ALLE TINGS EVIGE FULDKOMMENHED

”I øvrigt,” fortsætter Thomas d’Aquin sin gennemgang af det store værk ’Somme contre les Gentils’. ”Den, som kender ’til bunds’ naturens kræfter’, er sig også bevidst, at der er forskellige naturkræfter, naturfænomener, som pludseligt opstår. Gud, som kender til en mangfoldighed af disse ’naturlige hændelser’, ved også (ganske bestemt), hvorledes de udvikler sig.

Eller sagt på en anden måde: ”Man kan ikke kortlægge” disse fænomener! De må forstås enkeltvis (og opfattes som de adskiller sig fra hinanden). Men Gud, som kender og forstår alle ting, ved også, hvorledes naturfænomenerne udfolder sig. Han begriber aldrig et naturfænomen (som noget ufuldkomment)!

… thi alt, hvad der er ufuldkomment, er langt fra hans evige indsigt, men trods dette, har <han ’et fuldkomment begreb’, om alle tings fuldkommenhed!

*

”Hertil kan tilføjes,” skriver Thomas d’Aquin, at ’Gud ved selv de mange måder, hvorpå Han kan gengive sit eget væsen! Det vil sige, at Han er sig bevidst, (og Han genkender ’filosoffernes udtryk’ (når de taler om, at en ting ’har noget guddommeligt over sig!

Hvis altså det skulle være tilfældet, at Gud står ’uforstående’ overfor den mangfoldighed, Han selv har skabt… da måtte vi sige (og må Gud forbyde dette), at Skaberen er ’helt gal på den’) … som det faktisk er tilfældet med de filosoffer, der beskæftiger sig med det metafysiske.

Vi derimod holder os til den sandhed, som vi er blevet belært om ved de kanoniske Skrifters autoritet… thi det står skrevet i 1. Mosebog, kapitel 1, vers 31: ”Og Gud så, at alt, hvad Han havde gjort, var godt.”

… eller i Hebræerbrevet 4:13, hvor der står skrevet: ”Ingen skabning er usynlig for Ham. Alt ligger blottet og udbredt for Hans øjne; og Ham skal vi stå til regnskab.”

*

Jesus sagde til dem: ”Gå ud i alverden og forkynd evangeliet for al skabningen (Markus 16:15) – Det vil kort og godt sige, at evangeliet ’sætter troens børn i bevægelse.” Ingen kan ’blive stående’ i den passive stilling, han eller hun befandt sig i, før de omvendte sig og blev Jesu disciple! Dette kald gælder alle, allevegne og til alle tider! Den ’stillestående, uberegnelige tro’ er ikke den tro, som Herren Jesus giver sine efterfølgere!

I samme øjeblik troen bliver en ’del af vort lig og levned’ er vi på vej’ til et eller andet sted, hvor vi kan meddele ’den forvandling’, der er sket med os! ”Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst – men den, som er vantro, skal blive fordømt (Markus 26:16).”

Så blev Herren efter at have talt med dem optaget til Himmelen og satte sig ved Guds højre hånd. Men de gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, der fulgte med (Markus 16:19-20).

VANTRO MENNESKER BLIVER FORDØMT

Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst – men den, som ikke tror (og derfor ikke bliver døbt) skal fordømmes!” (Markus 16:16) Det vil sige, at ’vantro mennesker’ bliver fordømt! Ja, det kan heraf forstås, at ’ikke-troende mennesker’ er på vej til evig fortabelse (… hvilket lægger et ansvar på ’de troende’, idet de (på alle måder og ved enhver given lejlighed) må formane deres medmennesker, og ikke spare sig selv for den ulejlighed ’at vidne om deres frelser!”

Thi den forunderlige tro på Jesus Kristus, i hvem den treenige Gud har åbenbaret sig (til alle menneskers frie og ufortjente frelse) er således i dag en ’historisk kendsgerning! I denne velsignede tro ligger ’samtidig’ en absolut og fast forsagelse af djævelen, idet alle Guds børn med én mund udtaler trosbekendelsens klare vidnesbyrd, der lyder sådan:

”Jeg forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans (nedrige) væsen!” At ’forsage djævelen’ vil nemlig sige, at jeg ’på alle måder (med al min kraft og hele min viljestyrke) står den onde imod og på det bestemteste ’frasiger mig enhver fristelse, som kommer fra ham’!

I stedet for at følge den onde (i ’hans tusinde fristelser’) har jeg sat mig for at tro på Gud Fader, Sønnen og Helligånden (idet jeg hver eneste dag ønsker at leve og ånde i samfund med den treenige Gud)! Jeg frasiger mig altså at leve i det ’ånds- og hjertesamfund’, som syndens og løgnens ophavsmand tilbyder mig … idet jeg undsiger mig alle djævelens modbydelige gerninger (- ja, hele hans onde, ugudelige og modbydelige væsen) ved ustandselig at vende mig til den levende Gud og hans elskede Søn, Jesus Kristus.

TANKEBILLEDERNES NØDVENDIGHED

I de to kapitler (50-52) giver Thomas d’Aquin sin ’åbenhjertige begrundelse’ for, hvordan man finder ’det guddommelige intellekt i en sag som denne!” – ”Det første man skal forstå,” siger han, ”er, at sagen (som vi behandler), ikke kan føres tilbage til ’en mængde sager’, der har deres oprindelse i Gud!

Man må altså finde ud af de grunde der gives for, at en mængde tanke-billeder’ kan finde plads i det guddommelige intellekt! Sagt på en anden måde: ”For at denne store mængde af ’tænkte sager’ ikke skal ophobe sig i det guddommelige intellekt, så må vi finde ud af, hvorledes de mangfoldiggøres!”

Denne mængde (af tankebygninger) kan nemlig ikke være sammensat’ som ’befordret af Gud’, eller (for at sige det anderledes): ”Disse ’tankebilleder’ kunne være identiske med ’Guds væren’, og de ville i så tilfælde være ’en del af Gud’ (hvilket vi imidlertid tidligere har tilbagevist.

KRYSTALKLAR ÅBENBARING

Denne 800 år ’gamle sag’ fører os frem til vor tid, hvor vi i Danmark (og de øvrige nordiske lande) lægger vægt på dette undervisnings-indhold, før vi døber mennesker, som er kommet til tro! Skriften siger jo: at ’de talte med dem om de ting, som hører GUDS RIGE til (Ap.G. 1:3)… og ’denne tale’ ikke blot ’indeholder Guds ord, men den er samtidig Guds krystalklare åbenbaringsord til mennesker, fordi den er blevet nedskrevet af ’hellige mænd’, der ikke blot taler af sig selv, men det er Guds tjenere, som er ’drevet af Helligånden’ (2. Pet. 1:21).

Når vi derfor åbner vore bibler og læser ord fra ’Den Hellige Skrift’ – da er det Gud selv, som taler, og Han gør det gennem de skrevne ord, som vi i fuld overensstemmelse med alle kristne tiders vidnesbyrd modtager som GUDS ORD. Kirken er derfor sat til at ’vogte på denne kostbare åbenbarelse’ – ja, den besidder selv dette Guds ord, som den af Herren har fået overdraget (som det absolut nødvendige middel til, at den kan opfylde sit kald i denne verden.)

’Den hellige Skrift’er derfor (og tillige) den absolut afgørende regel eller rettesnor, som al forkyndelse i menigheden, den skal prøves og bedømmes efter! Enhver prædiken (eller anden form for forkyndelse) som ’strider imod Den hellige Skrift, ’er falsk (og bør på stedet irettesættes af den stedlige biskop). Hvis den ikke fuldstændig overens med Bibelens lære, er den enten direkte vildledende (eller den er uden betydning for de kristne).

Derfor må kirken (til enhver tid) kunne afgøre, hvad der er inspireret som Helligåndens klare, utvetydig lære (- og hvad der drevet af ’vildfarende ånders vranglære og falske lære’).

*

Denne erkendelse og ’fuldkomne forståelse af Bibelen (som altså indeholder den allerførste overlevering af Den Hellige Skrift) kan ikke omstødes af nogen fjendtlig magt, der benægter Guds eksistens! (… al anden ’overlevering’ (og den eksisterer der i dag et utal af ) må først prøves (og derefter godkendes af ’den højeste autoritet) for at kirken kan bruge den, som den grundlæggende lære for den sande tro!)

Ved reformationen forelå en oversættelse af Bibelen, som førte til fuld anerkendelse (og praktisk gyldighed) i modsætning til de mange falske, løgnagtige lærdomme (menneskelige anordninger og ligefrem ukristelige traditioner) der med tiden havde indsneget sig i den romerske kirke (og derved fordunklet – ja, direkte forvansket den rene, apostolske lære).

Skønt Den Hellige Skrift i dag foreligger som et værk, der er udført af mange (meget forskellige) forfattere, og på trods af, at den er ’trinvis’ udfoldelse af de guddommelige tanker til menneskers fulde frelse’, så åbenbarer den sig (trods alt) tillige deri en vidunderlig profetisk inspiration.

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.13.03.2026