MINE 21 BREVE

Det er værd at bemærke, at det første århundredes berømte historieskriver, Josephus, har omtalt det sted, hvorfra jeg har skrevet mine 21 breve. Han er mest kendt for sit hovedværk ’Bellum Judaicum’ (’Den jødiske Krig’), hvor han bl.a. omtaler Herodes’ ørnerede, Masada, ved Dødehavet. Herfra nedfælder han et par noter om det område, hvor jeg d. 15. marts 2002 kort før midnat (efter nøjagtig 25 års rejse) slog lejr med vor danske PILGRIM CONVOY. Han fortæller, hvordan egnen så ud for 4000 år siden:

”… et lykkeligt landskab, frugtbart og oversået med rige byer,” skriver han og fortsætter med at gengive det billede, som kan ses fra Masada i dag: ”Men alt er nu goldt og nedbrændt, og her bor ikke en levende sjæl.” Josephus tilføjer: ”Folk siger, at disse saltstepper er fremstået på grund af indbyggernes gudløshed. De fortæller, at ’en Guds ild faldt ned fra himlen’. Han slutter: ”Der ligger endnu en slags brændte frugter på jorden. Hvis du rører dem, opløses de straks i røg og aske.”

På det seneste har videnskabsmænd indsamlet nogle af disse ’brændte frugter’. Deres kemiske analyser meddeler: ’Afbrændt fosfor’. Den bibelske beretning siger det samme. ”Der faldt brændende svovl ned fra himlen,” – og apostlen i Ny Testamente tilføjer: ”Det er sket som et advarende eksempel for kommende generationer…”

*

Det er fra dette område kun få kilometer fra Sodomas ’brændte frugter’, at jeg – midt i Aravadalens ’kogende gryde’, et par hundrede meter under havets overflade og med temperaturer, der ’topper’ de 50 grader celsius – har skrevet mine 21 breve. Årsagen er den meddelelse, som kl.17.15 torsdag d. 15. april, 2010, blev udsendt fra pressebureauet Ritzau, at Danmarks kirkeminister havde nedsat et udvalg, som skulle undersøge, hvorvidt homoseksuelle og lesbiske par kunne vies i kirken. I tv-2 nyhederne samme dag blev det forklaret, at ’giftelystne homoseksuelle’ måtte væbne sig med tålmodighed. ”Der går fem måneder, inden udvalget kan give svar,” hed det. ”Det skal først undersøge sagen fra alle synsvinkler.”

Eftersom det er min opfattelse, at også ’Sodoma-synsvinklen’ bør komme ind i billedet, skrev jeg mine 21 breve. Udvalget har for hvert nyt brev gennem kirkeministeriet fået besked om dets eksistens. Om udvalgets medlemmer har læst det eller ej forbliver en hemmelighed. Dørene ind til udvalgsværelset har været forsvarligt lukkede. Alle drøftelser er blevet holdt i det skjulte…

Indholdet af mine 21 breve er stort set en advarsel om, at den sørgelige hændelse som fandt sted d. 10. november 1793 i Paris ikke må gentage sig. Det var dagen, hvor de franske borgere efter revolutionens blodbad ved et møde i pariserkatedralen, Nôtre Dame, ’afsatte Gud’. – ”På hans trone,” fortælles det, ”indsatte de en ny guddom: ’Fornuften’.

Den 15. september 2010 er rapporten fra homo-udvalget blevet lagt på kirkeministerens bord. Den er udarbejdet af bl.a. teologiske eksperter, og det siges, at det er en ’fornuftig rapport’.

DEN HEMMELIGE SKUFFE

I mit første brev til kirkeministeren og udvalget bad jeg ministeriet (der fungerer som sekretariat for disse hastigt nedsatte udvalgsmøder) om ’aktindsigt’. Det er en særlig ’begæring’, som borgerne ifølge forvaltningsloven har ret til at fremsætte, og som giver dem anledning til at følge med i, hvad der hos myndighederne (rent papirmæssigt og ved mundtlige forhandlinger) sker bag deres ryg.

Ministeren åbnede på min anmodning den hemmelige skuffe på klem, og jeg fik bl.a. udleveret to dokumenter, som kaster et væsentligt lys over sagen. Det ene dokument var et referat af biskoppernes møde d. 14. april 2010 i Nyborg, hvor de samlet erklærede sig for kejserens lydige tjenere.

”Hvis folketinget har lovgivet således,” skrev bisperne, ”at ægteskabet skal være for såvel hetero- som homoseksuelle par, er folkekirken forpligtet til efterfølgende at udarbejde ritualer, der gør dette muligt.” (Denne sætning er i sig selv så hårrejsende, at der kunne skrives bøger derom. Jeg har indtil videre måttet indskrænke mig til et syvende brev til udvalget med titlen: ’Kirkens kryben for kejseren’). Det andet dokument, som blev fisket frem af kirkeministeriets ’journal’-system er et referat fra det møde, som kirkeministeren havde med biskopperne d. 15. april 2010 (dagen efter bispernes skæbnesvangre Nyborg-møde).

Ved dette møde ’konstaterede ministeren’, at ’der i folketinget er et flertal’ for homovielser i kirken. ”Jeg mener, at det vil være muligt at få folketinget til at afstå fra at stemme,” udtalte ministeren og tilføjede: ”og i stedet afvente, hvad der kommer ud af et udvalgsarbejde…”

Disse ord forklarer, hvorfor både ministeren og biskopperne er indstillet på, at der skulle arbejdes hurtigt. Der sad politikere på spring for at få presset homovielserne ind bag kirkens mure. Næppe var udvalget gået i gang med sit arbejde, før der blev foretaget et ’kup’ i folketingssalen på Christiansborg. Fem medlemmer fra et af de styrende partiers folketingsgruppe ’brød’ med både parti og regering for at give homo-par lov til fremover at adoptere børn. Dybere lidenskaber end både politik og religion styrer denne sag – og politikerne vil ikke finde sig i kirkens nølen; kejseren vil have sin ret – og kirken skal vare sig for ’senatet’, der pludselig kan finde på at råbe: ”Du er ikke kejserens ven! Du sætter dig op imod kejseren!” (Johs.19:12).

Er det af den grund, at de danske biskopper afleverer samme underdanige erklæring som ypperstepræsten dengang i Jerusalem: ”Vi har ingen anden konge end kejseren!” (v.15)

Kirkeministeren Birthe Rønn Hornbechs stilling med hensyn til udvalgets arbejde har været denne: ”Nu har vi nedsat udvalget, og så prøver vi at afklare kirkens stemme.” Journalisternes spørgen har hun venligt men bestemt affejet med ordene: ”Nu har jeg sådant set ikke nogen mening, før deres (udvalgsmedlemmernes) konklusion kommer.” Hun tilføjer: ”Jeg har hele tiden fremhævet, at mindretallet skal være med, og at det er vigtigt, at mindretallet ikke føler sig tromlet.”

BEHØVER IKKE 20 UGERS OVERVEJELSE

Mindretallet er sikkert sådanne folk som mig. Det vil sige troende, som ikke behøver 150 dage til at finde ud af, om vielser af homoseksuelle skal finde sted i Guds Hus. De behøver ikke 20 ugers overvejelser for at turde erklære, at homoseksuelle og lesbiske parforhold ikke kan velsignes i kirken. Mindretallet består hovedsageligt af jævne, danske kristne, som indenfor 30 sekunder – uden at blinke – tør fastslå, at ifølge Den Hellige Skrift er der ikke to meninger om denne sag. Homoseksualitet defineres som synd, og mennesker, som er drevet af denne lidenskab, står i fare for at blive ’prisgivet’ til en sørgelig skæbne.

”Af den grund,” vil denne minoritet af kristne sige, ”kan det aldrig forekomme, at Gud ved hjælp af særlige biskoppeligt anerkendte ritualer fremmer disse forhold. Et sådant parforhold kan aldrig (som det hedder i Bibelen) være ’sammenføjet af Gud’ (Matt.19:6 og Mark.10:9).

’Minoriteten’ er den jævne mand, der som et medlem af Folkekirken, eller som på andre måde regner sig for at være en del af Kristi menighed i dette land. Fra begyndelsen har det været meningen at holde ham udelukket fra nogen som helst indsigt i det destruktive værk, som er blevet holdt skjult bag lukkede døre. Et par afgnavede ben er blevet smidt ud til pressen, som har fået at vide, at det har noget at gøre med ’en ændring af den almindelige ægteskabsindgåelse’ for at skabe plads for homofile vielser i kirken’, at ’der vil blive sørget godt for de præster, der har samvittighedskvaler…”

Om Grundlov og de kirkelige bekendelsesskrifter, forholdet mellem stat og kirke, homo- ideologernes egentlige motiver, Bibelens advarsler og det homofile samfunds militante fremfærd er der ikke blevet sagt et ord. De, som har vidst noget om september-rapporten, har haft munden lukket med syv segl – og mine første syv anmodninger til kirkeministeriet om at blive tilkendt min lovbefæstede ret til aktindsigt har alle fået afslag.

Som ingensinde før er apostelens påmindelse fra Judas brev blevet aktuel: ”Jeg har anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige” (v.3).

’FORDÆRVELSENS TRÆLLE

I forbindelse med det af Kirkeministeriet nedsatte udvalg for homofile vielser i kirken kan det forventes, at der atter opstår en strid om, hvorvidt ytringsfriheden i det danske samfund kan bære Ny Testamentes apostels strenge fordømmelse af homoseksualitet. Vil der atter blive rejst tiltale mod Jesu apostel, Simon Peter, for at anvende betegnelsen ’Fordærvelsens Trælle’ i et kapitel, hvor han bl.a. omtaler den synd, som førte til ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra (2.Pet.2:19 og 2:6)?

Vil der ifølge anklageskrift fra statsadvokaten blive rejst tiltale mod denne nære efterfølger af Jesus fra Nazaret for overtrædelse af straffelovens paragraf 266 B, ved gennem sine 2000 år gamle breve

’offentligt at have fremsat og udbredt udtalelser, hvorved en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etisk oprindelse eller tro eller seksuelle orientering’? Vil Peter, hvis åbenbarelse Jesus bl.a. omtalte med ordene: ”Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke (Matt.16:18) – blive stillet i anklageskranken for om Sodoma-samfundet at have udtalt, ”De taler overmodige, tomme ord og lokker kødeligt begær ved deres løsagtighed dem, som var lige ved at undslippe fra folk, der vandrer i vildfarelse. De lover dem frihed, skønt de selv er trælle af fordærvelsen; thi træl er man af det, man er bukket under for… (2.Pet.2:18-19)?

Hvis nogen kristen i Danmark skulle blive tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 266 ved at ’forhåne’ eller ’nedværdige’ homoseksuelle, fordi de i den offentlige debat citerer apostlen Peters ord, bør de tilbagevise en sådan påstand.

Det bør være langt fra de troende at spotte eller forhåne noget menneske. At de imidlertid må indtage en fast og ubøjelig holdning over for dem, der som apostlen erklærer: ”Lokker… dem, som var lige ved at undslippe fra folk, der vandrer i løsagtighed (1.Pet.2:18)” er en anden sag.

Udtrykket ’Fordærvelsens Trælle’ er i Ny Testamente rettet mod bl.a. det homofile samfund (som f.eks. nu søger at etablere sig i kirken). Det er langt fra apostlens intention at ville forhåne nogen. Tværtimod aner man hans omsorg og medynk med dem, der ’var lige ved at undslippe vildfarelsen’. Ja, det fremgår med al anskuelig tydelighed af det citerede skriftafsnit, at det i dette tilfælde ikke er den enkelte synder, som apostlen med udtrykket ’Fordærvelsens Trælle’ sigter på. Nej, det er Sodoma-vildfarelsen, som han ønsker at beskytte de troende imod. Det er den homofile ideologi, som han omtaler med udtrykket ’fordærvelse’…

Det brev i Ny Testamente, hvori betegnelsen ’Fordærvelsens Trælle’ forefindes, er skrevet til de troende. Apostlen indleder brevet med ordene: ”Jeg sender hilsen til der, der har fået samme dyrebare tro som vi (1:1).” Det vil sige, at alt, hvad han i denne skrivelse beskæftiger sig med, må betragtes som en særlig belæring af de troende. Altså: ”dem, der har fået samme dyrebare tro som vi…”

Hvem er det altså, som er målgruppe for udtrykket: ’Fordærvelsens Trælle’? Det er i første omgang ikke de homoseksuelle – men det er de biskopper og præster, som fører an i forsøget på at få homo-ideologien indført i kirken. Den aktuelle debat drejer sig jo heller ikke om, hvorvidt homo-tænkernes lære kan praktiseres på Rådhuset men om, hvorvidt den kan gennemføres i kirken. Ja, man kan sige det sådan, at så længe homo-prædikanterne holder sig uden for kirkens mure, da må det være det civile samfunds vogteres opgave at holde styr på de naturstridige lidenskaber – men i samme øjeblik de træder over kirkens tærskel og gør krav på, at kirkens ritualbøger skal ændres for at give plads for en anden og ifølge Bibelen gudløs livsstil, så må de forvente at blive mødt med Skriftens ord.

SLAVER AF TIDSÅNDEN

Derfor er det i virkeligheden kirkens bisper og kaldede hyrder, som i denne time burde lade ordene ’Fordærvelsens Trælle’ lyde over land og rige – men eftersom de stort set er tavse (enten fordi de selv er slaver af tidsånden, eller fordi de er bange for repressalier fra myndighedernes side) – så må dette bibelord bringes til torvs af andre. Ja, i virkeligheden er denne sag et indre anliggende for kirken – men eftersom folkekirkens medlemmer tæller et større antal af den danske befolkning, så vil et hvilket som helst budskab i denne sag også henvende sig til folket.

De, som vil hævde, at apostlens ord kun er bestemt for hans egen tid og derfor ikke har med den aktuelle Sodoma-situation i Danmark at gøre, tager fejl. Apostlen Peter siger i samme skriftafsnit: ’og byerne Sodoma og Gomorra dømte Han (Gud) til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet Han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider (2.Pet.2:6).”

Jesu apostel taler ikke her ud af en almindelig ’fremsynethed’. Nej, det er den slags profetisk tale, som han selv beskriver, når han i det samme brev erklærer: ”og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryer og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter, og dette skal I først og fremmest vide, at ingen profeti lader sig tyde egenmægtigt. Thi aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud (2.Pet.1:18-21).”

Hvis altså nogen myndighed har i sinde at ville forgribe sig på det advarselsord, som lyder, når bekendelsen ’Fordærvelsens Trælle’ understreges, så bør de være opmærksomme på, at det i så tilfælde ikke er noget menneske, som de er oppe imod. Ja, det er end ikke apostlen Peter, der (som David) for længst ligger i sin grav (Ap.G.13:36-39). Nej, det er ’det profetiske ord’ (v.19), som de søger at komme til livs.

Hvis en tiltale skulle blive rejst mod nogle af de troende, som i denne for vort land så alvorlige situation, forkynder Ny Testamentes ord: ’Fordærvelsens Trælle’ – og en sådan sag ville blive behandlet ’under medvirken af domsmænd’, da bør disse i deres vurdering nøje overveje, at apostlen om bl.a. dette udtryk erklærer: ”Det profetiske ord står fast, og det gør I vel i at agte på som et lys, der skinner på et mørkt sted (v.19).”

Dersom Ny Testamente erklærer, at der er ord, ’vi gør vel i at agte på’, da er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at behandle dem ud fra et snævert juridisk synspunkt. Nej, da står den enkelte i et personligt ansvar over for Gud og vil afsluttende komme til at stå til regnskab over for Den Almægtige.

Yderligere bør det af medierne iagttages, at de i deres omtale af dette ord ’Fordærvelsens Trælle’, ikke kun har med et menneskeord at gøre. Nej, apostlen betoner, at ’aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud’ (v.21).

For pressen ligger det lige for med det samme at falde over mennesker, der tør bruge betegnelsen ’Fordærvelsens Trælle’ om andre mennesker. ”Diskriminerende!” vil de råbe, hvilket hurtigt kan udvikle sig til en iværksættelse af deres egen smædekampagne.

Også dagspressens reportere og TV Avisens journalister bør besinde sig på, at der i vor formørkede verden stadig findes mennesker, som ’er drevet af Helligånden’, og som derfor ikke fremsætter deres egne meninger men i al ydmyghed og hjertets lydighed ’udtaler, hvad de får fra Gud’.

Det er en udfordrende time for Danmarks kristne. Gudløse kræfter vil søge at skabe omvæltninger, som vort land ikke tidligere har været udsat for. En indførelse af normer som aldrig før har eksisteret. ”Lad ingen vildlede jer,” advarer apostlen Paulus. ”Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn åbenbares, han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tagaer sæde i Guds tempel… (2.Thess.2:3-4).”

Netop dette er ved at ske, antikristelige og lovløse kræfter er i færd med at etablere sig i kirken- og øjeblikket er inde, hvor der skal handles.

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’TROLDSPEJLET’

(www.johnynoer.dk)

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 26.04.2024