MANDEN MED DET DRAGNE SVÆRD

”Og det skete, mens Joshua opholdt sig ved Jeriko, at han (da han iagttog omgivelserne) fik øje på en mand, som pludselig stod foran ham med et draget sværd i hånden. Joshua nærmede sig manden med spørgsmålet: ”Er du én af vore eller én af dem, der er imod os?”

Han svarede: ”Ingen af delene! Jeg er fyrsten over Herrens hær. Lige nu er jeg kommet!” Da faldt Joshua så lang han var på sit ansigt og tilbad og sagde: ”Hvad har min Herre at sige til sin tjener?”

Og fyrsten over Herrens hær svarede Joshua: ”Drag dine sko af fødderne, thi det sted, du står på, er helligt!” Det gjorde Joshua (Joshua 5:12-15).

*

Denne situation er forbløffende som en sammenligning med situationen ved Gaza i dag. Den israelske hær på 300.000 mand er samlet foran fjendens port, parate til at bryde op og drage ind i Gaza. Lederen af hæren befinder sig ene på et højdedrag for at overveje situationen. Han scanner omgivelserne for at udforske, hvorledes han skal begynde angrebet. Da pludselig nærmer en skikkelse sig. Han er bevæbnet. Også han er parat til angreb. Hans sværd er allerede trukket af skeden. Hvad skal dette besøg betyde?

Det er ikke muligt i øjeblikket at se, om det er en ven eller en fjende. Det er derfor op til Israels ledelse at finde ud af dette; Joshua nærmer sig den fremmede og har kun ét spørgsmål: ”Er du én af vore eller en af dem, der er imod os?”

Billedet fra Gaza presser sig på: Israels allierede er ikke alle lige enige! Nogle mener, at Israel skal gå til angreb (og det vil blive et blodbad), andre mener, at Israel skal tøve (der er uskyldige, som er i fare, og man må vente til de er bragt i sikkerhed). Hvem har ret? Hvem bringer Herrens visdom ind i billedet?

MIG TILKOMMER DET AT STRAFFE

Det er derfor med overraskelse, at Israel hører den svært bevæbnede fremmede sige: ”Ingen af delene! Jeg er hverken for eller imod. Jeg er først lige dukket op (for et øjeblik siden), og nu er jeg her for at undersøge situationen!

Kan hænde, at Israel skal falde ind i fjendens land og tage en grusom hævn over det rå, brutale overfald, som det har været ude for – men vi må også overveje, om Israel skal beholde sit sværd i skeden (vente med at bruge sin store magt) og overlade hævnen til Herren? Ja, vi bør overveje, hvorvidt netop dette er situationen, hvor Israel skal handle efter ’en ny ordre’ fra Herren?

Den går efter ’den nye befaling’, som hedder: ”Gengæld ikke nogen ondt med ondt! Stræb efter det, som er godt i alle menneskers øjne. Tag ikke dig selv til rette, men giv plads for Guds vrede, thi der står skrevet: ”Mig tilkommer det at straffe; jeg vil gengælde,” siger Herren (Rom.12:17-18).

”Lad dig ikke overvinde af det onde, Israel, men overvind det onde med det gode! (v.21). ” – ”Et nyt bud giver jeg jer, at I skal elske… (Johs.13:34).”

Dette bud betyder selvsagt ikke, at Israel helt skal undlade at gennemføre sin plan om at gå ind i Gaza – men det betyder, at der er nogle mennesker derinde, som har ’en blodrød snor’ foran deres hus, og dette er tegnet på, at de skal spares, fordi de af hjertet anerkender Israels ret i denne krig mod Hamas. Det er palæstinensere, som er dybt uenige med terrororganisationen, og som i øjeblikket lever ’som fremmede’ i Gazastriben. Deres hjerte er hos Guds folk, og de ønsker oprigtigt at tilslutte sig Israel, fordi de anerkender dets ret til landet, og de beder hemmeligt til Israels Gud, som de indser er Skaberen af himlen og jorden.

De har hørt om ’den blodrøde snor’ og har bundet den foran deres hus. Profeten Elisa viste dem barmhjertighed, da de (engang for længe siden) blev tvunget til at arrestere ham, men så viste han dem til gengæld kærlighed.

IKKE FLERE TERROR-TUGTER

”Engang, da den syriske konge havde indladt sig i krig med Israel, sendte han om natten et større regiment med heste og vogne af sted for at belejre byen, hvor profeten Elisa befandt sig (2.Konge 6:9 + 14, parafrase).”

Tidligt om morgenen havde den syriske hær omringet byen, og en troppeafdeling blev sendt af sted for at anholde den israelske profet. Da de syriske soldater nærmede sig Elisa, for at lægge hånd på ham, bad profeten til Herren og sagde: ”Herre! Gør dem blinde!” Det skete! Herren slog på stedet hele flokken med blindhed. Elisa råbte nu til dem: ”I går den gale vej! Følg efter mig, så skal jeg vise jer vej til den rigtige by.” Så gik han foran dem og førte dem helt til Samaria.

Da de kom til byen, bad Elisa igen til Gud og sagde: ”Herre, åben nu deres øjne, så de kan se.” Og Herren åbnede deres øjne, og de opdagede til deres forfærdelse, at de stod midt i Israels hovedstad, Samaria. Ved synet af de tilfangentagne, syriske soldater, råbte Israels konge begejstret til Elisa: ”Skal jeg slå dem ihjel?”

”Nej,” svarede Elisa. ”Vi plejer ikke at dræbe krigsfanger, som vi allerede har uskadeliggjort. Giv dem i stedet et godt måltid mad, og lad dem så vende tilbage til deres konge.” Kongen anrettede derpå et festmåltid for de sultne soldater, og da de var mætte, sendte han dem tilbage til den syriske konge.

Fra den dag standsede de syriske terrortugter på israelsk territorium!

DE ER HAVNET I ET URENT MILJØ

Daniel skulle i tre år opdrages af babylonerne ’for at kunne træde i kongens tjeneste’ (Dan.1:5), men det må ikke glemmes, at han og hans tre venner var bortført til et land, som i Bibelen bliver regnet for uren jord’ (Amos 5:17). I det her omtalte skriftsted svarer profeten Amos præsten Amazja (der har påbudt ham at forsvinde til Judas land), at han ’skal dø på uren jord’ (Israel skulle nemlig føres bort fra sin egen jord).

Den unge jøde, Daniel, befinder sig altså ikke blot ’i et fremmed land’, men han opholder sig nu på ’uren jord’. Det vil sige, at han ved hoffet af hedningekongen, Nebukadnesar, må bevæge sig i en atmosfære af snavset kultur og usømmelig, nedgørende optræden. Overalt, hvor han vender sig, vil synden blive præsenteret og de laveste lidenskaber stillet til skue. Hans sind og tanker vil meget let blive forurenet. Kun en sand gudsfrygt og et troens liv ville kunne holde stand mod den sump og forfald, som ligger i udtrykket ’uren jord’.

Sådan er det sket med de palæstinensere, som nu er underlagt Hamas i Gaza. De er kommet i et urent miljø, hvor de – for nogle ganske fås vedkommende – hemmeligt holder sig til Israels Gud. De er som Rahab, der bandt en blodrød snor til sit hus – og blev sparet med hele sin familie, da Israel drog ind i landet.

DE UIGENFØDTE MENNESKES FJENDSKAB

Denne beretning er en opfordring til at efterfølge ordet fra Ordsprogenes bog: ”Sulter din fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke. Da hælder du gloende kul på hans hoved, og Herren lønner dig for det (Ordsprog. 25:21-22). Paulus citerer dette skriftord nøjagtigt i sit brev til romerne (12:20) og tilføjer: ”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode (v.21).”

Hver eneste af os kender til det uigenfødte menneskes fjendskab og ondskab, inden vi ved Kristus blev forligt med Gud. Vi er alle indbefattede i den uhyggelige liste over karakteregenskaber, som vi rummede, før vi blev frelst. Om os alle står der således skrevet, at ingen var retfærdig – ikke en eneste. Ingen var forstandig, ingen søgte Gud. Alle var vi kommet på afveje og var fordærvede af synd. Ingen af os gjorde noget godt – ikke en eneste (Rom.3:11-12).”

Og Paulus fortsætter opremsningen, med endnu hårdere bekendelser. Han siger, at vor strube er en åben grav, vor tunge var fuld af løgn, og der var slangegift i alt, hvad vi sagde. Vor mund var fuld af forbandelser og bitterhed, og vi var hurtige på fødderne, når der skulle dræbes, myrdes og slås ihjel – ja, der var simpelthen ødelæggelse og elendighed på alle vore veje; vi kendte ikke til fredens vej og har mistet enhver form for gudsfrygt (Rom.3:13-18, parafrase).

ET TANKE-EKSPERIMENT

Hvad er vor stilling til den eksistenskamp, som jøderne er bragt i, som de nu forbereder sig på en landoffensiv ind i Gaza, hvor det kan blive en kamp fra hus til hus og fra gade til gade. Eksistenskamp er netop det rette ord, idet det ikke er en angrebskrig men en forsvarsstrid, der udkæmpes – og det spørgsmål bliver med ét relevant for os hedninger, om vi ejer den ægte kærlighed til jøderne?

Den ægte kærlighed? Hvad er det? Hvilken fordring har den rene, ædle, uskrømtede kærlighed, for at den kan betegnes som ’den oprigtige kærlighed’? Paulus forsøger at forklare sig og svarer på dette spørgsmål med følgende: ”Jeg kunne ønske selv at være bandlyst fra Kristus, om det kunne gavne mine brødre, mine kødelige stammefrænder (Rom.9:3).”

Et forsøg på at formulere, hvad Paulus egentlig mener, lyder sådan: ”Jeg ville ønske, at det var mig selv, der er forbandet og afskåret fra Kristus, hvis bare det kunne hjælpe mine egne landsmænd til at blive frelst (Rom.9:3).” Eller sagt med andre ord: ”Jeg har det ønske, at det var mig, der i dette øjeblik var stationeret på den Uriaspost at skulle bevæge mig ind i fjendeland, hvis jeg dermed kunne spare en ung jøde for denne opgave (9:3, parafrase).” Eller tolket helt ligefremt: ”Jeg er parat til selv at trænge ind i Gaza (Hamas’s skjulested), hvis det kunne redde en af de unge, jødiske mænd, der skælver ved denne tanke.”

Det korte af det lange ved dette tankeeksperiment er, at det hjælper os til at forstå de kvaler, som det jødiske folk befinder sig i for øjeblikket – og det hjælper os til at fatte, at der er nogle få palæstinensere, som følger Rahab og har bundet ’en blodrød snor’ til deres hus.

*

Tanken minder os om én af Jakobs sønner, Judah, som stillede sig som garant for sin bror, Benjamin, og sagde: ”Min far Jakob overlever helt sikkert ikke, hvis han ser, at vi kommer tilbage uden drengen. Så vil det være vores skyld, at han dør af sorg! Derfor beder jeg dig, høje Herre, om at lade mig blive her som slave i stedet for drengen! Jeg tager frivilligt hans plads.” (1.Mose 44:30-34, parafrase)

Det er således ordene: ’i stedet for’, som vi skal lægge mærke til. Er vi parat til at gå ind i Gaza ’i stedet for’ vor jødiske broder? Er vi parat til at opleve at måtte skjule vor hemmelige tro, som nogle palæstinensere må gøre det?

Svaret finder vi i Galaterbrevet 3:13, hvor der står skrevet: ”Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld…”

HAMAS CHARTER

Vi ved, at selv den største krig kan ikke udrydde Hamas! Selvom der bliver slået alle ’Hamas-tilhængere’ ihjel i Gaza, så lever ideologien videre i det skjulte og vil manifestere sig overalt, hvor den finder ny grobund.

Hamas er det bedste samfund menneskeheden har skabt. ”Hamas gør det gode og forbyder det onde. Hamas tror på Allah,” sådan lyder det i Hamas Charter fra 1988…

”vor kamp mod jøderne er altomfattende og alvorlig i en sådan grad, at vi vil få behov for al den støtte vi kan… indtil fjenden er slået og aldeles sejr er sikret,” hedder det i en kommentar til charteret. ”

”Den islamske modstandsbevægelse er grundlæggende for alle muslimer. De har givet sig til Allah og tilbeder Ham, som det er skrevet: Jeg har skabt mennesket og djævelen med den hensigt, at de skal tilbede Allah. De har nu rejst jihads fane, for at fordrive ’undertrykkeren’ fra landet, ’så de kan blive befriet fra deres nedværdigelse, snavs og ondskab (artikel 3).”

”Når vore fjender stjæler islamisk land, bliver jihad (hellig krig) en religiøs pligt (artikel 5), hedder det i ideologien, som bliver påtvunget alle indbyggere i Gaza – også det mindretal, som af hjertet tænker anderledes.

”Den zionistiske ekspansion er uden ende! Den begærer at udbrede sig fra Nilen til Eufrat. Dens plan er publiceret i skriftet ’Zions Vises Protokoller’. At forlade konflikten med Israel er et kæmpeforræderi, og det vil nedkalde forbandelse over alle, der følger denne linje (artikel 32). Hvis en indbygger i Gaza tænker eller taler anderledes, så bliver han eller hun betragtet som en ’kæmpeforræder’.

Dette er blot et ’lille uddrag’ af Hamas Charter, der har sin oprindelse i DET MUSLIMSKE BRODERSKAB, der betragtes som en terroristbevægelse af bl.a. Egypten. I 2017 accepterede charteret for første gang ideen om en palæstinensisk stat, der stod imod Israel som en ’zionistisk fjende’.

Alle Gaza-beboere ’synes at tilhøre’ denne samfundsdannelse. Men er det virkelig alle, som identificerer sig med denne ideologi? Er der et lille mindretal, som har bundet Rahabs blodrøde snor til deres boliger – og håber på Israels barmhjertighed, når offensiven begynder?

DEN KOSMISKE OVERVÅGNING

”På den tid skal nemlig Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner (Dan.12.1).”

’På den tid’ er et begreb, som kan være svært ’at sætte årstal på’. Men vi forstår, at det må være i en ’vanskelig tid’ for Israel. Situationen beskrives med denne sætning: ”En trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til (v.1, parafrase).

Mikael er en ærkeengel og ’den store leder’ i den hærskare, som nævnes i forbindelse med Guds navn: ’Hærskarers Herre’. Han har den opgave at overvåge situationen i Israel, for på et tidspunkt (med sine bataljoner af veludrustede, himmelske ’soldater’) at komme Israel til undsætning. Spørgsmålet er, om dette er et sådant tidspunkt (en krise, som jøderne ikke har været i før), som nu venter Israel.

For øjeblikket står man afventende, men Skriften giver en forståelse af, at der samtidig finder en ’kosmisk overvågning’ sted. Mikael, Guds særligt magtfulde engel, følger situationen omkring Israels opgør med Hamas, og er parat til at komme til hjælp, hvis situationen eskalerer, og større magter begynder at røre på sig. Men lige i øjeblikket synes der – selvom situationen er alvorlig – ikke at være grund til panik! Profeten Elisa beroligede sin tjener, da han i en lignende situation blev fyldt med frygt, og han bad denne bøn til Herren: ”Herre, åben hans øjne, så han kan se!” Og Herren åbnede tjenerens øjne, så han pludselig fik øje på endeløse slagrækker af ildvogne og ildheste rundt om Elisa (2.Konge 6:17, parafrase).

Det samme er i dette øjeblik tilfældet: Omkring Gaza er der (ikke synligt for det menneskelige øje) en opmarchering af himmelsk artilleri og mandskab, som med en befaling fra hærstyrkens leder, ærkeenglen Mikael, kan bringes til indsats i løbet af sekunder. Gud har situationen under kontrol. Han er parat til ’at værne sit folks sønner’ (v.12:1).

SALME 37, LÆST MED DE RETFÆRDIGES BRILLER

”Bliv ikke oprørt over nogle menneskers ondskab, bliv ikke opbragt over dem, som gør det onde; de vil nemlig visne hen af sig selv – ja, ’tørre ud’ som nyslået græs. Stol i stedet på Gud, som altid gør det, der er bedst for alle, så får du fred til at fryde dig i Herren.

Vælt hele din vej over på Gud, stol på ham, så rejser Han sig for selv at gribe ind. Han vil føre din trosretfærdighed frem som var det lyset selv, din dømmekrafts ret som den klareste dag, der får alt mørket til at forsvinde! Vær nu stille og vent på Gud; hids dig ikke op over dem, der smeder intriger! Styr din vrede! Smid din bitterhed væk. Blik ikke hidsig – det bringer kun ulykke. Thi de onde vil blive udryddet, mens de, der venter på Herren, ikke venter forgæves; de skal overtage landet (v.1-11, parafrase).

Ondskaben har nu rottet sig sammen mod alt, hvad det er sundt og godt. Den viser tænder, for den indser, at dens tid er kort – ja, ondskaben har nu trukket sværdet for at slagte de uskyldige. Men ondskabens sværd skal ramme dem selv i hjertet, og deres spændte buer skal bryde sønder og sammen, og deres flammende pile falde til jorden. Herren ler en skånselsløs latter over de onde, for han ser, at ondskabens time kommer!

Jeg så en gudløs tyran, han brystede sig og ragede for en tid op blandt Libanons cedertræer. Så gik jeg forbi – og han var væk! Jeg ledte efter ham, men han var der ikke mere! Sådan vil ondskaben blive udslettet. Den onde har ingen fremtid, men Gud redder de oprigtige. Han befrier dem (som er taget som gidsler af den onde) for de søger ly hos ham (v.35-40, parafrase).

PODET IND PÅ ET VILDT OLIVENTRÆ

”Men når nogle af grenene blev brækket af og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene (Rom.11:17-18).

Apostlen Paulus henvender sig til de mange ikke-jøder, der udgør Kristi menighed. Han taler samtidig et alvorsord til de nationer, der bærer kristennavnet (i deres grundlov) og oven i købet har korset prentet i deres flag. Han bringer et formanende ord til disse nationers lovgivere – ja, stiller de ansvarlige og styrende til regnskab for, hvorledes de forvalter den kostbare skat, som er blevet dem betroet. Han minder dem om, at de helt aktuelt står i en gammel gæld til Israel, og at det vil bringe nogle nedskrevne konsekvenser over disse folk, hvis de nu glemmer at betale denne gæld tilbage.

Da disse nationer i tidernes morgen bekendte sig til den kristne tro (§ 4 i Danmarks grundlov) og forpligtede sig selv til at understøtte (og dermed befordre) evangeliet i deres land, da accepterede de også at bringe en del af apostlenes lære. Denne rummer et billedsprog, som bl.a. indeholder dette maleri: ’En gren på et vildt oliventræ, som er blevet podet ind blandt de andre grene (og nu får saften fra) det ægte træs rod’ (Rom.11:17).

Det er altså ikke os, der bærer roden, men roden, der bærer os…

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’REDNINGEN I GAZA

(www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 10.11.2023.

Lignende Opslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *