HOMO-UNDERVISNING AF MINDREÅRIGE
Retsopgøret nr. 258
En ti-årig pige er blevet sendt hjem fra skole i Croydon i England med besked om, at hun er ekskluderet fra undervisningen i fem dage, fordi hun har vist modvilje mod at deltage i seksualundervisningen, der byggede på en direkte indførelse i homoseksualitet. Hendes klasselærer forklarer, at ‘pigen viste modvilje i de lektioner, som handlede om LGBT-ideologien’.
I en kort video (udarbejdet af organisationen Christian Concern d. 26. juli 2019) forklarer pigen, Kaysey og hendes mor, Karen, hvorfor den 10årige har modsat sig undervisningen i Heaver Farm Primary School in Croydon. De gør opmærksom på, at undervisningen mere tager form af at være en direkte propaganda for den homoseksuelle livsstil end for at være en neutral undervisning.
Det er ikke første gang, at denne skole er forsidestof i de engelske medier (for at propagandere dens LGBT-agenda). For kort tid siden klagede andre forældre (Izzy Montague) over, at deres femårige søn blev inkluderet i en ‘skole-pride-parade’ uden at forældrene var blevet informeret derom.
Det ser (ifølge de givne rapporter) ud til, at netop denne engelske skole ser det som sin opgave at udelukke enhver form for protest eller modvilje over for dens koncentrerede undervisning i den homoseksuelle praksis. På skolens vægge hænger plakater fra ‘Stonewall-kampen’ for homoseksuelles ligestilling, og regnbueflaget er ophængt i skolens fællesområder. Indfrielsen i den homoseksuelle ideologi er inkorporeret i alle fag (matematik, kunst og historie). Den 10årige Kaysey forklarer på videon, at det homoseksuelle emne er nærværende i næsten hver eneste skoletime på dagen – ‘og mange af mine skolekammerater er forvirrede og kede af denne undervisning’, fortæller hun.
HOMO-SKOLEBØGER
Der bliver i den forbindelse fremlagt (på en medfølgende video) en hel række bøger, som de syårige ellever undervises efter. Bl.a. bogen om ‘de to pinguiner’, der ‘ikke er som de andre pingviner’…
Der er, (hedder det i skolebogen) ‘to pingviner, som leger sammen og svømmer sammen, og som er de bedste venner’. De lægger en dag mærke til, at de andre pingviner ‘bygger sig et hus’ og ‘sover sammen’ – så det beslutter de to drenge-pingvine at gøre, for ‘de elsker også hinanden’. – ‘Den slags venskab kaldes ‘gay-venskab‘ (homo-venskab)… hedder det.
Forældrepar i disse bøger beskrives som ‘mor og mor og mig’ (eller: ‘far og far og mig’).
Denne undervisning foretages nu i de fleste ‘primary schools’ i England (grundskolen) – og det er stærkt kontroversielle eksempler fra litteratur af den art, der bringes på de forskellige klassetrin.
Et andet eksempel på skolens undervisning (som er fremlagt på den omtalte video) fortæller de syårige om rigets prins (‘prins Henry’) – at han er forelsket i sin kammertjener Thomas…
Prinsens forældre vil have ham gift og indbyder folk fra hele kongeriget, så at den unge kongesøn kan vælge sig en, som han vil giftes med.
Den gamle konge bliver vred, da prinsen vælger kammertjeneren, Thomas, og erklærer opbragt, at dette er ‘imod rigets lov’ og ‘kongedømmets tradition’ – men, da han ser, at prinsen holder fast ved sin beslutning, ja, er parat til at opgive kongeriget for sin kærlighed, skifter han sind. Der bliver arrangeret en stor bryllupsfest i skoven, hvor man også sønderriver loven og ophæver alle de gamle traditioner – og i en medfølgende sang (indspillet på videoen) fortælles historiens happy end, at prinsen og hans kammertjener nu bringer lykke og fred til hele riget.
RØVEREN
Når den homoseksuelle virksomhed militant antager så aggressive former i et lands undervisningssektorer, som det her er tilfældet, vil der med sikkerhed være forældre, der råber vagt i gevær.
Dette er i Danmark sket ved indsendelsen af et borgerforslag, som præcist berører dette emne (se: trosfrihedsloven.borgerforslag.dk). Det indsendte forslag har imidlertid allerede fået et statsligt advarende ord med på vejen. Folketingets jurister har givet det den anmærkning, at borgerforslaget sandsynligvis støder an mod grundlovens paragraf 70. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: “Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde ydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen amindelig borgerpligt’.
Sætter man disse få linjer under lup, fremstår det (set ud fra teksten) lysende klart, at borgeren står i fare for, at ‘nogen’ vil berøve ham hans rettigheder som borger i Danmark! Røveren kan i den forbindelse kun være én – og det er statsmagten, som grundloven uafladelig (i paragraf efter paragraf) søger at værne borgeren imod. Ifølge udformningen af den danske forfatning er staten nemlig her at betragte som ‘røveren‘, der – så snart der gives anledning dertil – er parat til at foretage overgreb for at frarøve borgeren de rettigheder, som han ved kamp og udholdenhed har erhvervet sig. Derfor hedder det i den 70. paragraf: “Ingen kan berøves… sine borgerrettigheder.”
Når derfor folketingets statsjurister på forhånd afmærker et borgerforslag som ‘farligt’ – så går de først og fremmest statens ærinde, og borgerne bør da være på vagt. “Ingen kan berøve os vore rettigheder,” skal de sige, “for dermed straks at ‘gribe til våben’ for med ordets sværd at stille op til kamp.
I det omtalte borgerforslag gøres der opmærksom på, at (citat): ‘fordi forældrene har født børnene har de den uomtvistelige og ubrydelige førsteret til at opdrage dem’.
Oprindelsen til denne borgerret ligger i selve den konstitutionelle forståelse, at det ifølge det danske demokrati aldrig kan være staten, der (under normale forhold) kan indtage forældrenes plads.
Dette belyses (vil den danske borger hævde) ud fa det begreb, som kaldes ‘direkte demokrati’. Det vil sige, at hvis der er tvivlsspørgsmål om, hvem børnene tilhører (staten eller forældrene), så er det også i denne sag, at folket (borgerne) har det sidste ord. Det er ikke – og må aldrig forekomme – at en mindre politisk ‘delegation’ (af ligestillingsfolk) sætter en homoseksuel dagsorden, som al undervisning i kongeriget ved lov skal underordne sig.
Når det her betones, at det er folket, som har den sidste, suveræne afgørelse i en så vigtig sag (som børnenes opdragelse og skolernes undervisning), så bør det ikke bare være et slogan, der anvendes i politiske valgtaler. Da drejer det sig om at få denne frihedskamp ned på jorden – f.eks. formuleret i et borgerforslag.
De ‘svævende begreber’ kan her ikke bruges til noget, og ‘den almindelige mening’ er heller ikke noget værd, hvis den ikke omsættes i ord og handling! ‘Den generelle opfattelse i folket’ er (efter min mening) helt sikkert den, at forældrenes (som har født børnene) har førsteretten til deres opdragelse. Dermed nærmer vi os grundlovens ide om kernefamilien (far, mor og børn) – og på dette grundlag skal den 70. paragraf i den danske konstitution forvaltes!
DREVET AF ET ‘SMUDSIGT BEGÆR’
Når Danmarks Grundlov tiltager sig den ret at identificere statsmagtens motiver og handlinger som et ‘røveri’ (‘ingen kan berøve’), så lægger Bibelen heller ikke fingrene imellem, når den omtaler den rovdrift, som fandt sted i byerne Sodoma og Gomorra. Apostelen Peter erklærer, at den var af en art, som førte til, at ‘Gud dømte disse byer til undergang’ (2.Pet.2:6) for at de kunne fremstå som ‘et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter’.
Det vil sige, at de mennesker, som i undervisningssektoren i Danmark søger at fremme den homoseksuelle livsstil, af Ny Testamentes apostel betegnes som ‘ugudelige mennesker’ (v.6). En sådan ‘fornærmelse’ vil næppe blive godt modtaget af de undervisere, som pålægges at følge de materialer, som stilles til deres rådighed – men som om dette ikke var nok, så går Apostelen Peter endnu videre. Han forklarer i samme skriftafsnit, at Abrahams slægtning, Lot, (citat): ‘døjede under – i Sodoma – frække menneskers udsvævende liv’ (v.7) og tilføjer: ‘især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær’ (v.10).
Hvis denne definition er rigtig, så er det ikke længere en rationel og alsidig, velordnet og fornuftig undervisning af børnene, der finder sted – ja, da er det ikke engang en idé, der formuleres, da er det urene drifter (‘smudsigt begær’), som er den drivende kraft i undervisningen… og da bør borgeren ikke længere tie!
Video-henvisningen: