SKÆBNESVANGERT VALG
Hvem har ret? Statsministeren eller den jødiske profet? De kan ikke begge tale sandt i det spørgsmål! En af dem må tage fejl!
Statsministeren siger, at ’vi ikke får en EU-hær’. Profeten Ezekiel siger, at det vil ske, før vi aner det! Danskerne skal 1. juni afgøre, hvem de tror på. Det er et skæbnesvangert valg. Der hænger et damoklessværd over hovedet på de danske borgere.
Ved afstemningen d. 1. juni kan du enten stemme ja eller nej ’om afskaffelse af forsvarsforbeholdet’. Tænk dig godt om! Stemmer du Ja, betyder det, at du siger ja til at deltage i EU’s kommende militære aktioner. Stemmer du nej, sender du et signal om, at du fortsat ønsker at være begrænset i ansvaret for de dødsensfarlige operationer, som EU indbyder til.
*
”Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær.”
Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen under folketingets afslutningsdebat mandag, d. 23. maj.
Uanset hvad Statsministeren benægter – og (åbenlyst fra folketingets talerstol) lover danskerne, at de ikke kommer til at sende deres unge til en europahær, så forbliver det et ubestrideligt faktum at en fælles EU-hær er en del af Lissabontraktaten.
Det fremgår klart og entydigt af artikel 42, stk. 2, som siger: ”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik.
”Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse derom.”
*
Fra den første begyndelse har stjernebanneret være hejst over Europa, og der lyder støvletramp allerede i Romtraktatens præambel fra 1957, hvori det hedder: ”Parterne er besluttet på, ’at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk.”
Blot 36 år efter var Den Europæiske Union realitet skabt gennem ’en gradvis udforming’ af en fælles EF-politik, hvor det ene skridt automatisk har ført til det næste.
Ingen kan stille garanti for – ej heller en statsminister, som taler og lover danskerne, at der aldrig kommer en EU-hær – at denne ’salamimetode’ ikke vil blive brugt, når det drejer sig om at opfylde Lissabontraktatens forpligtelse til at oprette en kamptrænet hær, som til syvende og sidst vil blive anvendt som en angrebslysten invasionshær mod Israel.
*
Modsat siger profeten Ezekiel sådan:
”Herrens ord kom til mig således” … og derefter følger en opremsning af de hærstyrker, som samlet vil angribe Israel.
Det vil sige, at hvis Europa er med i denne ’sammenfatning’, så er det (set fra et profetisk synspunkt) ’tomme løfter’, som Danmarks statsminister giver befolkningen, når hun lover: ”Der bliver aldrig en EU-hær.”
Profet Ezekiel bebuder, at på et tidspunkt skal ’Gog’, som er den suveræne fyrste over Magogs land, ’blive trukket frem med hele sin hær’ (Ez.38:4).
Den tæller også alle hans allierede og iblandt disse er ’Gomer med alle dets hobe’. (Det er den kommende EU-hær). ’Gomer’ er beslægtet med ordet ’Germania’ (Tyskland) og ’Gomer’ er de gamle profeters måde, at sige ’Europa’ på.
Om dette vil jeg afsluttende beskæftige mig yderligere. Forinden må jeg tale om et alvorligt forhold, som er blevet afsløret i Vor Frue Kirke, som er Københavns domkirke.
BISKOP OG DOMPROVST STILLES TIL ANSVAR
Det synes nu at være afsløret, at Københavns biskop og vor Frue Kirkes domprovst er skyldige i de anklager vedrørende seksuelle overgreb på en mindreårig dreng (der er begået af en central medarbejder i Københavns domkirke) – men som indtil nu har været ’dysset ned’ af ’de få, som kendte til sagen’.
Det viser sig ifølge Kristeligt Dagblad (der to dage i træk har haft denne historie på forsiden) at ’det er kommet frem, at man i hvert fald i ’Domkirkens top’ i 2014 er blevet gjort bekendt med, at en medarbejder angiveligt skulle have krænket en 12-årig dreng i en periode på to år.
Overgrebene mod den mindreårige dreng fandt sted i 1990’erne, hvor drengen lige havde mistet sin far.
*
”I en periode boede drengen hjemme hos den pågældende medarbejder, som tog ham ’under sine vinger.”
Berlingske fortæller i sin søndagsudgave d. 22. maj, at en ansat i domkirken i 2014 gik til kirkens ledelse med sin viden om sagen. Biskoppen rådede her den ansatte til at anmelde det til politiet, men sagen endte med at falde til jorden på grund af forældelsesfristen.
Siden er intet yderligere blevet foretaget fra kirkens side. Derfor fik sagen heller ikke nogen konsekvenser for den anklagede medarbejder i domkirken.
Efterfølgende skal den samme medarbejder have krænket flere mandlige kolleger, hvilket synes at bevise, at det er en homoseksuel person, som tillige har forgrebet sig på en mindreårig.
*
Ifølge Berlingskes oplysninger har mindst tre personer i kirkens ledelse haft kendskab til sagen, nemlig biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard og menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers.
Retsteolog Kristine Garde erklærer, at ’biskoppen og domprovsten ikke kan fraskrive sig et personaleansvar’.
”Der kan næppe herske nogen tvivl om, at domprovsten har en moralsk og embedsmæssig pligt til at drøfte en sådan sag med biskoppen.”
Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen meddeler i en pressemeddelelse mandag d. 23. maj, at ministeriet vil meddele resultaterne af en undersøgelse (som gennemføres af advokatselskabet Kromann Reumert) efter sommerferien.
I 2009, da der var World Outgames i København, var domkirkens seks søjler ved indgangen ’udsmykket’ med regnbuens farver. Der var samtidig muligt for homoseksuelle at blive velsignet i kirken.
Biskoppens og domprovstens indstilling til ’kirkelig vielse af homoseksuelle’ er hermed klargjort for alverden.
Bibelen lader imidlertid enhver forstå, at:
VIELSE AF HOMOSEKSUELLE ER EN SKÆNDIG HANDLING
Hvad Faderen selv lærer os om ægteskabet, lærer Jesus også (med nøjagtig de samme ord), hvilke klart og bestemt umuliggør, at ægteskab indgås mellem to mænd (eller to kvinder). Ja, Faderens og Sønnens lære ikke blot umuliggør en sådan pagt, men den fordømmer den som en kættersk handling!
Derfor er det med Faderens og Sønnens og Åndens vidnesbyrd at betragte som en skændig gerning, der er i dyb og uimodsigelig modstand med den guddommelige vilje, når præster i dag (i Jesu navn) vier homoseksuelle par.
Foran kirkens alter krænker de Guds Ord og Jesu vidnesbyrd, både som det forekommer i Gamle og i Ny Testamente, hvor ægteskabet fremstilles klart som en pagt mellem en mand og en kvinde. ”Derfor,” hedder det: ”En mand forlader sin far og sin mor og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød (1.Mose 2:24).”
(En mand forlader ikke to andre mænd, som ikke engang har bragt ham til verden, for at ’holde sig til’ en anden mand, med hvem han, af naturlige grunde, ikke ’kan blive ét kød’).
I Ny Testamente citerer Jesus (i Matt.19:5) denne sandhed fra et af de første blade i Bibelen – og på trods af dette hævder den homoseksuelle elite, at ’Jesus aldrig omtaler homoseksualitet’…
Jesus var (ifølge treenighedslæren) til stede i Sodoma – som Han ofte nævner i sine belæringer – og ’Han lod’ (i samråd med de to andre personer i Guddommen) ’svovl og ild regne ned over byerne Sodoma og Gomorra. Han lagde disse byer i aske, idet Han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider’ (2.Pet.2:6).
Dette er Damoklessværdets budskab til de styrende i Danmarks regering og folketing – ja, kongens hus bør være stille og lytte. Snart falder skarprettersværdet – og det er målrettet og rammer præcist.
*
”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde (Matt.19:4).” – Dette siger Jesus, som er ét med Skaberen! Han er ikke kun ’en del’ af Skaberen (og Helligånden er ikke kun en del af Faderen), men der er her tale om en fuldkommen enhed, hvor det, som Gud har besluttet (og ført ud i livet), har Jesu’ og Åndens fulde tilslutning og er i overensstemmelse med deres forenede bifald.
Hvorledes kan de homoseksuelle hævde, at Jesus ’aldrig har taget stilling til homoseksualitet’. Gud har ’skabt mennesket som mand og kvinde’ – og det omtales i denne forbindelse, at ’de to (manden og kvinden) skal blive ét kød.
(Dette stemmer overens med den biologiske dannelse af mandens og kvindens legemer. Den homoseksuelle fordrejelse af den hemmelige forståelse at ’de to skal blive ét kød, kan påvises ved den unaturlige og kunstige tilgang, de homoseksuelle har til denne guddommelige befaling.
ENDETIDENS FORFØRELSE VOKSER
Det er præcis i denne forbindelse, at Jesus (netop som Han omtaler ægteskabet) kommer ind på den lod, som fra fødslen synes at være tilfaldet nogle mennesker, der er kommet til verden med det ’tilsyneladende handikap’, at de er uegnede til ægteskab.
”Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker, og der er gildinger, som har gildet sig selv for himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, han fatte det (Matt.19:12).”
De sidste ord antyder, at det ikke er en sag, som kan begribes af alle. ’Gilding’ i en nyere oversættelse tolkes med de tre ord: ’uegnet til ægteskab – og det er i en bred forstand en udmærket oversættelse.
*
Afsnittet begynder egentlig i det 11. vers, som erklærer: ”Ikke enhver kan fatte dette ord, men kun de, hvem det er givet.”
Det vil sige, at betydningen (af dette afsnit) er skjult for nogle mennesker og givet gratis til andre.
De, som forstår det, er blevet skænket denne forståelse. De fatter således umiddelbart, at forståelsen er ’blevet givet’ ved åbenbarelse, og dette lys er skænket ved Helligånden. (Gud skjuler altså den nødvendige tolkning for dem han vil – og Han åbenbarer den nødvendige tydning for dem Han vil. Rom.9:15-16).
Vi lever i en tid, hvor det er af afgørende nødvendighed, at vi kan give en forklaring på dette gådefulde afsnit af Skriften, thi den homoseksuelle agenda bliver voldsommere, som endetidens forførelse vokser med udviklingen (Matt.24:4) – og det hele ender med en homoseksuel skændselsgerning i det 3. jødiske tempel.
Lad mig yderligere forklare:
Der er gildinger – mænd, som er uegnet til ægteskab, og som ikke interesserer sig for kvinder – der er født således.
En af disse er den mand, som kaldes ’en usling’ (Dan.11:21). Han er ’uinteresseret i den gud, som er genstand for kvinders begær’ (oversat fra hebraisk… Dan.11:37) … og han er ’den usling’, som på et givet tidspunkt ’afskaffer jødernes daglige offer og REJSER ØDELÆGGELSENS VEDERSTYGGELIGHED (Dan.11:31). ”Det er det sidste tegn, der omtales af Jesus om verdens undergang (Matt.24:15-16).
ET PÅTVUNGET MENNESKESYN
”Der er gildinger, der er gildede af mennesker.” Dette er den anden form for kastration, som Jesus omtaler. Han henviser tydeligvis til det indgreb, som den tids herskere foretog på de mænd, som skulle vogte deres harem.
Men det ’at være gildet af mennesker’ kan i dag (uden besvær) bruges på den pågående propaganda, som anvendes af LGBTQ-folkene over for en opvoksende generation! De unge påtvinges et menneskesyn, hvor de skal benægte den biologiske identitet, som de er skabt med og frasige sig det køn, som de er født med!
’Born like that’ er det slogan, som anvendes. Til dette har Jesus kun et svar: ”Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: Du skal fødes på ny!”
”Der er gildinger, som har gildet sig selv for himmerigets skyld.” Jesus undlader ikke at nævne den løn, som nogle af Guds tjenere kan forvente. De har opgivet alt for Guds rige – endog ægteskabets glæder har de lagt for korsets fod.
Deres bønner er som usynlige snore, der holder Damoklessværdet fast, så at det ikke kan falde, før dets time er inde (2.Thess.2:6).
HOVEDSAGEN
Når Ny Testamente nævner ’en hovedsag’, så må vi indstille os på, at der er noget i evangelierne, som bør optage os mere end noget andet. ”Hovedsagen i det, der her tales om,” siger forfatteren til Hebræerbrevet (Hebr.8:1) – og så tager han fat på at beskrive det emne, som ligger ham på hjerte.
Også vi har for tiden ’en hovedsag’, som vi bør nævne, fordi den fylder så meget i vor daglige færd. Alle taler om den. Medierne skriver om den. Det er virkelig et emne, som optager sindene, og som også Skriften giver rum for, bliver omtalt før noget andet.
Det er sagen om Ruslands aggression mod Ukraine og Ruslands præsident Vladimir Putins trusler mod Europa og en hvilken som helst person eller organisation, som stiller sig i vejen for hans ekspansive politik.
*
Der er forvirring i rækkerne, når der tales om, hvem der er ’den skyldige’ i den (lange og) ubarmhjertige krig, som i øjeblikket hærger i Ukraine.
Enhver af parterne påstår, at det er den anden part, som bærer skylden – og begge parter hævder, at Gud er med dem!
(Selv nazisterne påstod under Anden Verdenskrig, at Gud var på deres side, og man indgraverede frimodigt på de tyske soldaterbælter: ’Gott mit uns’).
Når vi når frem til dagenes ende, så vil al tvivl i den henseende være som blæst væk!
Det vil endog fra Skriften kunne bevidnes, hvem der står på djævelens side – og hvem der kæmper for Guds sag.
I de sidste krige, som går over jorden, vil der blandt de hellige ikke herske nogen form for usikkerhed. Dyret vil fra første færd være afsløret, og selvom han vil pynte sig med et væld af religiøs glimmer, så er det uimodsigeligt, at han går den ondes ærinde. Han fører Satans krige. Han er djævelens håndlanger.
*
Det er med disse briller, at vi skal anskue krigen i Ukraine, og vi kan da med Skriftens garanti og den bestemthed, som præger Guds ord, klart og utvetydigt slå fast, hvem der strider den ondes strid, og hvem der må forsvare sig mod djævelens brændende pile.
I to kapitler af Gamle Testamente (Ezekiel 38 og 39) er Rusland blevet udpeget som det land, der er beliggende ’i det yderste nord’, og som profeten Ezekiel omtaler ved at nævne tre af Noas sønnesønner, Magog, Tubal og Mesjek. Efter syndfloden slog de sig ned forskellige steder i det ekstremt yderste nord. (Magog er nævnt som en mand, der drog til det sydlige Rusland).
Rosh betyder på hebraisk oprindeligt: ’hoved’ eller ’chef’; og King James oversættelsen (’the prince of Rosh’) rammer således begge gengivelser, hvoraf den ene klart siger: ’Fyrsten over Rosh (Rusland).
Han udnævnes som alle tiders ærkefjende af Gud og Israel, og han er som sådan klart ved at give sig til kende (som en forløber til Gog) i de afsløringer, som lægges frem i de to kapitler i profeten Ezekiels Bog.
DANMARKS LOVGIVERE SÆTTES PÅ PRØVE
I Ezekiels Bog kapitlerne 38 og 39 tales om en verdenskrig, som ikke er den sidste, men som ledes af den russiske ’Gog’, der fører an i et felttog mod Israel.
Russeren ’Gog’ præsenteres på følgende måde. Gud siger til profeten, at han skal ’vende sit ansigt mod ham’ (38:2), for han oplægger ’onde råd’ (38:10) mod Israel.
”Jeg slår pilene (missilerne) ud af hans højre hånd (39:3)” og ’sætter ild på de fjerne nationer, som følger ham’ (39:6). ”Jeg giver ham et gravsted i Israel,” siger Herren.
Det er nu op til hvert enkelt land, om de vil have indskrevet deres sønner til at blive jordet i kæmpemassegraven i Israel. Danmarks lovgivere sættes her på deres livs største opgave: Vil de være med i en alliance, som til syvende og sidst følger ’Gog’ i en invasion af det hellige land, og således pådrager sig Israels Guds vrede?
*
Situationen kan jo hurtigt ændre sig med hensyn til de militære og politiske alliancer, som finder sted ud over denne krigsomtumlede klode.
”Tungen er en ild,” siger apostlen (Jak.3:6), ”som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore legemer.
Den besmitter hele legemet – ja, sætter ’tilværelsens hjul’ i brand og er selv sat i brand af helvede (v.6.)”
’Gog’ er kommet for at blive. Han lider nederlag. Men venter tålmodigt i kulisserne, medens ’tusindårsrigets lov og orden’ bliver gennemført over hele jorden, og han rører sig ikke, før Satan er blevet løsladt fra sit tusindårige fængsel (Åb.20:2-3 og 7 og 8).
– men næppe er djævelen atter på frihed, så melder ’Gog fra Magog’ sig igen under de israelsfjendtlige faner, og fra hele jorden og alle folkeslagene samles en hær til krig mod Jerusalem.
Det er den sidste krig, og efter den (eller bedre: som denne krig sluttes) viser Herrens herlighed sig i skyen.
Den sidste angrebshær, som atter er anført af Gog, marcherer ’op over landets højslette’ (Åb.20:9). ”De omringer ’de helliges lejr’, hvilket afslører en del af djævelens strategi og samtidig gør det klart, at de hellige har forladt deres etablerede bolig og nu er forsamlet i ’en lejr’ – rede til et himmelsk opbrud (1.Thess.4:15-18).
”Da falder der ild ned fra Himmelen fra Gud og fortærer dem (Åb.20:9).”
Krigens afslutning detaljeres ikke! Kort og præcist siges det, at denne hær tilintetgøres ved Guds pludselige indgreb.
Djævelens endeligt er lige så hurtigt afgjort: Han bliver (inden for sekunder) – uden rettergang, og uden dom – ’kastet i ild og svovlsoen’, hvor menneskehedens to største fjender venter på ham: ’Dyret og den falske profet’.
Hermed er den sataniske tre-enighed for altid bragt ud af verden, og al jorden sukker befriet: ”Hvor er dog bøddelen stille, tvangshuset tyst (Esajas 14:4).”
STATSMINISTERENS HØJTIDELIGE LØFTE
Jeg har nævnt det før men vil sige det igen (for det må aldrig glemmes), hvad statsministeren Mette Frederiksen udtalte i folketingets sal på Christiansborg d. 17. januar 2020.
Efter at hun havde meddelt folketingets medlemmer, at hun fandt alt ’meget klogt’, hvad en kollega havde udtalt, (at ’Gud nu skulle sættes på et vigespor’) fortsatte statsministeren med at fremlægge sine tanker omkring dette projekt:
”Man kan kalde sig ligegyldig hvilken religiøs baggrund, man måtte have, særlige privilegier eller en særlig ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion. Det er her i huset lovgivningen vedtages – ingen andre steder!”
Den kirke, som grundloven giver et særligt privilegium, er den evangelisk-lutherske kirke. Grundloven siger, at denne kirke er ’den danske folkekirke’ – og den omtaler et privilegium (som ikke er givet nogen anden kirke) thi det hedder: ’Den understøttes som sådan af staten’ (§ 4).
Mette Frederiksen har med egen hånd skrevet under på, at hun vil holde grundloven. Dette ’højhellige løfte’ har hun (før sin tiltrædelse i folketinget ifølge grl. § 32, stk.7) måttet aflevere til de rette instanser.
Det er derfor ubegribeligt, at ingen har påtalt dette forhold – og det står stadig som et mørkt minde i mange af de troende familier i Danmark.
*
Nu gælder det om at holde fast ved vore værdier (grundlovsværdier) – før der er politikere, som er på røvertogt for at tage vor frihed fra os. De vil gøre de love, som blev indført (med en bestemt ’solnedsgangsklausel’) til en fortsat bestemmelse. Det må ikke ske!
GRUNDLOVSVÆRDIER UDSAT FOR OVERGREB
Derfor står kampen med øget nidkærhed stadig om væsentlige paragrafer i Grundloven bl.a. § 79, som siger: ”borgerne har ret til at forsamle sig.”
Den paragraf har ikke været noget ’styrende element’, hvor myndighederne i lang tid har gjort det næsten umuligt ’at forsamle sig’, og alle offentlige gudstjenester har været underlagt den strengeste kontrol.
Dette har berørt især omdelingen af den hellige nadver, idet det hedder: ”Når I kommer sammen, er det umuligt at spise Herrens nadver (1.Kor.11:20).”
For det første respekterede man ikke ordene: ’Når I kommer sammen’ (som noget selvfølgeligt) og for det andet gav kontrolmyndighederne sig til at foreskrive, hvorledes Herrens nadver skulle omdeles!
”Brødet skal være stykvis indpakket og omdeles med gummihandsker,” lød det fra statens tilsynsmænd, og man ignorerede fuldstændig den bibelske formulering: ’brødsbrydelse’, som angiver, at brødet skal brydes på stedet.
*
Den næste paragraf i Grundloven, som har været udsat for myndighedernes overgreb, er paragraf 71, som siger, at ’den personlige frihed er ukrænkelig’.
Øvrigheden har i den forbindelse forsøgt at gennemføre tvangsvaccination, og borgerne har i forskellige erhverv været udsat for, at de kunne miste deres ’levebrød’, hvis de nægtede at følge de befalinger, som myndighederne udstedte.
Den personlige frihed er (og forbliver) under alle omstændigheder ’ukrænkelig’ – et ord, som der skal værnes om, og som her har en grundlovsværdi, der ikke på nogen måde må udsættes for manipulation.
Paragraf 77 i grundloven er under et stadigt pres. Det hedder her, at ’censur og andre forebyggende forholdsregler ingenlunde på ny kan indføres’.
Den grundlovsparagraf er i denne urolige tid i en særlig fare, fordi staten i øjeblikket forbereder et anslag mod ét af kirkens vigtigste dogmer: Læren om omvendelse.
I flere lande er det lykkedes LGBTQ-folkene (hvad man kalder): ’omvendelsesterapi’.
Det vil sige, at kirken (og de kristne i almindelighed) ikke må anvende ’conversion-therapy’ over for homoseksuelle.
”En homoseksuel kan ikke omvendes hævder man, ”og derfor er det umenneskeligt at bruge sådanne metoder’ overfor de mennesker, som er ’born like that’ (født sådan).
Bibelen tager imidlertid højde for, at dette kan være tilfældet, og Jesus siger i den forbindelse: ”Du må ikke undre dig over, at jeg siger til dig: Du må fødes på ny.”
Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET FØRSTE OPBRUD FRA DØDSRIGET’ (www.johnynoer.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 10.06.2022