ALT MÅ MÅLES EFTER DEN EVIGE MÅLESTOK
”Det, som vi har måttet erkende indtil nu, er den kendsgerning, at ’den guddommelige vished’ (og sandhed), er den første mest fremragende vished!” erklærer Thomas d’Aquin. ”Det er den måde, som tingene bliver disponeret på. – og den måde, hvorpå de bliver fremlagt – men for ’det guddommelige væsen’ forbliver sandheden altid det vigtigste! Den ’guddommelige sandhed’ forbliver derfor altid den, som indtager første pladsen!
”Yderligere kan man fastslå,” fortsætter Thomas, ”at det, som er ’mest perfekt’ (efter sin art) det er målestokken for alt, hvad der følger efter! (Det er grunden til, at alle farver må bedømmes i forhold til ’den hvide farve’) – og ’den guddommelige sandhed’ er og forbliver målestokken for alle andre sandheder!
Eftersom Gud er ’på første pladsen’, så bør intellektets sandheder alle indrette sig efter dette faktum – og ’den guddommelige sandhed’ forbliver den supreme og absolut fuldkomne sandhed!
ER HERRENS ÅND NU BLEVET SVAG?
Det samme forhold ’kommer til syne’ i evangelierne (og især i det øjeblik, hvor Kristus forlader sine disciple med ordene: ”Mig er given al magt i himmelen og på jorden (Matt. 28:18).”
”Er Herrens Ånd nu blevet svag?” spørger profeten Micha (Micha 2:7) – ”formår han ikke længere at udrette, hvad han vil?” Han fortsætter: ”Er hans ord ikke milde mod dem, der vandrer ret?” – ”Men I er fjendske imod Gud og på nakken af mit folk; selv kappen, som de har over deres kjortel, river I af dem, som vandrer trygt, og som afskyr strid!
Ja, mit folks kvinder driver I ud af det hjem, de holdt af – og I tager for evigt min ære fra deres børn!” (v. 8-9)
*
”Den treenige Guds Almagt erkendes af hans gerninger,” erklærer sognepræst A.G. Blædel (i sin udvidede konfirmations undervisning ved Garnisons menighed i København i år 1876) og han fortsætter: ”Hans usynlige væsen, hans evige kraft og guddommelighed kun ses fra verdens skabelse af (Rom. 1:20).”
Hvis vi tror på Guds almagt (og ser ham som skaberen af himmel og jord), da søger vi ikke hele tiden at finde menneskelige sandsynligheder og forklaringer på, hvordan verden er blevet til! Da undersøger vi ikke de ’tænkelige muligheder’ for, at Gud (som skaberen af alle ting) har haft en hånd med i spillet, da universet blev til for derefter nøje at beregne, hvorvidt noget sådant virkelig kunne ske!
I stedet stoler vi på, at den Almægtige Gud virkelig formår at skabe (o opretholde) så store ting, som vi læser om i Bibelens skabelses beretning! Ja, vi er forvisset om, at Gud formår (det for den menneskelige forstand usandsynligt, – og vi erklærer alle ting for mulige, idet vi læser Bibelens beretning om skabelsen i tro!
MOD HÅB MED HÅB
”Den Gud, der gør de døde levende, og nævner det, der ikke er, som om det var – Ham troede Abraham på mod håb med håb, så han blev fader til mange folkeslag, som det var sagt: ”Således skal dit afkom være (Rom. 4:17-18).”
Videre står der skrevet om Abraham, at ’uden at svækkes i troen, kunne han se på, at hans eget legeme var udlevet (han var nær ved hundrede år), og Saras moderliv var udlevet, men på Guds forjættelser tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen og gav Gud æren, fuldt forvisset om, at det Gud har forjættet, har han også magt til at gøre.
Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed! Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev ham tilregnet men også for vor skyld, hvem det skal tilregnes. – os, som tror på ham, som opvakte de døde, vor Herre, der blev givet hen for vore overtrædelsernes skyld og opvakt for vor retfærdigheds skyld (Rom. 4:19-25).”
Dette afsnit af Ny Testamente (med denne beretning fra Gamle Testamente) er blevet en udfordring – ja, en Gudgiven tekst for mig selv, som er i en lignende situation (i hvert fald, hvad alderen angår), som Abraham var, da Gud talte disse ord til ham!
*
Denne beretning handler om Abrahams voksende håb. Det har ikke været en dygtig tegnings ’lige linje’ – men han har haft gode dage og slette dage! – men, i det ’lange løb’, så tvivlede Abraham ikke på Gud, men i denne troskamp ’blev han styrket i troen’ (indtil han var fuldt forvisset om) at: ’hvad Gud har forjættet, det har han også magt til at føre igennem!”
Denne beretning skal videreføres (og er altså ikke Abrahams alene) men gælder alle, som ’tror på ham, der opvakte Jesus fra de døde!”
*
TO BEVISER PÅ GUDS EKSISTENS
Thomas d’Aquin holder på, at Guds eksistens kan bevises (med vor forstand og viden, at vi har behov for anden hjælp dertil: Han har især to grunde, som hans bevisførelse støtter sig til:
- Beviset på, at ’noget’ bevæger sig af sig selv!
- Beviset på den orden, som findes i universet.
… og så er der det argument, at Gud åbenbarer sin vilje af sin karakter i Den Hellige Skrift! Her finder vi Abrahams, Isaks og Jakobs Gud!
Vi er altså på vore breddegrader nået til den konklusion af alle disse spørgsmål, som siger: ”Der eksisterer ’en treenig Gud, som er kærlig, magtfuld, hellig og altvidende! Han åbenbarer sig selv i naturen, historien og gennem personlige oplevelser, – ja, igennem disse handlinger og ord (der nu er besvaret i de kanoniske skrifter) møder han os som den levende Gud. Dette er i korthed, hvad vi kan sige om dette emne…
*
Yderligere kan vi ’notere os’, at Thomas d’Aquins ’opfattelse af teologien’ (for 800 år siden) – at den måtte betragtes som ’Videnskabernes dronning! Han holder på, at dens principper udgår fra Gud selv (Summa teologica part 1, spørgsmål 4. artikel 4) – og at den som sådan er ’mere nobel’ end andre videnskaber! ”Disse principper er grundet på guddommelig indsigt (som ikke kan misledes) – medens ’andre former for videnskab’ henter deres lys fra ’den naturlige menneskelige forstand’, som kan fejle!
(I den forbindelse må vi betragte Sigmund Freuds ’psykoanalytiske teori’ som uvidenskabelig, siden ingen kan dokumentere eller måle sådanne begreber som ’et ego efter et ’superego’)
*
SÅLEDES HAR GUD SKABT VERDEN
”Gud kender ’de enkelte ting’ – hver for sig – og han finder ingen fejl i dem!” erklærer Thomas d’Aquin og fortsætter: ”Vi har allerede bevist, at Gud kender alle de andre væsener (ud fra den kendsgerning, at han er deres skaber og opretholder. Gud kender altså hver enkelt ting (ikke blot generelt men ’ned til den mindste detalje’ thi selv de mindste detaljer er skabt af ham!’
Det er således, at Gud har skabt verden og universet! Han har frembragt dem i en bevægelse – og han kender ikke blot universets store bevægelse’, men ved alt om disse bevægelser helt ned til den enkelte stjernes baner! Eftersom Guds tanker udtrykker selve hans ’væsen og eksistens’, er han det første universelle princip på, at der ikke findes nogen fejl i Gud! Og han kender alle ting til den mindste detalje.
Ja, eftersom Gud er og har sin ’egen væren’, virker han også ud fra ’sin egen viden’, fortsætter Thomas og forklarer:
Guds ’kundskab til tingene’ viser sig at være langt større og dybere (end menneskets begrænsede viden). – thi alt det, som mennesket kan ’opfatte (med sine gudgivne evner) ’optager’ det (langsomt og detaljeret) gennem sit intellekt (eller sin forestillingsevne) – mens Gud simpelthen ’’’ved om alle disse ting’.
Ja, han ’ved på forhånd’ om alt dette (som han selv har skabt) mens vi ’må lære derom’ (ved at anvende vore sanser og forestillingsevne). ”Denne sandhed (der således er ’en prøvet sandhed’)” slutter Thomas d’Aquin, ”bliver yderligere bekræftet af Helligånden, thi der er talt om den i Hebræerbrevet 4:13, hvor der står skrevet: ”Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.”
DE SEKS GRUNDE
Der har været en ’stor diskussion’ om, hvorvidt teologien kan betragtes som en videnskab. ”Hvis dette er tilfældet, bør man tillægge grunde derfor’ (siger man).
’Det første grund, som er fremsat afHeinrich Scholz, er, at ’teologien må være fri for interne modsigelser.
Den anden grund er, at ’der må være enhed i deres forslag’.
Den tredje er, at deres erklæringer må være sat frem til prøvelse.
Den fjerde er, at ’den må ikke fremsætte forslag, som er fysisk eller biologisk umulige.
Den femte er, at må være fri for fordomme’.
Den sjette er, at ’dens forslag må kunne brydes, for at blive bevist’.
Hertil er blevet svaret, at ’teologien har sin egen unikke status. Den overvejer, hvad Gud har åbenbaret om menneskeheden, og har derfor sine helt egne data’.
Thomas Aquins påstod, at Guds eksistens kunne bevises (blot ved at bruge den menneskelige fornuft). Han formulerede disse beviser. ’Hovedbeviset er,” sagde han, ”at den orden, der findes i universet, er ikke opstået ved et tilfælde!”
Det er værd at skænke en ekstra tanke!
GUD ER I TANKENS KLARHED
”Hertil kan tilføjes,” erklærer Thomas d’Aquin i sit lange forsvar for ’tankens klarhed’ og ’den menneskelige intelligens bevisførelse’. Han fortsætter: ”Den menneskelige intelligensens videnskab er (på en særlig måde) forårsaget af den måde, hvorpå de videnskabelige objekter er målet for den menneskelige videnskab. (Faktisk forholder det sig sådan, at intellektets dom er ’sand’, fordi tingene nu engang er således – og det modsatte forekommer aldrig!)
Men det guddommelige intellekt ser anderledes på sagen. Og dens ’viden og bedømmelse’ bør altså være selve grundlaget for alle undersøgelser) som ’kunstens øje’ kun værdsatte et værk (og det fuldkomne fremstår alene ved kunstnerens bedømmelse) således er det også i dette tilfælde!
Den fejl, der opstår ved en ’uoverensstemmelse’ med det menneskelige intellekt, ligger altså ikke i den ting (som er under bedømmelse) men i selve intellektet! Hvis altså der ikke foreligger en absolut uoverensstemmelse i det guddommelige intellekt – så må fejlen være i den ting, som der arbejdes med.
Der ligger altså aldrig en fejl i de ting, som ’er skabte’ – thi så såre den ting er skabt, er den en levende sandhed. Der eksisterer altså ingen ’uoverensstemmelse’ det guddommelige intellekt – og ingen fejl kan udfindes i intellektet fra oven!”
*
Hertil kommer, at ligesom sandheden er det, som er godt for intellektet, således er det, som er falsk, et onde… og vi ønsker at komme til at kende det, som er sandt, og vi afskyer at være bedraget af det, som er falsk! – eller: Det onde kan ikke være i Gud (således som vi har bevist det). På samme vis kan det falske (og bedrageriske) ikke finde plads i ham!
Derfor understreges det i Romerbrevet 3:4, at ’Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner.” (- og i 4. Mose 23:9): ”Gud er ikke et menneske, at han skulle lyv” (- samt i 1. Johs. 1:5: ”Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham.”
(Altså forbliver Gud at være den rene og skære sandhed (selvom verden er fuld af løgner) og han forbliver at være Gud (selvom alle mennesker lyver) – ja, han forbliver at være et skinnende lys i mørket, som ikke har fundet nogen plads i ham).
Sønnen, Jesus Kristus, er og forbliver den vældige Guds søn, hvem er overdraget al magt i himlen og på jorden. Da hans forældre bragte det barn til Jerusalem ’for at fremstille ham for Herren’, (Lukas 2) var der bevægelse i den åndelige verden! Der skete et eller andet, som kun Gud kender til, og som bragte uro i det usynlige univers.
(Thi der står skrevet en profeti i Herrens lov, som særlig havde dette øjeblik i sigte). ”Alt mandekøn (som åbner mors liv), skal kaldes helligt for Herren,” siger Skriften og tilføjer: ”Man skal bringe et offer, sådan som det er skrevet i Herrens lov (enten et par turtelduer eller to dueunger). Gennem slægterne har Israels folk holdt fast ved denne sædvane, således at Josef og Maria var ’fuldt ud indforstået med, at de måtte foretage denne rejse for at ’fremstille deres lille, nyfødte søn for Herren’ (thi det var pålagt dem som en guddommelig befaling!
Det var to fattige mennesker, som den dag besøgte templet i Jerusalem – og deres besøg havde betydning for barnet (som de fremstillede for Herren) – men det havde også betydning for Maria, thi der står skrevet i Bibelen, at ’hvis hun ikke evner at give et lam, skal hun komme med to turtelduer og 2 dueunger (én til brændoffer og til syndoffer) – og præsten skal skaffe hende soning, så hun bliver ren!” (3. Mose 12:8)
*
I Jerusalem boede der imidlertid en mand. Han hed Simeon. Han troede på Gud og levede sådan, som Gud ville have det, og han så frem til, at jøderne skulle blive frelst. Helligånden var nemlig kommet til ham, og havde fortalt ham, at han ikke skulle dø, førend havde set Messias. Netop den dag, da Maria og Josef kom i templet i Jerusalem for at gøre, som der stod i loven, førte Helligånden Simeon op til templet.
Da han så barnet, tog han det op i sine arme og takkede Gud:
”Herre, jeg er din tjener,
Nu kan jeg dø i fred,
som du har lovet mig.
Mine øjne har set din frelse,
du vil vise til alle verdens folk.
Det bliver som et lys for alle
– en ære for os jøder,
en helt ny indsigt for de andre.”
HANS NAVN SKAL VÆRE: FREDSFYRSTE
Guds søn er ’den vældige Gud’ (Ef. 9:6, ’ved hvem alle ting er blevet til (Johs. 1:3). De to skriftsteder siger følgende: Et barn er født os, en søn er os givet! På hans skuldre skal herredømmet hvile, og hans navn skal være: ’Underfuld-rådgiver, Vældig-Gud, Evighedens-Fader, Fredsfyrste!
”Alle ting er blevet til ved ham (Johs. 1:3, Han bærer ale ting ved sit vældige ord (Hebr. 1:3).
Det barn, ’som blev født’, er på forhånd ’blevet givet os! Han voksede op ’iblandt os’ (og det er Skriftens klare vidnesbyrd, at han ikke er blevet givet til andre end Guds børn.)
Han er, før verden blev til, og det understreges i Skriften, at ’alt er blevet til ved Ham (Johs. 1:3) – o i dag bærer han hele verden ved sit mægtige ord!
VERDEN S NATIONER VIL ATTER TØRNE SAMMEN
Der venter endnu denne verden ’to store krige’ førend Guds Søn (som får tilnavnet): ’Fredsfyrsten’, overtager magten. Den nuværende tid er fyldt med uro – og det vil ikke blive bedre, som dagene går! Verdens nationer vil atter tørne sammen – og det bliver svært for menneskenes børn at skulle vandre gennem disse ’hårde tider’, som verdensafslutningen byder på.
I den forbindelse er det klogt at læse de sidste ord, som Skriften indeholder. I Åbenbaringsbogen det sidste kapitel lyder der en røst, som siger: ”Kom!” Og vi forstår, at ’Gud velsigner alle dem, der én gang for alle har renset deres klæder i lammets blod.” Disse får lov til at spise af livets træ og får tilladelse til at vandre med lovsang gennem portene til Jerusalem.
Men udenfor byen står alle dem, som kaldes for ’hundene’! Det er dem, der dyrker det okkulte! Det er de ’seksuelt afsporede’, (hvoraf nogle er mordere). Det er alle afgudsdyrkerne og dem, der elsker løgnen – ja, dyrker den! Og så lyder pludselig en kendt røst: ”Jeg er Jesus, og jeg har sendt min engel til menighederne for at give jer budskabet. Jeg nedstammer fra David og hans efterkommer, den lysende morgenstjerne.Da siger Helligånden og bruden: ”Kom!” Og den, der hører, skal svare med et ’kom!’
Og den, der tørster, skal komme – og enhver, der vil, kan drikke af livets vand, uden at det koster noget. Men jeg advarer enhver, der nu hører de profetiske ord i denne bog. Og jeg vidner: Hvis nogen lægger noget til dette, skal Gud lægge på ham de plager, som der er skrevet om i denne bog. Og hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ og den hellige stad, som der er skrevet om i denne bog.”
Han, som vidner om dette, siger: ”Ja, jeg kommer snart!” Amen! ”Kom, Herre Jesus! Herren Jesu nåde være med jer alle!”
Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 14.07.08.2026