TREENIGHEDEN SOM GUDS VÆSEN

Guds ’treenighed’ er det mest ’hemmelighedsfulde træk’ ved den guddommelige karakter! Den er ’en del’ af de kristne trosbekendelse, (og er i sin ’ufattelighed’ genstand for de dybeste betragtninger af Guds væsen).

’Treenigheden’ falder (i sin bekendelse) i tre hovedafdelinger, idet kristne (over hele verden) bekender deres tro på: ’Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd’. Dette gør de ’med stor glæde’, idet Gud har åbenbaret sig for dem (i den hemmelighedsfulde skikkelse) af at være: Den Treenige Gud, (således at forstå), at hans guddomsvæsen udfolder sig i en trefoldig personlighed (som Fader, Søn og Helligånd).

Den kristne tro er den reneste ’monotheisme’, idet den (i modsætning til ’polytheismen’ (flerguderiet) på det bestemteste forkyndes, at der i dette univers kun findes ’én sand Gud’!Den kristne tro forkynder imidlertid tillige, at denne ene sand Gud samtidig er ’den treenige Gud’ Vi bekender altså vor tro på ’treenigheden’, men mener absolut ikke, at vi dermed bekender os til tre forskellige kræfter eller tre egenskaber og slet ikke tre forskellige ’virksomheder’ i det guddommelige væsen!

Men vi fastholder, at det er tre forskellige personer, der udgør den uadskillelige enhed i det samme guddommelige væsen! Hver person i treenigheden udtrykker altså det hele guddommelige væsen – men på forskellig måde!

Denne sandhed har fundet vej til den symbolske bog, der kaldes Den Augsburgske Confession. Her lyder det (fra begyndelsen) sådan: ”Vi bekender, at der eksisterer et guddommeligt væsen, som både kaldes – og samtidig er Gud!” Altså: En evig, ulegemlig, udelelig og uendelig magt, visdom og godhed.

… og at der dog er tre personer af samme væsen og magt og evighed: Fader, Søn og Helligånd!

*

Denne bekendelse fortsætter med følgende: ” Vi bruger navnet ’person’ til at betegne ikke en del eller en egenskab hos noget andet, men det, som består ved sig selv.”

DEN EVIGE URGRUND

På grund heraf siger vi (i overensstemmelse med Den Hellige Skrifts og den hellige almindelige kirkes lære): ”Faderen er ikke skabt og ikke født, men er selv den evige urgrund til alt; Sønnen er ikke skabt, men født af Faderen fra evighed af; Ånden udgår fra Faderen og Sønnen, og er det evige samfundsånd imellem dem.”

Om dette kan udvikles følgende tanker, som er kirkens og skriftens klare udtryk for en nærmere forståelse af disse sandheder. 1) I Faderen erkender og tilbeder vi som alle de usynlige og synlige tings evige ophav! Ny Testamente erklærer følgende: ”Jeg kan slet intet gøre af mig selv,” siger Jesus. ”Jeg gør kun det, jeg ser min far gøre. Det han gør, gør jeg også. Min far elsker mig og viser mig alt, hvad han selv gør. Han vil vise mig endnu større ting, og I vil undre jer!”

For ligesom min far vækker de døde (og giver dem livet igen), sådan giver jeg også livet tilbage til dem, jeg vil! Min far dømmer ikke nogen. Han har overladt dommen til mig. Den, som ikke ærer heller ikke min far, som har sendt mig. Sandelig, sandelig siger jeg jer. Den, der hører, hvad jeg siger (og tror på ham, der har sendt mig) han har evigt liv.

Ja, han vil ikke blive dømt, for han er allerede gået fra døden over til livet (Johs. 5:19-24). Han er hverken skabt eller født. ”Han er Faderen, som bor i et lys, som ingen kan komme til (1. Tim. 6:16).”

GUDS SØNS SELVÅBENBARELSE

I Sønnen erkender vi – ja, tilbeder vi Guds evige selvåbenbarelse! Vi bekender Ordet, som fra begyndelsen er hos Gud – ja, er Gud selv (Johs. 1:1), så at alt det, som der er i Faderen, også er i Sønnen! Han, som er ’en afglans af Guds herlighed’, ja hans væsens udtrykte billede (Hebr. 1:32). Derfor er dette ords dybeste betydning, at Jesus er: ’Guds enbårne Søn’. Han kaldes ’ordet’, fordi han er og forbliver at være ’Guds evige selvbevidsthed og selvåbenbaring’.

(’thi, ligesom mennesket bliver sig bevidst i ’ordet’ – det indre ord – ”forklarer sognepræst H.C. Blædel ved Garnisons Menighed … og åbenbarer sit usynlige, sit åndelige væsen i ordet (det ydre ord, som er ’talen’)… således er Sønnen (’det evige ord’) den person, i hvem Gud evigt anskuer og betragter sig selv som i et spejl … og i ham, han fra evighed af åbenbarer sig og viser sin herlighed! Han er derfor den ’førstefødte af al skabningen’, som der står skrevet i Ny Testamente:

”Thi i hans skabtes alt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myriader: Alt er skabt ved ham og til ham; han er før alt, og alt består i ham!” (Kolos. 1:16)

TEOLOGIENS VIGTIGHED

Teologi er vigtigt, fordi ’den korrekte doktrinære tro er af stor betydning i forholdet mellem den troende og Gud. Et af troens mange holdepunkter er for eks. ’betydningen af Guds karakter og hele hans eksistens. Forfatteren til Hebræerbrevet beskæftiger sig nemlig med at beskrive, hvorledes de to bibelske personligheder, Abel og Enok behagede Gud:

”I tro bragte Abel Gud et bedre offer en Kain, og ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig (idet Gud selv kendtes ved hans offergave!) Ja, ved den taler han endnu efter sin død!” hedder det i Hebræerbrevet 11:4). Og om Enoch står der skrevet (i det samme afsnit af Ny Testamente): ”I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og man fandt ham ikke mere, fordi Gud havde taget ham bort. Thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag; – men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til, og lønner dem, der søger ham (Hebr. 5:7).”

PRÆDIKENS HEMMELIGHED

Til sidst må vi nævne ’Guds Hellighed’, (som indtegn den tredje kraftkilde, der opretholder Guds herredømme på jorden). Alt, hvad vi ved om Gud, er kommet til os ved Helligånden – (og uden Åndens virke kan intet åbenbares fra Gud!) – ”Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder (1. Kor. 2:10).” … ”Thi,” siger Skriften, ”hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham?

Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd! – og vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; – og derom taler vi (ikke med ord, lærte af menneskelig visdom) men med ord lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker (1. Kor. 2:11-116).”

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.10.04.2026