GUDS ALVIDEN BYGGER IKKE PÅ OVERVEJELSER

”Den guddommelige viden kan ikke diskuteres! (Gud indleder ingen forhandlinger om det, som han har sagt!)” skriver Thomas d’Aquin i sin tekstbog, idet han fortsætter: ”Man kan nemlig ikke fratage Gud han guddommelige tankerække langt mindre fatte hans ræsonnement, der ikke står til diskussion!”)

”Lad os endelig komme til at forstå, at vore ’menneskelige tanker’ er til stadig overvejelse (og vi kan forlade ét synspunkt for at antage et andet)” skriver han videre. ”Vi har jo bevist, at Gud ikke overvejer den ene ting efter den anden, for at kunne nå til en konklusion – men at han ser alt på én gang!

Hans viden er jo ikke kommet efter et ræsonnement –ej heller står hans alvidenhed til diskussion; han kender på forhånd alle de argumenter, som kan være gavnlige – og alle de modsigelser, der kan opstå. Gud kender og forstår alt på én gang – og hans mægtige viden er ikke opstået, fordi han ’har tænkt over tingene’. Han ved det bare.

*

”Yderligere kan det påvises, at alt, hvad vi kender til på en naturlig måde, er opstået, uden at vi har tænkt over det! (fortsætter Thomas) Men hos Gud eksisterer ikke ’en naturlig viden’ (ej heller ’en nødvendig viden’) – den viden, som Gud sidder inde med, er ’hans væren’, og den er ikke fremkommet ved, at han har ’tænkt over tingene’ (eller studeret et emne).

Guds ’alviden’ er ikke opstået ved, at han ’omhyggeligt har overvejet en sag’, og på den baggrund ’er blevet klogere. Hans alviden bygger ikke på overvejelser, og den er ikke ræsonnable!”

*

”Hertil kommer,” at alt, hvad der bevæger sig, må kunne føres tilbage tilbage til en første drivkraft.” (Det drejer sig altså om en drivkraft, som står ’ubevægelig’ og ikke drives af noget eller nogen). Det, hvorved ’en bevægelse finder sine første oprindelse’, må altså være ’en stillestående drivkraft.”

… og denne ’stillestående drivkraft’ er Guds intellekt,” erklærer Thomas d’Aquin.

DEN MANGELFULDE FORNUFT UDELUKKES

”Altså,” skriver Thomas d’Aquin videre, ”det højeste og mest klare, vi kan finde hos mennesket, er stadig mindre (og ubetydelige) end det, som er hos Gud. – men det strækker sig stadig mod ’det højere’ som mod en fjern tinde…

Det ypperste i vor viden (som mennesket) er – ikke vore ’begrundelser’ – men hele vort intellekt, som er selve baggrunden og oprindelsen til vor fornuft! Først og fremmest må vi komme til den konklusion, at alle ’arter af fejltagelser bør være udelukket (i vor forståelse af Gud) – thi han er og bliver fuldkommenheden selv!

(I virkeligheden er alt, det, som vi kan ’opnå af erkendelse’ hos en anden af mindre betydning end det, som vi kan opnå ’ved at studere os selv’). Heraf manifestes det, at ’fornuften’ (i nogen måde) er ’et mangelfuldt intellekt’, hvilket udelukker den fra de guddommelige studier.

*

”Herudover kan tilføjes, at de ting, som man genkender ved deres art, bliver antaget uden videre!” fortsætter Thomas d’Aquin. Det blotte syn af ’en sten’ genkender den som ’en sten’ (fordi den har ’noget lignende’ over sig) – og det guddommelige præg’ hviler på denne måde ’over alle ting’, og ’behøver ikke at blive forklaret (for at blive genkendt).

”Løsningen på de modsigelser (der synes at ville indlede at tale om ’den guddommelige videnskab’) dukker straks op i synsfeltet!” hedder det hos Thomas, der slår følgende fast: ”

1. ’Nogle går nemlig ud fra den kendsgerning, at Gud på forhånd genkender tingene (ved deres ’rene væren’.
   
   
2. – andre ser det som en modsigelse, at Gud ikke kan arbejde med disse ’fornuftsafslutninger’
3. – men han kender dem ’som dømte til undergang’ – og ikke til at fortsætte ’en fornuftig samtale’)Thomas d’Aquin slutter: ”Til denne sandhed (som allerede er efterprøvet ved gode argumenter) tilføjer nu Den Hellige Skrift: ”Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og han skal vi stå til regnskab (Hebr. 4:13)
   – de ting, som vi kender med vor forstand, fremstår ikke (i sig selv) som afklaret og nøgne, men bliver afklædt ved forstand. GUDS EVIGHED

GUD ER EVIG! Det vil (i nogen henseende) sige, at han ikke har ’en begyndelse’ og aldrig får ’en ende’! Han er ustandselig ’værende’ og ser ikke ’en afslutning på sin eksistens!’ Guds tilværelse har ikke et øjeblik ’været begrænset af tid’, og fremtiden udfolder sig stadig for hans øjne.

Gud har altid eksisteret og vil altid eksistere; thi: ’Førend bjergene fødtes, og jord og jordrig blev til, fra evighed til evighed er til, er Gud! (Salme 90:2) Thi tusind år er i dine øjne som dagen i går – dagen, de svandt, som en nattevagt! (vers 3)

”En dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag (2. Peter 3:8).” Dette er den evighed, hvori Gud befinder sig, og som han kalder os til at leve i. Vi er jo alle bestemte til at modtage det evige liv, thi: ”Således elskede Gud verden, at han gav os sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv (Johs. 3:16).”

Jeg har læst et vidnesbyrd af en frelst jøde, som hedder Nathanael, og det er mit indtryk, at jeg bør lade nogle af de tanker blive kendt, som denne mand gør sig i forbindelse med det nye liv, som ligger foran ham.

’De dybe tanker’, som han selv kalder ’The Greta Mystery’, har han i 1970 ladet komme til syne i en lille bog, som han kalder ’How can there be one’? (Hvordan kan der blive én?) – og eftersom jeg selv er kommet til den enkle slutning, at ’Alt er muligt for Gud’ (og i grunden burde dette ikke være nogen hemmelighed for det menneske, som ejer ’troens nådegave’) har jeg sat mig for at give mig i kast med den lille bog.

Denne indledes med & 1. , som består af 12 linjer, hvor Nathanael beretter om sig selv med ordene: ”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre; stenhjertet tager jeg ud af jeres kød og giver jer et kødhjerte’.

*

Et menneske, som ’bekender for omverdenen, at han har oplevet, at Gud har givet ham ’et nyt hjerte og en ny ånd (i sit indre) og som bærer ’den nye bekendelse’, at et stenhjerte er taget ud af hans liv, og at han i stedet har fået ’et hjerte af kød og blod’, vil jeg godtage som ’en broder, der er blevet frelst’ (og som nu taler et sprog, der kun kan forstår af andre mennesker, der har oplevet, at ’det gamle menneskesyn er blevet korsfæstet, og et nyt menneske er kommet i stedet.

”Det behager Gud,” fortæller han, ”at løfte mig ud af et ’stormfuldt ocean’ (der var fyldt med mange sjæl stressende’ tvivlsspørgsmål’, frygt og kampe med mørkets kræfter og skygger i mit eget hjerte) – og ført mig ind i den herlige frihed, som han har skænket sine egne børn.

*

MYSTERIET OM TREENIGHEDEN

Nathanael skriver om ’sin nye oplevelse’, som han (’som en jøde, der har overgivet sit lev til Kristus’), har oplevet det: ”Det guddommelige liv er blevet ’skjult ind i min tilværelse’ ve Helligånden (og har dér skabt en uudslukkelig tørst efter at komme til at kende ’mysteriet om treenigheden’).

”Denne tørst kan kun slukkes ved læren om Helligåndens virke, når han åbenbarer Gud for en sjæl gennem sit ord,” fortsætter han og henviser i den forbindelse til en jødisk kilde (Sohar, bind II side 43). Han fortsætter med at fortælle om ’sin sorg over en del af Israels børn’, der (efter hans mening) har opfundet ’en række tomme traditioner, som de nu ophøjer over Guds ord’.

”Så tidligt som i det ’andet århundrede af den kristne æra,” var de røster, der holdt fast ved de rabbier, der lærte efter Guds ord, ved at dø ud, og Jeremias beskrivelse siden tilstanden i folket således: ”To onde ting har mit folk gjort:

1. Mig, en kilde med levende vand har de forladt

2. for at hugge sig cisternerne (sprukne cisterner), der ikke kan holde vand (Jeremias 2:13)

Der fordres nemlig en vældig moralsk kraft, for at vikle sig ud af den ’tilstand af uvidenhed’, (som mit folk Israel befinder sig i). Og den kraft findes ikke hos menneskerne; den fås kun hos Gud, som siger: ”Også dette vil jeg gøre for Israels hus på deres bøn: Jeg vil gøre dem enfoldige som en hjord af mennesker.”

Derfor er dette min daglige bøn: ”Lad mig kende dine veje, Herre, lær mig dine stier! Ja, led mig på din sandheds vej og lær mig, thi du er min frelses Gud; jeg bier bestandige på dig!” (Salme 25: 4-5)

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.3.07.2026