HÅNDFÆSTNINGEN

… fortsættelse af det forrige rundbrev

23. november 2011 lod regeringen bomben sprænge. Den bebudede, at den ville fremsætte Danmarkshistoriens mest kontroversielle lovforslag: ”Homoseksuelle skal have lov at gifte sig i kirken!” Ved brylluppet skal de kaldes ægtefæller!” Kirkeministeren triumferede. ”Historisk!” udbrød han…

Biskopperne var splittet.

I sin erindringsbog fortæller ministeren (citat): ”Bisperne var splittede på grund af deres teologi.” (s.164) ”De siger, at de ikke ville lade sig diktere i huj og hast!” (s.164)

Dagen forinden, tirsdag d. 22. nov. 2011 kl. 22:03 tikkede kirkeministerens sejrsmelding ind på samtlige bispers indbakker. ”Regeringen har besluttet, at homoseksuelle og lesbiske par kan sige ja til hinanden foran alteret – og de skal i vielsesritualet kaldes ægtefæller!”

Den overrumplende mail sluttede: ”Nyheden vil først blive offentliggjort i morgen d. 23. november.

I den halve snes nattetimer, hvor Danmarks biskopper kunne overveje deres respons, fik nyheden imidlertid hurtigere ben at gå på. Fem timer senere (mens biskopperne sov deres søde søvn) kunne nationens natteravne rundt om i alle danske hjem ved tretiden i radioavisen høre nyheden: Homoseksuelle skal nu ifølge regeringens lovforslag kunne indgå lovformeligt ægteskab i kirken. I

præstens ’tilspørgsel’ skal han ifølge ritualet anvende ordet ’ægtefælle’. På samme tidspunkt, i nattens mulm og mørke, blev nyheden afleveret på dagbladet Politikens hjemmeside: Regeringen
tager første skridt til at opfylde sit regeringsgrundlag. Lovforslaget ligger nu på bordet. Par af samme køn skal kunne ægtevies i kirken – og ifølge ét af biskopperne godkendt ritual skal homoseksuelle par i fremtiden kaldes ’ægtefæller’. Tre timer senere, kl. 06:00 udsendtes den officielle meddelelse fra kirkeministeriet i København:… at biskopperne er med på at formulere et vielsesritual, som gør det muligt for homoseksuelle at blive gift i kirken.” – ”I ritualet anvendes
ordet ’ægtefæller’.”

Kristeligt Dagblad bragte nyheden med en udtalelse af bl.a. Helsingørs biskop, Lise-Lotte Rebel (der en uge senere i kirkeministeriet erklærer, at (citat): ”Jeg var chokeret.” (dok.nr. 121647/11). Til bladet forklarer hun (citat): ”Jeg har med klare ord fortalt kirkeministeren, at jeg er imod et vielsesritual for homoseksuelle! Jeg har aldrig indvilliget i at udarbejde et sådant ritual!”

Ifølge samme dagbladsartikel erklærede retsteolog og tidligere sognepræst, Kristine Garder, at (citat): ’det forekommer dybt mistænkeligt, at biskopperne først er blevet informeret så tæt på

regeringens beslutning.”

ER GUDS KIRKE BARE ’ET VÆSEN’?

Den ransagende projektørs lyskegle vil med dette natlige hændelsesforløb ’gøre ondt i øjnene’ på adskillige. Er det ’urimelige korte varsel’, som kirkeministeren et par timer før midnat afleverede i en mail til kirkens biskopper i virkeligheden et regulært ’ansvarssvigt’ i tjenestemandslovens forstand? Er den daværende kirkeministers syn på folkekirken (som han giver udtryk for i sin selvbiografi) at den bare er ’en del af staten’, i overensstemmelse med grundloven? Er der (set ud fra kirkens bekendelsesskrifter) ’intet særligt’ ved det biskoppelige embede? Er det stadig den gamle i 1979 afdøde retslærde, Alf Ross’s ’danske statsforvaltning’ (3. udg. 1993), der er i højsædet? Han mente, at Den evangelisk-lutherske kirke i Danmark ikke er andet end (citat): ’en simpel forgrening af den offentlige forvaltning… altså et ’væsen’ ligesom f.eks. postvæsenet, skolevæsenet o.l., der bare skal gøre, hvad der bliver sagt? Når retsteologen om ministerens ’mistænkelige’ midnatsmail erklærer, at med den givne deadline havde biskopperne reelt ikke nogen mulighed for at reagere, så anes et sådant ’kirkesyn ’bag det, der præger Manu Sareens selvbiografi: Der er ikke nogen grænser for lovgivningsmagtens kompetence med hensyn til retslig regulering af kirkens anliggender! Med andre ord: Staten bestemmer og kirken adlyder. Al magt til kejseren! Borgerne gør bedst i at give kejseren, hvad kejserens er – også hvis det, kejseren vil have, i virkeligheden ene tilhører Gud!

Ministerens mystiske, mistænkelige midnatsmail er et led i hele det natlige forløb, der bør gøre det klart, at Guds kirke er ikke bare et ’væsen’! Det regeringsgrundlag, der ’ville give alle folkekirkemedlemmer mulighed for at blive gift i kirken – uanset seksuel orientering, ’… er udtryk for en statsstyrelse, hvor kirken må ’sige fra’. Uden sammenligninger ellers – men sådan som det skete i det Tredje Rige i Tyskland. Om ikke andet, så må det fra statens side anerkendes, at kirkens og den kristne menigheds normsystem er et andet end statens… og hvis ikke dette kan sikres indenfor statens rammer, så vil der en dag flyde blod! Da vil det nemlig vise sig, at de ord, der er brugt om øvrighedens ’tilbageholdenhed’ og politikernes ’hensynsfuldhed’ kan landets troende godt glemme. Da bliver det ikke blot en ’midnatsmail’, der udsendes – men en midnatsbefaling, hvor uniformerede mænd og kvinder besøger borgerne i de tidlige morgentimer og fjerner naboer, som aldrig siden vender tilbage.

IKKE UDEN PERSPEKTIV

Ministerens midnatsmail kan finde sin hjemmel i Manu Sareens selvbiografiske skrift, hvor han siger det ligeud (citat): ”Jeg synes, at det er den logiske konsekvens af en ny regering og regeringsgrundlaget, at… biskopperne, der som statsansatte får deres løn af skatteyderne bare skal komme i arbejdstøjet og få lavet det ritual i en fart” (s.161).

’De 300’, der påstår, at ’dette her’ er ikke i junigrundlovens ånd, erklærer samtidig, at et kommende opgør ikke er uden perspektiv! Lad det bare berøre det ømfindtlige forhold mellem stat og kirke – mellem en kirkeminister og kirken. Hvis en hvilken som helst regering i Danmark fremover vil beslutte, hvordan landets nationale kirke skal reguleres og styres, dannes og ’sættes på plads’ – uanset om dette er i harmoni med kirkens forkyndelse eller ej, så vil der være et kristenfolk i Danmark, der rejser sig – og tillader at melde sig som ’reformationens sande børn’.

I et 26 siders skrift med denne titel: ’Reformationens Børn’ udgav jeg op til valget i 2015 ’Ni Notater’, hvoraf det sidste (som ejer en særlig aktualitet) lyder sådan:

”I England er det, som om den britiske prædikant, Charles Spurgeon, er stået op af graven og fra sin kæmpebygning ’Metropolitan Tabernacle’ (med 6000 pladser) råber de ord, der i slutningen af 1800-tallet rystede London: ”I har gjort vor frihed til en udsalgsvare! Lad os derfor alle sammen trække os tilbage i vort sovekammer, og lad os tage vore nathuer på og sove os væk fra de ubehagelige tilstande; når vi vågner op, har situationen sikkert ændret sig – til det bedre!”

Fire hundrede medlemmer af det britiske parlament godtog i de første dage af februar 2013 en særlig lovbeskyttelse af kirken, da ægteskabsindgåelse af samme køn blev indført i den civile lov. I samme bestemmelse hedder det nemlig (citat): ”Englands kirke er ved lov at forbyde” (would be banned in law) at tilbyde vielser af homoseksuelle.” Som begrundelse præciseres det, at kirkens egen kanoniske lov (’The Canon Law of the church is part of the Law of the land (er en del af landets lov)… statement of the House of Commons dec. 11th, 2013). Den såkaldt hellige norm eller regel, som den britiske lov henviser til, er bl.a. Bibelens ord om, at ’en mand skal forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød’ (Matt.19:4-6… Pastoral Services side 177). ”Der tales her om familien som ’en far og en mor’, og ægteskabet som ’en mand og hans hustru’.

Et britisk, politisk parti har i april 2015 udsendt et ’manifesto’, hvori det erklærer (citat): ’Den værdifulde rolle, som det traditionelle familiemønster spiller i samfundet, får os til at modsætte os lovgivningen for homovielser, der er blevet jaget gennem parlamentet uden den fornødne debat om statens holdning til ægteskabet’. Et muskuløst forsvar for vort lands kristne arv og vor kristne konstitution er påkrævet’.

32 ud af de 650 politikere i Westminster betegner (ifølge Berlingske 20. maj 2015) deres seksuelle observans som bøsser, lesbiske eller biseksuelle. Det vil sige, at 5 % af landets parlamentarikere vil (af dybt personlige grunde) stemme mod kirkens bekendelsesskrifter. I Holland er det ligeved 7 %. Tallet for Danmarks vedkommende er voksende…

INKARNATION AF KRISTUS GENTAGES I HOMO-KYS

Med henblik på det dunkle indhold af ’det kirkeministerielle ritual’, (der nu anvendes ved kirkelige homovielser over det ganske land), tillader jeg mig her at vedlægge min egen begyndelse til min egen lille protest. Det er en mail, som jeg d. 20. okt. 2010, kl. 13:35 fra min ørkenbase i Israel sendte til daværende kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech. Den havde som emne den sag om en ’dokumenteret vranglære’, som jeg mener nu endelig bør havne på dommernes bord. Skrivelsen lød sådan:

”I forbindelse med min klageskrivelse af 14. september 2010 til biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, over sognepræst Jørgen Demants (citat): ’Udbredelse af en lære, der – som forsvar for vielser af homoseksuelle par i Folkekirken – hævder, at ’inkarnationen af Kristus gentager sig i det homoseksuelle kys’, tillader jeg mig at anke over, at både biskoppens, provstens og sognepræstens behandling og konklusion af min klage er overfladisk, useriøs og tydeligvis uden forståelse af sagens alvorlige karakter! Den er bare blevet fejet af bordet. For biskoppens og provstens vedkommende klager jeg over et absolut manglende tilsyn med udviklingen af en dokumenteret vranglære, der beviseligt kan føre til en ulykkelig splittelse i det folkekirkelige legeme, ja, som giver anledning til at tro, at både biskoppen og provsten deler sognepræstens groteske syn på indholdet af det homoseksuelle vielsesritual og derfor i dette tilfælde sammen med ham udgør et for hele stiftet skæbnesvangert triumvirat.

Jeg vedlægger kopi af materialer fra min første henvendelse til biskoppen samt en gennemgang af Jørgen Demants udtalelser for dermed at dokumentere, at både sognepræst Jørgen Demants og provst Eigil Saxes udtalelser, at (citat): ’der synes at være tale om fejlagtig udlægning af den pågældende artikel’, er en urimelig påstand, der ikke burde godtages som et argument for at tilbagevise min klage.

Da jeg efter biskoppens, provstens og sognepræstens tilbagevisning af min klage over stiftets manglende læredisciplin ikke længere kan finde gehør i Helsingør Stifts folkekirkelige ledelse, tillader jeg mig at henvende mig til Dem, som vort lands kirkeminister. Det er min opfattelse, at denne højaktuelle sag vedrørende ’det nye vielsesritual’ (som ministeren muligvis om kort tid skal forelægge dronningen til kgl. Resolution) – og hvis ’teologi’ her er tydeligt tegn givet og biskoppeligt accepteret med den forklaring (citat): ’Ligesom Gud forbandt sig med verden i Kristus, sådan kan mennesker i den erotiske hengivelse forbinde sig med hinanden’ (K.F. side 69) kunne indeholde en tjenesteretlig forbindelse. Jeg mener hermed, at sagen herefter vedrører Kirkeministeren (- sådan som f.eks. Jørgen Stenbæk udtrykker det i værket ’kirkeretsantologi’ (1991, s.60): ”Det vil være naturligt og rimeligt, hvis kirkeministeren og hans departementschef også anser sig forpligtet på løfterne (præste- og ordinationsløfter) som retningsgivende for deres forvaltning for folkekirkens ansættende myndighed.

DEN USYNLIGE VERDEN

Når det f.eks. i Ny Testamente tydeligt erklæres, at ’Gud er Ånd’ (Johs.4:24) – så er og forbliver det en sandhed i sig selv, at Gud er usynlig, og at der alene af den grund må der eksistere en usynlig verden. Den kender statens ministre måske ikke meget til – og slet ikke, når kirkens bibeltro forkyndere forklarer, at (citat): ’Kristus er den usynlige Guds billede’ (Kol.1:16)… og videre: ’I Ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige’ (v.16) – ja, at der forefindes både orden og virksomhed i den usynlige verden, thi der eksisterer (citat): ’troner og herskere, magter og myndigheder’ (v.16), som ikke kan ses med det blotte øje! Disse evangelisk- lutherske præster forklarer derfor (med al sagtmodighed) yderligere om, at selv agtede mænd og kvinder i høje stillinger ’i deres åndelige afstumpethed’ (Ef.4:19) undertiden materielle jordbundethed ’lader hånt om Herrens myndighed og spotter overjordiske magter’ (Judas v.8). Apostlen siger jo formanende: ”Disse mennesker spotter, hvad de ikke forstår, men det, de forstår med deres instinkter (og drifter) – ligesom de umælende dyr; dermed bringer de sig selv i fordærv” (Jud.v.10).

Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter, der indtager en afgørende plads i det foreliggende retsopgør, erklærer med en henvisning til kirkefaderen Augustin (3. bog af Hypognosticon), at ’alle mennesker kan være i besiddelse af et fornuftigt omdøm me’ – men (fortsætter citatet i Den Augsburgske Bekendelse): ’uden Gud er de ikke i stand til hverken at begynde eller fuldføre nogle
af de ting, som vedrører Gud” (CA artikel 18, stk.4). Det vil sige, at kirkens hovedbekendelse ikke på nogen måde eller under nogen omstændigheder godtager en verdslig styrelse af Kristi menighed.
Hvor det sker, er det i modstrid med kirkens 500-årige reformerte lære og som sådan i uoverensstemmelse med den grundlovsbestemmelse, der værner kirken mod det antikristelige statssystem.

Bekendelsesskrifter lærer, at en verdslig minister ifølge kirkens udsagn ’har en vis frihed til at udøve borgerlig retfærdighed’ (CA. art.18, stk.1) – men ’uden Helligånden har han ikke magt til at virkeliggøre Guds retfærdighed’ (stk.2). Vi betoner videre, at netop dette udsagn i selve kirkens bekendelse understøttes med en henvisning til Den Hellige Skrift, som siger: ”Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds Ånd” (1.Kor.2:14 og art.18, stk.3). ”Det vil sige,” forklarer vi fremdeles, ”at det både ifølge kirkens bekendelse og Bibelen er absolut umuligt for ’det sjælelige menneske’ at styre Guds menighed! Apostelen lærer nemlig yderligere (i samme skriftafsnit), at f.eks. en uigenfødt, sjælelig kirkeminister ’ikke kan fatte’ de forhold, der kun kan ’bedømmes efter Åndens målestok’ (1.Kor.2:14). Han vil være i stand til at ’tale med ord, som menneskelig visdom har lært ham’, men aldrig med ord, som Ånden lærer. Han kan derfor ikke ’tolke det åndelige for åndelige’ (v.15). ”Det vil sige,” konkluderer vi, ”at om den verdslige øvrighed beslutter tusinde gange, at staten og kirkens minister med et statsreguleret ritual skal styre Guds menighed, så er dette ikke tilladt af kirkens bekendelse, ej heller af apostlenes lære… fortsættes i næste rundbrev.

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’ENDEN PÅ TRAGEDIEN’

(www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 15.09.2023.