DANMARK ER ET STED HVOR GUD ARBEJDER

Danmark er ét af de lande, hvor troen på Gud (gennem historien mange omskiftelser ) har åbenbaret sig i nødens timer, og der blev vundet en sejr, som består i dag.

En protestantisk tro, som er blevet bevaret af nogle få, der i disse dage vil lade denne tro komme til udtryk på mange måder. Troen på Gud, som han har åbenbaret sig i sin Søn Jesus Kristus, er det centrale tillidsforhold i hele den tænke- og handlingsmåde, som er blevet danskeren til del i det moderne samfund.

’Den stilfærdige’ kristne tillid til Gud, som bestemmer danskerens sjæleliv fra grunden af – vil vise sig at være uadskillelig fra den lydighed, som Herren opmuntrer til i de sidste dage.

Denne kostbare samhørighed af ’erkendelse og viljesliv’ står klart udtrykt i Johs. 7:17, som siger: Dersom nogen vil gøre hans vilje, som sendte mig, han skal erkende om læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv!

*

I troen er erkendelse og vilje umiddelbart ét. I samme øjeblik jeg oplever (eller ser en guddommelig sandhed) vil jeg gøre denne sandhed til min. Den ejendommelige ’viljeside af troen’ går straks ud fra, at ’den nye tilegnede erkendelse (og Guds krav, Guds dom, Guds tilgivelse eller Guds forjættelse) er som et spørgsmål til mig.

I Det Nye Testamente er troen det altbeherskende grundbegreb. (Markus 1:15) siger det ligeud ’omvend jer og tro på evangeliet. Tiden er inde! Guds rige er kommet nær! Det samme er tilfældet i dag! Det lyder nu klarere forskellige steder i vort land: Tiden er inde. Alle, som søger at ’efterfølge dette kald, vil (med bestemthed) komme til at opleve Guds kald og Guds hjælp i deres forsøg på at bringe evangeliet til deres næste – og glæden vil være overvældende over hver eneste, som nu omvender sig og følger Jesus.

*

I flere tilfælde har Herren Jesus (på det sidste) vendt sig til sine efterfølgere og har sagt følgende: ”Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel, – og han har derefter tilføjet følgende: ”Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i himmeriget!

Men ’Rigets egne børn’ skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren! Men til hedninge-officeren sagde Jesus: Gå! Det skal ske dig dom du tror! – og hans tjener blev helbredt i samme time!”

SLUPPET UD AF EN RÆVESAKS

”Dengang vi var i kødet, var de synlige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore legemer, så vi bar frugt til døden,” siger Romerbrevet i kapitel 7:5 – men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle (v.6).

Apostlen Paulus fortæller her, hvorledes han er ’sluppet ud af den rævesaks’, (hvor loven kaldte de mest frygtelige – ja morderiske tanker frem i hans legemlige ’jeg’. (- og det ’i en sådan grad’, at han ’bar frugt til døden’, d.v.s. at han levede et liv, som styrede direkte mod afgrunden).

Han fortæller, at der var ’sådan en uhyggelig periode i hans liv’ (som han nu kunne sætte navn på og sige: ’dengang jeg var i kødet’). Hvad betyder det? Hvad ligger der i disse ord (’at være i kødet’ – hvormed den store apostel betegner en periode i sit liv?

APOSTLENS KLARE FRIHEDS-BUDSKAB

Paulus underviser menigheden om, at dengang de var i kødet, var de kødelige lidenskaber aktive i deres lemmer (hvilket med andre ord vil sige) at hvis de ikke længere er mennesker (som lever efter kødets begæringer), så er de ’befriede skabninger, som ikke længere er styret af et kødeligt begær’!

Denne bibelske besked bør gentages, for den indeholder et befrielsens håb, som hele skabningen sukker efter, og dette er i virkeligheden det store befrielsesbudskab, som hele verden venter på. ”Dengang vi var i kødet’ forkynder apostlen begejstret, idet det femgår af hans prædiken, at den tid er uigenkaldelig forbi! ’Dengang’ vi måtte leve et liv, der var ’evigt forbundet med’ de mest syndige lidenskaber (som ’rasede’ i vore liv og lemmer) da havde vi ikke en chance, men bar (hele tiden) frugter, der var dødsens farlige! Men den tid er uigenkaldelig og for evigt forbi!

Nu er vi løst fra loven! Vi er for evigt befriet fra den lov, som holdt os fangen – ja, vi er som døde fra det usle fangenskab, som vi var låst fast i – og vi er i stedet for ’denne trældom’, blevet tjenere for Åndens helt nye tilværelse og holdes ikke længere bundet til bogstavens gamle liv! (Rom. 7:5)

Sådan lyder ordene fra Nye Testamentes mægtige apostel, og menigheden rejser sig (og kaster de gamle, rustne lænker af sig) og råber Halleluja af hele sit befriede hjerte.

*

’MIN BYRDE ER LET’, SIGER JESUS

Et bibelord, som er ’særlig aktuelt i en forvirret tid’, som den, vi oplever i dette 21. århundreder er stedet, hvor Jesus udbryder ’kom til mig alle I, som slider jer trætte og bærertunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” – ”Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmygt af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let (Matt. 11:28-30).

Den første sætning (i dette ejendommelige bibelord) er i grunden så direkte og pågående, at det må overraske enhver bibellærer. Blandt alle de ’forvirrede påkaldelser’ (der hersker i enhver generation), er dette ’det kortest mulige og mest givende (effektive) råd, som kan afleveres til en søgende sjæl! Jesus siger: ”Kom til mig!” – og ved at adlyde disse tre ord kan en hvilken som helst ulykkelige, overbebyrdede sjæl få hjælp!

*

For at ingen skal gå fejl af, hvem dette ord (fra Jesu mund) er rettet til, så præciserer det (eftertrykkeligt og øjeblikkeligt) hvem dette bibelord er stilet til. Det er nemlig rettet til: ’alle jer, (som slider jer trætte og bærer på tunge byrder) – det vil sige de fleste mennesker, som i denne time lever og ånder på denne klode, thi det er ingen usandhed, at ’de tungeste byrder’ er (over den ganske jord) læsset på almindelige menneskers skuldre, – og de ’mest svære opgaver’ er (for tiden) lagt hen til de arme sjæle, som slider sig til døde i det moderne samfundsmaskineri!

”Jeg vil give jer hvile,” råber Herren til de tusinde dødtrætte sjæle, der forgæves søger en eller anden ’sandhed’, som kan tilfredsstille deres sult efter et sikkert hvilested.

*

”Lær af mig,” lyder det fra Herren, og så tilføjer han (og i denne forklaring skjuler sig hemmeligheden bag evangeliets budskab). ”For jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet,” (og hvis I gør det) ”vil I finde hvile for jeres sjæle.”

Dette vil kort og godt sige, at fra det øjeblik, en dødtræt søgende sjæl retter sin iver i retning af evangeliet, så vil nye porte (af sandhed) gå op for den pågældende ’trætte sjæl’, og han vil udbryde: ”Sandelig, din byrde er (i forhold til, hvad jeg ellers har været ude for), let, og det arbejdsåg, som jeg her skal bøje mig under, er godt!”

– og han vil rette sig for at begynde ’på en frisk’, for en splint er faldet fra hans øjne, og en bjælke er fjernet fra hans syn – og ’en ny dag er oprunden over hans indsats.

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 13.11.2026