EN HÅN MOD KRISTENDOMMEN

Medens kernen i Jesu lære om de ti buds betydning i et moderne samfund er ved at blive langsomt undermineret af den verdslige øvrighed, så indløber nyheden fra Köln, at byen nu vil tillade, at der kaldes til den muslimske fredagsbøn fra en af byens moskeer.

”Det gør vi af respekt for byens befolkning og for religionen,” siger Kölns overborgmester. Kritikken eksploderer på de sociale medier. ”Det er en hån mod kristendommen,” lyder det.

I Danmark har vi en kirkeminister, som fremtræder offentligt som hedensk spåkvinde, og således håner det første af Bibelens ti bud: ”Du må ikke have andre guder end Mig.”

”Det muslimske kald til bøn er som de kristne kirkeklokker,” siger Kölns overborgmester, Henriette Reker.

Råbet ’Allahu Akbar’ vil nu lyde fra Kölns minareter ud over byens tage. ”Det kan ikke sammenlignes med kirkeklokker! Det er en ideologisk besked, som bliver brugt af muslimske terrorister,” siger den tyske sociolog og Islamekspert, Necla Keleg.

Det andet bud lyder sådan: ”Du må ikke misbruge Herren din Guds navn,” og det er i fare nu, hvor den danske kronprinsesse har udstedt et protektorat til den homoseksuelle organisation, World Pride.

Ifølge det 2. bud har kronprinsessen højtideligt lovet at overholde den evangelisk-lutherske lære – men har nu brudt dette løfte. Kirken og World Pride er uforenelige størrelser.

Det tredje bud er kort og præcist. Det lyder sådan: ”Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig.” Buddet rammer alle former for arbejdsnarkomani. 62.315 børn har højt fravær (kilde: Undervisningsministeriet). Lærerne bebyrdes med at skulle undervise fra to til fire lektioner om ugen. Det betyder at de har mindre tid til eleverne.

DET FJERDE BUD

Det fjerde bud (af de ti): ”Du skal ære din far og din mor” (2.Mose 20:12) ta’r sit udgangspunkt i den skabelsesordning, at alle mennesker har nogle forældre. Alle mennesker – rige som fattige, kloge og mindre kloge, stærke som svage – har en far og en mor. Det er naturens orden, som de (hvad de mener eller ikke-mener) er underordnet! Sådan har Gud fra begyndelsen foranstaltet det.

(Derfor hedder det: ”Gud skabte mennesket i sit billede. I Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og Gud sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!” (1.Mose 1:27-28).

Og videre efter syndfloden: ”Noas sønner, der gik ud af arken, var Sem, Kam og Jafet. Det var Noas tre sønner, og fra dem stammer hele jordens befolkning (1.Mose 9:28).

Det fjerde bud forudsætter yderligere, at ethvert menneske har indbygget i sig en naturlig afhængighed, respekt og kærlighed til sine forældre – ligesom forældrene har en naturlig indbygget kærlighed til deres børn. Det lærer vi bl.a. af beretningen om Josefs forhold til sin gamle far, Jakob.

”Da lod Josef spænde for sin vogn og rejste sin far i møde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans arme; og Israel (Jakob) sagde til Josef: ’Lad mig nu kun dø, da jeg har set dit ansigt, at du endnu lever…’ (1.Mose 46:29-30).”

EN FARS KÆRLIGHED

En fars kærlighed til sin søn, finder vi ypperligt beskrevet i en lignelse, som Jesus fortæller om en ung mand, som oprørsk forlader sit hjem.

Da han (sønnen) efter nogen tid, hvor han har ødslet sin fædrenearv bort i et syndigt vellevned, endelig ’går i sig selv’, så står faderen parat til at modtage ham.

”Men da han endnu var langt borte,” fortæller Jesus i sin lignelse, ”så hans fader ham. Han ynkedes inderligt, kom løbende, faldt ham om halsen og kyssede ham (Luk.15:20).”

Som om dette ikke var nok til at lade os forstå ’forældrekærlighedens tvingende magt’, fortsætter Jesus sin beretning om dette møde mellem far og søn. Han fortæller:

”Faderen sagde til sine tjenere: ’Skynd jer at komme med den bedste klædning (I kan finde) – og giv ham den på, og sæt en (kostbar) ring på hans hånd og giv ham (de fornemste) sandaler til fødderne. Hent fedekalven, slagt den (for dette er dagen), hvor vi skal spise og være glade’ (v.21.23).”

*

Men Bibelen taler også om forældrenes svigt med hensyn til det naturlige forhold, at ’en mor elsker sit barn’. Der tales med ’en dødsens alvor’ om de mange ufødte, som omkommer (ved provokeret abort) i moders liv.

”De har bygget offerhøje i Hinnoms søns dal for at brænde deres sønner og døtre i ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var min tanke,” siger Herren og tilføjer: ”Man skal ikke mere sige: ’Hinnoms søns dal’ men Hinnoms stedet skal kaldes ’morddalen’ (Jer.7:31-32).”

(De tager livet af deres spæde – en afskyelig handling, som det aldrig kunne falde mig ind at befale dem at gøre… Der kommer en dag, hvor de skal kalde Hinnoms søns dal for ’Massakrens dal’, for i denne dal skal der hugges så mange mennesker ned, at der ikke er plads til at begrave dem alle).

Det fjerde bud er forudsætningen for al menneskeligt fællesskab. Derfor er straffen for overtrædelse den alvorligste: (”… den, der forbander sin fader eller moder, skal lide døden”) – og løftet til dem, som opfylder dette bud, er stort: (’ær din far og din mor, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud, vil give dig… 2.Mose 20:12).

”Den gamles krone er børnebørn, sønners stolthed er fædre…” (Ordspr.17:6).

Det er gennem forældrestanden, at Gud lægger grunden for menneskets liv. Derfor hedder det: ”Ær din far, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder (Ordspr.23:22).”

TRUSSEL MOD FORÆLDREMYNDIGHED

Derfor er det et umiskendeligt kendetegn, at en stat tjener den opgave, som den har fået betroet af Gud, når den lader forældrestanden være ukrænket! Den har ikke fået mandat til på noget område at bryde ind på forældrenes virkefelt.

I dens lovgivning kan staten ikke umuliggøre forældrenes påvirkning til det gode (og til troen på Kristus).

På samme måde er det et kendetegn på, om forældrene tjener Gud i den opgave, som de har fået betroet af ham; de skal ikke overlade det ansvar og kald, som de har fået, til andre instanser for behagelighedens, levestandardens eller deres egen egoismes skyld.

Dermed sætter de sig op mod Guds ordning. De fraskriver sig et ansvar, som de ikke kan fraskrive sig.

Når forældrene ikke gør deres pligt i denne opgave, som er betroet dem af Gud, forfalder et samfund. ”Denne sandhed er det vigtigt at minde om til enhver tid, og kirken må forkynde dette klart og utilsløret.” (Indføring i Kristen Etik, Aksel Valen-Sendstad).

*

Et stigende materielt og velfærdsmæssigt behov, en filosofi om børn og ungdom, som forkynder en falsk frigørelse fra forældreautoritet og familie, nedvurdering af kvindens kaldsopgave i hjemmet til fordel for ’arbejdsliv’ og ’selvrealisering’, lancering af nye samlivsformer o.s.v. alt dette er en daglig trussel mod forældremyndigheden og det kald den har fået af Gud.

Jesus siger: ”Ær din fader og din moder” og: ”den, der forbander fader eller moder, skal lide døden (Matt.15:4).”

Han fortsætter: ”Men I lærer: Hvis nogen siger til sin fader eller moder: Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal ( i stedet for at hjælpe dig) være tempelgave!”

(så behøver han slet ikke at ære sin far og sin mor) – således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld (v.5 og 6).”

*

Det er netop fordi forældrestanden har fået sådan en høj og vigtig stilling i Ny Testamente… at dette hører med til, at man bliver betroet en ansvarsfuld stilling i kirken.

I praksis er dette ikke altid tilfældet. Om dette siger Bibelen, at den, som ikke er tro i det små, kan heller ikke være det i større forhold (Luk.16:10).

”En, som ikke har omsorg for sine nærmeste og særlig for sin egen familie, har fornægtet troen og er værre end en vantro (1.Tim.5:8).”

Om en mand, som bliver betroet et tillidsjob i kirken, siger Bibelen: ”Han skal lede sit eget hus på en god måde, så hans børn viser lydighed og respekt. Dersom han ikke klarer at lede sit eget hus, hvordan kan han da have omsorg for Guds menighed (1.Tim.3:4-5).”

SOM OM DU GJORDE DET MOD GUD

Luther siger: ”Først og fremmest må man forstå, hvad det betyder ’at ære’, når det hedder: Du skal ære din far og din mor.”

”Buddet siger, at du skal frem for alt holde dine forældre højt og sætte stor pris på dem. Ja, de skal være for dig som den største skat, du har på jorden.”

”Derfor skal du altid omgås dem med velopdragne ord! Du skal ikke fare op med hidsighed eller trumfe noget igennem eller skælde ud. Lad dem få ret og vær tavs, når du synes, det går for vidt!

Endvidere skal du med dine gerninger vise dem ære – det vil sige med krop og gods at tjene dem, at hjælpe dem og forsørge dem, når de bliver gamle, syge, skrøbelige og fattige.

Og alt dette skal du ikke bare gøre – men du skal gøre det med ærbødighed og ydmyghed, som om du gjorde det mod Gud. (Den store katekismus).

Den lov, som gælder for kirkens tjenere, er først og fremmest Guds ord i evangeliet (jur divinum). Dersom de forvalter denne ret, er de vore sande foresatte og skal æres som sådanne.

Falske lærere og foresatte – borgmestre og overborgmestre – skal ikke æres! Det gælder indførelsen af bønneråb fra muslimske minareter som hån imod de kristnes ti bud…

BEMÆRKNINGER

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’LAD INGEN VILDLEDE JER’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 29.10.2021

Lignende Opslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *