’Dansk lov og ret’ tager højde for den dybe, religiøse overbevisning, som findes visse steder i befolkningen. Danmarks grundlov ignorerer på ingen måde dette fænomen, men giver agt på ’troens element’ og på, hvad der rører sig i de troende borgere.
Det vil sige, at ’dansk lov og ret’ som følge af grundlovens bestemmelser er opmærksom på ’det religiøse perspektiv’.
Politikerne er derfor (set ud fra grundlovens forpligtelser) tvunget til at betragte den religiøse overbevisning hos borgeren som ’en obligatorisk, juridisk norm’, som de ikke kan lukke øjnene for. Den har sin berettigelse i samfundet – og det bør respekteres! Sker dette ikke, bør det påtales.
Politikerne er stort set opmærksomme på dette forhold, og den troende borger har i grundloven en række tekster, som giver ham en garanti for, at hans religiøse ståsted vil blive tilgodeset – ja, i visse tilfælde vil hans overbevisning (ifølge grundlovens påbud) endog blive privilegeret…
I en republik, hvis fundamentale syn er, at religion og politik skal adskilles (kirke og stat er to forskellige instanser – ) dér finder man en afvisning af ’det religiøse’, og den troende borger er stort set overladt til sig selv. Anderledes i et demokrati som det danske, hvor den kristne kirke er omfattet af en lovgivning, som giver den mulighed til at forsvare sig – ja, til at ’sprede sine teltpæle ud’, så at evangeliet når ud til alle.
I Danmark er den troende borger (ifølge grundloven) ikke blot omgivet af en ’tolerance og neutralitet’ – men en bestemt trosretning (som er reformatorisk, evangelisk og protestantisk) nyder det særlige privilegium at være støttet af staten
Danmark er således at betragte som en protestantisk nation!
GRÆNSER FOR STATENS MAGT
Oplever danskerne i øjeblikket en sådan ’inflation i lovgivningen’, at folketingets medlemmer er ved at drukne i den pludselige kaskade af lovforslag, der vælter ind over dem?
GRÆNSER FOR STATENS MAGT
Oplever danskerne i øjeblikket en sådan ’inflation i lovgivningen’, at folketingets medlemmer er ved at drukne i den pludselige kaskade af lovforslag, der vælter ind over dem?
Seks århundreder før Kristus talte Shu Xiang om dette fænomen. Han var en discipel af Confusius, og konkluderede som følger: Når en stat står på afgrundens rand, er den ved at drukne i nye regler (citeret af Ch. Jarrosson: ’Tager lovgiverne fejl’ side 349). Senere skriver Tacitus: ”Jo mere en stat er korrupt, des mere laver den nye love.” (’Corruptissima Republica plurimae leges’. Annales, Livre III, 27 år 20).
(I Frankrig har man fornyeligt sat tal på dette fænomen, og er kommet til det resultat, at d. 25. januar 2019 var der 84.619 ’articles legislatifs’, hvoraf 62.8 % skulle modificeres). ”Det er som en sneskred af lovforslag begravede os i hastelovgivningens dage.” N. Molfessis: ’Risikoen i det vilde vesten’: JCP 2020, art. 443).
”Jeg kender intet til den lov,” vil borgeren sige, når han bliver arresteret for lovovertrædelse.” – ”Det hjælper dig ikke! Vil dommeren svare. ”Ukendskab til loven er ikke nogen undskyldning!”
Det hører nu til dagligdagen, at en borger dømmes for noget, han ikke kender noget til. ”Det er en sørgelig tilværelse at skulle regeres af et lovsystem, som du ikke kender noget til…” (Kafka: ’Den kinesiske mur’.)
Herudover er det en kendt sag, at ’i hastelovgivningens dage’, hvor der sneget sig nogle regler ind, som aldrig ville været kommet til orde, hvis de ikke nødvendigvis skulle ’jages igennem’ lovgivningsproceduren…
Regler om forsamlingsfriheden – især de påbudte nye love for kirkernes gudstjenester – er en direkte overtrædelse af Grundloven, og ’domstolene er berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser’ (grl. § 63, stk.1).
Disse grænser er ikke blot blevet overtrådt. De er blevet ’trampet ned’. Støvletramp har kunnet høres langt væk – og højesteretsdommerne må være stokdøve, hvis de ikke har hørt den marchmusik, som lød i baggrunden.
”Når I kommer for at stedes for mit åsyn, hvem kræver da af jer, at min forgård trampes ned,” råber Esajas (1:12) – og hvis du ikke råber ’vagt i gevær’, når forgården til Templet trampes ned, så vil hedningeånden og gudløsheden ’ikke kende sine grænser’, men horderne vil fortsætte ind i ’det hellige’ og standses de heller ikke her, så vil hoben og ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ til sidst etablere sig i ’det allerhelligste’.
PRÆSTERNE ER BLEVET BANGE
Den 6. november 2007 lagde justitskommissær (2004-2008) Franco Frattini i EU et lovforslag på bordet indeholdende bl.a. forbud mod ekstreme hjemmesider.
Siden har lovgivningsprocessen med meget korte høringsfrister (samt lovgivningens indhold) fulgt i kølevandet på korona-epidemien, og det er nu åbenlyst, at der er sket et skred i synet på retssikkerheden som følge af en ændring i frihedsrettighedernes status. De centrale værdier i det danske samfund er kommet under pres. ”Når selv grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdig da (Salme 11:3).”
*
Begrebet ’retssikkerhed’ dukker første gang op i et brev offentliggjort i Berlingske Tidende d. 7. februar 1843 skrevet af Søren Kirkegaard. Han bruger begrebet i forbindelsen mellem politi og borger, og netop dette er kerneområdet for begrebet retssikkerhed.
Kan ordentlige folk, som skriver deres uforbeholdne mening i en blog på hjemmesiden, pludselig få besøg af politiet og hentes til afhøring for deres meninger?
Det er en frygt, som har meldt sig i den sidste tid – især med hensyn til en prædikens indhold, hvis den handler om omvendelse.
Folk er blevet bange for politiet i Danmark. Lovgivningen har nemlig lagt våben i hænderne på ’den udøvende magt’, så at den kan slå ned hvor som helst – og især præster (på kirkens højre fløj) går med listesko, når de skal forberede søndagsprædikenen over dagens tekst. Ingen er tryg mere!
Er Danmark på vej til at blive en politistat, hvor ytringsfriheden er sat under censur og kirkens folk skal passe på, hvad de siger?
*
Retssikkerheden som borgeren forstår det, er udtryk for tilliden til, at den offentlige forvaltning handler i overenstemmelse med Grundloven. Den tillid er blevet undergravet på det sidste. Borgeren følger sig ikke tryg længere. ”Afgørelser foretages på et forkert grundlag,” siger han. ”Der er intet mere som formuleres med konstitutionens præcision. Morgendagen bliver uforudsigelig! Retsordenen respekterer ikke længere de fundamentale principper, som er opbygget over det kristne livssyn. Myndighedernes beslutninger er ikke længere underlagt den garanti (for en lovlig og korrekt behandling) som grundloven forudsætter.”
Det er således nødvendigt, at borgeren bliver beskyttet mod statsmagten! Hvor det ikke er tilfældet, er det lige så sikkert som solopgangen for en ny dag, at borgeren vil blive udsat for overgreb. Heri ligger selve hovedelementet for ideen om en retsstat!
De klassiske frihedsrettigheder, som omfatter bl.a. trosfrihed, blev tilkæmpet i USA og Frankrig i oplysningstiden og sætter en absolut grænse for statens magt over borgerne! I dag tager man let på det onde, at statsmagtens arrogance og langfingrede ’blanden sig’ i borgernes privatliv, identitet og virke, synes at vokse med dagen.
Og det på trods af den bibelske advarsel: ”Når de siger: fred og ingen fare! Da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe (1.Thess.5:3).”
Den helt rene beskyttelse af borgerne gennem disse frihedsrettigheder må fremdeles stå som et ideal for staten og regeringen.
Den bør anse en bevægelse væk fra dette ideal – ikke blot som en bevægelse i en forkert retning – men som en alvorlig forbrydelse over for borgerne. En hvilken som helst devaluering af frihedsrettighedernes status bør bandlyses. Det har alle folketingets medlemmer skrevet under på – og timen er kommet, hvor de skal holdes fast ved det højtidelige løfte, som de har aflagt!
Udover forsamlingsfriheden, trosfriheden og ytringsfriheden skal borgerne forberede sig på at kæmpe for de øvrige frihedsrettigheder, som består af
1) privatlivets fred’
2) boligens ukrænkelighed
3) den enkeltes personlige frihedsrettigheder
4) bevægelsesfrihed og
5) retten til frit at søge arbejde
ENEVÆLDEN ER FORBI
Tirsdag d. 5. juni 1849 klokken 11 om formiddagen underskrev kong Frederik VII på Christiansborg den nye grundlov. Han kunne ikke drømme om, at der var præster, der fremover ’skulle blive bange for politiet’. Han mente, at frihedsrettighederne var godt beskyttet i grundloven. Klokken 12 gik den folkekære konge over til den grundlovgivende forsamlings sidste møde. Her sagde han: ”Jeg har i dag underskrevet og til UBRØDELIG EFTERLEVELSE ladet udgå Danmarks Riges Grundlov.”
Efter 200 års enevælde var denne magtkonstruktion uigenkaldeligt forbi! Eller var den afsluttet? Er en ny enevælde ved at blive indført – og er præsterne atter blevet bange for politiet? Bliver deres søndagsprædiken overvåget?
*
”På trods af et par møjsommelige fornyelser undervejs er det tydeligt, at den nye grundlov ikke er fulgt med tiden,” skriver Ebbe Kløvedal Reich i 1997 i et forord til værket: ’Grundloven og EU’ (forlaget Vindrose) – hvor han tilføjer: ”Men det har vel heller aldrig været meningen med en grundlov, at den følger med tiden. Den skal tværtimod stille krav til tiden. I princippet de samme krav til enhver tid…”
Et af disse krav er blandt andet, at med denne grundlov ’behøver præsterne aldrig at være bange for politiet’. Der bliver ingenlunde mere censur. De kan frit ytre sig. Lovens ’lange arm’ er ikke ude efter dem! De kan roligt sige i kirken, hvad de har på hjerte… Eller kan de?
”Ingen over og ingen ved siden af Folketinget,” siger et gammelt ord (Viggo Hørup, 1879). Men over folketinget står rent faktisk vælgerne (eller folket) og grundloven, som er den yderste norm. Øverst oppe er (hvad enten man tror det eller ej): Gud! Han er kongernes Konge og herrernes Herre. ”Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger… han åbenbarer det dybe og lønlige, han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham (Dan.2:21.22).”
Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’KRONEN STÅR PÅ SPIL’ (www.johnynoer.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 01.10.2021