INTET ER SKJULT FOR DEN ALMÆGTIGES ØJNE

”Gud har kendskab til ’de lave ting’ – og det er ingen hindring for, at han beskæftiger sig med ’den højere videnskab’,” skriver Thomas d’Aquin, og fortsætter: ”… og eftersom Han er ubegrænset (i sin magtudfoldelse), så strækker hans viden sig til de fjerneste anliggender.

(Gud er altså vidende om de ting, ’der ligger højest’ på den menneskelige skala – og han ved alt om det, ’der ligger nederst’). ”I øvrigt,” fortsætter Thomas sin ’dybest ragende søgen’: Alt, hvad der eksisterer (om det drejer sig om ’det væsentlige’ eller ’en tilfældig tanke’)

– så er (og forbliver) det en ’efterligning af den første indskydelse’, hvorfra den da tiltrækker sig sit høje kald. Dette stemmer overens med Bibelens ord, som siger: ”Dødsrige og afgrund ligger åbne for Herren, endsige da menneskebørnenes hjerter (Ordspr. 15:11).

– hvilket da vil sige, at ’intet er skjult for den Almægtiges øjne’! (eller: Jobs Bog 11:11), som siger: ”Han kender jo løgnens mænd. Uret ser han – og agter derpå!”

Hvilket gør det klart for os (i denne afsluttende periode), at ingen synd er så langt borte, at den er ukendt for Gud, og at ’han kender løgnens mænd’ så godt, at de stadig og uafbrudt er genstand for Herrens opmærksomhed!”

*

For yderligere at klargøre dette vigtige punkt (i vor troslære) må det understreges, at betydelsen for at sejre er at ’regne sig selv som død for synden ved Jesus Kristus (Rom. 6:11, hvor der står skrevet: ” Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus”).

Skriften er her tydelig (med hensyn til) ’hvordan vi betragter os selv’. Vi skal være som ’døde’, når synden frister os med tilbud om at ’overtræde Guds bud’. Det vil sige, at vi end ikke – et øjeblik – er åbne (for at ’overtræde Gus lov’)

1. – men vi er ’utilnærmelige’ og ’uden reaktion’ (ja, ’som døde’) når fristeren (det er djævelen) nærmer sig… samtidig er vi ’lyslevende’ (og parate til en indsats), når Herren selv (eller én af hans tjenere) åbner en mulighed for at tjene med evangeliet.
   
   
2. Vi skal da (i det øjeblik, hvor døren åbnes for tjeneste) følge Guds befaling som siger: ”Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske far er fuldkommen (Matt. 6:48).”

Her gælder det at være på vagt, så at vi altid er lydige over for indskydelsen (og øjeblikkets muligheder) … idet vi (overalt og alle vegne) står til Herrens rådighed og følger hans befaling, som siger: ”Dog visdom taler vi om blandt de fuldkomne – men ikke en visdom, som er af denne verden (eller fra denne verdens forgængelige herskere).”

DEN GUDDOMMELIGE SPIRE TIL DEN HELLIGE ÅBENBARING

I begyndelsen skabte Gud,… Dette er Bibelens indledningsord, og det er en ’majestætisk begyndelsen’ til den bog, som vi i daglig tale omtales som ’Guds ord’ fortæller A.C. Blædet, som var sognepræst ved Garnison menighed i København.

Det er altså den guddommelige overskrift til det skrift, som millioner mennesker ud over hele kloden læser ( og selv betegner som værende en bog, der ikke er som andre bøger).”

I disse få indledningsord bliver der udtalt den reneste (og helt og holdent sandeste) forestilling om Gud og verden. De fortæller os, hvad vi ikke kunne viden om Den Almægtige, som er hævet over jorden, og at Ham alene tilkommer al ære og lov og pris – ja, at hele det mægtige univers er af Ham og ved Ham

– og uden Ham er ikke en eneste ting blevet til (og alt det, som er ) hvilket også står anført i Johs. 1:3). Som denne første (storslåede) linje i Den Hellige Skrift indeholder selve ’den guddommelige spire til den hellige åbenbaring’ – således indelukker den samtidig alle falske forestilligner om verdens skabelse (som er og bliver fordunklet i de vantros bevidsthed).

”I begyndelsen,” siger Guds ord, og dermed menes: ’Ved tidernes begyndelse’. (Tiden er nemlig den form, under hvilken den synlige verden består og udvikler sig). Når ’denne verden forgår’, da ophører tiden – og da indtræder (atter) evigheden.

EN FASTSLÅET SANDHED

’Gud’ står ofte nævnt i Bibelen som en flertalsbetegnelse i

1. Første Mosebog 1:16 siger Gud f. eks. Lad os gøre mennesket i vort billede. Her bruges altså flertalsbetegnelse både i udsagnsordet: ’Lad os gøre mennesket i vort billede. Her bruges altså flertalsbetegnelse i vort billede
   
   
2. Dette gentages i 1. Mosebog 11:17, hvor verset antager flertalsformen: Lad os stige ned og forvirre deres sprog’.
   
   
3. Ved Esajas kaldelse hører vi Herren sige: ”Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå for os (Es. 6:8).
   
   
4. Flere steder i Ny Testamente erklærer, at Gud er tre (f.eks. dåbsordet, som siger: ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
   
   
5. Et andet sted er apostlen Paulus velsignelse, som siger: ”Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2. Kor. 13:14).
   
   
6. En engel fortæller Maria, at hendes barn vil blive kaldt ’Hellig’, ’Guds Søn’, fordi ’Helligånden vil komme over hende (Luk. 11:35).
   
   
7. Ved Jesu dåb (Matt. 3:11-17) er alle tre personer i treenigheden’ til stede: Sønnen bliver døbt, Helligånden daler ned fra himlen som en due og Faderen lader sin røst høre!

Min konklusion (ifølge de data i Skriften, som følger) er, at treenigheden (i Guds væsen er tilstrækkeligt bevidst, – og at det er forståeligt, at kirken har formuleret læresætninger, som fastslår denne sandhed!

DEN STÆRKESTE FØLELSE SOM SJÆLELIVET RUMMER

Al ’unormalitet’ til trods vil jeg gerne begynde at nedfælde nogen tanker om dette ’enestående forhold’, at vi nu engang er skabt som mand og kvinde… – og at vi ’i det forhold’ drages (med de stærkeste følelser), som sjælelivet rummer) mod det grundforhold (og den skaberorden, som er et udtryk for Guds hellige vilje!’’

Det er og bliver en kendsgerning, at det er ved ’den seksuelle drifts tilfredsstillelse’, at slægten er blevet forplantet gennem tiderne – og vi kan ikke komme udenom, at dette forhold ’at sætte børn i verden’, har en berettiget plads ’i kirkens undervisning.

Ja, på Bibelens første blad står der skrevet, at ’Gud skabte mennesket som mand og kvinde’ – og ’han velsignede dem og sagde: ”Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!”

*

Indenfor den kristne verden har det altid været en selvfølge, at usædelighed og uterlighed under alle former er og forbliver synd! Derfor finder en ’naturlig følelse hos ethvert menneske, som byder at stå imod dette. Denne følelse kaldes ’blufærdighed’… og om dette forhold vil jeg gerne redegøre mere:

Ethvert ’nogenlunde ’ufordærvet’ menneske har en oprindelig følelse af, at der er ’noget ukrænkeligt ved det naturlige kærlighedsforhold, som eksisterer mellem en mand og en kvinde!

Man kalder det ved ’et gammelt ord’, (som er ukendt for den yngre generation), der hedder: Blufærdighed.

Næste udgivelse af Med Grundlov skal land bygges er fredag d. 27. 11. 2026