TIDENS STORE LØGN

I det første skriftsted, som forelægger os, for at vi skal tro på den ’falske lære’, at Jesus vil ’fjerne os fra jordens overflade’, før den alvorlige, forudsagte trængselstid begynder – og ’de seks vers (som indleder Johannesevangeliet 14. kapitel med følgende sætning): ”jeres hjerte forfærdes ikke!” Dermed siges med en fordrejet tale, ”at I ikke behøver at være bange, for I (som er troende) vil selv (af det efterfølgende kunne høre), at jeg, Herren (ved en bortrykkelse) vil ’fjerne jer fra jordens overflade’, før den frygtelige trængselstid begynder!

(”I skal (nemlig) ikke skal opleve ’den store trængsel’ siger disse ’falske lærere’. Jeg har sørget for, at en ’bortrykkelse’ finder sted forinden! De strenge tider skal I spares for. I er ikke mere på denne klode, når den tid kommer!” slutter de og tilføjer med en stor løgne: ”Dette siger Herren!”

Se falske forkyndere fortsætter deres belæring med følgende: ”Tro på Gud!” siger jeg, Herren, til jer! Mener I virkelig, at jeg (som er ’en kærlig Gud’) vil overlade jer til den frygtelige skæbne, at skulle gennem ’den store trængselstid’, (som jeg har sagt vil ramme hele jorden?)

”Nej! Tro på mig” (Johs. 14:1) – og husk på, at ’i min Faders hus er der mange boliger. Jeg har (hos mig) – i min fars hus – ’mange steder I kan bo med masser af plads, og dér er rum nok til, at jeg kan ’skjule jer i det himmelsted, mens rædslerne går over jorden.”

”Sådan står der skrevet,” slutter de falske forkyndere i indledningen til Johannesevangeliet det 14. kapitel ”og sådan skal disse bibelvers forstås … (hævder fortalerne for den falske lære, at Guds menighed ’rykkes bort’ fra jorden, inden den forudsagte forfølgelsestid begynder).

Lad os derfor ’sammen undersøge’, om det er den rette tolkning af de 6 første vers af Johannesevangeliets 14. kapitel.

I MIN FARS HUS ER MANGE BOLIGER

”I min fars hus er der mange boliger,” siger Jesus, og spørgsmålet er her, om Jesus taler om ’sin fars hus (her på jorden’, eller om han henviser til ’sin fars hus i det himmelske? Så vidt vi kan forstå (af den omliggende tekst) så taler han om ’sin fars hus’ i det himmelske, thi han siger: ”Jeg går bort,” – det vil sige, at han går til det sted, hvorfra han er kommet, thi han skal ’på dette sted gøre ’en plads rede’ for sine efterfølgere).

Med andre ord siger Jesus til sine disciple, at han skal ikke dø for at ’blive lagt i graven’ (som er et sted her på jorden) men han skal dø for at kunne ’bevæge sig til det efterfølgende stade af hans virke her på denne klode.”

(Den engelske tekst siger: ”In my Fathers house are many mansions” (v.2) – d.v.s. at der er rigeligt med plads, og denne plads skal gøres rede til at modtage Jesu mange efterfølgere.

*

Hvis ikke der var tilstrækkelig plads til jer ’i min fars hus’, (hvor der er mange boliger)” så havde jeg sagt jer det,” erklærer Jesus videre. Denne udtalelse er i grunden et bevis på, hvorledes Guds retfærdighed vil blive rettelig (ja guddommeligt) administreret ved Jesu død, hvor han betaler for hver eneste synd, som hans efterfølgere har begået her på jorden.

Den viser os med en storslået klarhed, at ingenting (i Jesu administration af de afdøde kristnes skæbne), overlades til tilfældigheder. (”Hvis ikke det var tilfældet,”) at Jeg ville blive vel-modtaget i den ny verden, som jeg gennem min død (og min korsfæstelse) har fri adgang til, så ’ville jeg havde sagt jer det’.

Men nu går jeg bort med det eneste, reneste og seneste motiv ’at gøre en plads rede for jer! (v.2)”

DETTE LIGGER I ’DE EVIGE ORD’

”Jeg går bort for at ’gøre en plads rede for jer’, siger Jesus, ’og det vil sige, at ’jeg har den store opgave foran mig, at sørge for den enkelte af de millioner, der er døde i troen på mig, og min evige forsonergerning på Golgatas kors!”

(Dette ligger der altså i ’de evige ord’, som Herren Jesus udtalte i forbindelse med den vigtige forudsigelse, som han afleverede med hensyn til betydningen af den ’bortgang’, som han omtales i den aktuelle tekst): ”Jeg går bort, for at gøre en plads rede for jer!”

*

TUSINDÅRSRIGET

I det øjeblik, hvor antikrists dæmoniske magt er nået til ’den ugudelige, politiske magts tinde’ (og Jesu Kristi menighed synes at være bortrykket fra jorden) kort sagt: Hvor djævelen har grebet magten ved ’syndens menneske’, da skal pludselig ’den lovløse åbenbares, og Herren Jesus skal dræbe ham med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ham ved sit synlige komme (2. Thess. 2:8).”

*

Jesus siger: Jeg er gået bort og har gjort en plads rede til jer,” fortsætter han (- og dermed beskriver han egentlig den mægtige opgave, som han i øjeblikket har travlt med at løse!) Det vil sige, at Herren har i ’den evighedstilværelse’ (som han for tiden er beskæftiget med) travlt med ’at gøre en plads rede for sit folk’, så at enhver ved, hvad han skal være beskæftiget med i ’de næste foranliggende tusind år. Det vil nemlig blive den periode, som kaldes ’tusindårsriget’ – som er det rige, Jesus (sammen med sine hellige) overtager ledelsen af.

Regeringsmagten udgår fra Jerusalem, hvorfra Jesus selv (med de folk, som er samlet omkring ham), vil styre og lede begivenhedernes gang… og når jeg er gået bort (og har gjort en plads rede for jer), fortæller Herren sin ’egen beskrivelse’ og den tid, som er for øjeblikket befinder os i

(… og det er måske for mange en overraskelse, at Herren Jesus (på den måde) indvier os i ’arbejdsgangen’, som den stadig forløber nu, hvor han ikke længere er iblandt os). ”Jeg er ’for tiden’ optaget af, at ’gøre en plads rede for jer’ (vers 3) – og når det arbejde er fuldført (og enhver vil kunne modtage den opgave, som han eller hun skal være beskæftiget i tusindårsriget, ’så kommer jeg igen (tilbage til jorden) for at hente jer alle, for at, hvor jeg er, dér skal også I være’ (v. 3-4).

GUDSTANKEN ER GUDSVÆREN

Dette, at ’Gud tænker’, er altså ensbetydende med, at ’Han er til!” erklærer Thomas d’Aquin og fortsætter: ’At tænke’ er i virkeligheden den tænkenes måde at handle på. Men det er en handling (eller handlemåde), som forbliver i ’den tænkenes indre’. Den lader sig ’ikke komme til syne’ (som f.eks. den handling, der hedder: ’at varme sig’. Den forbliver skjult i det ydre, og er altså udelukkende ’en indre handling’).

Det objekt, som man tænker på, undergår ikke nogen forandring ved det, at ’der blive tænkt på den’ – men den tænkende person er i højeste grad udsat for ’en ændring i hans væren’. Med andre ord: ’Alt, hvad der er i Gud, er ’den guddommelige væren’, og ’gudstanken’ er således det samme som selve ’Guds væren’ – thi Gud er det samme som ’Guds væren’ (eller Hans fulde nærvær).

”I øvrigt,” slutter Thomas d’Aquin, ”at tænke’ er for intellektet det samme som det ’at være’ er for den, som er! (Dog er her ’den guddommelige væren’ det samme som Hans egen eksistens’)… idet vi ovenfor har bevist, at ’den guddommelige tanke’ også vil tage som plads i det menneskelige intellekt, således at ’Guds væren’ ikke bare er afhængig af tilfældet. – thi det forbliver ’absolut’, at den guddommelige tanke må fylde alt i alle.

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.17.04.2026