hvor Iran stadig forsikrer, at ’landets udvikling af atommagt udelukkende er til civile kraftanlæg’. Det vedvarende forsøg på ’at skaffe atomvåben’ er en ganske anden historie! Irans højeste mål har i årevis været dette ene: ”At føre krig mod USA (som de omtaler som ’den store Satan’) og Israel (som de omtales som ’den lille Satan’).

Men ’Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke!” (Salme 121:4) Dødsofrene blandt de ’højest rangerende’ iranske (militære) ledere i deres egne hjem), som følge af præcise, israelske droneangreb, markerer begydelsen på enden for det nuværende regime!

Irans årlige militærbudget ligger på ca. 7,4 milliarder US-dollar. Det er kun en håndfuld sammenlignet med Israels 19 milliarder US-dollar! Vi kan allerede nu forudse slutningen på det shia-muslimske præstestyre i Iran!

GUD HAR BEREDT DEM EN STAD

”I tro døde ’alle disse’ uden at have opnået, hvad der var forjættet.” – Sådan taler ’brevet til Hebræerne’ (altså brevet til jøderne) – som er navnet på det afsnit af Ny Testamente, der er blevet højaktuel læsning i disse dage’, hvor Jerusalem atter er blevet forsidestof i alle aviser!

Om vor tids jøder hedder det (stærkere end nogensinde før): ’men nu står deres hu til … det himmelske fædreland’ (Hebr. 11:18). Om ’Guds reaktion’ på jødernes hengivenhed til det land, som de har fået for lidt mere end et halvt århundrede siden, lyder det: ”… Derfor skammer Gud sig ikke ved dem (ved at kaldes ’deres Gud’), ’thi han har beredt dem en stad’ (v.16).

*

Gud taler således til Israels Folk, han siger ting, som han aldrig har sagt til noget andet folk på jorden, (idet han sætter ord på sin hellige udvælgelse af Israels Folk: ”Jeg vil antage jer, som mit folk og være jeres Gud… og jeg vil føre jer til det land, jeg har svoret at ville skænke Abraham, Isak og Jakob – og give jer det i eje! Jeg er Herren (2. Mose 6:7-8).

*

ISRAELS KONGE – HVEM ER DET?

I sin ’kirkelige dogmatik skriver Karl Beth (i afsnittet: ”Israels konge er den Gud, som regerer alt”) Vi etablerer hermed følgende definition: ”Vi gentager atter (som det mest enkle og dog det mest omfattende), at Israels konge, der altså er ’den alt-regerende Gud’, forbliver hermed den centrale person, hvis taler og handlen er og forbliver indholdet i både Det Gamle og Det Nye Testamente!

Sagt på en anden måde: ”Israels Konge, der ifølge Bibelen er og forbliver den altomfattende ’Jeg er’, … som her taler (midt i det skabte kosmos) og midt i den menneskelige historie (åbenlyst for alle seende øjne og hørende øren), står han nu frem og erklærer: ”Jeg er Israels konge!”

”Man bemærker,” fortsætter Karl Beth, ”hvorledes denne definition (og denne erklæring) om en jordisk verdensregering ophører med blot at være et tanke eksperiment. Det konkrete navn, ’Israels konge’, dækker samtidig over en ’bibelsk skikkelse’, der går under navnet ’Jeg er’, og som er den ’skjulte person’ der har med en kommende verdensregent at gøre.

Den teologiske (vanskeligt forståelige) redegørelse (for dette ’fænomen’) fortsætter med følgende: (som Karl Beth formulerer): ’Israels konge’ er nu ophørt med at være et tankeeksperiment, idet det fremstår som en virkelighed!)

(Tanken bliver konkret virkeligehed (Den blotte tanke antager nu en farve: Det sker nemlig, når vi indser, at ’den handlende part’ bliver til: ’Vor Gud’ – og ’vor Gud’ bliver (i vore tanker) til en guddommelig verdens regering, der bærer dette konkrete navn!

”Alt for ofte bliver ordet: ’Gud’ brugt som ’dæknavn’, fordi man er nået til ’en grænsepost’ – og fortæller hermed, at nu kan man altså ikke nå ’længere ud’ (hvad omgår menneskets forståelse af sig selv eller verden omkring os). Alt for ofte siger man bar: ’Gud’ – og mener dermed blot et eller andet indholdsløst, ufrugtbart (og i grunden dødkedeligt).

Dette må ophøre, og vi må for alvor søge og finde vor skaber, og ham, som blev udsendt som frelser og Herre, Jesus Kristus,” skriver Karl Beth.