DER GÅR EN PRØVE OVER HELE JORDEN

En medarbejder på en virksomhed i Holstebro opfordres ’kraftigt’ til at flytte til en anden kantine.

Hun er nemlig ikke vaccineret mod corona-virus. Hun må heller ikke deltage i fysiske møder eller rejser.

Torsdag, d. 09. november meldte en af de danske virksomhedsgiganter, Mersk, ud, at en corona-vaccine også bliver et krav for selskabets kontoransatte i Danmark og udlandet. Det skriver Berlingske.

Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel, beder ikke-vaccinerede tyskere, torsdag, d.9. november, om at tænke sig om en ekstra gang og tage imod vaccinen mod corona-virus. ”Man har en moralsk forpligtelse til at tage hensyn til sine medborgere,” siger Merkel.

Torsdag, d. 9. november udtalte kansler Alexander Schallenberg, Østrig, at en nedlukning for ikke-vaccinerede ’formentlig er uundgåelig’. – ’To ud af tre skal ikke bøde for at andre har været tøvende’, siger han.

Den danske regering har indgået en trepartsaftale (med fagbevægelsen og arbejdsgiverforening), der gør det muligt for virksomheder at kræve, at ansatte viser gyldigt corona-pas.

Til dette siger Bibelen, (’skrevet til menigheden i Filadelfia af apostlen Johannes’): ”Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsesstund, som skal komme over hele jorderiget, for at prøve dem, der bor på jorden.

Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans (Åb.3:10).”

I den forbindelse er en ny lære om menighedens bortrykkelse (før antikrist melder sig) ved at sprede sig i den ganske verden. Denne forkyndelse ser vi nærmere på her:

DET RENE OPSPIND!

Når Jesus i sin afskedstale til disciplene, inden han tager det afgørende skridt over Kedrons bæk, pludselig vender sig til sin himmelske far og udbryder: ”Jeg beder dig ikke om, at du tager dem ud af verden” (Johs.17:15)…

… hvorledes er det da muligt, at nogle af kirkens folk i dag kan lære menigheden det modsatte: at de skal bortrykkes (’tages ud af verden’ før verden stiller med sin antikrist)?

Er det forfærdelige ved at ske, at ’Gud sender over dem en vildførende magt, så de tror på løgnen’ (2.Thess.2:11)? Er det for, at ’de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden’? (v.12) Fatter de ikke, at antikrist snart vil ’komme i Satans kraft og med al løgnens magt og undere og med al ’uretfærdighedens forførelse’?

Tåler de fremdeles, at ’de store iblandt dem, lader dem føle deres magt’? Satan har hele sit arsenal af vildførelse med sig – og han vil ikke spare nogen i denne sidste time!

*

Den store og afgørende sandhed, som jeg her (med disse linjer) lægger frem for jer, kommer fra dybderne af Guds ord.

Den frasiger sig på det bestemteste den nye lære, at menigheden vil blive bortrykket, før antikrist viser sig på verdensscenen.

Modstanderne af en sådan tanke kan findes helt tilbage i den første kristne menighed, hvor Herrens discipel, Simon Peter, skrev følgende til den forfulgte flok: ”Nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted… indtil dagen gryr, og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter (2.Pet.1:19).”

(Verden er i dag ’et mørkt sted’, men dagslyset er ved at bryde igennem, og vi befinder os i den time, hvor morgenstjernen endnu ikke er kommet frem – men et levende håb lyser allerede i vore hjerter).

*

Det 16. og 17. århundredes reformatorer kender intet til den nye doktrin (at menigheden bliver fjernet, før den møder antikrist) og Martin Luther ville med kradse ord have sendt sådanne forkyndere på porten; vi kommer ikke til at møde Guds vrede, for den er allerede faldet på Guds Søn, men dyrets vrede slipper vi ikke for at opleve og overvinde. Dertil skal Guds menighed beredes!

Den tid, vi nu lever i, har apostlen Paulus forudsagt, skal komme. Den omtales sådan: ”De vil ikke finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster, vil de skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren (2.Tim.4:3).”

” – og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne (v.4).”

Paulus slutter med følgende: ”Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste (v.5).”

På en dag, hvor folk ikke længere vil lytte til sandheden men foretrækker løgn og det rene opspind, er det forfriskende at høre, at det er en evangelists gerning, at menigheden opmuntres til at holde hovedet koldt og stå frem med Guds rene og ubesmittede ord.

DA FØRST RYKKES DE TROENDE BORT

Den åbenbaring, som Gud har givet sin søn, Jesus Kristus, for at han igen skulle formidle den til sine tjenere, har han givet, før at de skal forstå, hvad der skal ske i en hast.

Det vil sige, at åbenbarelsen drejer sig om ting, ’which must shortly come to passe’ (Altså ting, som (meget) snart vil ske).

… og nu er der gået 2000 år, hvor det endnu ikke er sket. Hvorledes skal det forstås?

”De nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes (2.Pet.3:7).”

”Javel,” siger vi, ”men hvorfor lader Gud 2000 år gå, uden at gribe ind?” Det er svært at forstå på baggrund af, at det er begivenheder, som Herren omtaler med ordene:

”Det vil meget snart ske?”

”Der er en ting, I ikke må glemme,” svarer apostlen, ”og det er, at tid er et begreb, som Gud oplever på en anden måde end vi.”

*

”Lad mig forklare dette for jer, I elskede,” fortæller Peter og fortsætter: ”En dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som en dag (v.8).”

Tager vi disse ord bogstaveligt (tusind år er som én dag) så er det kun ’få dage siden’, at Herren talte om de ting, som ’meget snart vil ske’, og så forstår vi bedre Peters yderligere forklaring, som lyder:

”Herren nøler (jo) ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for en nølen) men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse (v.9).”

Det, som holder Herrens hånd tilbage, så at han tøver med at løsne startskuddet til endetidens afsluttende begivenheder, er altså hans langmodighed.

*

Apostlen Peter fortsætter, og de troende bør bide mærke i hvert eneste af hans ord, som klart lader forstå, at Gud ikke tager sine veluddannede soldater bort fra slagmarken, før ’Himlene kommer i brand og opløses, og elementerne kommer i glød og smelter’ (v.12).

”Da nu alt dette går sin opløsning i møde (fortæller om den tid, hvor de troende endnu er på jorden, og ’vandrer i hellig livsførelse og gudsfrygt’ (v.11).”

Disse ’venter og fremskynder altså Guds dags komme’ ved at ’vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt’ – ja, de fremskynder den dag lige til det øjeblik, hvor den oprinder med et brag, så at ’himlene kommer i brand, og jordens elementer smelter’ (v.12).

Da først kan de se ’hans forjættelse indenfor rækkevidde: ’Nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor! – og de rykkes bort for at møde Herren sammen med alle de døde i Kristus. Dette er den første opstandelse!

*

Ved at læse om Jesus, at ’da han var kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt ned til jorden’ (Luk.22:44) – og jeg betragter disse ord på baggrund af hans erklæring, at ’en discipel står ikke over sin mester, ej heller en tjener over sin herre (Matt.10:24) – da må jeg falde på mine knæ og udbryde: ”Ja, disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans herre… (v.25).”

… så finder jeg det fundamentalt forkert, at lære de kristne, at de skal ’slippe for trængslen’ (den store trængsel) ved at blive ’bortrykket til herligheden’, … at de skal tages bort, før antikrist går løs på de troende, og dødsangst og sved (der falder til jorden som bloddråber) ’bliver deres skæbne’…

Nej, også de vil komme til at opleve, at hvis de har bedt til Herren før (i deres nød), så skal de komme til at bede ’endnu mere indtrængende’.

Hør, hvad Herren siger: ”Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham (Gud), som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede (v.28).”

*

At vi ved ankomsten til det stærkt eftertragtede ’himmelske Jerusalem’ møder ’en højtidsskare af engle i tusindtal’ (v.22) fortæller os, at vi ankommer til en højtidelighed, som på ingen måde kan rettelig beskrives.

(En nyere oversættelse bruger ordet: ’Festforsamling’ og andre sprog oversætter ordet til en ’universel samling’ – men intet synes at komme på højde med det danske: ’En højtidsskare’).

Vi forstår, at Guds engle, som er mødt op ’i titusinder’, er klædt på til anledningen. Der er plads til skaberevne med værdighed, og betagelsen over festdragter er præget af renhed og den sømmelige skønhed, som hører Guds rige til.

Som hele byen i ’det daglige’ (hvis man tør bruge et sådant udtryk) er præget af ’den kæmpemæssige administration’, sådan er alt nu indstillet på en evighedsfest, som meget vel kunne være den højtidelighed, som de troende har sunget om og ventet på – ja, med inderlig længsel har drømt om: BRYLLUPPET!

KAN I TØMME DEN SAMME KALK

De, som siger, at ’bortrykkelsen’ finder sted, før antikrist melder sig med sin hærgende og forbryderiske trængsel og forfølgelse på jorden, bør læse Matthæus Evangeliet 20:21-23. Det er det ideelle skriftsted, som én gang for alle afviser den forkyndelse, at menighed skal løftes bort og befinde sig i herligheden, medens de øvrige mennesker skal gennemgå hensynsløse lidelser og græde en flod af tårer her på denne fortabte klode.

Skriftafsnittet begynder med, at Zebedæussønnernes (tordensønnernes) moder en dag stillede med sine to sønner hos Jesus, og det var klart, at de havde et ærinde; de ville bede ham om noget.

”Hvad vil du?” spurgte Jesus.

”Sig, at mine sønner får plads i dit rige – den ene ved din højre og den anden ved din venstre side,” svarede moderen.

Jesus svarede: ”Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme?”

De svarede alle tre: ”Ja, vi kan tømme den kalk, som du skal tømme.”

Da siger Jesus til dem: ”Den kalK, som jeg skal tømme, kommer I også til at drikke! Men pladsen ved min højre og venstre side står det ikke til mig at bortgive; den plads gives til dem, som min Fader har beredt dertil! I ved ikke, hvad I beder om!”

*

Inden denne samtale fandt sted, og Zebedæussønnerne havde erklæret, at de var parate til at gennemgå de samme lidelser som deres Herre, havde Jesus forudsagt hvad der vil ske. I to vers forinden klargør han dette for disciplene. Han siger:

”Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skal dømme ham til døden, og overgive ham til hedningerne til at spottes og piskes og korsfæstes (Matt.20:18-19).”

Der kan altså ikke herske nogen tvivl om, hvad Jesus mener. Han siger ikke: ’Nej, det skal I ikke forberede jer på. Det vil jeg spare jer for. I bortrykkes inden det går så galt. Tværtimod siger han: ”Min kalk skal I vel tømme, og med min dåb skal I døbes. Men pladsen ved min højre og venstre side, gives til dem, hvem det er beredt af min Fader (v.23).”

JEG BEDER IKKE OM AT TAGE DEM UD AF VERDENEN

Det var et alvorligt øjeblik, da Jesus sagde til sine disciple: ”Se, den time kommer, – ja, den er allerede kommet, da I skal spredes hver til sit og lade mig ene tilbage; dog, jeg er ikke ene, thi Faderen er med mig (Johs.16:32).”

Han fortsætter og taler dermed om den kommende trængsel, som hans disciple skal gennemgå: ”Dette har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I VERDEN HAR I TRÆNGSEL; men vær frimodige, Jeg har overbundet verden (v.33).”

Jesus siger helt konkret til sine disciple, at han nu vil efterlade dem i denne verden, hvor de skal møde trængsel, men at de skal huske på, at de ikke er alene, men Faderen er hos dem. (’Dog, jeg er ikke ene, men Faderen er med mig).

Han fortsætter i det efterfølgende kapitel med at sige (idet han vender sig til sin himmelske far): ”Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde (Johs.17:15).”

*

Dette er de sidste ord Jesus siger til de mænd, som er hans sande efterfølgere, inden han ’går over på den anden side af Kedrons bæk’ (Johs.18:1) og verdens største, historiske opgør tager sin begyndelse.

”Jeg beder ikke om, at du tager dem ud af verden (Johs.17:15).” Sådan lød Jesu bøn til sin far, da han sagde farvel til sine disciple – og han har dermed sat et evigt eksempel for, hvorledes vor bøn og vor forkyndelse skal være, når vi står overfor trængsel.

Han vender ryggen til dem, der beder anderledes og lærer disciplene at tro anderledes.

”Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden (Johs.17:18)… hvilket vil sige (om vi forstår Jesu ord ret), at ligesom Faderen har sendt sin søn til verden, for at han skulle korsfæstes og opstå fra de døde, således har Jesus sendt sine disciple til verden for at de skal udstå forfølgelser og drab og siden opstå i herlighed.

Er det ikke netop den læreform, som apostlene overgav os til, når de siger: ”Gud ske tak, fordi I… er blevet lydige imod den læreform, til hvilken I blev overgivet (Rom.6:17)?”

… og derefter fortsætter: ”Men når vi er børn, er vi også arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham (Rom.8:17).”

… og apostlen Paulus erklærer i denne sammenhæng: ”Jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os (v.18).”

SVAR MIG PÅ DISSE TRE SPØRGSMÅL

I den græske by, Ikonium, fik modstanderne af evangeliet skarerne på deres side, og ’de stenede Paulus’.

”Idet de mente, at han var død, slæbte de ham uden for byen (Ap.G.14:19).”

Men disciplene havde stadig håb for deres leder, og de ’slog kreds om ham’. De mente åbenbart, at Herren stadig var med dem, og fandt det ikke usædvanligt, at ’en af deres’ blev stenet til døde.

Det var jo, hvad Herren havde sagt til dem, inden sin bortgang: ”Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel – og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld (Matt.24:9).”

Men Paulus, som var blevet slæbt livløs uden for byen, og nu lå blodig og bevidstløs på gaden, hvor de havde efterladt ham, oplevede pludselig den Herrens kraft, der ligger i, at de hellige slår kreds om en og beder. ”Han rejste sig og gik ind i byen (v.20).”

Dagen derefter drog han bort derfra til Derbe. Og ’de styrkede disciplenes sjæle’ (v.22), ”idet de sagde: Vi må igennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.

Det er i lyset af disse ord fra Bibelen, at det forekommer som den rene fantasi og falske illusion, at Jesus skulle komme igen (i al hemmelighed) og pludselig bortføre de kristne, som (ifølge deres lære) ikke skal opleve ’trængslen’ – men bliver bortrykket inden trængselsmørket falder over jorden. Svar mig på disse tre spørgsmål:

1) Hvorledes stiller I nymodens forkyndere jer til ord som dette: ”… jeres tro vokser mere og mere, og den indbyrdes kærlighed tager til hos hver enkelt af jer alle – ja, vi roser os af jer i Guds menigheder på grund af jeres udholdenhed i tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå (2.Thess.1:3-4)?

2) Eller Johannes, som skrev åbenbaringsbogen, og indleder sin beretning med disse ord: ”Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængslen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus… (Åb.1:9)?”

3) … eller de ord, han skriver til menigheden i Smyrna: ”Jeg kender din trængsel… og spotten fra Satans synagoge. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel… vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans (Åb.2:9-10)?”

I Johannes Åbenbaring 4:1 ser Johannes ’en dør, der var åben ind til himmelen’ og en røst talte til ham og sagde: ”Kom herop, så skal jeg vise dig, hvad der skal ske herefter.”

”Først af alt,” siger Steve Wohlberg i sin bog ’End Time Delusion’, ”forlod Johannes ikke denne jord for at blive ført til himlen, for at se trængselstidens forfærdelige begivenheder. Legemligt forblev han på denne jord, mens han i et syn blev taget op til himlen.

Dernæst var invitationen ikke evig – en ny begyndelse på evigheden – men det gjaldt kun for den periode, hvor Johannes blev vist og forklaret (i endetidsvisioner) – altså begivenheder, som de ville udfolde sig i himlen og på jorden i de sidste dage.

*

”Jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter,” siger Herren – men denne indbydelse kan på ingen måde tolkes som ’kirkens bortrykkelse’, hvilket er en kæmpe operation, som indbefatter den første opstandelse: Dødsriget må aflevere alle dem, som i henfarne slægter trofast har tjent Herren (de døde i Kristus),; og de overlevne (dem, ’som er blevet tilbage’ eller ’som endnu er her’) skal tillige med dem ’rykkes bort’ for at møde Herren i luften…’ (1.Thess.4:16).

Dernæst er det usandt, at kirken ikke er mere på jorden, efter Åbenbaringsbogens 4. kapitel.

1) Antikrist vil ’føre krig mod de hellige’ (Åb.13:7) – og der findes ikke andre hellige omtalt i Ny Testamente end de kristne.

2) ”Her gælder det for de hellige om udholdenhed og tro (Åb.13:10).”

3) ”De hellige er dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus (Åb.14:12).”

FRYGT FOR ANTIKRIST

En sidste tanke før jeg afslutter dette kapitel om den falske lære, vedrørende menighedens bortrykkelse før antikrist dukker op med sin brutale forfølgelse af de kristne. (Det er Steve Wohlberg, radio- og TV-værten for det kristne show ’World News and the Bible’, som lever i Californien, der udtaler dette):

”Hvis læren om ’en bortrykkelse af Kristi menighed (før det går løs med den djævelske, antikristelige forfølgelse) er falsk, så betyder det, at vi, som endnu lever, skal opleve denne jords afsluttende trængselsperiode.

Vi kommer da i en konfrontation med antikrist og hans dødbringende mærke. Det vil sige, at vi skal tage stilling til Herrens advarsel: ”Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller sin højre hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket iblandet i hans vredes bæger (Åb.14:9-10).”

Steve Wohlberg slutter: ”Her skjuler sig det største problem. Mange kristne er dybt forfærdede over disse fremtidsudsigter. Det synes derfor, at frygten – frygten for dyret – ofte ligger under for den desperate teologi , der fastholder en stilling, som lover de kristne, at de slipper bort fra rædslerne, inden det er for sent.

*

Aftonbladet i Sverige har i begyndelsen af november bragt en reportage, som fortæller, hvorledes forskellige personer får et Covid-19 pas anbragt i en mikroskopisk chip under huden på deres højre hånd. Det foregår i en lystig TV-atmosfære, hvor det vises, hvor let og ubesværligt livet bliver med denne nye form for bevis for, at ’man viser samfundssind’…

Samtidig har den danske statsminister i sin åbningstale i folketinget ’angrebet’ de borgere, som ikke vil lade sig vaccinere. Det har skabt reaktioner, som Mette Frederiksen har kommenteret med følgende: ”Det er ikke rimeligt, at alt det gode arbejde, som udføres af dem, som har ladet sig vaccinere, nu sættes over styr af folk, som ikke lader sig vaccinere.”

Den hårde retorik, som anvendes af statsministeren, når hun omtaler de borgere, som – ikke ubegrundet – er kritiske overfor covid-vacciner, møder nu noget af den modstand, som har sat mange af Europas befolkninger i bevægelse.

Folketingets epedimiudvalg har besluttet, at covid-19 igen skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Den beslutning får de konsekvenser, at der atter bliver indført restriktioner i samfundet.

Blandt kritikerne er den lægefaglige tænketank Atlas, som er bekymret for den pludselige opgradering af covid-19 til en samfundskritisk sygdom.

Men Statsministeren er lige hård i mælet, når hun henvender sig til: ”alle jer, der ikke er vaccineret! Det bliver mere og mere besværligt for jerOG SÅDAN SYNES JEG OGSÅ, AT DE SKAL VÆRE!

Til dette siger Jesus: ”De, der har magten over jer, lader sig kalde velgørere (Luk.22:25).” Og et andet sted: ”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” (Matt.20:25) – og et tredje sted: ”Folkenes fyrster er strenge herrer og DE STORE : IBLANDT JER lader jer føle deres magt (Mark.10:42).” Jesus slutter: ”Sådan skal det ikke være iblandt jer… (v.43).”

BEMÆRKNINGER

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’EN OVERJORDISK FLOD’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 26.11.2021

Lignende Opslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *