KONGEHUSET OG LGBT-STORMEN MOD EVANGELIET

Lovgivningen omkring det grundlovsbeskyttede ’Guds Evangelium’, som den danske kristne menighed er kaldet til at forkynde, vil allerede i begyndelsen af det nye år blive påvirket af den LGBT-storm, som har rejst sig i flere europæiske nationer. Spørgsmålet om den bibelske forkyndelse af ’omvendelse fra synd’ vil blive sat på dagsordenen, og den homoseksuelle politiske agenda vil rejse regnbuebanneret for ved lov at få gennemført forbud mod, at Ny Testamentes lære om omvendelse bliver som påbudt ifølge apostlenes lære.

Som denne sag om den kristne menigheds omvendelsesforkyndelse efter årsskiftet udsættes for en voksende LGBT-kritik, vil også det stående spørgsmål om den danske kronprinsesses protektorat af World Prides ankomst til København i august 2021 på ny blive debatteret og endevendt. Men denne gang ikke kun som et debatemne, men som et højlydt krav om, at dette kongelige protektorat bør kaldes tilbage. ”Det vil ikke kunne overleve ved siden af Danmarks Grundlovs 6. paragraf, at (citat): ’Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke…’ vil borgerne hævde.

Det allerede dybt etablerede homosamfunds svar vil være åben krig mod Guds Evangelium. Ny Testamentes omvendelsesbudskab vil blive slagmarken – og der vil sandsynligvis blive åbnet ild allerede i de første dage af det nye år.

Dermed vil det med al tydelighed vise sig, at World Pride er en fremmed, aggressiv organisation, der med stadig nye lovgivningsforslag og homoaktiviteter vil fungere som en køns- og sexbetonet magtfaktor vil søge at vinde politisk indpas i kongeriget.

Dermed vil spørgsmålet – dag for dag – forstærkes, om det danske forfatningsmæssige system tillader kongehuset at fungere som en bestanddel af denne internationale homo-indflydelse.

Det ser med udstedelsen af det kongelige protektorat til World Pride ud til, at en sådan illusion eksisterer ved en mulig direkte homoseksuel indflydelse blandt slottets rådgivere.

I den virkelige politiske verden hersker imidlertid helt andre jordnære bestemmelser, som kongehuset i det nye år må bøje sig for, hvis de givne lovregler for det danske indskrænkede monarki skal følges.

PINLIG SAG I MALMØ

I beskrivelserne af den politiske videnskab om, hvem der udøver regeringsmagten i Danmark, og hvilken stilling kongen er påbudt at skulle indtage i forhold til den evangelisk-lutherske lære (§ 6 grl.), så har den kongelige familie – end ikke landets kommende dronning – kompetence til at indgå en så vidtrækkende (og i manges øjne) samfundsfarlig alliance med en homoseksuel verdensorganisation, som er kendt for at være fjendsk over for det kristne budskab.

Den homoseksuelle verdensordens ideologi med hensyn til bl.a. den evangelisk-lutherske læres opfattelse af skabelsen gav sig udtryk i det maleri, som i Sverige blev ophængt(med siden atter fjernet) ved altertavlen den første søndag i advent i St. Pauluskirken i Malmø.

Sagen fra Malmø er mildest talt pinlig, og beviser hvilket selskab, som kronprinsesse ’kan risikere at ende op i, hvis hun følger den vej, som hun er slået ind på. Historien om alterbilledet er følgende:

Den svenske billedkunstner Elisabeth Ohlson Wallin står bag LGBT-altertavlen i Malmø, der er en omfortolkning af et renæssancemaleri. I træet er en transperson iklædt en slangelignende dragt, og det er årsagen til, at tavlen nu er blevet fjernet. Det kan tolkes sådan, at transpersoner repræsenterer Djævelen, siger sognepræst.

St. Pauli Kirke i Malmø er nemlig blevet beskyldt for at udstille hadsk kunst i en kirke på en LGBT-altertavle (LGBT: lesbiske, bøsser bi- og transpersoner), der kom op den 1. december. Maleriet er en omfortolkning af et gammelt renæssancemaleri af Adam og Eva, der, som omtalt, er erstattet af to homoseksuelle par – Adam og Adam samt Eva og Eva.

Den ’ekstra altertavle’, som de kaldte den, var et billede på, at kirken går ind for mangfoldighed, lød det dengang fra en stolt præst i kirken, der i en pressemeddelelse sagde: ”Det er med stolthed og glæde, at vi modtager ’Paradiset’ (navnet på maleriet) i St. Pauli Kirke. Vi har brug for billeder, der åbner for større integration og identifikation i kirken.”

”Men der skulle senere vise sig at være en slange i Paradiset. Bogstaveligt talt,” skriver Kristeligt Dagblad (13.dec. 2019).

St. Pauli Kirke i Malmø blev nemlig gjort opmærksom på en vigtig detalje i maleriet, hvor der også optræder en transperson udover de to homoseksuelle par. Transpersonen, som har maskuline ansigtstræk, men er iklædt dametøj, hænger i et træ og har en ’slangelignende’ dragt på, Den detalje gør, at man kan tolke værket sådan, at transpersoner skulle være onde eller repræsentere Djævelen, og det har fået kirken i Malmø til at tage konsekvensen. Altertavlen ryger ud.

I en pressemeddelelse siger sognepræsten Per Svensson fra Malmø Pastorat, at man har lyttet til kritikken.

”Til at begynde med indså jeg ikke kompleksiteten. Men ved nærmere eftertanke og omsorgsfuld diskussion med ledelsen findes der ikke andre muligheder end at flytte altertavlen ud af kirkerummet,” lyder det fra præsten.

Kunstneren bag den alternative altertavle Elisabeth Ohlson Wallin er langtfra tilfreds med beslutningen om at fjerne maleriet. Og hun tror ikke på den officielle forklaring, har hun sagt til SVT.

”Svenska Kyrkan har gennem hele historien haft et problem med transpersoner. Så når de siger, at det er af hensyn til transpersoner, at de fjerner værket, er det uærligt. De vil skamme sig med tiden,” sagde hun og gav sit bud på, hvorfor værket ikke kunne blive hængende.

”Beslutningen blev taget, fordi vi i Sverige ikke er klar til at have en altertavle i et kirkerum med LGBT-forbindelse. Vi er der simpelthen ikke endnu.”

Personligt har jeg en anden forklaring på baggrunden for, at det homoseksuelle alterbillede røg ud af kirken: Da de kristne fik underretning om homo-maleriet i kirken, samledes de til bøn. To uger senere var billedet væk!

ANTIKRISTELIG TEOLOGI

Det homoseksuelle maleri, som allerede (inden for et par uger) er blevet fjernet fra altertavlen i den svenske kirke, har titlen ’Paradiset’ – og viser ganske klart, at ’teologien’ bag dette værk aldrig vil kunne stemme overens med den bibelske skildring af Edens Have.

I den homoseksuelle gengivelse af ’Paradiset’ er det (som omtalt) ikke længere Adam, der deler den forbudte frugt med Eva. Nej, her er det Adam, der deler frugten med ’en anden Adam’, og Eva, der deler frugten med ’en anden Eva’. For at kunne få ’homo-teologien’ til at passe, må kunstneren Elisabeth Ohlson Wallin (der selv bekender sig som lesbisk) ændre den bibelske tekst. I stedet for ’to mennesker’ anbringes nu i Paradiset ’to par’ (to mænd og to kvinder) som parvis – homoseksuelle og lesbiske – deler frugten med hinanden.

At Skaberen i denne situation ifølge den bibelske tekst udtaler velsignelsesordene: ”Bliv frugtbare! (1.Mose 1:28) kan her ikke længere være relevant…

Spørgsmålet er nu, hvorvidt landets kronprinsesse med sin påbudte, forfatningsretlige tilknytning til nationalkirken, kan slutte en beskyttende og forpligtende pagt med en homoseksuel ideologi, der langtfra er holdbar med hensyn til dens læremæssige forhold til den grundlovsværnede evangelisk-lutherske kirke.

Det skridt, som kronprinsesse Mary har taget i sit forhold til LGBT’s verdenselite er og bliver behæftet med betydelig usikkerhed, som for borgernes vedkommende (med henblik på deres fremtidige dronnings beslutninger og handlinger) i kirkelige forhold bidrager til yderligere retsusikkerhed.

Hvis de kirkelige rådgivere af kongehuset (i det videre forløb omkring kronprinsessens årelange interne drøftelser med LGBT-folkene) fastholder (hvad f.eks. Københavns biskop i anden forbindelse har bevist sig villig til), at ’det royale homo-protektorat er i god overensstemmelse med Luthers lære’, så vil det kunne føre til skæbnesvangre vildfarelser for både konge, kirke og folk.

Løsningen må derfor først og fremmest være at aflive den teologi, som kan anerkende et altermaleri af den slags, som i to uger var ophængt i Malmø-kirken. Til dem, der vil hævde, at en sådan tilgang til problemet (homo-altertavlen) er irrelevang, vil jeg tillade mig at replicere, at dette langtfra er tilfældet. Lad mig forklare:

REGERINGEN BØR AFKRÆVES OPLYSNINGER

Alle hensyn til kongehusets beføjelser er (så vidt den jævne borger ser det) tilgodeset og afmålt i Grundloven. De er fastlagt i

1. bestemmelsen om det indskrænkede monarki og
   
   
2. det pålagte påbud om dronningens begrænsede trosfrihed

Det vil sige, at hvis det dramatiske skridt, som kronprinsessen har taget ved at udrække en beskyttende hånd over homo-dragens hoved (World Pride) næppe kan implementeres uden en grundlovsændring.

Folketinget bør i denne sag afkræve regeringen detaljerede oplysninger om, hvorvidt regeringen er blevet anmodet om råd og støtte i denne sag, eller om kongehusets rådgivere i deres håndslag til homobevægelsens hovedkvarter har ’gået enegang’?

Grundlovens § 53 stk.1 siger jo, at (citat): ’Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring’.

Om nogen aktuel sag er ’et offentligt anliggende’, så er det kronprinsessens løfte om bistand og beskyttelse til en ny homoseksuel offensiv i Danmark. De samtaler, der bag livgardens vægter har fundet sted med repræsentanter fra homo-samfundet, kan i det anspændte forhold, som eksisterer mellem homo-ideologien og en ikke ubetydelig del af landets kongetro, kristne menighed, ikke betragtes som værende af ’fortrolig karakter’.

Hertil vil nogen spørge, hvad hele denne sag har at gøre med det LGBT-angreb, som nu forberedes mod ’Guds Evangelium’. Dette forhold bør vor kronprinsesse være gjort bekendt med – og jeg vil her søge at give en kort forklaring:

LOVGIVERNE MOD GUDS EVANGELIUM

Allerede i begyndelsen af det nye år vil de første spadestik blive taget til den grav, hvor politikerne på Christiansborg endeligt og afsluttende vil forsøge at få kastet tre skovlfulde jord på den danske, kristne menigheds frie forkyndelse af Guds Evangelium.

Begrænsningen vil blive foretaget med fremsigelsen af ’andre, ukendte ord og betegnelser’ for ’Guds Evangelium’ – men de, som træder nærmere for at lytte til de bevægende taler, der holdes ved denne historiske jordpåkastelse, kan ikke bagefter være i tvivl; kisten, der sænkes ned i det granpyntede, sorte hul, indeholder (om man vil det eller ej) Guds Evangelium! Selvom det er præcis dette ord – ’Guds Evangelium’ – som altid og alle vegne har været anvendt om Jesu forkyndelse (at en synder skal omvende sig fra sin synd) så har man efter LGBT-likvideringen af Jesu klare omvendelsesbudskab iført det en pjaltet ligklædning med en anden betegnelse, så at de involverede med bedre samvittighed kan overvære det øjeblik, hvor de sidste roser kastes ned på kistelåget, og der hermed – en gang for alle – tages afsked med den rene, uforfalskede forkyndelse af ’Guds Evangelium’.

En ny lov er nu på vej mod Danmark. Loven, som forbyder de kristne at forkynde det rene og klare, uafvendelige, bibelske budskab om, at en synder skal omvende sig fra synd for at kunne komme ind i Guds Rige, er allerede blevet vedtaget i Storbritannien og Tyskland. Det Norske Storting skal inden det nye år tage stilling dertil, og hvis det kristendomsfjendske omvendelsesforbud vedtages i Norge, så er vejen banet for, at Danmark kan slå ind på den samme anti-bibelske vej.

Lovens sigte er Ny Testamentes lære, som den forkyndes af Johannes Døber med ordene: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær” (Matt.3:21), og som den forkyndes af Jesus med ordene: ”Omvend jer, for himmeriget er kommet nær (Matt.4:17).

Forbuddet mod denne prædiken gennemføres under begrebet ’omdannelsesterapi’ – men selvom lovforbuddet gives et navn, hvor ordet ’omvendelse’ ikke direkte nævnes, så sigter det uomtvisteligt sigter på det udtryk, som Ny Testamente anvender i blandt andet Markusevangeliet, hvor det står skrevet, at efter at Johannes var sat i fængsel for at forkynde budskabet om omvendelse (citat): ’så fortsatte Jesus med at prædike Guds Evangelium, idet Han sagde: ”Tiden er inde, Guds Rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet’ (Mark.1:15).

Det er en overvejende del af de kristne borgeres opfattelse og overbevisning, at hvis Jesu forkyndelse om ’omvendelse og tro’ karakteriseres ved begrebet ’at prædike Guds Evangelium’, så er det den samme definition, som lovgiverne skal tage højde for i dag; – ja, hvis den kristne menighed anvender det nytestamentlige udtryk: ’Guds Evangelium’ så bør politikerne ikke lave om på denne betegnelse og hævde, at de nu er blot i gang med at ville forbyde en slags ’omdannelsesterapi’. Nej, et lovforbud mod Kristi forkyndelse af omvendelse fra synd er og forbliver et allerede planlagt statsforbud mod Guds Evangelium!

(Læs under Profetisk Journal: KAN DANMARK UNDGÅ DØDS-MOBILISERINGEN?)

Næste udsendelse: fredag d. 3. januar 2020