TORNEBUSKEN

”Moses vogtede engang får for sin svigerfar, Jetro, og han førte fårene langt ind i ørkenen, og en dag nåede han helt ud til Horebbjerget. Dér viste Guds engel sig for ham i en brændende tornebusk. Moses lagde først mærke til, at busken blev ved med at brænde, uden at den blev ædt af ilden, og han blev nysgerrig og ville undersøge det nærmere.

Men da Gud så, at han nærmede sig, råbte han til ham inde fra busken: ”Moses!”

Ja, det er mig,” svarede Moses. ”Du må ikke komme nærmere. Tag dine sandaler af, for den jord, du står på, er hellig! Jeg er dine fædres Gud, Abrahams, Isaaks og Jakobs Gud!” Moses tog da hænderne op foran ansigtet, for han var bange for at se Gud (2. Mose 3:1-6).

*

”Dette har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer!” siger Jesus til sine disciple (umiddelbart før, han skal forlade dem) – og det kan ’høres på hans seneste tale’, at det ligger ham meget på sinde… at de efterladte disciple er ’godt udrustede’. Han ved nemlig, hvad der venter dem, og han vil gerne bevæbne dem til den kommende forfølgelsestid. Derfor siger han:

”Jeg vil i mit navn sende til jer talsmanden, Helligånden (som Faderen har givet mig) – og Han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer!” – og dette er den situation, som Jesu efterfølgere befinder sig i i dag, hvor fjenderne samler sig for at angribe og om muligt udslette Jesus-folket (eller ’Kristi Kirke).

Han havde nemlig tillige givet disciplene denne klare og nødvendige befaling, at det første, der skulle ske, var, at de ’modtog sandhedens Ånd’. ”Når Talsmanden kommer, sagde Jesus, ”som jeg skal sende jer fra Faderen, sandhedens Ånd (som udgår fra Faderen), så skal Han vidne om mig… – men også I skal være vidner, (thi I har været med mig fra begyndelsen!” (Johs. 15:26).

Når I først er iført ’kraften fra det høje’, (Helligåndens kraft) så skal og kan I ’være mine vidner’ (siger Jesus) i hele Judæa og Samaria og indtil verdens ende (Ap.G. 1:8). (Disse ’udgangspunkter’ er nu atter på den politiske dagsorden).

DEN INTELLEKTUELLE HANDLING ER SELVE GUDS VÆSEN

”Det, som vi hidtil har bevist, er, at ’det guddommelige intellekt’ ikke tænker (ved en slags intelligens), der er ’fremmed’ for dets væsen,” forklarer Thomas d’Aquin videre og fortsætter: ”I virkeligheden’ er det sådan, at det (som kan forstås) ’er og forbliver’ selve princippet for den intellektuelle handling er et udtryk for ’selve Guds væsen’.

Der er (i så tilfælde) ’noget andet’ på spil (end det guddommelige ) hvis ’Guds væsen tænker anderledes’, end hvad der kan forventes af ’dets væren’! Men alt dette går imod, hvad (indtil nu) kan forstås med hensyn til: ’Guds handlinger’

*

”Herudover er at sige, at det er ved den sunde fornuft, at intellektet udfolder sig og bliver til et forstandens holdepunkt – nøjagtigt som ’det følelsesmæssige’ udvikler sig til en følelsesladet eksplosion!” slutter Thomas d’Aquin dette afsnit, idet han understreger, at …

Hvis det guddommelige intellekt nu tænker ’en forståelig tanke – så kommer den til at stå i et ’kraftfuldt forhold’ til omgivelserne – men det er slet ikke vort ærinde. Dermed må vi sige, at ’Gudstanken er fuldkomne i sig selv,” slutter Thomas d’Aquin.

”Hertil kommer,” fortsætter Thomas d’Aquin i det følgende, som bærer overskriften: ’Gud tænker udelukkende med sin væren’. ”Det forståelige’ (som eksisterer i intellektet ved at være tilknyttet et eller andet tilfældigt emne, er netop af den grund regnet med ’blandt tilfældighederne’. – Men i Gud forefindes ingen tilfældigheder! (hvilket vi allerede har bevist).

Der kan altså heller ikke (i Hans guddommelige intellekt) være tilføjet noget, der ikke ejer og er tilknyttet hans ophøjede væsen!” slutter Thomas d’Aquin.

Det gamle Testamentes skrifter indeholder de sikreste og mest tilforladelige vidnesbyrd om, at de er opstået ved Guds Åbenbaring. Herudover er disse skrifter i dens helhed (og næsten i alle enkeltheder) anerkendte i Ny Testamente. Jesus Kristus viser ved adskillige lejligheder, hvorledes Han lever i Den Hellige Skrift.

Han anvender den under ’fristelsen’ (eftersom Ny Testamente endnu ikke var fremkommet) og henviser sine venner og sine modstandere til ’hvad der står skrevet’ (hvilket kun kan være ’det gamle Testamente). Han siger til sine efterfølgere: ”Har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, når Han siger: ”Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud (Matt. 22:32).

”Jeres hjerte forfærdes ikke,”fortsætter Jesus i dag til sin menighed, ”thi jeg vil fortælle jer, at I skal være med mig i trængslen, og meget vil se håbløst ud – men til sidst vil jeg komme for at tage jer til mig!”

”Jeg har netop jer, som lever i denne sidste tid, i mine tanker – og jeg vil forberede jer på ’de svære tider’, som ligger foran jer; … for det bliver ’forfølgelsestider, som går forud for mit komme – ja, det bliver så vanskelige tider (for den sidste generations kristne), at de behøver en særlig advarsel og en speciel nåde, for at holde ud i troen på mig.

Derfor siger jeg særlig henvendt til jer: ”Tro på Gud – og tro på mig (som har vandret den samme lidelsesvej, som venter nu jer!”

*

Apostlene benytter den gamle pagts skrifter, som vi bruger den ny pagts vidnesbyrd, idet de regner begge dele, som ’inspireret af Gud’. Ja, de vidner om dem, at de er ’indgivet af Gud og nyttigt til at drage lære af – ’til overbevisning, irettesættelse og opdragen til retfærdighed’ – ja, at disse skrifter kan gøre os ’vise til at blive frelste ved troen på Jesus Kristus (2. Tim. 3:15-17).

At tro på Guds åbenbaring i den gamle pagt (og at leve med Guds ord i sit hjerte) er velsignelsen for en israelit– men det er også den vigtige forberedelse til at modtage Frelseren og til at tilegne sig evangeliets forkyndelse om frelsen i Jesus Kristus (Ap.G. 17:11).

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.01.05.2026