Hvis et par, der i forvejen har to børn, efter nogle år ønsker at få en lille ’efternøler’, kan der opstå følgende dilemma. Problemet dukker op, da kvinden bliver gravid med tvillinger. Planen var, at parret kun ville have et barn, da der allerede er to børn i familien. Kvinden går derfor til lægen med ønsket om ’at få fjernet’ det ene foster.
Denne praksis kaldes ikke ’fosterdrab’, men det meget mere acceptable: ’fosterreduktion’. Denne praksis er klinisk set et forholdsvis uproblematisk problem: Lægen går simpelthen ind og dræber det ene af de to fostre. Tvillingefosteret får imidlertid lov at leve. Det sunde mere uheldige, ufødte barn må lade livet, mens det andet barn får lov til at leve videre og udvikle sig efter dets bestemmelse.
Men lægen må skuffe kvinden. ’Fosterreduktion’ er nemlig ikke tilladt i Danmark! En så bestialsk idé er forbudt – medmindre der er en lægefaglig begrundelse for at udføre indgrebet. ”Man kan ikke bare slå det ene ufødte barn ihjel og så lade det andet foster leve videre. Her står man overfor ’et etisk valg’ – og det må ikke ske; derfor er ’fosterreduktion’ forbudt i det civiliserede, danske samfund.
”Så kan det også være ligemeget,” siger kvinden. ”Så vil jeg have begge fostre fjernet.”
”Javel,” siger lægen. ”Det er fuldt ud lovligt, og vi kan på din anmodning fjerne begge tvillingerne.”
SPRØJTER DIREKTE IND I DET UFØDTE BARNS HJERTE
En fosterreduktion foretages, hvis er er fare for kvindens helbred. Hvordan foregår en fosterreduktion? Lægen sprøjter en høj koncentration af kaliumklorid direkte ind i det ufødte barns hjerte. Det resulterer i et øjeblikkeligt hjertestop. Det foster, der i øjeblikket ligger nemmest, udvælges; valget falder i så tilfælde som regel på det foster, der ligger tættest på moderens maveskind. Efter indgrebet skal kvinden gennemgå en scanning den følgende dag. Det er nødvendigt, for selvom kaliumkloridet skulle være øjeblikkeligt dræbende, så sker det, at det ufødte barn alligevel overlever drabsforsøget.
For at kunne finde det samme foster igen, sprøjter lægen en lille smule luft ind i den pågældende fostersæk, og det afslører på scanningsbilledet, hvilket af de to (eller tre) børn, der har overlevet kaliumklorid-angrebet. En læge, der har foretaget disse indgreb siden 1988, oplyser til bladet ’Sygeplejersken’, at det for den pågældende er sket to gange ud af 35.
Man går altså alvorligt til værks. Det ufødte barn, som er udvalgt til ’at få sprøjten’, kan ikke gemme sig bag ryggen af sin tvillingesøster. Han vil blive fundet – og får nu anden dosis af kaliumklorid sprøjtet direkte ind i hjertet. Det skal nok gøre det af med ham! Så er den ’tilfældighed’ ryddet af vejen!
*
Det er Gud, som udvælger mennesker fra mors liv; mennesker skal ikke blande sig i det, som hedder ’udvælgelse’. Historien om Rebekka, Isaks kone, som fødte tvillingerne, Jakob og Esau, er et godt eksempel på dette.
Det står i Bibelen skrevet, at Rebekka ret hurtigt var klar over, at der var noget galt: Hendes graviditet forløb ikke som den skulle! ”Sønnerne brødes i hendes liv,” hedder det (1.Mose 25:22).
Vi kan forstå, at ’inden i hende’ fandt en begyndende livskamp sted. De to ufødte børn kæmpede med hinanden om at blive den førstefødte. Denne skulle nemlig efter reglerne være ’eneste arving’ til hele sin fars ejendom.
Her melder det første og altafgørende spørgsmål sig for det moderne menneske. Kan et lille spædt foster udkæmpe det første stadie af en livskamp med et tvillingefoster, ’som strider for den samme ret’.
Efter hvad vi hører fra eksperterne er disse to fra hinanden adskilte ’samling af livsceller’ ikke at regne for ’menneskebørn’. De er kun et ’sammenløb af celler’, som ikke har nogen væsentlig betydning. Derfor behøver ingen at få samvittighedsnag, hvis de fjernes.
TO FOLK I DIT INDRE
Rebekka gjorde derfor det eneste, som var mulig på det tidspunkt. Hun kunne ikke spørge nogen mennesker til råds, så hun gik i sin nød til Herren med sit problem og sagde: ”Hvorfor har jeg det sådan? Hvad er meningen med den kamp, som foregår inden in mig?”
Og Herren svarede hendes: ”Det er fordi, der er to folk i dit indre; to folk vil komme ud af dig. Det ene folk er stærkere end det andet; derfor skal den førstefødte (som er den ældste af de to) tjene den yngste (1.Mose 29:22-23).”
Så fødte Rebekka. Og rigtignok: Det viste sig at være tvillinger. Den første var dækket af rødt hår. Han kom til at hedde Esau. Den anden havde i fødselsøjeblikket (som et tegn på at de to kæmpede om førstepladsen) ’fat om Esaus hæl med sin hånd’, da han kom ud. (Han ville holde sin bror tilbage, og selv ta’ hans plads, men Gud tillod det ikke, så han blev nr.2). Han kom til at hedde Jakob (v.25-26, parafrase).”
*
Efterhånden som drengene voksede op, blev Esau en meget dygtig jæger. Han færdedes i ødemarken og havde det bedst under åben himmel; Jakob var en fredelig mand, der helst holdt sig hjemme ved teltene. De var tvillinger – men meget forskellige! Der herskede stadig et skjult modsætningsforhold imellem dem. Hvad ville det ende med? Var det ikke bedst, om man havde ordnet det problem, inden de blev født?
Isak holdt mest af Esau, fordi han godt kunne lide at spise vildtkød. (Han lader sig lede af noget kødeligt). Rebekka derimod huskede, hvad Gud havde sagt om Jakob (før han blev født) og hun holdt derfor mest af ham.
*
En dag, da Jakob stod og lavede mand, kom Esau fuldstændig udmattet hjem fra jagt. Han udbrød: ”Jeg er helt færdig! Lad mig få noget af ’det røde’ i gryden, inden jeg falder om af sult! (Det var sådan, at han fik tilnavnet: ’Esau’, der betyder ’rød’).
” – ikke før du giver mig dine rettigheder som ældste søn,” svarede Jakob (som stadig ikke havde opgivet at være nr.1, den ’førstefødte’).
”Jamen, hvis jeg ikke får noget at spise i en fart, så dør jeg,” sagde Esau – ”og hvis jeg dør, er det jo ligemeget, om jeg har ret til arven efter vor far.”
Da sværgede Esau og overlod derved sine rettigheder som den ældste søn til sin yngre bror Jakob. Jakob serverede nu brød og bønner for Esau, der spiste og drak til han var mæt. Så gik han sin vej… og beretningen slutter med den tragiske sætning: ”Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.”
– og Herren bemærkede, at han lod hånt om, at han var født som nr.1. Han gik sin vej uden at skænke dette privilegium en tanke, og det kom til at koste ham dyrt.
JEG ER NU EN GAMMEL MAND
Isak var blevet gammel og næsten blind, og dagen nærmede sig, hvor han skulle gøre noget ved den sag, som alle forventede: at velsigne sin ældste søn, Esau, med den velsignelse, som sikrede ham den arv, som han (som den førstefødte) var berettiget til.
Det fremgår af Bibelens beretning, at Isak intet kendte til den hændelse, hvor Esau havde solgt sin førstefødselsret til sin bror, og derfor handlede i fuldkommen overensstemmelse med den guddommelige tradition, da han råbte: ”Min søn, Esau!”
Esau svarede straks: ”Her er jeg!”
”Jeg er en gammel mand nu,” sagde Israk, ”og jeg ved ikke, hvad dag døden kommer. Tag derfor din bue og dine pile, gå på jagt, og skyd et dyr for mig! Lav så min livret, og server den for mig, så vil jeg give dig Guds velsignelse, før jeg dør.”
Men Rebekka, som i de dage vågent fulgte med i begivenhederne omkring sin mand, Isak, hørte, hvad han sagde til Esau, og næppe var Esau gået, så fik hun hurtigt fat i Jakob og sagde til ham: ”Hør her! Jeg har lige hørt din far sige til Esau, at han skal skyde et dyr og lave et godt måltid til ham. Så vil jeg velsigne dig, før jeg dør, og Gud skal være vidne på det,” sagde han.
”Men hør nu her, min dreng. Gør præcis, som jeg siger. Gå ud til dyrene, og hent to af de bedste gedekid. Jeg laver din fars livret af dem. Jeg ved nøjagtig, hvordan han vil ha’ dem tilberedt. Så kan du servere maden for ham. Da bliver det dig, han velsigner, før han dør.”
”Jamen mor,” sagde Jakob. ”Esau har hår over det hele, og det har jeg ikke. Sæt nu far rører ved mig, så opdager han jo, at jeg prøver at narre ham. Da vil han forbande mig i stedet for at velsigne mig.”
Men Rebekka (som huskede, at Gud havde talt om Jakob – medens han endnu var et ufødt foster – at han skulle komme til at eje velsignelsen), svarede roligt: ”Den forbandelse tager jeg på mig. Bare gør, som jeg siger! Gå ud og hent gederne til mig…”
DUFTEN AF HANS TØJ OVERVÆLDEDE HAM
Jakob gjorde, som hans mor havde bedt om, og hentede de to kid. Rebekka tilberedte dem nøjagtigt, som hun vidste, Isak kunne lide det. Så tog hun det festtøj, som Esau plejede at have på derhjemme, og gav det til Jakob. Hun viklede skindet fra gederne omkring hans arme og hals. Så rakte hun sin yngste søn, Jakob, den lækre mad og det friskbagte brød, og Jakob gik ind til sin far.
”Far,” sagde han.
”Hvem er du, min søn?”
Jakob svarede: ”Det er mig, Esau, din ældste søn. Jeg kommer med maden, som du bad om. Sæt dig nu tilrette og spis, så jeg kan få Guds velsignelse.”
Isak spurgte: ”Hvordan kunne det gå så hurtigt?”
”Gud lod dyret komme hen til mig,” sagde Jakob.
”Kom tættere på, så jeg kan røre ved dig,” sagde Isak. ”Jeg vil være sikker på, at du virkelig er Esau.”
Jakob gik tættere på, og Isak rørte ved ham. ”Stemmen er Jakobs men hænderne er Esaus,” sagde han. På grund af de behårede arme lod han sig yderligere overbevise, men spurgte dog for sidste gang: ”Du er altså virkelig min søn Esau?”
Jakob svarede: ”Ja, jeg er!”
”Godt, min dreng,” sagde Isak. ”Kom med maden. Når jeg har spist den, vil jeg velsigne dig.
Jakob kom hen til sin far med maden, og Isak begyndte at spise. Jakob bragte ham også vin, og han drak… Jakob sørgede for, at der ikke manglede noget, og Isak udbrød: ”Kom herhen og kys mig, min søn,” og Jakob gik hen og kyssede ham – og da Isak mærkede duften fra hans tøj, blev han overvældet og gav Guds velsignelse videre til sin søn med disse ord:
” Duften af min søn er som duften af en mark, Herren har velsignet! Gud give dig af himlens væde og jordens fedme, korn og most i overflod!
Måtte folkeslag tjene dig, og folkefærd bøje sig til jorden for dig! Bliv hersker over dine brødre, og din mors sønner bøje sig til jorden for dig! Forbandet den, der forbander dig, velsignet den, der velsigner dig.”
EFTER MODERNE MENNESKELIGE FORHOLD
Disse stærke ord blev i hele deres fylde talt over Jakob, som efter moderne menneskelige forhold kunne have været den tvilling, der allerede i fosterstadiet blev udvalgt til at få en stærk dosis af kaliumklorid sprøjtet direkte ind i hjertet.
Men Rebekka, hans mor, havde – ’for at Guds beslutning, der hviler på hans udvælgelse, skulle stå fast – ’ fået denne besked af Herren: ’Den ældste skal trælle for den yngste’ (Rom.9:11-13).
*
Netop som Jakob var på vej ud af teltet, hvor Isak havde velsignet ham, kom Esau hjem fra jagten.
Alle Esaus anstrengelser viste sig at være forgæves, for de var imod Guds bestemmelser, som blev udtalt, medens han endnu var et hjælpeløst foster. ”Før han blev født,” siger Ny Testamente, og ”før han havde gjort noget godt eller ondt, blev det sagt til hans mor: ’Esau (den ældste) skal trælle for Jakob (den yngste).”
Det vil sige, at Esau, der var den førstefødte af de to drenge, nu vender hjem efter en jagt, hvor han har skudt et dyr, som han skal tilberede til sin far, før han modtager den værdifulde og efterstræbte velsignelse – men for år tilbage (medens han endnu var et ufødt foster) fortalte Gud hans mor, Rebekka, at ’han (Esau) ikke ville få sin førstefødselsret’ (Rom.9:11-13). ”Det bliver nr.2 (Jakob), som løber af med arven,” sagde Herren. ”Det er nemlig ham, som jeg har kær, og derfor er det ham, som får velsignelsen.”
Dette betyder, at Gud følger med et falkeblik sine udvalgte fra før, de blev født. Han våger som en beskyttende skygge over det befrugtede æg, som lever og dannes i mors liv, og intet drabsforsøg, ingen provokeret abort, ingen indsprøjtning i fosteret med kaliumklorid – intet djævelsk forsøg på at tage livet af Guds udvalgte – vil lykkes!
*
”Det var dig, der skabte mine nyrer, du vævede mig i min mors mave, jeg takker dig for det vidunderlige, at jeg blev skabt,” synger kong David i Salme 139:12-13 (parafrase), og han fortsætter:
”Det, du gør, er vidunderligt – det ved jeg meget godt! Mine knogler var ikke skjult for dig, da de blev til i det skjulte, da de blev til langt inde i mørket. Dine øjne så mig som foster, mine dage var skrevet i din bog, de var bestemt for mig før en eneste af dem blev til.
Hvor er dine planer for mig vidunderlige, Herre, hvor er de mange. Jeg tæller dem, men der er flere end sand, og når jeg er færdig med at tælle, er jeg stadig hos dig (Salme 139:14-18, parafrase).
Her slutter kong David ikke sin salme om Guds store planer med et enkelte foster – nej, som en afslutning vender han sig pludselig til dem, som foretager drab på de ufødte børn, og siger:
”Gid du ville dræbe de gudløse, Gud, måtte blodets mænd vige fra mig; – med et fuldt had, hader jeg dem, de er også mine fjender (v.19 og 22).”
Læs under Profetisk Journal artiklen: ’BOGRULLEN MED DE SYV SEGL’ (www.johnynoer.dk)
i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.03.03.2023.