DER ER TO SLAGS LYS PÅ JORDEN
Den tid er uigenkaldeligt forbi, hvor mennesker, som bygger deres tilværelse på den naturvidenskabelige forståelse af verdens tilblivelse, tillader sig at spotte Bibelens syn på denne sag!
Der er i dag ingen ’alvorligt søgende mennesker’, som tør overse ’den mosaiske beretning’ (om verdens skabelse og menneskets oprindelse) ja, mener, at ’Bibelens fortælling’ er den rene overtro (eller barnlige opfattelse), som man ’hurtigt kan se bort fra!
De mest fremragende videnskabsmænd må i dag bøje hovedet og stiltiende lytte til Moses’ forklaring – ja, beundrende spørge, hvorfra ’denne mand henter sin storslåede viden’ (om verdens skabelse og menneskets utrolige viden), som det står skrevet på Bibelens første sider! Moses har nemlig efterladt sig sådanne spor i læren ’om altings begyndelse (og verdens tilblivelse), at videnskaben i dag er slået med forundring – thi Moses’ forklaring stadfæstes stadig af nutidens videnskabelige resultater!
*
Således beretter Moses, at ’lyset blev skabt’ på den allerførste dag! Der står nemlig skrevet på Bibelens allerførste dag, at ’da alt var rungende tomt og buldrende mørkt, så lod Gud sit åndedræt blæse over dybet og sagde: ”Der blive lys’… (og straks kom der lys!)!”
”Gud syntes godt om lysest,” fortæller Bibelens beretning om verdens skabelse, ”og Gud skilte lyset fra mørket og kaldte lyset for dag og mørket for nat. Men først på den fjerde dag skabte Gud solen (fra hvilken alt lys udgår over hele jorden, og fra hvilken det lys skinner, som mennesket anerkender, som er den kilde (eller: lyskilde) ’, mennesket lever og eksisterer ved!
DET ER KLART AT GUD TÆNKER
Hvad der videre er en gældende regel er dette,” fortsætter Thomas d’Aquin sin bevisførelse, idet han siger ’uden at ’de bevægende kræfter’ er medvirkende dertil, kan man iagttage ved at det, som almindelig sættes ’sættes i gang’ af intellektet, er nu den direkte årsag til det, som bevæger sig ’uden intellektets medvirken’.
Eller sagt på en anden måde: ”Alt, hvad der bevæger sig i denne verden, viser tilbage til den første drivkraft, som er og bliver Gud! … og eftersom Gud virker (med sin kraft) i en verden, der drives af mangfoldige drivkræfter (som holdes i gang af det menneskelige intellekt) – så er det umuligt, at også denne første bevægende kraft bevæges uden ’at være sat i gang’ af et tænkende væsen, hvilket gør det lysende klart at Gud tænker!
*
”Denne tanke kan videreføres af en lignende overvejelse,” fortsætter Thomas d’Aquin sin bevisførelse af ’det store, ukendte emne’, som går under overskriften: ”Gud tænker!” En ting kan være ’et tænkt problem’ (eller ’en overvejelse’) af den simple grund, at ’tanken er utænkelig, idet den ikke har jordforbindelse!
Tegnet på dette er at tankerne udfolder sig uden at have nogen forbindelse med de virkelige forhold. Dette er grunden til, at tankerne ’kan løbe løbsk’ (og blive til ’tankebygninger’, der ikke er bygget på realiteternes faste grundvold! ”Man bør her huske på,” fortsætter Thomas d’Aquin, ”at det, som er et tanke-eksperiment, kan udvikle sig til at blive en ’tanke-virkelighed.
(Heraf kommer det, at det, som i begyndelsen var ’et luftkastel’ (der ikke synes at have jordforbindelse) udvikler sig (fra at være ’en drøm’) til at blive en storslået virkelighed, iværksat af Gud, der kan forvandle drøm til et virkeligt liv!” ”Gud er nemlig ’absolut uafhængig’ af den magtfulde og rå virkelighed – og han ’tænker sine tanker’.
´
*
Hertil kommer, at Bibelen omtaler et ’andet lys’ end solens. Om dette ’særlige lys’ fortælles, at da ’Herrens klarhed’ omskinnedehyrderne på Betlehems marker julenat, så tales der om et lys, der er som ’en Herrens herlighed, der strålede om dem (Luk. 2:9).
… eller da apostlen Paulus var på vej til Damaskus, da fortælles det, at ’pludselig blev han omstrålet af et lys fra himlen, som langt overgik solens glans. Apostlen fortæller selv om denne begivenhed, og han siger: ”Da jeg var undervejs og nærmede mig Damaskus, skete det ved midnatstid, at et stærkt lys fra himlen omstrålede mig.”
Det fremgår med al tydelighed (af apostelens egen forklaring), at det ikke var ’middagssolens lys, som havde til følge, at han ’faldt til jorden’, og dér hørte en røst, som talte til ham!” (Ap.G. 22:6-7)
VI FALDT ALLE TIL JORDEN
Fortællingen om ’det mærkelige lys’ bliver gentaget, da Paulus senere fortæller om denne begivenhed i sin forsvarstale til Kong Agrippa. ”Jeg så undervejs midt på dagen, oh Konge, – et lys fra himlen klarere end solens glans omstrålede mig og mine rejsefæller. Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst, som sagde til mig på hebraisk: ”Saul! Saul! Hvorfor forfølger du mig? Det bliver strengt for dig at stampe mod brodden.” – Jeg spurgte: Hvem er du, Herre?” – Og Herren svarede: ”Jeg er Jesus, som du forfølger” (Ap.G. 26:12-15.
Ja, forklaringen bliver helt tydelig, da det i Åbenbaringsbogen står skrevet, at når solen ikke længere lyser, skal de vandre i ’Guds herligheds lys’.
Der står skrevet”… og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne for den; thi Guds herlighed har oplyst den, og lammet er dens lys. Og folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger bringe deres herligheder til den, og dens porte skal ikke lukkes dagen lang (Åb. 21:24).”
*
Moses beretter, at ’Jorden var øde og tom, og det var mørkt over afgrundene (1. Mose 1:2). De seks dage, hvori skabelsens udfoldelse foregår, opfatter derfor (fejlagtigt) af mange som ’tidsperioder’ (hvoraf hver enkelt forestås at indeholde ’en mangfoldighed af år’. Således beretter Moses, at lyset er skabt på ’den første dag’ (men han forklarer videre, at det var først på ’den fjerde dag at Gud skabte solen (hvorfra lyset efter vor erfaring, spredtes over hele jorden).
Men hertil er at bemærke, at Bibelen omtaler et ganske andet lys end det lys, der kommer fra solen! Man har i den forbindelse ’taget forargeligt anstød af, at Moses beretter’ (at der før Solens fremkomst fandtes planter (som jo får deres lys og liv fra Solen) på jorden!
Profeten Esajas siger: ”Så siger Herren, himlens skaber. Han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæstede den – ikke skabte den øde – men dannede den til at bebos: Herren er jeg, eller ingen!” (Es. 45:18)
I en moderne ’parafrase’ (af den danske oversættelse af Bibelen) siger Skriften således: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. ”Jorden var først en formløs masse, og hele verdensrummet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande.
– og der findes tider, hvor man i den kristne kirke hældede til en mere grammatisk funderet oversættelse af Bibelen, hvor det hedder: ”Men jorden var blevet øde og tom, og det var blevet mørkt over afgrunden – dog svævede Guds Ånd oven over vandene.”
ENGLENE FRYGTELIGE FALD
Ifølge denne oversættelse skulle jorden ikke have været ’øde og tom’, men en lys og venlig bolig for englene. Da Skriften altså ikke er indstillet på at skulle meddele os, hvordan ’det gik med englene’ (men den vil fortælle os om ’menneskets historie’) – ja, så beretter den os blot, at jorden var blevet øde og tom og mørk.
Dette samstemmer med det ’frygtelige fald’, som skete i englenes verden (idet Bibelen fortæller, at nogle af dem holdt med djævelen’ (en mægtig fyrste blandt engleskaren), der gjorde oprør mod Herren. Skriften fortæller i den forbindelse, at ’Gud ikke sparede de engle, som syndede, men nedstyrtede dem til helvede og gav dem hen til ’mørkets lænker’ og holdt dem fangne indtil dommen.
(Skriften fortæller, at ’Gud ikke skånede de engle, der synede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen’). Vi kan (eventuelt) slutte med at ’betragte’ den straf, der overgik de onde engle: ”Jorden blev øde og tom (thi et land deltager i den forbandelse, som går over dets folk)!
Dog var selve jorden ikke dømt til ’total undergang’. Guds Ånd svævede til stadighed over den. ”Han bestemte (ifølge sin egen nådesbeslutning), at den skulle være en bolig for menneskene!
Dermed begynder historien om ’Skabelsen’ af den nuværende jord, og det førte til følgende udvikling…
Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.06.03.2026