GUDS UROKKELIGE VILJE

”Man vil let kunne løse alle tidligere problemer, hvis man undersøger, hvorledes de ’tænkte ting’ eksisterer eller ’opfører sig’ i ’den tænkende person. Sådan begynder det 53. kapitel af bogen ’Somme contre les gentils, og det er med det samme åbenbart, at vi vil komme på arbejde for at finde ud af, hvad forfatteren, Thomas d’Aquin, har på hjerte.

”Lad os (så vidt det er muligt) forlade vort eget intellekt, for at nå frem til den viden, som skjuler sig i ’den guddommelige tanke!” fortsætter Thomas d’Aquin , idet han videre forklarer: ”Det må helt sikkert først overvejes, at en ’ydre ting’ (som opkommer i vore tanker), eksisterer endnu ikke i vort intellekt (sådan som forløbet er ifølge vor menneskelige natur), – men det er ’dets art’, som nu bør ’indtage pladsen’ i vort (menneskelige) intellekt, og dér forvandles til ’et intellekt, der (pludseligt) træder i virksomhed.

Eller sagt på en anden måde: Idet (den tænkte ting’) nu eksisterer ’i handling’) som de oprindelige ting – således tænker de nu på samme måde. Imidlertid ikke helt på samme måde (som selve handlingen, der fører ’det tænkte’ ud i livet)… men det, der opvarmes, ender med selv at blive varmt, medens det forbliver i den tænkende!” slutter Thomas d’Aquin.

Der er profeter, i den nytestamentlige menighed i dag! Det er ikke blot en gammeltestamentlig tjeneste, som er udgået (og ikke eksisterer i vore dages menighed), ordet fra Efeserbrevet det 4. kapitel gælder stadig – ja, det står overfor at skulle blive selve baggrunden for ’en ny vækkelse’ i menigheden (i disse for Guds hus så vanskelige tider!)

Det ord er nemlig stadigt højaktuelt (fordi det er evigt) som står skrevet i Efeserbrevet det fjerde kapitel, hvor det hedder: ”… og Han (Jesus) gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere, for at gøre de hellige fuldt beredte til den tjenestegerning, at opbygge Kristi Legeme ” (Ef. 4:11) Proferne er ikke (under Guds Ånds vældige virke) en flok viljeløse redskaber – men det er modne mænd, som er væltet ud over land og flok og Guds menighed.

Som Herrens tjenere (i en dunkel generation) udtaler de endog i vor tid med guddommelig myndighed, hvad der er Guds vilje i dag! De taler endnu om ’den kvindefødte frelser’, som er af Abrahams og Davids slægt, ved hvem alle jordens folkeslag skal velsignes!”

”Han er,” siger profeten Esajas, ’en herlighed for Israels Folk og (vel at mærke: ’Et lys, der skal oplyse hedningerne (Es. 49:6).” – ”Ja, Han er,” (fortsætter profeten Jeremias i kapitel 33:3) den Gud, som erklærer ’store ting’, idet Jeremias (mens han sidder fængslet i vagtforgården) råber Herrens ord (og siger): ”Kald på mig, så vil jeg svare dig, og kundgøre dig store og lønlige ting, du ikke kender!”

EN PLAN EFTER GUDS VILJE

Paulus erklærer f.eks. i Efeserbrevet det første kapitel, at han er ’udvalgt’ til at være apostel: ’ved Guds vilje’. Det vil sige, at han ’med det samme’ slår fast, at det ikke er noget, ’han selv har fundet på’, men at der ligger et højere kald og en mere suveræn beslutning bag hans udvælgelse! Dette er værd at lægge mærke til, thi ’de kaldelser’ (som Herren har i dag) bygger ikke på nogen menneskelig visdom (ej heller på nogen jordisk udmærkelse) – men de består udelukkende og helt på ’Guds urokkelige vilje!

For mit eget vedkommende har jeg den forvisning, at Gud har kaldet mig (fra mine unge dage) til at være ’evangelist’ – men deri ligger ikke menneskers opfattelse af denne tjeneste! Kun Gud kender dens omfattende, høje bestemmelse (som det er beskrevet i Efeserbrevet 4:11-12).

*

Skriften siger i den forbindelse: ”Før verdens grundvold blev lagt, det vil sige før verdens skabelse og før mennesket drog sit første åndedræt, da havde Gud allerede ’udvalgt os i Ham’ (Ef. 1:4) ’til at være ’hellige og uden dadel for Hans åsyn’! Det vil kort og godt sige, at Gud ’har altid kendt’ hele forløsningsværkets lange forløb! Han har hele tiden (gennem alle historiens omskiftelser) fastholdt for sine øjne: ’den hellige og udadelige menighed, som eksisterer i dag!

Der står nemlig skrevet (i disse indledningsord til Efeserbrevet), at Gud har (ustandseligt og vedholdende) denne menighed ’for sit åsyn (v.5) – og på denne enestående baggrund har Han ’i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus (v.5).

*

Ingen mennesker har haft nogen som helst indflydelse på denne guddommelige ’kaldelse’. Gud har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår… det vil sige, at vi har (som børn) ingen del i disse beslutninger! Det er ene og alene Gud, som i sin ’egenrådighed’ har truffet alle de afgørelser (der skal til) for at kunne føre den guddommelige plan ud i livet!

Efeserbrevet står denne (nødvendige) kendsgerning fast med ordene: ”Ifølge sin egen viljesbeslutning” (v.5). Så er det sagt! Og ingen kan modsige dette! Det er Gud (og Gud alene), der står bag dette enestående initiativ. Derfor er det (fra begyndelsen) bestemt til at lykkes! Det kan undervejs se ud til at være et mislykket foretagende – men det ender med, at ’Guds nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede ’bliver en evig virkelighed!

EVANGELIET FULDSTÆNDIG FORKLARET

Herefter følger en beskrivelse af det oprindelige og færdiggjorte forløsningsværk, som er det kristne budskab i en nøddeskal:

”I Ham har vi forløsning ved Hans blod, syndernes forladelse så rig som Guds nåde er! – Intet sted (i Bibelen) står evangeliet så kort og fyldestgørende forklaret som i dette 7. vers i Efeserbrevets første kapitel! Hvor i den hellige skrift kan vi finde evangeliet så fuldstændig forklaret som i disse to linjer i Ny Testamente?

”I Ham,” står det her skrevet, ”er den evige skat skjult, som kan få hele menneskeheden til at løfte hovedet og bryde ud i en endeløs jubel!” – Tænk, at der kun skal ’et par linjer’ til (taget fra Det Ny Testamente) for at gøre ende på Satans angreb og som de skyldens ufattelige vægt! I Ham har vi forløsning ved Hans blod,” siger Skriften (underbygget med en sådan autoritet, at ingen tør løfte hovedet og komme med en modsigelse!)

*

”Syndernes forladelse,” (fortsætter dette afsnit af Efeserbrevets første kapitel)… og der findes i dette skriftvers ’ingen tøven’ (eller tilbageholdenhed) men ordene er efterfulgt af en kildeangivelse, som er en ’troens triumf’: ”Så rig som Guds nåde er!”

Hvor rig er Guds nåde? Hvad er svaret på det spørgsmål? De, som har oplevet ’Gudsnåde’, er straks klar med svaret. ”Guds nåde er grænseløs,” lyder det. Indtil i dag har intet menneske kunnet svare på dette spørgsmål (thi når de ser på det offer, Han bragte på Golgata, er svaret kun ét: Guds nåde er grænseløs!

”Den nåde gav Han os i oversvømmende fylde,” råber den synder, som har mødt ’Guds Nåde’ (og tilføjer): ”Den gav Han i overstrømmende fylde) tillige med al visdom og forstand), da Han kundgjorde os sin viljes hemmelighed…

*

Apostlen Paulus slutter denne indledning til Efeserbrevet med at forklare (eller åbenbare) én af Guds ’store hemmeligheder: ”Han kundgjorde os sin viljes hemmelighed (ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv),” siger han og tilføjer: ”… om den frelsesplan: I tidernes fylde at sammenfatte alt (både det himmelske og det jordiske) i Kristus!”

Og her hører vor viden op! Dog kun for at starte med at begribe, hvad apostlen Paulus yderligere har at forklare, – men det hører til den yderligere gennemgang af Efeserbrevet, som vi vil give rum for, når tiden dertil kommer …

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.20.03.2026