FRONTALT ANGREB

Hovedindholdet i det lovforslag, som den norske regering barsler med i øjeblikket, er et frontalt angreb på kirkens 2000årige forkyndelse af evangeliets budskab.

Under dække af begrebet ’Konverteringsterapi’ søger man (ved at forbyde dette) at ramme Jesu klare budskab, at en synder skal omvende sig, for at komme ind i Guds rige.

De 129 sider, som oplaget til forslaget lægger op til, at omvendelsesforkyndelse ’er klart egnet til at påføre en homoseksuel person psykisk skade’, og det bør derfor være strafbart at søge at få personer til at ændre, fornægte eller undertrykke deres seksuelle orientering eller kønsidentitet’.

”Det bør derfor ikke kunne accepteres (hedder det i det massive forslag), at der finder handlinger sted, som bygger på, at homoseksualitet er ’en fejl, som kan kureres’.”

”Et forbud mod omvendelsesforkyndelse (understreges det), ”vil være et vigtigt bidrag til at opfylde statens positive forpligtelse til at forebygge, at homoseksuelle udsættes for diskrimination.”

*

De danske politikere bør, inden de haster til ’at smede mens jernet er varmt’, læse deres hjemmeopgave, som er den danske folkekirkes bekendelsesskrifter, der i sin 12. artikel handler om dette emne.

Det drejer sig om otte linjer, som én gang for alle sætter tingene på plads og gør kort proces med enhver form for vranglære i den forbindelse. Om omvendelsesforkyndelsen hedder det:

”Om boden lærer vi, at faldne kan opnå syndernes forladelse til enhver tid, når de omvender sig, og at kirken bør give sådanne syndsforladelse.”

Men omvendelsen består i egentlig forstand af disse to dele: Den ene er angeren, eller den skræk, der er indjaget samvittigheden, når synden er erkendt; den anden er troen, som skabes af evangeliet, og som tror, at synderne forlades for Kristi skyld, trøster samvittigheden og befrier den fra skrækken.

Dernæst bør følge gode gerninger, som er omvendelsens frugter.

*

Kirken har således intet at lade sig sige af statsmagten! Det er ikke staten, som skal befale over Guds menighed – men menigheden og dens ledere, som skal sørge for, at synderen kan komme til Gud og opnå det største, som et dødeligt menneske kan opnå i denne verden: ’At få sine synder forladt’!

”Dette kan ske til enhver tid,” hedder det i bekendelsen, og er altså ubegrænset i overensstemmelse med Guds barmhjertighed. Døren står altid åben for en angrende synder – men der er en ting, som kirken er sat til at vogte, og det er, at synderen omvender sig.

”Syndsforladelse må ikke vægres,” hedder det i den tyske gengivelse af artikel 12, ”hvis den rette omvendelse finder sted,”

Den rette omvendelse giver sig til kende ’ved to dele’: Den ene, det er den oprigtige anger, som også viser sig ved ’den skræk, som er indjaget samvittigheden i samme øjeblik, at synden bliver bekendt’. Den anden, det er troen, som skabes ved forkyndelsen af evangeliet (eller ’absolutionen’, som gives) – og som tror, at synderne nu er forladt for Kristi skyld.

Den trøstende samvittighed befries for skrækken og efterfølges nu af gode gerninger, som er omvendelsen værdig. Denne bekendelse skal ikke kompliceres af statens pædagoger. Den har bevist sin troværdighed i 500 år, og er lige så effektiv, som den var, da den blev skrevet.

Kirken bør da fordømme den statsmagt, som forbyder omvendelsesforkyndelse på samme måde, som den fordømmer og forkaster de vranglærere, som belærer folket, at syndernes forladelse opnås ved troen, men samtidig befaler (citat): at vi fortjener nåden ved de gerninger, vi bør gøre, som modydelse for synderne (’sed iubent nos mereri gratiam per satisfactiones nostras’).

TRUES MED SEKS ÅRS FÆNGSEL

For nogen tid siden bragte jeg et opslag på denne hjemmeside, at den norske regering havde sendt et lovforslag på gaden, hvorefter det var forbudt at forkynde omvendelse for en homoseksuel person.

Kultur og ligestillingsdepartementets forslag er, at strafferamme bliver sat til 3 års fængsel, og denne hårde straf bliver fordoblet, hvis omvendelsesforkyndelsen ’har medført betydelig psykisk skade’. Det vil sige 6 års fængsel, hvis en homoseksuel person giver efter for ’det underliggende pres’ og lader sig omvende.

Hvis dette forslag godtages, er det ensbetydende med, at én af de fornemste doktrinære sandheder i den reformerte kristenhed, skydes i grus, og Jesu urokkelige lære om ’omvendelse fra synd’ sættes ud af kraft.

Derfor må den evangelisk-lutherske kirke, som er blevet godtaget som statskirke i de nordiske lande, på det stærkeste protestere mod dette antikristelige forslag, og forkynde, at statsmagten skal omvende sig fra at forbyde omvendelsesforkyndelse.

*

Vi lever i en tid som den, der herskede i Israel, da præsten Ezekiel oplevede et skrækindjagende syn om sit eget og andre folk.

”Jeg kastede mig til jorden, men så hørte jeg nogen tale til mig (Ez.1:28),” fortæller han og fortsætter:

”Det var Gud, der talte til mig, og han sagde: Menneske, rejs dig op, for jeg vil tale til dig. Og mens han talte disse ord til mig, kom Ånden i mig og rejste mig op. Jeg mærkede, hvorledes Guds Ånd rejste mig op, og jeg hørte nu tydeligt, hvad han sagde til mig (2:1-2).”

(Og nøjagtigt sådan oplever en del af Herrens tjenere Guds nærvær i dag, og de hører, at Gud sender dem til det danske folk.

”Jeg sender dig til dem, fordi de er stædige og hjerteløse, og du skal tale til dem på mine vegne,” siger Herren (2:4). ”De skal vide, at der er en profet hos dem. Du skal ikke være bange for dem, eller det de siger – selvom det er, som om du river dig på tornebuske eller finder dig omringet af skorpioner (2:5-6).”

EN BANDE FORBRYDERE

”Du skal fortælle dem, hvad jeg har at sige til dem nu, og du skal sige det, hvad enten de hører det eller ej, for de er en bande forbrydere, som nu er kommet til magten som landets lovgivere.

Vær på vagt, at du ikke er oprørsk som dem. Åben din mund og spis det, jeg nu giver dig.”

”Da opdagede jeg en hånd, som rakte en bogrulle frem imod mig,” fortæller Ezekiel videre. ”Bogrullen havde tekst på begge sider, og da han rullede den ud, opdagede jeg, at den var fuld af klagesange, suk og domsord (v.10).”

Jeg opdagede, at de gode budskabers tid er forbi. Tilbage er nu kun et dommens budskab…

”Herren fortsatte, og jeg lyttede forfærdet til den opgave, som han præsenterede mig for,” fortæller profeten videre.

”Jeg sender dig ikke til et fremmed folk, hvis sprog du ikke forstår. Hvis jeg gjorde det, ville de i det mindste lytte til dig – ja, lige præcis de fremmede ville høre på dig, hvis jeg sendte dig til dem – men jeg sender dig til dit eget folk, som hverken vil høre på dig eller på mig, og se: Jeg gør dig lige så stædig og besværlig, som de er.”

”Dette folk er selvrådigt i bund og grund – men se: Jeg har gjort dig hårdhudet og tykpandet som dem. Du skal ikke vige for deres hårde ord eller skulende blikke. Forkynd dem Herrens ord, uanset om de hører det eller ej (v.6-7).”

*

Ezekiel fortæller derefter, at han i dette øjeblik blev løftet op af Ånden, og han hørte noget, der mindede om et kæmpejordskælv: ”Det buldrede og bragede bag mig,” siger han, ”men det var som rigtige ord, der sagde: Vi tilbeder Gud, som er lige her. Og jeg forstod, at det var lyden af de levende væseners vinger, der rørte ved hinanden og lyden af hjulene ved siden af (v.12-13).

Og så kommer det væsentlige i Herrens budskab til det folk, som han sender sin tjener til:

”Menneske, jeg har udpeget dig til at være vagtpost for dit folk. Så snart jeg sender folket en advarsel, skal du sørge for, at de får besked (3:17).”

”Hvis du kryber udenom og lader være med at advare det, eller for at bevare dets liv, undlader at tale til det om at omvende sig fra sin gudløse vej, så skal det frafaldne folk dø for sine misgerninger, men dets blod vil jeg kræve af din hånd (3:18).

Advarer du derimod det gudløse folk, og det ikke omvender sig, så skal samme frafaldne folk dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl (v.19).”

Det er således et spørgsmål om liv eller død for Herrens budbringer. Hvis han frygter statsmagten mere, end han frygter sin Gud, vil han komme til at betale med sit eget blod for, at han ikke i tide har advaret sine landsmænd.

Han må forkynde, at også de homoseksuelle skal omvende sig. Om så tusinde lovgivere vil forbyde det, så er han bundet i sin samvittighed og må prædike, at hvis de ikke omvender sig, vil de gå fortabt!

HOMOSEKSUALITET ER STADIG ET PROBLEM

Den norske regering har allerede fastslået, at omvendelsesforkyndelse skal ’på det strengeste forbydes’. (Se det brev, som er skrevet fra Statens Helsesyn til socialdepartementet d. 1. feb. 1999). Regeringens syn på sagen er følgende: ”Man har tidligere betragtet homoseksuelle som ’syndige’, ’kriminelle’ eller ’syge’. Denne såkaldte ’fejl’(som en homoseksuel person bærer med sig) har man forsøgt enten at straffe eller kurere – ”men nu er det 50 år siden, at straffelovens paragraf 213, der kriminaliserede homoseksualitet, blev ophævet.”

Det ’syndige’ ved homoseksualitet har man især møntet på kirkens opfattelse, og dermed er staten kommet i kollisionskurs med Bibelens lære – og denne beske konfrontation er ikke på noget tidspunkt (og vil ej heller i fremtiden) blive bragt til ophør.

Bibelen betragter stadig – fra dens første sider og til den bitre ende – homoseksualitet som en ’svar synd’ (1.Mose 18:20), idet det på det pågældende sted hedder: ”Og Herren sagde: Fordi Sodomas og Gomorras råb er så kraftigt, og fordi deres synd er meget stor, vil jeg nu fare ned og se, om de (virkelig) har gjort det, som det lyder til i det råb, der har nået mig; hvis ikke, vil jeg vide det (King James).”

ØJEBLIKSBILLEDET

Situationens alvor beskrives her på den mest drastiske måde. ”Der lyder et skrig uden lige fra Sodoma og Gomorra! Deres synd er umådelig stor. Det hyler og stønner ustandseligt til himlen, og deres skrig bliver højere og højere som dagene går.”

”Jeg vil nu undersøge,” siger Herren, ”om det er så galt, som det lyder til at være, og jeg vil personligt stige ned for at tage situationen nærmere i betragtning – ja, jeg er allerede på vej dertil for at se, hvor slemt det står til.”

Denne beskrivelse gælder ikke kun den situation, som var aktuel for byen Sodoma ved Dødehavet i Mellemøsten for nogle årtusinder siden – men den er en rammende sammenfatning af det øjebliksbillede, som tegner sig for vore øjne med hensyn til hele Europa i dag.

Gud er allerede på vej for at se, om det virkelig er så galt, som det lyder – og hvad han finder vil bestemme, om han skal gribe ind eller ej.

Hvis han kommer til det resultat, at synden i Sodoma er for intet at regne mod det oprør, han nu ser udvikle sig for hans øjne, så hæver der sig i øjeblikket et dommens sværd over by og land, og en skæbnetung beslutning er allerede taget.

STATENS FORBUD FALDER I GOD JORD

Statens forbud mod at forkynde omvendelse kommer på et for ’ondskabens åndemagter’ meget velegnet tidspunkt. Særlig når det ses fra det synspunkt, at dette er øjeblikket, hvor der fra Tyskland tages initiativ til, at der nu skal åbnes børnehaver, hvor børnene kan vokse op i et homoseksuelt miljø.

Her vil det falde i god jord, at det norske forslag (om at bekæmpe omvendelsesforkyndelse) indeholder blandt andet følgende advarsel:

”At anvende metoder med den agenda at få et barn til at ændre, fornægte eller undertrykke sin seksuelle orientering vil kunne have særlig stor indvirkning på barnets selvfølelse og identitetsudvikling (side 7 i lovforslaget).”

Disse ord rammer præcis det centrale punkt i al omvendelsesforkyndelse, og hvis det bliver vedtaget i Norge, at ’denne metode’ skal bekæmpes, kan adskillige forkyndere og kristne sjælesørgere allerede nu indstille sig på længere fængselsstraffe. Vi må da se med skepsis på, at Johannes Døber på et tidspunkt forlod ørkenområdet i Judæa og vandrede omkring i den dal, som Jordanfloden løber igennem, for her begyndte han for alvor at forkynde, at folk skulle omvende sig.

Han forkyndte, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder (Luk.3:3). Ja, hans budskab var simpelthen dette, at mennesker skulle ændre deres liv, og de skulle begrave deres gamle tilværelse ved at blive døbt – og han hævdede, at Gud havde ladet en bestemmelse gå over hans liv, så at han blev opfyldelsen af en af profeten Esajas’ forudsigelser, der siger:

”Der er en røst, som nu råber i ørkenen: Ban Herrens vej, ret hans stier ud (v. 3:4)… og han detaljerede det arbejde, som herefter skulle gøres, og det beviste, at man ikke skulle lægge fingrene i mellem.

”Kløfterne skal fyldes op,” sagde han, ”og bjerge og bakker skal jævnes ud. Alt, der er snørklet, skal gøres lige og ujævne veje skal glattes ud, og alle mennesker skal se Guds frelse (v.5-6).”

Omvendelse er altid – også i barnets verden – noget radikalt, der medfører en ændring i livsførelse. Sjælesørgeren vil aldrig behandle et barn, som man tager sig af en voksen, der må bekende sin synd. Men vejen er den samme. Der er noget snørklet, som skal gøres lige, og noget kroget, der skal rettes ud.

DEN ANKLAGEDE FORSTÅR FØRST, NÅR HAN SLÆBES FOR EN DOMMER

Statsmagten viser sit virkelige ansigt, når den i lovgivningen langer ud mod de kristne ved at foreslå, at det skal være strafbart at ’markedsføre metoder, som har til formål at få personer til at ændre, fornægte eller undertrykke deres homoseksualitet’ (side 7).

(Her skal vi forstå, at statens embedsmænd er iklædt deres funktionærhabit, og at de taler et sprog, som man kun taler i de højere kontorer).

Det skal være forbudt og strafbart at ’markedsføre’ vil sige, at man herefter kriminaliserer det kristne vidnesbyrd og den kristne mission. Det siges rent ud i det underlige ’akademiske sprogbrug’, som anvendes, når man i virkeligheden har en skjult agenda.

”Med ’markedsføring’ menes,” hedder det, ”enhver form for promovering af konkrete tilbud.” Det vil i dette tilfælde først rigtig gå op for den anklagede, når han eller hun bliver slæbt for en dommer, at man i stedet for det bibelske begreb ’mission’ har brugt fremmedordet: informationsvirksomhed’, og at man i stedet for det ’personlige vidnesbyrd’ har anvendt begrebet ’opsøgende samtaler’.

Markedsføring kan således bestå af ’vidnesbyrd fra vellykkede behandlinger’. ”Det er ikke utænkeligt,” hedder det senere i lovforslaget, ”at der vil være arrangører af sommerlejre, som ønsker at ’markedsføre’ sig gennem menighedsblade.”

Flere af de norske bispedømmer har allerede ’råbt vagt i gevær’, og Metodistkirken i Norge stiller sig skeptisk afventende. Den evangelisk-lutherske frikirke og norsk luthersk lægmandsmission er imod et sådant forbud. ”Det er et indgreb i ytringsfriheden,” hedder det fra flere kristne organisationer.

EFTERJAGES ENDOG I UDLANDET

Departementet foreslår en ændring af norsk straffelov paragraf 5 første led nr.9, således at en overtrædelse af strafforbuddet kan forfølge en borger endog i udlandet. En norsk statsborger med bosted i Norge kan, hvis han i udlandet forsøger at føre en homoseksuel til omvendelse, straffes og ende i fængsel.

Man må i den forbindelse umiddelbart tænke på den unge Saul (Paulus), der fuld af had til Herrens disciple, efterjog dem endog til Damaskus (Ap.G.9:1-2).

Han sørgede for at have papirerne i orden, og ’opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem for at have de nødvendige dokumenter, så at han kunne arrestere de mænd og kvinder, som stadig ’holdt sig på vejen’.

Saul, der var rasende på de folk, som brugte omvendelsesforkyndelse, til at vinde sjæle for Kristus, var i stand til at medbringe en lovlig arrestordre. Med den i hånden ville han kunne føre de kristne som fanger til Jerusalem.

Han var næsten nået til Damaskus, da han pludselig blev omgivet af et stærkt lys fra himlen. Det var Gud, der standsede den unge Saul i hans vanvidsforfølgelse af de kristne.

*

Faren ved den aktuelle lovgivning, som kan bringe de troende hurtigt bag tremmer, kan spores i Ny Testamente, hvor den dukker op i beretningen om den unge Paulus’ udenlandsrejse; han havde nemlig med sig en ’fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, som påkalder Jesu Navn’ (Ap.G.9:13).

Det vil sige, at han blev givet en overordnet myndighed til ’at fængsle’ de kristne – og det er netop denne ’statsmagtens autoritet’, som (i form af en given religiøs myndighed) er ved at blive lagt i lovgivernes støbeske!

Af samme grund protesteres der fra forskellig side mod en lovgivning, som man finder grundlovsstridig.

Da en af de troende i Damaskus (en mand ved navn Ananias) ifølge Ny Testamente får besked af kirkens herre, om at hjælpe Paulus (der er blevet slået til jorden og kastet ’af den høje hest’ ved et møde med den opstandne Jesus uden for byen) – kommer han (denne Ananias) med følgende indvending:

”Herre! Jeg har hørt af mange om den mand, hvor meget ondt, han har gjort dine hellige (Ap.G.13).”

Og præcis det samme vidnesbyrd høres fra de troende rundt omkring i landene. ”Det fortælles om alle de frygtelige ting og al den uretfærdighed, som følger i sporene af den lovgivning, der er rettet mod de kristnes omvendelsesforkyndelse – og nu er der en konkret lovgivning på vej, der kan ende i en stor og omfattende arrestordre rettet mod alle, som tror på Jesus.”

… men er det ikke allerede blevet forudsagt af Jesus, som på selv tempelpladsen i Jerusalem erklærede, at der skal komme tider, hvor de troende vil blive forfulgt og arresteret. ”I bliver udleveret til domstole og fængsler og fremstillet for de højeste myndigheder, fordi I forkynder omvendelse fra synd (Luk.21:12-13).”

Det vil give jer anledning (som det er tilfældet her) til at bringe budskabet om mig (v.14).

SELV JERES NÆRMESTE VIL FORRÅDE JER

”Husk da på, at I ikke skal spekulere over, hvordan I skal forsvare jer (v.14).”

”Jeg vil give jer indsigt og fortælle jer, hvad I skal sige – ja, jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod. De vil simpelthen ikke kunne hamle op med jer (v.15).”

”Men selv jeres allernærmeste – jeres egne forældre, søskende, slægtninge og venner – vil forråde, angive og udlevere jer ( – ja, de vil endda få nogle af jer dømt til døden). Alle vil hade jer, fordi I tror på mig. Men de vil ikke kunne skade jer. Ikke et hår på jeres hoved vil gå tabt – og ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle (v.16-19).”

Et forbud mod omvendelsesforkyndelse er en dybt alvorlig sag. Det er et angreb på retten til fri religionsudøvelse, som er beskyttet i alle de skandinaviske grundlove.

Forbuddet er yderligere et angreb på ytringsfriheden. Det er et slag mod menneskerettighederne (herunder ejendomsretten… d.v.s. retten til privatliv og religionsfrihed.

Grundloven opstiller strenge krav til strafforbuddets kvalitet. Det vil sige, at det skal være tilgængeligt og klart – og det skal være nødvendigt i et demokratisk samfund.

Den norske grundlov paragraf 16 lyder: ”Alle indbyggere i riget har fri religionsudøvelse. Den norske kirke, en evangelisk luthersk kirke, forbliver Norges folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’NÅR ORDREN LYDER ’(www.johnynoer.dk)’

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 23.12.2022.