AFSLØRINGEN AF DE SKJULTE HEMMELIGHEDER
Med hensyn til Åbenbaringsbogen, som jeg (en ulærd prædikant og en ’ikke-skolet’ forkynder) giver mig i kast med, har jeg kun at sige som apostlen Paulus: ”Kære Venner! I skal vide, at det jeg kan fortælle jer om Kristus, ikke stammer fra mennesker! Jeg har hverken hørt eller læst om det fra noget menneske! Det er Jesus selv, der har åbenbaret det for mig (Gal. 1:11-12).”
Det drejer sig altså om en ’afsløring’ af skjulte hemmeligheder. Den (åbenbaringen) stammer fra Kristus, der giver den videre til mennesker – men det oplyses tillige, at Jesus har modtaget denne hemmelighed fra den altvidende og almægtige Gud.
(Det står altså helt klart i teksten (i Åbenbaringsbogen første linje), at Jesus har fået disse hemmeligheder betroet af Gud (idet det nemlig hedder: ’som Gud gav ham’ (Åb. 1:1).
*
Den storslåede åbenbaring, som her er blevet overdraget til Jesus Kristus (som er en del af guddommen, der består af tre: 1) Gud Fader, 2) Jesus (Guds Søn) og 3) Helligånden) er stadig aktuel!
Det mægtige formål med denne åbenbarelse (der altså i begyndelsen var bevaret i selve tre-enigheden) er, at den skal gives videre til Guds tjenere. Det vil sige, at dette er det første skridt (i en række visionære oplevelser) der viser, hvad der skal ske i de sidste dage.
Opgaven er af en størrelsesorden, at den kun kan lægges i hænderne på ’Guds tjeneren’ (altså de mænd og kvinder, som har stillet sig til rådighed for Gud, og som (i alle generationer) er ’sat til side’ med denne opgave for øje). Dette ord (om ’fuldbyrdelsen’ af denne enestående opgave) tages allerede fra den første begyndelse (i det første vers af Åbenbaringsbogen) i funktion, idet Johannes (Jesu discipel) er den første af disse tjenere, som er udset til denne opgave.
*
Det følgende ord, som er brugt i Åbenbaringsbogens første vers, har været udsat for mange ændringer gennem tiderne. Gud har givet denne åbenbaring til sin søn Jesus for at denne skal vise ’sine tjenere’ hvad der skal ske ’i en hast’ (nogle oversættelser siger: ”Hvad der skal ske i de sidste dage’; andre bruger ordene: ”Hvad der skal ske snart.” De fleste har fået forståelsen, at det, som Åbenbaringsbogen handler om, skal ske: ’i den nærmeste fremtid’.
Man hæfter sig især til formuleringen i det afsluttende kapitel af Åbenbaringsbogen: ”Han (Gud) siger til mig: ”Du skal ikke gemme denne boges profetiske ord under segl, thi tiden er nær!” Overbevisningen om bogens aktualitet lyser ud af bibelordet: ’skal’, som bruges her i sætningen: ’Hvad der ’skal ske’ i hast!
*
Det græske udtryk, som anvendes i åbenbaringsbogen vers 1, bringer tankerne her på, hvad der siges om ’Guds hemmeligheder’ til profeterne. I Esajas 56:1 hedder det bl.a.: ”Så siger Herren: Tag vare på ret og øv retfærd! Ti min ’frelses komme’ er nær, min ret skal snart åbenbares.”
Det vil med andre ord (og i et særligt sprog, som bruges overfor hedninger, sige): ”Opfør jer ordentligt, og følg loven,” siger Herren. ”Min hjælp vil snart vise sig for jer, der gør, som jeg siger.”
Esajas fortsætter: ”Fremmede vil ikke blive udstødt, og de barnløse vil få børn, hvis de sætter deres tro til Mig. For Gud siger: ”Jeg vil behandle alle godt, hvis de holder fast ved min pagt. De skal få et mindesmærke på muren i mit tempel, og det er bedre end sønner og døtre.
… for sådan får man et navn, der aldrig ’bliver visket ud’ (Es. 56:3-5).
DET SAMME VIL SKE I VOR TID
”Han sendte sin engel.” Det var et overordentlig vigtigt budskab, som skulle afleveres til apostlen – og det var så ukendt, at intet menneske (på tidspunkt af historien) kunne bruges som sendebud; kun ’et himmelsk væsen kunne rumme’ og aflevere det.’
I en række syner og billeder (understøttet med Skriftens henvisninger) skulle en mægtig del af åbenbarelsen overdrages til den landflygtige apostel – og kun en himmelsk udsending kunne betros denne særlige opgave.
(Vi er altså allerede ved indledningen til åbenbaringsbogen midt i det ’regelsæt, som gælder al apokalyptisk litteratur, hvor en sådan ’angelus interpres’ (en tolkende engel) træder ind på scenen). Det samme vil ske i vor tid! Alle himmelske kræfter vil blive brugt for at bringe budskabet (om de sidste tider) vider til Guds tjenere på jorden.
*
En lignende situation findes beskrevet i Daniels Bog, hvor englen Gabriel pludselig får besked om at løse en speciel opgave! Det er profeten, Daniel, der fortæller, at han en dag stod (ved Ulajfloden) – rådvild med hensyn til en bestemt opgave, som skulle løses. Han fortæller selv om begivenheden, der beskrives detaljeret (i Daniels Bog 8:15):
”Medens jeg, Daniel, nu så synet (og søgte at forstå det), stod der for mig én (som en mand at se til) og jeg hørte en menneskelig røst råbe over Ulajfloden: ”Gabriel, udlæg synet for ham!”
I Daniels Bog 9:21 fortsættes der med beretningen, og Daniel fortæller ”Medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel (som jeg tidligere havde set i synet) ved aftenofferets tid, og han talte således til mig: ” Daniel! Jeg er nu kommet for at give dig indsigt!”
GUDS TIDSREGNING ER HELT ANDERLEDES
Jesus har fået selve indholdet af det, som han skriver om de sidste tider af Gud, og det understreger med et samme, at Gud giver ham det ’for at vise sine tjenere, hvad der snart bør ske!” Egentlig står der skrevet at dette indhold ’skal ske i hast’ – og det betyder, at Herren ikke vil tøve (ej heller ’forhale (??) forjættelsen’) men, når tiden er inde til, at de sidste ting skal gå over jorden, så vil begivenhederne tage fart, og Guds folk vil åndeløst følge tildragelserne, som da vil udvikle sig.
Det er i den forbindelse, at de troende bør regne med, at Guds tidsregning er helt anderledes end vor. ”I må ikke glemme,” siger apostlen Peter, ”at én dag på jorden, er som tusind år for Gud, og at tusind’ år er som én dag!”
Han har på ingen måde opgivet, at indfri sine løfter (som nogle tror). Han er tålmodig og giver sig god tid, fordi Han ønsker, at alle skal ændre deres liv og slippe for straf!” (2. Pet. 3:8-9).
*
”Alligevel vil Herrens dag komme lige så uventet som en tyv om natten!” Himlen vil gå under med tordnende brag, stjernerne vil brænde op for øjnene af fordens befolkning, og alt, hvad der foregår på denne dømte klode, vil forsvinde. Nøjagtig sådan vil det hele gå sin opløsning i møde – men indtil det øjeblik skal I blot leve jeres gudfrygtige liv og gøre, hvad I kan, for at den dag, I venter på, kommer så hurtigt som muligt.”
”Den dag,” slutter apostlen Peter, ”hvor Gud sætter himmel og jord i brand, og stjernerne simpelthen smelter i de glødende flammer – da kan vi se frem til ’en ny himmel og en ny jord’ (hvor der hersker retfærdighed over alt – nøjagtig som Gud har lovet).”
EN OPMUNTRENDE INDSIGT
Alt, hvad Johannes får åbenbaret, giver han videre til menigheden, idet han er klar over, at han skal tjene Gudsforsamlingen, med de oplysninger, som han får betroet. (Det samme gør sig gældende i vor tid, hvor der findes mænd, som (i denne time) får betroet nogle af Guds hemmeligheder, og hvor ’disse mænd’ (på stedet) er klar over, at det er dybe og kostbare ting, som de er sat til at give videre, – ja, hvor de i alle ting er (til døden) afhængige af den hjælp, som Helligånden kan give dem.
I sidste instans stammer disse åbenbaringer fra Gud, for Johannes skriver øjeblikkeligt: ”Jeg vidner her om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd – alt det, som jeg selv har set!” (Åb. 1:2)…
Dette bør vi nærmere undersøge, for det vil give os en ’opmuntrende indsigt’ i, hvordan Helligånden arbejder (og samtidig en forståelse af, hvorledes Gud leder sin menighed i dag!)
Ja, det er netop her, at vi bør tage vore bibler frem, for at forvisne os om, t vi er på den rette vej – ja, at det er Herren selv, som her underviser os, så at vi ikke skal få det indtryk, at det er en tilfældighed, at vi er optaget af disse åbenbarelser netop i dag.
*
Af den grund stiller Gud en række nærgående spørgsmål til sine udsendinge (som ikke skal blive for hurtigt færdige med deres besvarelser) for meget afhænger af, at de forstår, hvad Herren har i sinde i denne sidste tid.
Ti spørgsmål fra Herren, som venter på svar fra dem, som han taler til:
- Følges to mennesker, hvis de ikke skal samme vej?
- Brøler en løve ikke i skoven, hvis den har fanget en bytte?
- Knurrer løveunger ikke i deres hule, hvis de har fanget noget?
- Falder en fugl til jorden, hvis den ikke bliver ramt af en pil?
- Klapper fælden i, hvis der ikke er gået bytte i den?
Således lyder de fem første spørgsmål til dem, som (i hjertets alvor) søger Ham – for at forstå, hvorledes de skal handle i denne afgørende tid! Derefter følger de sidste fem spørgsmål, som fordrer en alvorlig overvejelse, inden de bliver besvaret.
6. Når der sker en ulykke i byen, er det så ikke mig, der står bag?
7. Når der sker en ulykke i byen, er det så ikke mig, der står bag?
8. Jeg gør ikke noget, uden at jeg har fortalt om mine planer til mine profeter.
9. Når løven brøler, hvem bliver så ikke bange?
10. Når jeg taler ‘profetisk’, hvilken profet vil så tie?
EN KOSTBAR FORJÆTTELSE
Det står tilbage i denne tid, at Herren skal opfylde sit løfte til Israel, og at Guds ejendomsfolk, jøderne, skal Herren give sit ejendomsfolk ’en ny sang’. I denne sang vil verdens nationer høre om ’de vidunderlige ting, som Han har gjort for sit folk (da de til sidst stod ene om at klare sig mod det mægtige overtal af fjender, der vendte sig med et grueligt had imod dem (Salme 98:1).
Israel skal da synge: ”Sin frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne!” (v.2). Han kommer. Han kommer at dømme jorden; han dømmer (nemlig) jorden med retfærd, og folkeslag med ret!” (v.9)
Dette er et ord (og en kostbar forjættelse), som kommer de gudfrygtige blandt folkeslagene i hu (i en tid), hvor mange af jordens nationer rejser sig imod Israel.
”Om de nationer og folkeslag, som viser venlighed over for Israel, og hvis tjenere elsker mig… Jeg vil føre dem op på mit hellige bjerg, og de skal få lov at tilbede mig i mit tempel. Jeg vil endda modtage deres offergaver på mit alter, og mit tempel skal blive kendt som ’et bedehus for alle folk!” (Es.56:6-7)
*
SNART SKAL ULYKKEN RAMME JER!
Herren fortsætter med at tale om den straf, som han har tiltænkt Eli (hans hoved-profet) – og (ikke at glemme): hele hans familie! Og netop dette bør vi ’bide mærke i’, som tiden forløber ( og vi nærmer os tingenes afslutning!)
”Jeg viste mig klart og tydeligt for dine forældre i Egypten,” siger Herren, ”da de måtte henslæbe deres tilværelse som ’Faraos slaver!” (1. Samuel 2:27). ”Af alle Israels stammer valgte jeg Arons efterkommere til at være præster for mig. Det var jer, der fik til opgave at bære præstedragten og ofre på alteret (v.28).”
Og nu viser I ingen respekt for offergaverne (som er placeret i det hellige telt) – og det på trods af den lov, som jeg gav Moses! Jeg ser, at du nu åbenlyst foretrækker dine sønner frem for for mig siden du lader dem fylde sig med det bedste af alle de offergaver, som Israelitterne kommer med (v.29). Snart skal ulykken ramme jer. Så ingen i din slægt får lov at blive gammel (v.31).
*
” Men dig gør jeg blind og svag, og de andre i din slægt vil dø i deres bedste alder. Det, der sker med dine to sønner, skal du tage som et tegn, for de kommer begge til at dø på den samme dag. Men jeg vil udpege en enkelt præst, en, jeg stoler på, som skal gøre alt, hvad jeg ønsker! Hans slægt får lov til at leve; de skal arbejde for mig og for Israels konger! Men dem fra din slægt, der ikke er døde, vil komme og tigge om et stykke brød og sige: ”Vil du ikke nok give mig arbejde som præst, så jeg kan få lidt at spise…”
EN RØST FRA FORTIDEN TALER OM KORSETS LIDELSE
Det er i en tid som denne, at de kristne drages til de ’trøstens ord, som findes i Salme 22, der er en beretning om de lidelser, som Kristus gik igennem i de timer, hvor han var faldet i myndighedernes hænder. Mens han blev forhørt under piskeslag og forhånelser, steg denne bøn i hans hjerte, som ofte er nævnt i Skrifterne – ja, som siden er blevet sået af de Guds Børn ud over den hele verden, hvor de er blevet forfulgt for deres tros skyld:
”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Jeg råber på hjælp, men du er langt væk. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke; og om natten, men jeg kan ikke finde ro!” (Salme 22:1-3).
Selvom David (som her er ’salmisten’) levede hundreder af år før Jesus Messias, gik gennem de samme lidelser (og skriver profetisk derom) – så rykker denne salme ud på livet af os, og vi fatter (i et øjebliks overrumplende genkendelse), at det er Jesus selv, som fortæller om korsfæstelsens lidelser!
DERFOR OPHØJEDE GUD JESUS TIL HERLIGHED
”Da Jesus endnu var i guddomsskikkelse, havde han fuldkommen ret til at fastholde denne lighed! Men han gjorde ikke krav på sin ret; han gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenesteskikkelse på og blev et menneske.
Det var som menneske han derefter ydmygede sig – ja, som menneske han accepterede den værste død – nemlig, døden på et kors! Derfor ophøjede Gud ham og gav ham et navn og en stilling højt hævet over alle andre. Alle vil komme til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden – ja, alle skal komme til at erklære (til Gud-Faderens ære): Jesus Kristus er Herre!” (Filip. 2:6-11).
*
Dette er et blik ind i evigheden, som viser ’os mennesker’, hvad der skete forud for Kristi komme – og som (med almindelige menneskeord) fortæller os, hvad der egentligt skete i det himmelske forud for Jesu komme til jorden!
Vi ser da Jesus i guddomsskikkelse, og det er et syn, som aldrig kan glemmes!
Herligheden og magten, den ’enestående yndest’ (som Faderen har til sin søn) – og den strålende tilværelse (som han befandt sig i) den var der ingen, som kunne fatte, at han var beredt til at forlade. Han havde jo ’al ret’ til at forblive i sin herlighed – og vi bliver alle slået over Skriftens forklaring: Jesus krævede ikke sin ret, men hans beslutning var klar: Han var fuldt ud beredt til på stedet ’at give afkald’ på denne himmelske herlighed – ja, han var villig til at påtage sig ’en tjeneres skikkelse’ og at fremtræde ’som et menneske’. Han var parat til ’at ydmyge sig’ og til at sige ja til at dø den skændselsdød (som blev tilkendt de værste forbrydere): Nemlig, døde på et kors!
”Derfor,” fortæller evangelisten Filip, ”gav hans Fader ham navnet over alle navne’. Alle mennesker, som har levet på denne jord, vil en dag bøje knæ for ham! Alle engle, som er i himlen, vil hylde ham – ja, alle skabninger, som lever under jorden, vil bøje sig for ham og erklære, at ’Jesus Kristus er Herre!”
I DAG SKAL DU VÆRE MED MIG I PARADIS
Kong David skrev disse ord: ”Jeg er en orm, ikke en mand, hånet af mennesker, foragtet af folk. Alle, der ser mig, gør nar af mig. De vrænger mund og ryster på hovedet: Han har lagt sin sag i Guds hænder; lad så Gud redde ham – ja, lad Gud tage sig af ham, når Han nu elsker ham (Salme 22:7-9).”
Tusind år før det ’virkelig skete’, blev Jesus fornedret (og Kong David skrev om Ham): ”Han ydmygede sig selv og blev et menneske,” – ja, han blev fornedret i en skændselsfuld død og blev hængt på et kors, midt imellem to forbrydere, … hvoraf den ene (af disse to vanrøgtede mænd genkendte Jesus som sin Messias, og Herren sagde til ham: ”I dag skal du være med mig i Paradis (Luk. 23:42-43)!”
*
Om de ’grusomme timer’, hvor vi bliver ført (af Lukas, som beretter om ’den lange fredag’) på Golgata, hedder det i hans detaljerede beretning således: ”En af de forbrydere, der hang ved siden af Jesus, hånede ham også. ”Er du ikke Messias?” råbte han. ”så kan du jo redde både dig selv og os!”
Men den anden forbryder satte ham i rette og sagde: ”Er du ikke en gang bange for Gud nu, hvor du selv hænger på et kors? Vi to er dømt med rette og får bare, hvad vi har fortjent – men Han har ikke gjort noget, der gør ham skyldig, så at han skal ende sit liv som os!”
Så råbte han til Jesus: ”Tænk på mig, når du er i dit kongerige.” Jesus svarede ham: ”Jeg lover dig, at du allerede i dag skal være sammen med mig i Paradis!”
Ved midnatstid blev det bælgmørkt over hele landet, og solen forsvandt i tre timer. Så blev forhænget i templet revet midt over, og Jesus råbt højt: ””Far, jeg lægger min Ånd i dine hænder.” Da han havde sagt det, døde han (Luk. 29:42-43).”
Læs artiklen under Profetisk Journal: ’EN HIMMELSK UDSENDING’ (www.johnynoer.dk)
Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.11.07.2025