GUD ER EN TREENIG GUD

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at den ’kristne Gud’ – ham, som er ’Herre over hele jorden’ præsenteres som ’ophav til alle ting’ – han omtales i en ’grammatisk flertalsform’ (Elohim)? I 1. Mosebog 1:20 siger Gud: ”Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os til at herske.”

Gud bruger en ’grammatisk flertalsform’, når han (som skaber) omtaler sig selv. ”Lad os (altså flere Guder) ’gøre’ (flertalsform på grundsproget). (Der er altså tre Guder (Faderen, Sønnen og Helligånden, der er så stærkt sammensmeltet, at de tre udgør én, så at ’den ene Gud udtales i : Lad os gøre…’

I Første Mosebog 11:7 står verbet også i ’pluriel’ (flertalsform), når Gud siger: ”Lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål, så de ikke forstår hinanden. Gud omtaler ikke sig selv i ’ental’ (f.eks. ”Lad mig stige ned’) – men han understreger, at hans enhed er en ’sammensat enhed’: ”Lad os stige ned…”

*

Da profeten Esajas blev kaldet af Gud, hørte han Herren sige: ”Hvem skal jeg sende? (Esajas 6:8)” I det ene tilfælde lyder dette spørgsmål fra Herren sådan: ”Hvem skal jeg sende?” Og (i samme sætning) gentog Herren spørgsmålet (men slår samtidig over i flertal og siger: ”Hvem vil gå bud for os?”

Hvad der er bemærkelsesværdigt, at Herren taler som ’den eneste Gud’ – og samtidig anerkender, at han består af tre!

EN LÆRE, DER ER LET AT PÅVISE

I både Evangeliet og Ny Testamentes breve fremgår det tydeligt, at Gud er tre personer: Englen fortæller Maria, at det barn, hun venter, skal blive omtalt som: ’den hellige’, og videre ’Guds Søn’, og at ’Helligånden vil komme over hende’ (så at det vil tydeligt fremgår, at det er den tre-evige Gud, som her træder frem i lyset (Lukas 1:35).

Ved Jesu dåb (Matt. 3:16-17) er alle tre personer tydeligt til stede: Sønnen bliver døbt, Guds Ånd daler ned fra himlen som en due, og Faderen taler fra det høje (Matt. 12:28). I første Korintherbrev 12:4-6 taler Paulus om den ’tre-foldige’ gave, som skænkes til Kristi Legeme! ”Der er forskellige gaver,” siger Herren, men der er kun én Herre! Der er forskellige tjenester, men det er den samme Herre! Der er forskellige virkemåder, men den samme Gud er bag dem alle!”

*

Paulus fortsætter i Galaterbrevet 4:6 med ordene: ”Fordi I er sønner, har Gud sendt sin Søns Ånd ind i vore hjerter, den Ånd, der råber: Abba! Fader! – (Ja, vi kan fortsætte denne bevisførelse med at henvise til Rom. 15:16; 2. Kor. 1:21-22; 2. Thess. 2:13-14; og Pauli bøn i Efeserbrevet 3:14-19.

Paulus så i Skriften det nære slægtskab, der hersker mellem ’den ene Guds tre personer’ (og sådan gør de øvrige breves forfattere). Vor konklusion med hensynet til læren om ’Guds treenighed’ er således let at påvise – og enhver må kunne fatte og forstå, hvorfor kirken har formuleret en læremæssig doktrin ud fra disse observationer!

Dette vil til sidst gøre mig umage med at forklare, og føjer derfor følgende kommentar til mine tanker om dette emne:

FORSTÅELSEN AF TREENIGHEDEN

En af de mest kreative tænkere, som har beskæftiget sig med den kristne teologi, er Augustin. I værket: ’De Trinitate’ (som måske er det mest fyldige arbejde, han har lagt for dagen), beskæftiger han sig med den kristne forståelse af ’treenigheden’. Han arbejdede hele sit liv med en forståelse af dette begreb og skrev en ’traktat’ om dette emne over en 20årig periode (fra 399-419) – hvor han udelukkende beskæftiger sig med ’Guds tre-enighed’.

Det ser i dag ud til, at Tertullian har ret i, at ’doktrinen’ om ’Guds Treenighed’ må åbenbares’ (og kan altså ikke ’læres’) – ja, det er en så absurd lære’, at mennesker ikke kan have opfundet den. Vi tror altså på denne lære, fordi Gud har åbenbaret den for vore hjerter! Som én har sagt om denne doktrin:

Prøv at forklare den – og du vil miste forstanden!

Prøv at fornægte den – og du vil miste din sjæl!

… så jeg har valgt det umulige:

Jeg vil prøve at forklare den!

Og det vil jeg gøre over ’en længere periode’ –

så vidt det står til mig!

I sidste ende er det Herren, der bestemmer, hvor lang ’den periode’ skal være.

*

Medens jeg i disse dage atter må tænke på Israel, hvor jeg selv (med min familie) har opholdt mig i tyve år, – dukker Filip Ipsens beskedne værk: ’Kampen om Jerusalem’ op (som en slags profetisk påmindelse i år 2015)… og hvori der i et andet oplag er skrevet et forord, som henviser til ’den skændige handling(der fandt sted d. 7. oktober 2023), hvor palæstinenserne ’med koldt blod’ myrdede mere end 1200 mennesker i grænseområdet til Gaza.

I denne sammenhæng er det indlysende,” skriver V. Nick Hansen i foråret til bogen, ’at det er en kristen pligt at forsvare Israel mod Hamas, Hizbollah og Iran!’ Han fortsætter med at henvise til Bibelordet fra Apostlenes Gerninger, hvor der står skrevet: ”De modtog ordet med megen velvilje og granskede daglig skrifterne (Ap.G. 17:11).”

*

”I korstogsperioden opstår den tanke (især blandt de franske katolikker), at der bør være ’et kristent område i Jerusalem,” skriver Filip Ipsen. – og Paven samler en stor hær, som (med korset malet på deres skjolde) drager af sted for at ’indtage Jerusalem’.

”Der er altså tale om en såkaldt ’hellig krig’,” skriver Filip og tilføjer: ’… men der er nu ikke meget ’helligt’ over det foretagende, hvor man dræber tusindvis af jøder og muslimer.”

Derefter skriver Filip den kortest mulige historie om Israel (ca. 15 linjer), som i næsten 2000 år ikke er at finde på verdenskortet indtil i dag, hvor Israel er ’en afgørende magtfaktor i Mellemøsten.”

I Salme 105 læser vi om, hvordan Herren minder Abraham om ’den evige pagt’, han har sluttet med ham (v. 8-10), men først ved dannelsen af staten Israel (d. 14. maj 1948) går en del af denne drøm i opfyldelsen!

*

Mens Jesus lever på denne jord og vandrer omkring i Israel, taler han en dag til sine efterfølgere og siger bl.a. følgende angående byen Jerusalem: ”De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig; de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid (Luk. 19:44).”

Spørgsmålet i dag er, om ’dette ord’, som har set sin foreløbige opfyldelse i år 70, stadig venter på sin endelige (og afsluttende ) opfyldelse (i de alvorlige ’krigens tider’, som endnu skal gå over denne jord?

Skriften siger ja (i Lukas 21:24), at Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Dette ord er imellem tid stadig ét af de profetiske skriftord, som henviser til ’de sidste tider’ – D.V.S. tiden, ’lige inden’ Jesus kommer tilbage for at hente sin menighed – altså ’øjeblikket’, som opstår efter at ’en stor trængselsperiode er gået over jorden!

Jerusalem vil helt frem til afslutningen af ’det store opgør’, som Bibelen kaldes ’Den store trængsel’ var centrum for alt dette,” skriver Filip Ipsen og fortsætter: ”De fredsforhandlinger, som i disse år foregår i Mellemøsten, hvor forholdet mellem jøderne og palæstinenserne igen og igen vil strande på forhandlingerne omkring byen Jerusalem.

Den by er nemlig en sten, som verdenssamfundet ikke kan løfte! Det vil aldeles ikke erkende, at denne by for evigt tilhører det jødiske folk! Derfor vil man, som det står beskrevet i Guds Ord, ’rive sig til blods, når man vil forsøge at ’løfte’ denne by.”

Zakarias siger: ”På den dag vil jeg gøre Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods…” (Zak. 12:3).

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 04.09.08.2026