HÅRREJSENDE BRUD PÅ DANSKE RETSPRINCIPPER
At sende danske indsatte til fængsler i Kosovo er et så hårrejsende brud på Danmarks retsstatsprincipper, at det må skabe øjeblikkelig protest!
Når man påtænker at sende 300 indsatte af sted til Kosovo, vil der blandt disse være nogle, som er syge, andre som er udsatte for medfangers pres, og atter andre, som er psykisk plaget f.eks. på grund af en forestående dom.
”I et sådant tilfælde kan man ikke bare uddelegere ansvaret og behandlingen,” siger forsvarsadvokat Kristian Braad.
Vi må aldrig nogensinde begynde at sælge ud af vore kerneopgaver – uanset hvor god prisen er,” forsætter han.
Institut for menneskerettigheder kalder lovforslaget ’et nybrud i såvel dansk som international ret’.
Ny Testamente gengiver en udtalelse af Jesus, som siger: ”Jeg var i fængsel, og I besøgte mig (Matt.25:36).”
Men samtidig siger han til de uretfærdige: ”Jeg var i fængsel, og I så ikke til mig.” Sandelig siger jeg jer: ”Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort mod mig.
Ja, disse skal gå bort til evig straf, og han skal sige til dem: ”Gå bort fra mig, I forbandede! Til den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle (Matt.25:41 + 44-46).”
*
Den danske justitsminister, Nick Hækkerup (S), kalder denne aftale for ’banebrydende’ – og han forklarer dette udtryk med følgende: ”Jeg synes, at det er aldeles fremragende, at vi kan få dem smidt ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med, at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå.”
Det er et stort spørgsmål, om det er foreneligt med ’korrekt ministeradfærd’, at justitsministeren taler om at ’smide nogle mennesker ud’ af Danmark, og at han giver udtryk for den nedladende bemærkning, at ’vi hellere ser deres hæl i stedet for deres tå’.
En ministers sprogbrug og den måde, han behandler borgerne (eller udlændinge) på, spiller en betydelig rolle, og må være underlagt hans almindelige embedspligt.
*
Når Herren råder dem, der skal styre et folk, siger han: ”Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund.”
Ministerens arrogance taler for sig selv i den nedladende måde, han omtaler udlændinge på. Selvom de ved deres opførsel næppe har fortjent bedre, er ’den onde vej’ ikke måden at behandle dem på.
’Den falske mund’, og ’den grove mund’ er ikke ministerens høje hverv værdigt, og det bør påtales, at vi har folk, som sidder på deres ministertaburetter, og bruger sådanne vendinger om de mennesker, som de skal sørge for.
I en pressemeddelelse fra Ritzau d. 27. april 2022, meddeles det, ’at de indsatte, der vil opholde sig langt fra dansk jord, har ret til at afsone under forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler’.
Det regner man med, at kunne opnå ved ’at fængslet i Gjilan i det sydøstlige Kosovo ombygges, så det bliver tilpasset danske standarder.
SKAL SELV BETALE REGNINGEN
Det har tidligere været beskrevet, at Danmarks udvisningsdømte i Kosovo måske selv skulle stå for deres sundhedsbehandling i fængslet ved at blive pålagt at betale en privat sundhedsforsikring.
Det er ikke en del af aftalen, som den er nu. Men ministeren lægger ikke skjul på, at han gerne ser, at regningen ender hos de udvisningsdømte.
”Som udgangspunkt vil vi helst have, at de udvisningsdømte, der jo har begået kriminalitet i Danmark og ikke har noget at gøre i Danmark, selv skal betale for det, men det er noget af det, vi skal have til at falde på plads med det praktiske,” siger Nick Hækkerup.
*
Til sine efterfølgere siger Jesus bl.a.: ”Der vil komme forfølgelse. I vil blive slæbt for de religiøse magthavere og kastet i fængsel – ja, I vil blive stillet for konger og guvernører, fordi I tror på mig (Luk.21:5).”
Den dag ligger ikke langt ude i fremtiden, hvor der blandt de troende vil være sådanne, der bliver kaldt ’udvisningsdømte’.
De har (påstår man) begået kriminalitet i Danmark, og Jesus siger, at ’alle vil hade jer, fordi I tilhører mig’ (v.17)… ”ja, selv jeres nærmeste – forældre, brødre, slægtninge og venner – vil forråde jer og udlevere jer.”
Så et ophold i et fængsel i Kosovo, der har helt andre fundamentale normer end et fængsel i Danmark, vil for de indsatte betyde en årelang tilværelse, som er helt anderledes end den, som hersker i Danmark.
*
Traktaten, der er underskrevet af den kosovoske justitsminister, Albulina Haxhiu, er en udmøntning af en hensigtserklæring, som Kosovo og Danmark underskrev i december sidste år. Der er således allerede lagt et solidt grundlag for, at en virkeliggørelse er indenfor rækkevidde, og de første 300 udvisningsdømtes skæbne allerede er beseglet.
De danske troende, som Jesus på forhånd advarer mod det, som han kalder ’veernes begyndelse’, og hvor han fortæller dem, at ’de skal overgives til trængsel’ – og det i en sådan grad, at ’man vil slå jer ihjel’ – udelukker ikke, at man også vil udvise dem og sige, at de ikke er ’rigtig danske’ (fordi de hævder, at de tilhører et andet rige… Matt.24:8-9).”
Jesus siger: ”Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste (Matt.24:12).”
… og i den atmosfære af hjertekulde, (og kærlighed, der er frosset til is) er vejen for alle udvisningsdømte (inklusivt de kristne) kort og brutal! Kosovo-fængslet venter dem lige om hjørnet!
SENDER JER BLANDT ULVE
Traktaten med Kosovo skal endelig godkendes af Folketinget samt af parlamentet i Kosovo, men den danske justitsminister forventer ikke problemer med det.
”Se, jeg sender jer som får blandt ulve,” siger Jesus og tilføjer: ”De skal bringe jer for domstole og I skal blive pisket (Matt.10:16-17).”
I det hele taget kan Jesu tale om de sidste dages trængsel, som vil komme over de troende, sammenfattes i den ene linje, som Herren understreger: ”Vogt jer for menneskene!”
Det er sådanne ulvetider, som venter de hellige. Udvisningsdommen er for intet at regne. Nationens retsprincipper forsvinder som dug for solen. Kosovo, som ikke har underlagt sig nogen form for menneskerettigheder, er der allerede truffet aftaler med. Det er ikke uden for virkelighedens verden, at de første kristne anbringes dér. Til dem siger justitsministeren en dag: ”Vi vil hellere se jeres hæl end jeres tå.”
*
Danmark vil leje 300 fængselspladser i Kosovo. Det kommer til at koste 210 millioner euro i de næste ti år. Danmark giver 15 millioner euro for leje af fængselspladser. Samtidig er der lavet en aftale om 6 millioner euro til udviklingsbistand i Kosovo.
”Man skal lige holde fast,” slutter justitsministeren, ”at der her er tale om ’udvisningsdømte’. Det vil sige, at der er en domstol i Danmark, der i forbindelse med dommen har vurderet, at ’de dømte ikke længere har ret til et liv i Danmark.”
Jesus omtaler den kommende tid, som en afsluttende epoke, hvor ’broder skal overgive broder til døden. Faderen sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel (Mark.13:12).”
Det træk, som de danske folketingsmedlemmer nu bliver stillet overfor, er for intet at regne mod det kaos og de overgreb, som endetidsbegivenhederne fører med sig.
Åbenbaringsbogen fortæller, at ’djævelen vil kaste nogen af jer i fængsel’ (Åb.2:10). Det bliver sikker ’en ublid medfart’, som her skal overgå nogle af endetidens hellige.
Imidlertid siger apostlen Paulus, at de troende vil ’holde igen’ på denne gudløshedens udvikling.
”Også nu ved I, hvad der holder igen, lyder det i 2. Thessalonikerbrev 2:6 – og i det efterfølgende vers tilføjer apostlen: ”Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes (v.7).”
Sagt med andre ord: Så længe de troende har mulighed for at protestere, skal de gøre det!
Der kommer en dag, hvor de ikke længere hæver røsten. De er bragt til tavshed, og man hører ikke længere deres høje råb, hvor uretfærdigheden er ved at tage magten. De troende er fjernet.
DE DØDE BEN I DALEN
Når Herrens Ånd kommer over én af hans tjenere, så er det fordi, der er noget, som Han har på hjerte, og som Han vil, at nu skal der gøres noget ved den sag.
Der findes ting i Herrens dispositioner, som ’har ligget i dvale’ i hundredvis af år, og som mennesker i dag ikke skænker en tanke – men som pludselig bliver vakt til live, fordi nu er øjeblikket kommet, hvor disse skjulte og hemmeligholdte sager skal se dagens lys.
Når først de bliver draget frem i lyset, så går der som en bevægelse gennem hele Kristi Legeme, og man ser – eller rettere ’får øje på’ – hvor vigtige disse ’bortgemte ting’ er, og hvor skønne de tager sig ud i deres glemte pragt – ja, alle bliver betaget af den glans og herlighed, der hviler over denne hengemte åbenbarelse.
*
Sådan er det med den skjulte indsigt og hemmelighedsfulde åbenbarelse, som hviler over profeten Ezekiels beretning om ’de døde ben i dalen’. Den hører med til visionerne om de sidste dage, og er nøje knyttet til hans endetidssyner om den store krig (Gog-krigen), som finder sted umiddelbart før de otte afsluttende kapitler, der beskæftiger sig med opbygningen af ’det tredje tempel’.
Derfor begynder det 37. kapitel i Ezekiels bog netop med ordene: ’Herrens Hånd kom over mig’, – og dermed siges det, at fra nu af er initiativet i Herrens mægtige hånd. Nu styrer og virker Han med sin Hellige Ånd, og der gives ikke rum for noget menneskeligt indfald. Herefter er det alene Den Almægtige Gud, som fører ordet og bestemmer indholdet af det, der skal siges. Alt kød må nu tie og lydigt forholde sig tavst, mens Åndens Herre fuldfører, hvad han har på hjerte.
Begyndelsen på dette guddommelige afsnit af bibelsk åbenbarelse manifesteres ved, at – som Ezekiel udtrykker det – ’Herren førte mig i Ånden ud og satte mig midt i dalen’ (v.1).
’De døde ben’ taler om noget, som skal bringes til live – en nødvendig begivenhed, for at det videre skridt i befordringen af ’de sidste ting’ kan finde sted.
For at sige det ligeud: Der må ske noget med Israel, før den ’øvrige verden kan komme videre i Guds agenda. De sidste dages budskab om Jesus må som en livsgivende brise blæse ind over ’dødsdalens tørre knogler’ af Israels folks skæbne, før de øvrige forudsagte verdensbegivenheder kan løbe af stablen.
Det er ved at ske nu – derfor er budskabet om historiens beretning om det jødiske drama, som ligger bag de titusinde menneskerester i Israel ved at være højaktuel. Den fortælles her:
KATASTROFENS OMFANG
At Herrens Ånd kommer over et menneske betyder ikke, at han kommer under en voldsom indflydelse, så at han ikke kan styre sig selv. Ezekiel præciserer oven i købet, at det (i dette tilfælde) var ’Herrens Hånd’, som kom over ham, hvilket kan betyde, at han får ’en berøring’ af Guds gode Helligånd. ’Berøringen’ kan være let. Herren ’leder sine tjenere ved at lade sine øjne hvile på dem’. ”Se også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står (Jak.3:4).”
Ezekiel fortsætter med at fortælle om det mærkelige, som Herren ønskede, at han skulle se, og han udbryder: ”Dalen var fuld af ben. Herren førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store mængder, og se, de var aldeles tørre!
Denne rejse kom til at betyde noget for Ezekiel! Men den har også betydet noget for Herren! Det kan læses af den bevægende ordlyd, der bruges i hele denne fremstilling.
To gange standser Herren under rundgangen og udbryder: ”Og se!” (v.2)
Han vil, at hans tjener forstår, hvilken ulykke, der er kommet over hans folk.
Den første gang, Herren står stille og viser Ezekiel det frygtelige skue, er, når han skal fatte ’omfanget af katastrofen’.
Hvad der her ligger udbredt for hans øjne, er tragedien i sin fulde størrelse – lige fra Egyptens Farao, der lod alle de hebraiske drengebørn kaste i Nilen til Hitlers koncentrationslejre og nedslagtningen af jøder, som stadig finder sted i de muslimske lande.
”Se!” siger Herren, ”se, de store mængder af dræbte, som ligger spredt ud over hele dalen!”
Den anden gang Herren standser rundvisningen er for, at Ezekiel skal fatte og forstå, at timen nu er kommet, hvor Herren vil gøre gengæld mod de bødler, som har gennemført disse pogromer og massakrer. ”Se!” siger Herren. ”De ben og knogler er knastørre! I generationer har de ligget her i den brændende sol – glemt og gemt af mennesker – men altid er disse ulykkelige forblevet for mit ansigt.
”Herren førte mig rundt omkring dem.”
Det var ikke nok for ham at føre sin tjener, profeten Ezekiel, ind i dalen, og det var ikke tilstrækkeligt for Den Evige, at lade ham kaste et blik på det gyselige skue af spredte menneskeskeletter og sønderrevne knogler.
Gud ville, at Ezekiel skulle mere end se og fatte katastrofens omfang.
’Han førte ham rundt omkring dem’, så at han dybt kunne opleve rædslen og håbløsheden og lidelsens ufattelige omfang.
Og Herren sagde til mig: ”Menneskesøn! Disse ben er alt Israels Hus. Se, de siger: ’Vore ben er tørre, vort håb er svundet, det er ude med os’ (v.11). Og Han fortsatte henvendt til Ezekiel: ”Kan disse ben blive levende?” Ezekiel svarede: ”Herre, Herre, du ved det!”
Dialogen er talende i sig selv. Herren spørger ikke, fordi han ikke kender svaret på spørgsmålet: ’Kan disse ben blive levende’?
Profetens svar viser hans tilstand efter det forfærdelige, som her er blevet vist ham: ”Herre, Herre, du ved det! Hvem andre end du kan give noget svar på bødlernes værk og dyrets blinde blodtørst?”
Nej, Herren indvier i denne udsædvanlige og bemærkelsesværdige dialog sin tjener i, hvad han har i sinde at gøre. ”Kan disse ben blive levende?”
Og svaret på det gådefulde spørgsmål falder i Esajas 42:24, hvor det lyder: ”En evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt hånd på mig selv – men nu stønner jeg og snapper efter luft.”
Og så lyder det videre, hvorledes Herren vil gå frem efter de mange og lange års tavshed. Teksten bliver levende i al sin mangeartede billedtale.
”Jeg gør bjerge og høje tørre, afsvider alt deres grønt, gør strømme til udtørret land, og alle dammene lægger jeg tørre (v.15).”
Herrens tilsynekomst er som en hedebølge, der brænder alt ned til jorden – og hans fjender vil bøje sig for Hans herlighed. Esajas siger i denne forbindelse:
”Så siger Gud Herren, som skabte og udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde.
Jeg Herren har kaldet dig i retfærd og grebet dig fast om hånd. Jeg vogter dig og gør dig til folkepagt til hedningelys…for at åbne de blinde øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster (Es.42:5-7).”
”I tro fik selv Sara til trods for sin alder, kraft til at blive stammoder for en slægt – derfor kom der også fra én mand, og det en udlevet, en talrig slægt (Hebr.11:11-12).”
Nu lyder Herrens ord med fornyet kraft til alle jordens beboere uden undtagelse og til Israel, som er Hans tjener, som Han holder fast ved, og som Han har kær:
”Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket foran dem til lys og bakkelandet til slette. Det er de ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra (Es.42:16).”
KAN DISSE BEN BLIVE LEVENDE?
Det spørgsmål, som Herren stillede profeten, var et prøvespørgsmål: ’Kan disse ben blive levende’? Og Ezekiel bestod prøven ved ikke at benægte Guds kraft og ved at sige: ”Herre, Herre, du ved det (Ez.37:3-4)!”
”Så sagde han til mig,” (siger Ezekiel): ”Profetér over disse ben!”
Efter at Herren ’havde ladet mig’ gå hele vejen forbi dem’ (King James), og der lå en stor mængde af dem i ’den åbne dal’ (King James) og se, de var meget tørre – talte Herren igen til mig: ”Profetér til disse ben og sig til dem: Oh, I tørre ben, hør Herrens ord (Ezekiel 37:2+4)!”
(Dermed var Ezekiels skæbne beseglet. Dette var hans lod: Han skulle nu tale til ’en meget stor mængde knastørre menneskeknogler’ – og han gjorde, som han havde fået besked på! Ikke ud af tom rutine, heller ikke ved nogen menneskelig anstrengelse – men i tro! Han profeterede i tro til de tørre ben, der lå spredt ud over hele dalen).
”Hør Herrens ord,” sagde profeten. ”Så siger den Herre Herren til disse ben (v.5).”
…. og ligegyldigt, hvor vanvittigt det føltes og så ud (for sådan en hob tørre skeletter kan normalt ikke høre en lyd) så fortsatte profeten at tale til de døde og udtørrede menneskeben med det ord, som Herren lagde i hans mund.
”Se, jeg bringer ånd i jer, så I bliver levende (v.5).”
Hele dalen var stille. Ikke en lyd hørtes. Intet rørte sig. Det var som djævelen selv havde påbudt de mange døde, at ingen skulle gi’ tegn til at ville røre sig! Der måtte ikke finde den mindste bevægelse sted. Dødens tavshed hvilede over dalen med de mange dræbte – og denne tavshed, som kendes fra alle kirkegårde og øde gravsteder rundt om i verden, er ikke noget ukendt fænomen.
Døde mennesker taler ikke. De adlyder ikke nogen menneskelig befaling. De er for en tid blevet underlagt den guddommelige orden ’at forholde sig i ro’. Indtil de hedningekristne rejser sig og i stort tal begiver sig til Israel og forkynder jøderne opstandelsens budskab ved Jesus Kristus!
Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’BLODVIDNER’ (www.johnynoer.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 27.05.2022