TO ÅRS FÆNGSEL FOR AT VILLE OMVENDE EN HOMOSEKSUEL

Retsopgøret nr.259

Som et af de første punkter på den travle dagsorden for resten af året 2019 samler de franske parlamentarikere sig i disse dage om et lovforslag, der skal forbyde de evangeliske troende menigheder i Frankrig at søge at (som det hedder) ’helbrede de homoseksuelle’. Det er et fænomen, som er vanskeligt at sætte ord på, siges det i lovteksten, ’men det spreder sig i det skjulte iblandt forskellige religiøse grupper’.

Det begreb som i de politiske kredse går under titlen ’omvendelsesterapi’ bør ifølge lovforslaget inden årets udgang være forbudt i Frankrig. Overtrædelse skal straffes med bøder på en kvart millioner kroner og fængsel indtil to år.

”En hvilken som helst ’praktik’, der vil forsøge at ændre den seksuelle orientering hos unge homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle eller transseksuelle personer, skal (ifølge ’France Inter’) kriminaliseres og straffes med bøde og fængsel.”

De kristne menigheder, som i de kommende uger skal overvåges, er dem, der (som det hedder: ’tager Bibelen på ordet’ (’prend la Bible au pied de la lettre’). Der henvises til forskningsresultater, som i USA er foretaget på 700.000 unge mellem 18 og 19 år (étude de ’Williams Institute’). ”Selvom der endnu ikke ligefrem anvendes elektrochok eller hormoninjektioner,” hedder det i analysen, ”så blæser LGBT-organisationer på den anden side af Atlanten alarm! I Frankrig har der været indsamlet 92.000 underskrifter mod sådanne ’omvendelsesforsøg’.

Ifølge ’France 24’ har de evangeliske kirkers landsråd (CNEF) allerede taget skridt for at forsvare sig mod dette lovforslag. ”Vi har tilbudt voksne personer, der har det dårligt med deres homoseksualitet, til for en tid at komme afsides for at reflektere over deres seksuelle identitet,” hedder det i deres hjemmeside, der stiller spørgsmålet: Hvem i vort land kan hindre en borger i at tage sig tid til at overveje sin seksuelle identitet, hvis vedkommende selv føler sig motiveret til at gøre sådan?

LGBT-organisationerne i Frankrig glæder sig over det nye initiativ, der ved lov søger at kriminalisere enhver prædiken, der (vedr. homoseksualitet) taler om ’omvendelse fra synd’.

Det nye lovforslag omtaler de evangeliske kirkers omvendelsesforkyndelse som ’en religiøs, destruktiv propaganda’, og professionelle eksperter fra psykoterapi-værkstedet ’Psyko Gay’ klager over, at de bibelske forkyndere erklærer, at ’homoseksualitet fører til døden’, samt at denne seksuelle orientering er synonymt med noget ondt og perverst. ”Omvendelsesterapien er morderisk,” erklærer lederen, Joseph Agostini, idet han påpeger, at Europaparlamentet allerede i 2018 har fordømt ’omvendelsesterapien’ og opfordret alle EU’s medlemsstater til at gøre det samme.

I Danmark er der allerede lagt op til at følge opfordringen fra EU om at kriminalisere den evangeliske omvendelsesforkyndelse, hvis den vender sig til de homoseksuelle. ”Der skal være forbud mod omvendelsesterapi i Danmark, erklærer socialdemokraten Claus Hasselmann, idet han tilføjer: ”Man skal ikke lave om på mennesker – det er ikke en psykisk lidelse at være en LGBT-person. Han fortsætter: ”Jeg vil arbejde for, at folkekirkepræster ikke af samvittighedsgrunde kan sige nej til at vie par af samme køn.”

Det vil meget snart vise sig, at den nye regering i Danmark går fuldt og helt ind for disse to synspunkter.

Dette fører mig til at omtale endnu en sag, som bør få alle danske kristne alle vegne – ja, alle retsindede danske borgere til på stedet at give deres støtte til det indsendte borgerforslag (link: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887). Herom har jeg følgende at sige:

DEN SORTE ANMÆRKNING

Folketingets administration har givet borgerforslaget om trosfrihedsloven en ’sort anmærkning’ med på vejen. Borgerne er skeptiske! De har med egne øjne set, hvorledes folketingets jurister omhyggeligt skjulte grundlovens § 70 i den nederste skuffe, da de for få måneder siden smed en valgklage fra Vestjylland i papirkurven, og hvorledes borgerne nu ser de samme jurister fiske grundlovens § 70 op fra skuffen for at anvende den mod det indsendte borgerforslag om trosfrihedsloven.

Folketingets administration tager de rødt-blinkende faresignaler fra det indsendte borgerforslag om trosfrihed med sindsro; der er intet ildevarslende ved et borgerforslag, som gå uger før tidsfristens udløb kun har opnået 3-400 underskrifter. Der er langvejs til 50.000 (som er det fordrede antal for, at dørene til folketingssalen åbnes). Altså ikke noget at være bange for!

Alligevel har statens jurister taget deres forbehold. De har givet borgerforslaget en anmærkning med på vejen. ”Det kan standses af grundlovens § 70, hvis det går helt galt,” erklærer de. Heri har de næppe ret! Med lys og lygte må de i det tilfælde finde den ordlyd i bestemmelsen, som (citat): ’fastlægger en speciel lighedsforudsætning, som forbyder forskelsbehandling’… og da vil de komme til at lede længe. En sådan henvisning findes ikke i grundlovens § 70.

Borgerne er skeptiske. Og med rette! Den kulsorte ’anmærkning’, som statens eksperter har udrustet borgerforslaget med, henviser til grundlovens § 70 – men det er netop denne bestemmelse, som administrationen omhyggeligt skjulte i sin nederste skuffe, da den for et par måneder siden modtog en valgklage fra Vestjylland.

Det drejede sig om en artikel i dagbladet BT, der d. 5. juni 2019 (op til kommunevalget) havde angrebet en luthersk-kristen kandidat til borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern med ordene: ”Han blander en fundamentalistisk forståelse af kærlighed ind i politik, og han er medlem af Luthersk Missionsforening, som er modstander af kvindelige præster og homoseksuel praksis.” Artiklen blev bakket op af en teologisk professor fra Århus med bl.a. denne udtalelse: ”Luthers Missionsforening mener, at det, der står i Bibelen, er sandt fra ende til anden, og derfor går man ikke ind for hverken kvindelige præster eller vielser af samme køn.”

Den lokale presse for Ringkøbing og Skjern omtalte denne artikel og meddelte, at socialdemokratiet havde betalt for at få artiklen delt på Facebook under overskriften: ’KD-spidskandidat ansat af en fundamentalistisk forening’.

KONTROVERSIEL ARTIKEL

For yderligere at understrege baggrunden for borgmesterkandidatens personlige trosopfattelse havde omtalte artikels forfattere indhentet en udtalelse af professor i teologi ved Aarhus Universitet, Peter Lodberg, som (ifølge avisen) erklærer (citat): ”Luthers Mission er meget kritisk over for folkekirken, som man mener er kommet på afveje og skal redes.”

Århus professoren fortsætter (stadig ifølge avisens referat): ”Luthers Mission mener, at det, der står i Bibelen er sandt fra ende til anden, og derfor går man ikke ind for hverken kvindelige præster eller vielser af samme køn.”

Dette afsnit af den kontroversielle artikel slutter med følgende (citat): ” Netop spørgsmålet om vielser af homoseksuelle betød i 2017, at denne borgmesterkandidat ikke blev borgmester (i Ringkøbing-Skjern). Socialdemokratiet ville nemlig ikke pege på en borgmester, der ikke ville vie homoseksuelle borgerligt på rådhuset.”

I den lokale presse for Ringkøbing og Skjern omtales en kritisk artikel, som socialdemokratiet (citat): ’har betalt for at få delt på Facebook under overskriften: ’KD-spidskandidat ansat af en fundamentalistisk forening’.

SØGES EN HOMO-IDEOLOGI FREMMET?

Flere klager over denne fremgangsmåde (med krav om at der foretages et omvalg i de pågældende kommuner) er blevet sendt til folketingets administration med klar henvisning til grundlovens § 70 – men alle er blevet besvaret negativt udelukkende med henvisning til valgloven.

Ifølge de givne bestemmelser skal en sådan sag imidlertid vurderes ud fra både valgloven og grundloven. Det sidste element (grundloven) er i denne sag ikke i noget tilfælde overholdt! Folketingets jurister nævner i denne sag ikke denne grundlovsbestemmelse (§ 70) med et ord.

Denne unddragelse (at forholde sig tavs med hensyn til grundlovsbestemmelsen § 70) er nu pludselig ophørt ved, at folketingets jurister har black-stemplet det indgivne borgerforslag med en kritisk anmærkning, som fordrer netop denne grundlovsparagraf (§ 70) bragt i anvendelse, hvis det skulle vise sig, at 50.000 borgere stiller sig bag forslaget.

”Folketingets administration har ikke kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt dette forslag kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, eller hvorvidt dette vil indebære en forskelsbehandling, som den nævnte grundlovsbestemmelse ikke tillader…”

Denne anmærkning bør ikke gå upåagtet hen. I det ene tilfælde hersker der tavshed omkring grundlovens § 70 – og i det andet tilfælde fremhæves denne bestemmelse som den højeste autoritet. Hvad ligger der bag en sådan skiftende holdning til Danmarks Grundlov? Er det en bestemt homo-ideologi, man søger fremmet? Det bør nærmere undersøges…

EN PÅSTAND, DER NÆPPE STÅR PRØVE

I den ’sorte anmærkning’, som borgerforslaget om trosfrihedsloven har fået med på vejen, skriver folketingets juridiske eksperter:

”I den statsretlige teori er der almindelig enighed om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne på grund af deres tro.

Grundlovsteksten, hvori man altså skal kunne finde denne ’specielle lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling’, lyder i al sin ordknappe ordlyd sådan:

”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt” (§ 70).

Såvidt jeg (og andre med mig) kan se, må det være vanskeligt for den jævne danske borger i denne korte lovtekst at finde (hvad juristerne kalder): ’fastlæggelsen af en speciel lighedsgrundsætning. Ligegyldig hvilke briller, de tager på, så kan de ikke noget sted i lovteksten finde begreberne ’lighed’ eller ’forskelsbehandling’. (At man imidlertid ud fra ordlyden i forfatningsbestemmelsen kan udlede ’et forbud om forskelsbehandling’, ses i praksis virkeliggjort i den ovenfor omtalte valgklage med hensyn til en borgmesterkandidats kranke skæbne i Vestjylland) – men at den nævnte grundlovsparagrafs hovedformål er ’fastlæggelsen af en speciel lighedsgrundsætning’ er en påstand, som (mener jeg) vil få vanskeligheder ved at stå prøve.

Lad mig forklare:

GRUNDLOVENS ÆRINDE

Grundlovsteksten siger: ”Ingen kan berøves adgang til…’ Det drejer sig altså for borgerne om at værne sig mod ’en berøvelse’. Det, som den nævnte ’berøvelse’ går ud på – og som er det eneste, røveren er interesseret i – er borgernes frie og uhindrede adgang til sine dyrtkøbte borgerrettigheder.

Som det siden 1849 forbliver at være grundlovens ærinde, er det også her at udpege statsmagten som en omtalte ’røver’ (som grundloven skal værne borgeren imod) samt at sikre, at tolkningen af grundlovens advarende tekst gøres så letforståelig som muligt.

Folketingets juridiske eksperter fastslår, at (citat): ’Grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne …

Hertil indvender borgerne: ”Hvis en grundlovstekst fastlægger en sag, så må denne sag bogstaveligt nævnes i lovteksten. Dette er ikke tilfældet i spørgsmålet om denne ’lighedsgrundsætning’. Den nævnes ikke med et ord, mens den skal findes mellem linjerne, hvor den også er forsvundet som dug for solen.