GUD HAR ORDNET DENNE VERDEN

”Gud er sandheden” (og med sin person allestedsværende) samtidig med , at han er vidende om alting, har han kundskab om alt, hvad der sker! Han er og forbliver Den Treenige Gud, som giver alle liv og ånde (som det står skrevet i Apostlenes Gerninger 17:26-28): ”Han har skabt verden og alt, hvad der findes i den. Gud bor ikke i templer, som mennesker har bygget, for han er himlens og jordens herre.

Han leder sig ikke opvarte af mennesker, for han mangler ikke noget. Tværtimod er det ham, som har givet os alting og har gjort os alle sammen levende. Ud fra ét menneske har Gud skabt alle verdens folk, og han har ladet os bo over hele jorden. Han har ordnet verden, sat tidernes skiften i system og bestemt, hvor landegrænserne skal gå.

Det har han gjort, for at vi skal prøve at finde ham og famle os frem til ham. Og han er virkelig ikke langt væk fra nogen af os.” Han opfylder (med sin guddommelige kraft) alle steder på jorden, og vi er ikke på nogen måde) i stand til at ’flygte fra Guds Ånd’ eller ’gemme os for Herrens ansigt’.

”Farer vi op til himlen, så er Gud dér! Reder vi vor seng i afgrundens dyb, så er han også der! Hvis vi tager ’morgenrødens vinger’ og slår os ned ved det yderste hav, så vil hans hånd stadig føre os, og hans hånd holde os fast!” (Salme 139:7-10) Det sted findes ikke, hvor Gud ikke har adgang, og Gud ikke er til stede! Han er og forbliver overalt, og ransager med Sin Ånd de dybeste huler og skjulte afgrunde.

ENGLE OG MYNDIGHEDER ER UNDERLAGT HAM

Guds Søn er ’allestedsnærværende’ fra evige tider (sammen med Faderen) – og han er nu faret til Himmelen, hvor han sidder ved Guds højre hånd (efter at alle engle og myndigheder og kræfter er blevet ham underlagt (1. Peter 3:22).”

Kan noget ord eller nogen tanke ’bedre udtrykke’, hvor omfattende og stor Jesus , Guds Søn, er i den nuværende situation? Er han ikke værdig at modtage ’al pris’ og al lovsang (fra jordens hellige), som nu står i en ypperlig stilling (overfor deres fjender), idet de kan opnå hjælp og blive givet styrke i deres afsluttende kamp mod dyret og dets hadske forbundsfæller?

Det fremgår jo tydeligt af ’apostlen Peters hilsen’, at al modstand og samtlige engle ’er blevet underlagt’ Sønnen, således at han i dag er eneherskende i universet og (som sådan) er ’blevet overdraget al magt på jorden!’

Det er således afgjort for… (??) at forestille sig (eller endog at prædike) at den himmelfavne Herrens magt (og udfoldelse af himmelsk overherredømme) kun er for en tid!

Nej! Den er ham givet ’til evig tid’, så at han kan forsikre sine efterfølgere om, at ’den hjælp kun har lovet dem’, er gældende både nu (og i evighedernes evigheder fremover). ”Se!” lyder det fra den himmelfavne Herre, ”jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt. 28:20)!”

OM GUD KAN INTET SIGES – SOM EN TILFØJELSE

Dette resulterer i, hvad vi netop har understreget, at Gud er sandheden selv, (og der er ikke nogen mørk eller dyster løgn i Ham),” fortsætter Thomas d’Aquin, som tilføjer: ”Sandheden fremstår da som ’en særlig fuldendelse af intellektet,” (eller den intellektuelle forarbejdelse af et emne). Eller (som vi kan udtrykke det) ’en Gudstanke, som pludselig kommer til syne’.

Denne ’tanke’ (fordi den indeholder Guds eget sande væsen) er ’i sig selv’ fuldkommen – (og er altså ikke blot iført ’en sand klædedragt’. Vi kan heraf slutte, at ’den virkelige substans’ (af et fremført emne er dens fuldkomne sande indhold.

Eller (som det er blevet sagt andet sted): ”Sandheden er et særligt ’gode’ ved al filosofisk tænkning’. I øvrigt: Om Gud kan ’intet siges som en slags tilføjelse’ (fordi Gud selv aldrig blot ’tilføjer’ noget ved en sag). Den fulde sandhed viser sig ved Guds deltagelse, thi Gud er selvs sandheden!

og

Herrens autoritet bekræfter dette, når det i Johannesevangeliet siges: ”Jeg er vejen, sandheden og livet (kap. 14:6).” – ”Jeg vil slutte med at anføre,”skriver Thomas d’Aquin, at eftersom Gud der: ’det gode ved alt, hvad der er godt’, idet han (i sig) rummer godheden selv, kan hans intellekt ikke udføre noget ondt, men ’sandheden er og forbliver intellektets dyrebare indhold.

Denne sandhed bevidnes i salme 85:14, som siger: ”Retfærd vandrer foran ham og følger hvert eneste af hans skridt!” … og beskrives i Romerbrevet 3:4, hvori det hedder: ”Gud må stå som sanddru, om så hvert et menneske er en løgner.”

MENNESKET ER UTROLIGT RELIGIØS

Mennesket er en forunderlig skabning! Det er i stand til at foretage de mest indviklede, abstrakte forsøg og til at frembringe de forunderligste syn og lyde – og hertil kommer at menneskebørnene er utroligt religiøse!

Hvor som helst på denne klode, at man har fundet mennesker – dér har man også fundet ’en religiøs overbevisning’. Man har på ’et eller andet’, som er højere end mennesket (og almindeligvis eksisterer noget, som er ’overnaturligt’, og som mennesker tilbeder) – og som, man anser (for ’disse menneskers religion’.

Der er gjort forsøg på at finde et fælles træk ved alle de religioner, der findes for eksempel har man i middelalderen set, at mennesker samlede sig om en særlig tro på Gud, der udviklede sig til ’et dogme’. Da reformationen opstod, var det forskellige dogmer, som adskilte den protestantiske tro fra den romerske katolicisme!

De, som hævdede, at de var kristne, vidnede om, at ’de troede på Jesus’, og at ’han er Guds Søn’. James Orr (forfatteren til bogen: ’The Christian View of God’) giver et udmærket svar på, hvad det betyder, ’at være en kristen’. Han siger: ”En kristen er et menneske, som af hele sit hjerte tror på, at Jesus er Guds Søn!”

ET TRØSTENS ORD

”Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren!” Sådan skriver apostlen Paulus til menigheden i Thessaloniki. Han siger ikke: ”Jeg har et personligt ord at give jer som afslutning på min skrivelse. Nej, han går så langt som at hævde, at ordet, som han slutter sit brev med, er ’et ord fra Herren’.

Det vil sige: ”Et Herrens ord’, som han selv ville have brugt i denne situation! De er ikke (hævder Paulus) ’et ord’ (eller en afslutning på mit brev til jer) som ’jeg selv har fundet på’, – men det er (som jeg siger): ’Et Herrens ord’.

Derefter fortsætter Paulus med at ’gengive’ det ord (som han udtrykkeligt giver det vidnesbyrd, at) ’det er ikke mig, Paulus, der taler, men det er Herren selv, som taler gennem mig:

”Jeg, Herren, skal selv stige ned fra himlen! Så skal min befaling lyde ud om jorden. Guds basun skal høres, og alle de døde i Kristus skal da opstå. Derefter skal I, som endnu lever (og som står dér ligesom en forladt flok)opleve dette ’aldeles uventede’, at blive bortrykket… for at møde mig, Herren, i luften!

Og så skal I altid være sammen med mig, Herren. Disse ord skal I trøste hinanden med, når forfølgelserne når deres højdepunkt!”

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.17.07.2026