SYND INDSKREVET I LANDETS GRUNDLOV

Der var anstillet stor glædesfest ved det franske slot i Versailles, hvor det den 4. marts 2024 blev offentliggjort, at de franske kvinder fra nu af kunne ånde lettet op! Den franske præsident, Emmanuel Macron, kunne (under jubel) meddele, at det er blevet besluttet, at det herefter skal indskrives i den franske grundlov, at ’franske kvinder har statens garanti for, at de altid og under alle forhold kan få en uønsket graviditet fjernet’.

Festen minder i den grad om den opløftede stemning, der prægede den maj-weekend i 2015, hvor Irland kunne fejre et nyt kapitel i verdenshistorien – nemlig, at det nu var en irsk grundlovsbestemmelse, at homoseksuelle kunne gifte sig.

Det er i begge tilfælde en betydningsfuld juridisk sejr, der tvinger de kristne til at grunde over Bibelens ord, som siger: ”I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker (Matt.5:13).”

På samme måde erklærer Jesus, at det eneste lys, der skinner i denne mørke verden, hvor de mest hårrejsende initiativer tages (med hensyn til en antikristelig lovgivning) er at finde iblandt Jesu efterfølgere. ”I er verdens lys,” siger han og tilføjer: ”Man kan ikke skjule en by, der ligger oppe på et bjerg. Man tænder heller ikke et lys for at gemme det væk under en krukke, men man sætter det frem på en stage, så alle i huset kan få glæde af det. På samme måde skal I skinne for alle mennesker, så de får øje på lyset og siger tak til jeres far, som er i himlene (v.14-17, parafrase).”

*

Gud har en plan med ethvert menneske, endnu før det er kommet til verden. ”Herrens ord kom til mig således,” siger profeten Jeremias. ”Før jeg danned dig i moderskød, kendte jeg dig, før du kom ud af moderliv, helliged jeg dig, til profet for folkene satte jeg dig (Jer.1:4-5).” Hvis Jeremias altså var en moderne fransk kvindes ufødte barn, kunne han (hvis han også var ’et uønsket barn’)være berøvet muligheden for at tjene Herren, ved et statsgaranteret fosterdrab.

Apostlen Paulus omtaler sin udvælgelse (som en Jesu Kristi apostel) i sit brev til Galaterne, hvori han skriver: ”Dengang Gud, som havde udkåret mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig… spurgte jeg ikke mennesker til råds (Gal.1:15-16).”

Et fosterdrab er (selvom de verdslige myndigheder billiger det) et ulovligt indgreb i Guds udvælgelsesplaner med det enkelte mennesker. Ja, selv prævention har (ifølge Bibelen) Herrens mishag, idet det hedder således i Salmernes Bog: ”Se, sønner er Herrens gave, livsens frugt er en løn. Som pile i krigerens hånd er sønner, man får i sin ungdom. Salig den mand, som fylder sit kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med fjender i porten (Salme 127:3-5).”

AT TALE LIGE UD AF POSEN

At tage til orde i denne sag, hvor en fransk præsident har indskrevet fosterdrab i sit lands konstitution, er for mit vedkommende med en vis tøven. Jeg hører endnu (i de stille timer) Herrens røst, som siger: ”Min søn, var dig! Der er ingen ende på, som der skrives bøger (om dette emne). Megen gransken trætter legemet. Enden på sagen, når alt er hørt, er dette: ”Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør ethvert menneske gøre! (Prædik. 12:12-13).”

Imidlertid er mit argument for at tale ’lige ud af posen’ i denne vanskelige sag, hvor Frankrigs præsident har indføjet (hvad han kalder) ’kvindens ubestridelige ret til at råde over sit eget legeme’, det ord, som siger: ”Jeg har ikke fået verdens ånd (som forsvarer fosterdrab), men Ånden fra Gud, for at (mine læsere) kan lære at kende, hvad Gud i sin nåede har skænket os (i det lille menneskebarn, som endnu ikke er kommet til verden).

Derom taler jeg (nu) ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet jeg (her) tolker åndelige ting for åndelige mennesker (1.Kor.2:12-13).”

*

Efter at Jesus har påtalt folkenes magthavere (som kalder sig ’velgørere’) omtaler han i samme åndedræt, at han selv ’er iblandt dem, som den, der tjener (Luk.22:27). Han beskriver den gerning, som Faderen har udsendt ham i, som en ’tjenergerning’. Sådan beskriver han også den gerning, som han sender sine disciple i, som en ’tjenestegerning’. Disse ’tjenestegerninger’ er der fem af ifølge (Efeserbrevet), som siger, at ’han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til den tjenestegerning at opbygge Kristi Legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes hid og did af alle mulige lærdomme, eftersom vinden blæser ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse’ (Ef.4:11-14).

Herren erklærer her, at som mørket bliver tættere – (ja, bliver så massivt, at man kan tage at føle må det), så har Helligånden travlt med ’at berede de hellige til deres opgave. Tiden med apostle og profeter er ikke forbi. De bliver stadig kaldet af Gud og udsendt lige til den dag, hvor vi alle er nået til en fælles tro og forståelse af, hvem Guds Søn virkelig er – ja, indtil vi når det voksne menneskes modenhed, så at vi ikke længere er som børn, der drives rundt af udspekulerede folk, der bare er ude på at snyde og bedrage’ (Ef.4:11-14, parafrase). Apostel og profettjenesten varer ved (og kan ikke standses) før dette: ’indtil vi alle er ét (v.13), er nået!

FOSTERDRAB FÅR STATSGARANTI

”Denne verdens magthavere holder af at lade dem, der er deres undersåtter, føle deres magt – ja, selv den værste diktator ynder at kalde sig selv for: ’folkets velgører’ (Luk.22:25, parafrase).”

Disse stærke ord af Jesus kan skrives som overskrift over den franske præsident, Emmanuel Macrons, seneste ’velgørende handling’, da han i begyndelsen af marts 2024, fik gennemført, at ’kvindens ret til at dræbe sit ufødte foster’ blev indskrevet i Frankrigs grundlov.

Ingen andre lande har turdet foretage en så provokerende ’juridisk handling’, og det er på sin plads at stille spørgsmålet, om det er overhovedet muligt at lovgive på denne uansvarlige måde?

Jesus siger til sine efterfølgere: ”Sådan skal I ikke være!” (v.26) – og dermed tager han eftertrykkelig afstand fra en sådan diktatorisk handling – ja, han dømmer den på stedet til den værst tænkelige dom! Lad mig forklare:

*

Det franske parlament har som sagt, mandag d. 4. marts vedtaget, at abort skal være en forfatningssikkert ret i Frankrig. Frankrig er dermed det første land i verden, som placerer svangerskabsafbrydelse (eller fosterdrabet) som en ’konstitutionel ret’.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, havde indkaldt til en særlig afstemning i parlamentet på selveste Versailles-slottet, der ligger sydvest for centrum af Paris – og det var sikret for at understrege betydningen af denne ’sejr’, at vedtagelsen fandt sted på Versailles-slottet.

Ændringen blev vedtaget med 780 stemmer for og 72 stemmer imod, hvilket er godt over de 512 stemmer, der skulle til for at ændringen kunne finde sted. Det svarer til tre femtedele af de givne stemmer – og det viser, at det franske folk virkelig står bag denne beslutning. Den helte konkrete sætning, der blev stemt om, lød således: ”Den garanterede frihed for kvinder til at gøre brug af retten til afbrydelse af graviditet.”

UNIVERSETS MÆGTIGE LOVGIVER

At sikre en allerede udstedt lov (om retten til at dræbe et ufødt foster) ved nu at nagle denne bestemmelse fast i den franske konstitution, er det samme som at overgive et lille menneskebarns skæbne i hænderne på nogle uansvarlige og ubarmhjertige politikere.

Imidlertid er det ufødte barns liv allerede værnet af universets mægtige lovgiver ved en guddommelig bestemmelse, der er hævet over alle menneskelige instanser, og som lyder sådan: ”du må ikke slå ihjel! (2.Mose 20:13).”

Vi har her at gøre med ’det absolutte’, der ligger skjult i alle tings oprindelse, men som er så ’ønskeligt’ at få fat på, at mennesker (på forhånd) er dømt til at søge efter det guddommelige svar på dette spørgsmål.

De franske lovgivere må derfor eftertænke, at Bibelen taler om djævelen, som den første manddraber (Johs.8:44), og at forbrydelsen mod det ufødte barn faktisk står nævnt som den mest grundlæggende synd. Skriften siger: ’af mennesker indbyrdes kræver jeg hævn for menneskers liv’ (1.Mose 9:6).

*

Buddet om ikke at gøre sig skyldig i manddrab vender sig til alle mennesker! Også til statsministeren og præsidenten. Det er og bliver en livslov, som ingen dødelig kan unddrage sig. ”For ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab (Hebr.4:13).”

Når det franske parlament i begyndelsen af marts 2024 forelog en afstemning (og festede ved Eiffelstårnet) vedrørende det stærkt provokerende skridt, at ’bringe en paragraf i abortloven ind under grundloven’, så burde dette bibelord samtidig være skrevet på parlamentsalens væg for at minde de forsamlede om, at de blot er støv, og at ’der er en regnskabets dag, som vender dem forude’!

”Konstitutionen er en kollektiv pagt, hvor samfundets værdier og principper støber selve grundlaget for statens identitet,” sådan skriver forfatteren af værket: ’Droit Constitutionel’,(Grundloven) professor Arnaud Haquet (2017) ved universitet i Rouen. Med denne (på en måde ildevarslende) skrift på væggen, stiller folk, som er uddannet på de juridiske fakulteter rundt om i Europa, spørgsmålet: ”Kan man det? Kan abort gøres til en menneskeret, som skal forsvares af Grundloven? Er dette ikke det ultimative skridt, som beviser aborttilhængernes vanvid?”

*

Den franske konstitution garanterer frihedsrettighederne for de franske borgere! At dræbe det ufødte menneskeliv er nu (ved denne vedtagelse) blevet sat under ’den juridiske orden – og dette famøse skridt gør det herefter muligt at skabe en politik – ja, at etablere en samfundsorden, hvor ’abort’ er sikret, og dem, der kæmper imod dette uvæsen på forhånd, er erklæret (for at være) kriminelle! Provokeret abort er nu blevet en universel borgerret! Drabet på det ufødte foster er nu blevet en grundlovssikret værdi i Frankrig.

Abortklinikkernes travle formiddage i Paris, Lyon og Marseille, er nu placeret som værende ’toppen af det moralske univers’, der breder sig ud over Frankrig. Man kan ikke komme højere op i det ’normernes hierarki’, som den franske konstitution står for. ’Drabet på det ufødte’ er hermed ophøjet til, at borgerne faktisk står overfor ’en obligation’, som de bør følge. Fravigelse er mere eller mindre grundlovsstridigt. Det er et uhørt træk, som de franske aborttilhængerne her har tagaet!

IKKE KUN DET LEGEMLIGE DRAB PÅ ET VOKSET MENNESKE

Med hensyn til vort forhold til vore medmennesker, så har vi gjort os de største anstrengelser for at omtolke Gudsbuddet til kun at gælde, hvor ’det legemlige drab på et voksent menneske’ finder sted.

Men det udelukker ikke, at Guds vilje her omfatter hele mennesket fra undfangelsens øjeblik. Jesus siger i den forbindelse: ”I har hørt, at der er sagt til de gamle: ’Du må ikke slå ihjel’, og den, som slår ihjel, er skyldig for domstolen, men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen, og den, som siger til sin broder: ’Raka’! er skyldig for det store råd , – ja, den, som siger: ’Du dåre’! er skyldig til Helvedes ild (Matt.5:21-22).”

Når Jesus altså udtaler: ”I har hørt, at der er sagt til de gamle,” så mener han, at det hidtidige budskab stadig står ved magt – ja, det er nu blevet skærpet sådan, at den, der bliver vred på sin nabo, han bliver i sidste instans stillet for en domstol, og den, der forløber sig og ophidset kalder sin bror for: ’et stort fjols’, er i samme øjeblik skyldig for ’det store råd’ – ja, den, som kalder ham: ’Idiot’, nedkalder Helvedes ild over sig selv (5:21-22, parafrase).

*

På samme vis kan vi ikke udelukke, at et mord finder sted i det øjeblik, ’der træffes beslutning om’, at et fosterdrab skal udføres! Gud hører ’alle de ord’, som bruges om den lille skabning, der er undfanget i moders liv – og nogle af dem gør mennesker ’skyldige til helvedes ild’ (5:22). Jesus siger: ”Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske deler ud af det gode fra et godt hjerte, og et ondt menneske deler ud af det onde fra sit onde hjerte. Men husk, at I kommer til at stå til regnskab for hvert eneste af de tomme ord. I har sagt: Enten vil jeres ord frikende jer, eller også vil I blive dømt på dem (Matt.12:34-37, parafrase).”

Forhandlingerne i det franske parlament er nøje blevet fulgt i det himmelske. Nogle af de franske politikeres udtalelser er blevet fastholdt, og vil blive fremlagt på dommens dag. Præsidentens høje stilling og hverv gør ham særlig sårbar. Han vil på den dag ønske, at han aldrig havde ytret sig i spørgsmålet om ’kvindens ret til at få det ufødte foster aflivet’.

STATSBESKYTTET FOSTERDRAB

”Konstitutionen er en given norm,” skriver den franske, juridiske professor; ”Den bør altid præsenteres som sådan. Den bør stadig studeres ud fra dens betydning af at være ’en juridisk værdi’ – ja, en ’kompetent myndighed og en juridisk beskyttelse’ (’Droit Constitutionel’, s.3).”

Hvis denne beskrivelse er rigtig, så er det blevet en ’given norm’ (eller en ’moralsk identitet’) for Frankrig, at her gælder fosterdrab som en ’værdsat rettighed’ – ja, denne borgerret sættes højt og vurderes som en ’værdifuld, statsbeskyttet borgerret’. Man kan ikke nå højere i det franske, juridiske hierarki. Man har hermed nået toppen af normernes pyramide. Fosterdrab kan herefter ikke bekæmpes af almindelige dødelige.

Ingen kan nemlig benægte, at når præsidenten med borgernes samtykke har indskrevet fosterdrab i nationens grundlov, så har han givet denne morderiske handling en værdi, som er hævet over al anden lov! Han har bibragt den ’en logik’ (ifølge al intern lovgivning), som fra nu af gør drabet på det ufødte menneske til et anliggende, som er beskyttet af landets ’superlov’ nemlig den franske konstitution!

*

Guds dom og straf over den, som forbryder sig således mod det ufødte, uskyldige liv (både i ord og handling) er alvorlig! Drab blev straffet med døden i det gamle Israel, og grunden herfor gives i de bibelske skrifter.

”Om nogen udøser menneskers blod, ved mennesker skal hans blod udøses, for i sit billede gjorde Gud mennesket (1.Mose 9:6).” Fra undfangelsen bærer det ufødte foster Guds billede. (Det er løgnetale, når nogen omtaler det lille menneskebarns ’første begyndelse’ som ’en tilfældig blodmasse’, der bare (skrupelløst) kan fjernes. Det ufødte foster bærer i hele sin eksistens Guds billede. ’Når drabet sker med overlæg’ (efter en nøje planlægning), så skal den skyldige rives bort fra mit alter (hvor han har søgt redning) for at han kan lide døden,” siger Skriften (2.Mose 21:4).

*

Den franske regerings beslutning om at legalisere fosterdrab på grundlovsniveau, er (for mig at se) at sammenligne med ’en snigmorders uhyggelige handling’.

Skjult og dækket af den borgerlige ret kan denne ugerning (drabet på det uskyldige foster) nu udføres med statens højeste billigelse – og en sådan handling er (på trods af alle sine juridiske forklædninger) forfulgt af Guds forbandelse (5.Mose 27:24).

I det efterfølgende vers i Bibelen (v.25) sættes fokus på abortklinikkerne, hvor der kommer ’penge med i spillet’ – ja, hvor de, ’der lader sig købe til at myrde’, sættes under den samme forbandelse…

Jesus har ifølge evangeliet ’båret al Guds vrede’ ved sit blodoffer på Golgata – men det fordrer en radikal omvendelse for at kommer under denne velsignelse. (Det gælder også den franske regerings sidste pinlige udspil i den løbende abortdebat).

EN REVOLUTIONÆR HANDLING

At præsidenten har sørget for at fosterdrab nu bliver værnet af selve grundloven, er en revolutionær handling. Ændringer i grundloven foretages normalt ved en regimeændring. Det er ikke hverdagskost at turde røre ved den suveræne lov. Som regelen forekommer ændringer eller nye paragraffer i grundloven som følge af en revolution, et statskup eller en krig!

De nye regenter foretager så de nye grundlovsændringer – og de imposerer på den måde deres ideer, som herefter er lov og orden!

Dette mønster har præsidenten ikke fulgt ved (i en ’hverdagsregering’) pludselig at ophøje abortloven til at have grundlovsværdi – ja, han har dermed pyntet sig selv med lånte fjer, idet han nu fremtræder som ’ et fornemt medlem af en grundlovgivende forsamling’. Præsident Emmanuel Macron ser altså sig selv som en lovgiver, der er hævet over alle andre lovgivere, og en minister, der baner vejen for en jura, der er juridisk suveræn.

Herom er følgende 6 punkter nedfældet til overvejelse:

  1. Det femte bud påbyder, at man ikke må slå ihjel! Det hebraiske ord, der anvendes, er ordet ’rasan’, som blandt andet kan bruges om det tilsigtede mord – ja, det kan bruges om henrettelse af en dømt forbryder.

    a) Det uskyldige menneskebarn, som endnu ikke er født, og som af den grund ’hverken har gjort noget godt eller ondt’ (Rom.9:12) bliver offer for den enkelte kvindes frie afgørelse; men ’denne kvindes frie afgørelse’ er i Frankrig nu legaliseret og beskyttet af staten – ja, den er værnet af den øverste, suveræne lov, som eksisterer: Grundloven!

  2. Om de gudløse lovgivere, som flittigt udsteder nye bestemmelser, hedder det i Esajas: ”Vé dem, der giver ulykkeslove og ivrigt fører uret til bogs.” Blandt disse er nu Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og spørgsmålet er: ”Hvad gør han på straffens dag, når undergang kommer fra det fjerne (Es.10:1 og 3).” Skriften advarer ham på forhånd med ordene: ”Hold dig fra denne uretfærdige sag; den, som er uskyldig må du ikke berøve livet (2.Mose 22:7).”

  3. Til ham (og alle danske lovgivere), som nu vover at lovgive – ja, grundlovsgiver mod det ufødte menneskebarn, lyder det fra Herren: ”Før jeg dannede dig i moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af moderliv helligede jeg dig. Jeg satte dig i en høj stilling, før du blev født (Jer.1:4-5).”

  4. Paulus, som i sine yngre år forfulgte Jesu Kristi kirke – ja, ’fnyste med trussel og mord imod Herrens disciple (Ap.G.9:1), fortæller selv, at han ’var udkåret fra moders liv’ til at følge Kristus (Gal.1:15).

  5. Kong David fortalte hele verden, at han var ’vævet i mors liv’ (Salme 139:13) – ”Som foster så dine øjne mig; alle mine dage var forudbestemt, før en eneste af dem var kommet! (v.15).”

    … og så vender han sig i samme skriftafsnit (v.19) til dem, der dræber fosteret og kalder dem for ’blodets mænd’. ”Vig fra mig,” siger han. ”Jeg væmmes ved jer, og I er mine fjender (v.21-22)!”

  6. Den filosofi, der er så populær i denne tid, hvor unge kvinder taler om deres legemer og siger: ”Det er min krop! Den bestemmer jeg selv over!” – Til dem lyder Herrens ord: ”Et legeme beredte du mig (Hebr.10:5)!”

    Guds ord siger ikke: ”Et legeme gav du mig!” – men ’Et legeme har du fået til låns! Jeg har beredt det (det har du ikke) og hele dette mægtige skaberværk stiller jeg til din rådighed for en tid! Derefter skal du gøre regnskab for, hvorledes du har administreret det legeme, som jeg har beredt for dig!”

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’JEG BLIVER TRÆT EFTER EN HALV SIDE

(www.johnynoer.dk)

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 12.04.2024

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *