”Hvis jeg ikke griber ind og frelser den sidste rest, som endnu er tilbage, så bliver også I udslettet som Sodoma og Gomorra (Esajas 1:9). Sådan lyder Herrens ord til Israel i dag – og sådan lyder budskabet til Danmark i denne time.
Herren fortsætter: ”Jeg er rystende ligeglad med alle jeres aktiviteter, hvis I ikke angrer jeres synder (v.12-14).”
”Hvis ikke det sker, er jeres røgelsesofre en stank i næsen på mig. Det hele er et fromt bedrag, som jeg ikke vil have noget med at gøre! Jeg hader det, og kan ikke udstå synet af det (Esajas 1:12-14).”
”Kom nu, lad os bringe sagen til afslutning! siger Herren. ”Selvom syndens pletter er som blod, kan de blive rene som nyfalden sne, og selvom de er som purpur, vil jeg gøre dem hvide som uld (Es.1:18, parafrase).”
Dette er de indledende ord til den omfattende profeti i Esajas bog. Derefter tager Herren fat på landets dommere. Hans ord kunne meget vel gælde den uretfærdige dom som faldt i højesteret i det tidlige forår 2017.
Om de frygtelige konsekvenser af denne dom om homoseksuelle vielser i folkekirken, lyder Herrens ord 5 år efter således:
”Lån øre til Herrens ord, I sodomadommere! Lyt til vor Guds åbenbaring, du gommorrafolk (Es.1:10).”
*
Den jødiske profets advarende røst lyder igen efter fem års tavshed!
Det er, som om den retskendelse, der blev kundgjort d. 23. marts 2017 på slaget 12 i højesteretsbygningen i København, ikke kan manes til at tie stille!
Den bliver ved med at hviske i de lange korridorer mellem de tomme retssale. Billedet af de alvorlige dommere, som traf den skæbnesvangre afgørelse i sagen om kirkelige homovielser, fortsætter med at komme frem på skærmen.
”De er blevet som folk, der flytter rundt på grænsepælene, for at stjæle jord,” siger Herren (Hoseas 5:10). ”De undertrykker sandheden, og der er hverken lov eller orden (v.11, parafrase). ”Det bliver værre og værre, og der er kun mig, Herren, der tør sige det, som sker.”
Gud holder ikke op med at drage den uretfærdige kendelse frem i lyset, fordi den fra kundgørelsens øjeblik fratog Danmark retten til at kalde sig for ’et protestantisk land’.
”Ved at underminere grundloven, har I ved denne uretfærdige dom pådraget jer skyld over for Gud,” fremgår det af Esajasteksten, som fortsætter med følgende:
”I drikker, så I ikke kan stå på benene, og I går til de prostituerede – ja, I elsker alt det, I burde skamme jer over og raver sanseløst rundt.”
”Men den dag fjenden kommer stormende og jager jer ud af jeres land, så vil I væmmes ved den dom, I afsagde!” (Hoseas 4:18-19, parafrase)
ILLEGAL VIELSESCEREMONI
Da hammeren faldt d. 23. marts 2017, og homovielser blev indført i kirken, blev et absolut og uigenkaldeligt grundlovsbrud gennemført ved dom! En illegal vielsesceremoni blev i det øjeblik gjort lovlig, og det blev hermed bestemt, at den danske stat til enhver tid og under alle omstændigheder har ret til at blande sig i kirkens indre forhold.
Budskabet fra Herren vil lyde omtrent således:
”Hør Herrens ord I mænd og kvinder, der sad i jeres sorte advokatkapper den kolde martsdag i højesteretsbygningen bag Thorvaldsens museum i København! Herren indkalder nu jer for retten. Dette er hans anklagepunkter; lyt nu opmærksomt, I sodomadommere:
-
”Der
er hverken troskab, godhed eller kendskab til Gud i landet.” I
vogter ikke på jeres høje hverv! Derfor hviler skylden på jer
(Hos.4:1, parafrase).
-
”I
svælger og lyver, myrder, stjæler og horer.” Tilstanden i riget
vidner imod jer. I kan ikke undsige jer ansvar! Overalt er der vold:
Mord følger på mord (v.2, parafrase).
- ”Derfor lider landet; der vokser intet. Alt, som lever dér, sulter og dør. Dyrene og fuglene – ja, selv havets fisk forsvinder (v.3, parafrase).”
”Peg ikke fingre! Skyd ikke skylden på andre (v.4).” Fra den time, I som sodomadommere gav politikerne ubegrænset kompetence over kirkens forhold, er det gået ned ad bakke.
Det er lykkedes for jer at få en rendyrket statskirke! Kirkens synode, som var sammensat af hellige mænd, er nu blevet omdannet til at være det danske folketing (som er sammensat af mere eller mindre vantro politikere – ja, som rummer direkte fjender af evangeliet). Kirkens ærkebiskop er fremover statens kirkeminister, som for tiden er en kvinde, der begyndte sin tjeneste med at optræde som ’vølve’ (afguden Odins spåkvinde).
Gud taler i dette vers fra Esajasbogen, og han henvender sig direkte til vort lands højeste dommere, som han benævner som ’sodomadommere’ (Es.1:10). Det vil sige, at han gør dem til ét med de styrende i byen Sodoma, som han i harme over dens homoseksuelle synd tilintetgjorde og efterlod som en askehob.
Herren sagde til Abraham: ”Der lyder et skrig fra Sodoma. Dens synd er uden lige. Jeg er på vej dertil for at se, hvor galt det står til (1.Mose 18:20-21, parafrase).”
NÅR SELV GRUNDPILLERNE STYRTER
Der er et Herrens ord, som ofte er kommet i mine tanker – ja, det står faktisk prentet i mit sind, og jeg må ikke sjældent slå det efter og læse det igen.
”Herren er i sin hellige hal; i himlen er Herrens trone; på jorderig skuer hans øjne ned, hans blik ransager menneskenes børn… (Salme 11:4).”
Spørgsmålet er relevant! Når endog Grundloven med de mest elementære bestemmelser trædes under fode, og lovgiverne ringeagter de fundamentale rettigheder, er den retfærdige da blot en tavs og passiv tilskuer til det onde? Griber han ikke ind? Lader han ikke sin røst blive hørt? Sidder han blot stille og from på sin kirkebænk og siger intet til, at djævelen raser og lægger den ene bærende søjle efter den anden i ruiner?
*
Svaret på disse spørgsmål fik vi, Gisèle og jeg, på en tidlig oktoberaften i 2022, hvor pastoren fra den lille maranata-menighed i Aarhus, Kjetil, kom på et besøg i vort ’grønne bosted’, kolonihaven i Horsens.
Han bragte med sig et ringbind fyldt med profetier, som blev givet i Maranata-bevægelsen siden han var dreng. Alle var smukt maskinskrevne og daterede – undtagen ét af budskaberne! Det havde intet årstal eller gengivelse af hvem, der havde nådegaven. Der var heller ingen stedsangivelse, og bar kun overskriften: ’PROFETI’.
”Dette er,” forklarede Kjetil, ”en profeti, som gælder vore dage! Ingen ved, hvem der har bragt dette ord fra Herren, og i hvilket af årene og på hvilket sted det har lydt – men det er som talt ind i vor aktuelle situation, og nævner ’Lovgiverne’, og det ansvar, som ligger på deres skuldre.
*
Budskabet, som er nedskrevet, fylder med sine 40 tætskrevne linjer et A4-ark. Det retter en alvorlig appel til Guds folk i menigheden med hensyn til den uansvarlige lovgivning, som finder sted i Danmark.
”Når jeg skuer fra mit højsæde,” siger Herren, ”da ser jeg lovgivningen i dette land, som tillader større og større synd, der er vederstyggelig i mine øjne.”
Højsædet, som Herren omtaler, er den ’mægtige og høje trone’, som profeten Esajas med egne øjne så, ved sin kaldelse i begyndelsen af Esajas bogen (kap.6). Han fortæller, at han dér så nogle engle af høj rang, og som kun omtales et par gange i Bibelen. ”De havde seks vinger, og det var kun de to vinger, som de brugte til at flyve med. De andre fire vinger anvendte de til at dække deres ansigter og deres fødder mod den frygtindgydende herlighed, som udgik fra tronen.
”Dørstolpernes hængsler rystede ved disse engles råb, og det himmelske tempel blev fyldt med røg (v.4).
Det er fra dette sted, at Herren taler om lovgiverne i Danmark.
Seraferne (det er navnet på disse mægtige engle, som altid svæver for Guds åsyn) råber ustandseligt til hverandre: ”Hellige, hellig, hellig er hærskarers Herre (Es.6:3).”
Det er en advarsel til disse tronengle! (Ikke en eneste af dem må i deres virke for Herren glemme, at han er en hellig Gud, hvis herlighed kan ses over hele jorden, som de tjener). Hvor meget mere skal da ikke de dødelige frygte og bæve for Herrens ansigt?
VE DEM, DER GIVER ULYKKESLOVE
Dette, at Herrens øjne hviler på lovgiverne i et land, er et emne, som omtales alt for lidt. Men profeten Esajas er ikke tavs, når han ser de mænd og kvinder, som udsteder love dag og nat – ja, han omtaler disse love, som tillader synd, som ’ulykkeslove’. – ”Vé dem,” siger Herren, der giver ulykkeslove og ivrigt fører uret til bogs (Es.10:1).”
Det vil ende grusomt for de politikere og embedsmænd, som har misbrugt deres magt og høje stilling til at udstede skadelige ulykkeslove og livstruende, uretfærdige bestemmelser (v.1).
”Hvad vil I gøre på straffens dag, når undergang kommer fra det fjerne?” spørger Herren. ”Hvor vil I flygte hen for at få hjælp? Hvor tror I, at I kan gemme jeres sammenskrabede rigdomme? (v.2)”
”I ender i et fangehul eller bli’r dræbt i krigen – men Gud er stadig vred, og han gør sig parat til at give flere næveslag (v.3).”
*
’Den glemte profeti’, kalder vi det højaktuelle skrift, som pludselig er dukket op uden stedsangivelse og dato. ”Der findes ingen lettere vej,” siger Herren. ”Der er kun én vej, som vil føre jer til det, som I længes efter – vejen, som jeg vandrede til Golgata, hvor jeg bragte offeret. Timen er nu kommet, hvor jeg forventer af det folk, som jeg har udvalgt, at det rejser sig.”
”I ser nu, hvordan syndens vederstyggelighed får mere og mere råderum i dette land…”
Herren henvender sig her til ’det folk, som jeg har udvalgt’. For mange er kaldet, men få er udvalgt. ”For mange er kaldet, men få er udvalgt (Matt.33:14).”
… hvilket vil sige, at i den store skare af kaldede Guds børn, som alle tilhører Guds rige, er der en udvalgt flok, som Herren har ’sat til side’ for det job, som skal udføres i de sidste dage. Med andre ord: Herrens gerning i de afsluttende dage af hans aktuelle husholdning er ikke overladt til tilfældigheder: ”Jeg har ladet syv tusind mand blive tilbage for mig selv,” siger Herren. ”De har ikke bøjet knæ for Baals billedstøtte. – Ja, sådan er der også i den aktuelle situation blevet en rest tilbage ifølge en nådesudvælgelse (Rom.11:4-5).”
*
Hvem er ’Herrens udvalgte’? Hvem regner sig selv med i de folk, som har en sådan bestemmelse over deres liv – ja, hvem har det i ’sine gener’, at ’Herren har noget for med mig’, som jeg ikke på nogen måde kan unddrage mig.
Det står jo klart afspejlet i mit fingeraftryk, og man kan tjekke mig, både når mit ansigt bliver scannet i paskontrollen, eller når jeg logger ind på min smartphone ved en øjenscanning – ja, at jeg er ’sat til side’ til en bestemt opgave, står prentet med ildbogstaver i mit hjerte og min samvittighed. Herrens egen udvælgelsesplan med mit liv giver sig udtryk på mange måder; de følger en hemmelig plan, og jeg er ikke herre over den.
”… thi mine tanker er ikke jeres, og jeres veje er ikke mine, lyder det fra Herren; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres, og mine tanker højere end jeres (Es.55:8-9).”
SÅDAN ER DET MED ENHVER, SOM ER FØDT AF ÅNDEN
De udvalgte vil melde sig selv i denne tid! Der er en underlig rastløshed over dem, indtil de finder deres rette plads i Herrens mægtige endetidsprogram.
”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den går hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden (Johs.3:8).”
Det vil sige, at der findes mennesker iblandt os, som i årevis har fulgt en bestemt retning. Men pludselig en dag skifter de spor – og de gør noget, som ingen havde kunnet forestille sig.
”Regn og sne falder fra himlen. Det kommer pludseligt og vender ikke tilbage. Hvor det falder, bliver jorden blød og frugtbar – og det begynder at spire. Det giver frø til den, som vil så, og brød til den, som vil spise – præcis sådan er det med mit ord, siger Herren; Jeg siger noget, og mine ord får det til at ske.
Derfor skal I drage glade af sted; og I skal trygt vende tilbage! Træerne vil klappe begejstret, hvor I kommer frem (Es.55:10-12).”
RETURBILLET TIL EGYPTENS SLAVETILVÆRELSE
”Sæt hornet for din mund (Hosea 8:1).” Det er Herrens befaling til alle forkyndere (uden undtagelse) i Danmark. Det er nu på høje tid at ’blæse alarm’. Enhver anden prædiken er uduelig – selvom den er nok så velforberedt og leveres under de bedste forhold. Det budskab, som kommer fra Herren, må få tilhørerne til at fare sammen.
Den søde, venlige tale er i denne time ikke fra Herren. Ej heller den omhyggelige undervisning, som understøttes med ’power-points’. Herrens forkyndelse er blevet til et ’skærende råb’ til Guds folk: ”I har overtrådt min lov!” Som en angribende ørn (v.1) skal Guds ord pludselig dukke op fra himlen og hensynsløst slå ned på Herrens eget hus. ”I har brudt min pagt!” Det kan ikke siges i en pæn prædiken. De ’nydelige forkynderes tid’ er forbi!
*
Alarmbudskabet vil blive mødt med protest! ”Jeg hører dem råbe: Min Gud! Min Gud! Vi er dit folk, og vi kender Herren (v.2). Du vil ikke tillade en hjerteløs forkyndelse af den art!”
Men Herren vil svare: ”I har vraget lykken og vendt jer fra alt det gode, som jeg ville give jer. Godt! Så sender jeg jer ulykken og ’jeres fjender skal forfølge jer’ (v.3).”
”I har udvalgt jer ledere, som ikke er salvet af mig,” siger Herren (v.4). ”De har opstillet nye billeder af Gud – ’til deres egen undergang’ (v.4).”
”Indse dog, at det er rent håndværkerarbejde (v.6). Der er intet guddommeligt ved det,” siger Herren.
”Nej, på dem opfyldes det gamle ord: ’Den, der sår vind, høster storm’ (v.7) – og I efterlades i folket som et værdiløst kar’. ”Et enligt strejfende og forkomment vildæsel, der nu føres til dom (v.10).”
”Alle jeres nye, flotte bygninger er blevet ’altre for synd’ (v.11) og alle de gode love, som jeg har tilskrevet jer, tolker I til egen fordel. Jeres møder ender som ædegilder, som ’ikke har Herrens behag’ (v.13)… og der er nu kun en vej tilbage: Retur til Egyptens fangenskab (v.13).”
SOM AT LÆSE DAGENS AVIS
Der er næppe en profet i Israel, der turde tale så åbent og ligefremt om folkets og ledernes synd. I 40 år sparede han ikke på krudtet. I hele den sidste halvdel af det 8. årh. f. Kristus hamrede han Gudsordet om den kommende dom ind i det jødiske samfunds samvittighed – og det på trods af, at hans tanker om folket var båret af det syn: ”Mit folk, hvordan kan jeg opgive dig? Mit hjerte er knust! Hvor jeg dog længes efter at gribe ind (Hoseas 11:8).”
Det er som at læse dagens avis, når Hoseas skildrer samfundets tilstand: ”Tyve og røvere hærger overalt i hovedstaden. Indenfor gør de indbrud, og udenfor stjæler de åbenlyst på gader og stræder (7:1, parafrase).”
”Deres konger morer sig over ondskaben (7:3).”
”Horkarle og ægteskabsbrydere er hele flokken! De ligner en bager, der venter med at varme ovnen op, efter at han har fået æltet dejen, indtil den er godt gennemsyret (7:4).”
*
”Mit folk blander sig med hedningerne og tilegner sig deres kultur. De er uduelige som et brød, der ikke er gennembagt (v.8). Deres hår er blevet gråsprængt, men de ænser det ikke (v.9). De er nogle slapsvanse – ja, som ’en slappet bue’. De er til hån for Egypten (7:16).”
Hvor i Danmark lyder den røst? Hvor er den kirke, der, som menigheden i Antiokia, ’rummer profeter og lærere’, og hvor man udtager mænd til den aposteltjeneste, som de er kaldet til’ (Ap.G.13:1-29 – ja, hvor man ’holder gudstjeneste og faster og Helligånden taler, og man lægger hænderne på dem og de drager af sted i Jesu Navn’? (v.2-3)
… og hvor de kommer frem vidner Herren med og siger: ”Folket her vil erkende deres skyld, og de vil atter søge hjælp hos mig. Når først de står med ryggen til muren, vil de søge mig (Hoseas 6:15).”
… og ej heller i dette tilfælde har Gud forregnet sig; vi kan nemlig forvente, at vore frafaldne børn og børnebørn, naboer, venner og nære slægtninge vil vende sig til Herren i den trængselstid, som vil komme over jorden. Set fra den synsvinkel, skal vi opleve det som en nådestid, at der bliver svære tider, og at samfundet kommer i alvorlig krise.
”Det er Gud, som med rette har overfaldet os, altså er det også ham, som kan helbrede os. Han har slået os, og han kan også forbinde vore sår (v.1, parafrase).”
*
Og med netop denne dybe erkendelse i baggrunden, fremsætter profeten Hoseas en af de mest opsigtsvækkende profetier i Gamle Testamente; han forudsiger (721 år før det skete) Kristi død og opstandelse fra de døde ved at udtale følgende:
”Om to dage gør han os levende, rejser os op på den tredje; da lever vi for hans åsyn (v.2).”
Noget lignende sker i Hannas lovsang, hvor hun pludselig (ca.1120 år før Kristus) udbryder: ”Herren døder, gør levende, fører ned i dødsriget og føres atter op (1.Sam.2:6).”
Eller i Moses’ sang godt 1425 år før begivenheden fandt sted, hvor han på Herrens vegne forudsiger: ”Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer og jeg læger – og ingen kan frelse af min hånd (5.Mose 32:39).”
Det er altså ikke ’en ny religion’, som de troende stiller med i Dagens Danmark! Den bygger på ældgamle skrifter og holder sig tæt til ’de gamles vidnesbyrd’ – som i dette tilfælde giver håb om genoprettelse, når vi først (ved trængsel og svære tider) er kommet til tro på Jesus, som er opstået fra de døde og lever i dag.
*
”Så lad os da kende – ja, jage efter at kende Herren!” fortsætter Hoseas (6:3). ”Det ’at blive klogere på Gud’ vil bevise sig ’som Herrens vej’ lige så sikkert, som solen står op hver morgen! Han vil komme til os som en dejlig regnbyge, som en velgørende og forfriskende forårsregn (v.3, parafrase).
”Foran jer skal bjergene og bakkerne råbe af glæde – ja, markens træer skal klappe i hænderne af fryd. Hvor der kun voksede tjørnekrat, skal enebær skyde op; tornebuske skal vige for myrtetræer. Det skal være et eviggyldigt tegn på Herrens kærlighed og magt – et varigt tegn, som bringer Herren ære (Es.59:12-13, parafrase).
Herren siger det samme til os, som han for 2700 år siden sagde til Efraims og Judas stammer. ”Hvad skal jeg dog stille op med jer? Jeres kærlighed er som den tidlige morgentåge – en dug, der hurtigt forsvinder.”
Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET TRUENDE KALD FRA MOSKEEN’(www.johnynoer.dk)
i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 11.11.2022