NÅR BIBELEN FORBYDES

”Det er nu blevet livsfarligt i Norge at efterfølge Bibelens opfordring til at bringe syndere til omvendelse! I Norge oplever Guds børn ’sådanne ulykkestider’ (som er forudsagt i Skriften).”

Et uoverlagt ord kan bringe dem bag lås og slå i op til 6 år.

Situationen er ildevarslende, og man har næppe kunnet finde en lignende i Skandinaviens historie; nu står man helt aktuelt overfor en forudsigelse, som er ved at blive opfyldt.

Derfor holder de danske politikere nøje øje med hvad, der sker i Norge! Især er de opmærksomme på, hvordan Norges rigsadvokat reagerer overfor et lovforslag, som kan bringe kristne borgere i fængsel.

Det er imidlertid tvivlsomt om forslaget ’kan vedtages på lovlig vis’, erklærer den norske rigsadvokat, Jørn Sigurd Maorud. Han tilføjer: ”En sådan lov kan komme i konflikt med den enkeltes selvbestemmelsesret.”

Lad mig forklare:

Om åbenbaringsbogens afsløring af ’de sidste ting’ hedder det nemlig: ”Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær!”

’Salig’ betyder, at ’være i en lykkelig situation’, samt at et menneske ’må prise sig lykkelig for at være havnet her’!

Den, som udfører det livsfarlige job (på grund af myndighedernes trussel) ’at oplæse teksten fra åbenbaringsbogen’, og de, som befinder sig i den lige så livsfarlige situation, ’at lytte til oplæsningen’, opmuntres i indledningen af ’den profetiske bog i Bibelen’ til ’at holde fast ved deres bekendelse’. Det, der er skrevet i denne bog, vil nemlig meget snart blive opfyldt, og de skal ikke vige en millimeter den dag, det bliver strafbart at oplæse fra ’den forbudte bog’ i Bibelen!

Det vil ikke vare længe, før der vil lyde røster i Danmark, at ’Bibelen burde forbydes’, fordi den hører hjemme i den slags ’hadlitteratur’, som myndighederne er parat til at sætte under forbud!

Disse toner er nu blevet udblæst i fuld offentlighed i Norge, og hvis det skal gå, som det plejer, så følger Danmark snart efter.

*

Kristne i Danmark har det svært med at skulle forestille sig, at Bibelen en dag (om meget kort tid) bliver en ’forbudt bog’. De kan ikke begribe, at de værdier, der er mellem Bibelen og det danske samfund, er i så stor konflikt med hinanden, at de danske myndigheder meget snart ’må slå til’: Bibelen vil komme på listen over de bøger, som er stemplet med forbud!

”Gennem lang tid har der nu fundet en ideologisk ensretning sted fra disse ledende politikere og fra medierne,” skriver Per Haakonsen og tilføjer: ”Man er i gang med ’at opdrage’ folket, og den opdragelse fører med sig, at folket skal ’lære at tænke anderledes’! Det gælder især spørgsmål som familie og køn, samliv og frihed – og debatten har været ført sådan, at traditionelle, kristne værdier og holdninger er blevet modsagt i en sådan grad, at de kristne nu står overfor at blive fremstillet som samfundsfjender.”

Dette har den norske avis, Dagen, også givet udtryk for. På lederplads skriver avisen: ”At den kristne samlivsetik ikke kun marginaliseres (man ryster på hovedet af den) men at den ligefrem anses som uønsket, farlig og skadelig – ja, slet og ret som en hadforbrydelse, er nu en kendt sag (11.02.2020).”

Det utænkelige kan altså ske her i landet! I Danmark ligger der allerede et fuldt færdigt lovværk parat til at lade en forfølgelse af de kristne begynde i morgen. Diskriminerings- og ligestillingslovene forbyder al ’krænkende tale’, hvad angår blandt andet køn, homoseksualitet, tro og livssyn. Det nye, som er ved at komme op til overfladen, er, at det ikke længere er ’udtalelsen i sig selv’, som er det afgørende – nej, det er ’hvordan andre mennesker opfatter den’. Det er altså nok, at et menneske ’føler sig krænket’; så er forbrydelsen en realitet!

Folketinget har skærpet disse bestemmelser, og det er nu blevet nedfældet i straffeloven, så der vanker herefter både bøder og fængsel for den, som ikke vogter sin mund.

LOVEN – I YDERSTE KONSEKVENS

”Ikke alle har tænkt denne tanke til ende! Hvad betyder dette i yderste konsekvens? Hvis en kristen med Bibelen i hånden går i rette med en handling, at ’mænd øver skamløshed med mænd’ (Rom.1:27), så kan det forstås som ’krænkende tale’ over for de homoseksuelle. For ikke at snakke om, når Bibelen taler om ’helvedes ild og evig fortabelse’ for dem, som ikke bekender Jesus Kristus.”

”Det er nu ikke længere et spørgsmål om tid, før forhærdelsen er blevet så hård, at de fleste mennesker kommer til den slutning, at de ikke længere vil lytte til den slags tale. I virkeligheden opfatter folk nemlig ikke længere Bibelen som et evangelium og et frelsesbudskab men som en direkte fornærmelse. Da er der kun kort vej til simpelthen at forbyde bogen. Et åbent forbud vil for de fleste være en meningsfyldt handling.”

Den danske folkekirke begynder at forstå, hvor det bærer hen. Her er talen om synd, dom og fortabelse (de fleste steder) for længst ophørt, og der er ikke langt igen, før man helt overgiver sig. Men inden det sker, bør man overveje, hvad der hændte i Frankrig i midten af 1600-tallet, hvor der skete en drejning af samfundslivet på grund af én person, den franske premierminister Richelieu. Han var en mand med en underlig, ubøjelig karakter, som var i stand til at stå gudløsheden imod på en sådan måde, at det fik betydning for hele samfundet. Denne lidt ’dystre person’, som ejede et besynderligt åndeligt lys, er atter kommet på tale i de moderne politisk-religiøse kredse, hvor man taler om ’kirkens forhold til staten’ – ja, man spørger sig selv (når man dykker ned i arkiverne) om denne mand i virkeligheden ikke var født på ny? Det er som om, man ikke kan blive færdig med denne sære katolik, der fik drejet en hel generation i en åndelig retning, hvis følger kan spores til i dag. Lad mig fortælle:

HAN FORLOD DENNE VERDEN MED FRED I SIN SJÆL

Det var med forbløffelse, at biskop Philippe Cospeau, som en gammel ven, forlod den franske premierminister, Richelieus, dødsleje i december 1642. Han sagde: ”Ministeren synes at gå over dødens tærskel i fred med sig selv.” Det samme vidnesbyrd kom også fra andre besøgende: ”Den mand, der var hadet som pesten af mange, syntes at ville forlade denne verden med fred i sin sjæl.”

Det så ud til, at han til sit sidste åndedrag holdt fast ved sin egen bekendelse: ”Hvis du elsker livet, så bør du søge at få det evige liv!” Vi bør således ikke glemme, at Alexandre Dumas, i sine ’tre musketerer’ blandt andet skriver om Richelieu: ”Ret og slet en galant Herre! Svag på legemet. Men holdt oppe ved den moralske kraft, som gjorde ham til ét af de mest ekstraordinære mennesker, som har eksisteret.”

I værket ’Traité de la perfection du chrétien’ skriver Richelieu: ”Nogle mennesker ejer den gejstliges dyder, andre ejer fyrstens dyder eller magistratens dyder. Hvis den gejstlige (som kirkens mand) ikke våger som en hyrde over sin flok, hvad godt kan han eller hun gøre? Han har ikke Guds velbehag.”

”Det samme gælder fyrsten eller myndighedspersonen: Han skal have omsorg for de mennesker, han har fået betroet i sin varetægt – og hvis han da lader forbryderen være ustraffet (især sådanne, som er en plage for religionen eller den offentlige fred), hvad godt kan han så gøre? Han tilfredsstiller ikke Gud, og hans guddommelige fordring på ham.”

*

Tilbage står nu fænomenet, som historikeren, Jörg Wollenberg, kalder: ’De tre Richelieuer’, og om hvem han skriver: ”Richelieu har kendt sin samtids store problemer, og i sit forsøg på at løse dem har han først og fremmest anvendt

1) teologien og

2) den biskoppelige omsorg og siden

3) handlet som ’en af kongens ministre’.

Hvor er den mand, som i Europa kan løfte en lignende opgave med de samme prioriteter? – Ja, hvor er den person, som kan lade teologien (’videnskaben om Gud’) komme til live i den politiske verden, og som med en fasthed (der har lagt al form for feminisme bag sig) kan føre samfundet frem til et punkt, hvor forbrydelsen bliver straffet og borgerfreden igen bliver indført?

DYRET I ÅBENBARINGSBOGEN

Dette er én måde at anse Richelieu på!

Men er det den rette facon at bedømme hans livsværk på? Er de mange fjender, som han skabte sig, helt uden argumentation? Har de fuldstændig uret, dem som hævder, at Richelieu kun lod sig drive af sine ambitioner? Alle dem, som tillægger ham en diabolsk – ja, blodtørstig karakter?

Der er folk, som endnu i dag beskriver Richelieu som ’det store, skrækkelige dyr i Åbenbaringsbogen’ – og de mener, at de kan bevise, at de har ret! De holder sig for eksempel til et par sætninger, som Richelieu har skrevet i sin dagbog vedrørende sin tjeneste som præst i sognet Lucon tæt ved La Rochelle:

”Jeg overvejede i mine stille stunder i de 30 år, jeg var sognepræst i den region, hvorledes jeg kunne bringe dette sted til at adlyde kongen (Louis XIII).”

”Jeg kom til det resultat, at kongen (Louis XIII) brugte sværdets magt til at bringe folkemasserne til lydighed.”

I den traktat, som han siden skrev (og som først måtte åbnes efter hans død) taler han igen om at ’bringe undersåtterne til lydighed’. Men her er han mere klar i mælet, og siger, at ’man kan slå oprøret ned (som kongen gør det) ved sværdets magt, men dem, som er blevet skilt ud fra den katolske kirke (reformationens børn) kan kun bringes tilbage ved omvendelse’.

En sådan holdning er (efter min mening) et udtryk for oprigtig søgen efter sandheden. Lad mig ud fra Pauli skrifter forsøge at forklare dette forhold:

GUD FJERNER OG INDSÆTTER KONGER

Om dette skriver apostlen Paulus i det trettende kapitel i Romerbrevet følgende: ”Hvert menneske skal underordne sig de styrende myndigheder.” … og han fortsætter (for med det samme at sætte en hvilken som helst indvending eller åbenlys protest på plads): ”Der eksisterer nemlig ingen øvrighed, uden at den er oprettet og etableret af Gud, og de myndigheder, som findes, er (og bliver) ordineret af Gud (King James, Rom.13:1).”

Så er det sagt, og det på en måde, at ingen kan slippe uden om Guds suveræne vilje i den sag! Hans børn kan aldrig stille sig til rådighed for et åbent oprør. De er ’begrænset’ til kun at bruge ’ordets sværd’.

Paulus, som levede under den vanvittige, romerske kejser Neros styre, skriver (som en forordning for alle kristne til alle tider), at ’hver den, som står imod øvrigheden, står altså imod Guds forordning, og de, som står imod, vil føre dom over sig selv’ (v.3).

*

Det er altså klart, som det reneste kildevand, at kristne skal underordne sig de myndigheder, som Gud i sin ufattelige nåde har sat over os. Men at tale den verdslige øvrighed til rette, er dens eneste våben. Og hvilket skarpt sværd er ikke dermed lagt i de kristnes hænder?

Gud har altså givet de sekulære myndigheder ’sværdets magt’. Det vil sige, at de kan straffe dem, der gør oprør – ja, dem, Gud har indsat til at styre, har han også givet beføjelse til at straffe, og man skal tage sig i agt for, at gøre oprør mod Guds beslutninger med hensyn til, hvem han har betroet den opgave at regere. Det er Gud, som ’fjerner konger’, og det er ham, som ’oprejser konger’ (Dan.2:21).

De, som styrer, er ikke indsat til skræk og advarsel mod dem, der vil gøre gode gerninger, men de er indsat for at hindre det onde. Vil du slippe for at være bange for den verdslige øvrighed, så skal du blot vedblive at gøre det gode, da skal du blive lovprist af den (Rom.13:3, parafrase).”

I virkeligheden er den verdslige myndighed Guds tjener, og den arbejder kun for det gode. Hvis du gør det, som er ondt, så har du grund til at være bange for øvrigheden, for den bærer ikke sværdet for ingenting, og den er altid parat til at bruge sin magt, og som Guds tjener er den en årvågen hævner, som har til opgave altid at straffe dem, der gør det onde (v.4, parafrase). Om dette er følgende at forklare:

SÅDAN SKAL DU VIDNE I ROM

Natten efter en voldsom dag med mange anklager fra de jøder i Jerusalem, som havde ført Paulus for retten, havde den mishandlede apostel svært ved at sove, da pludselig rummet, hvori han befandt sig, blev oplyst af et himmelsk lys, og Herren Jesus selv stod foran sin tjener.

”Vær frimodig,” sagde Herren, ”for ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom (Ap.G.23:11).” Fra det øjeblik vidste Paulus, at han ville komme til Rom. På rejsen dertil led han skibbrud – men, inden skibet blev sønderslået af de voldsomme bølger – fik han besøg af en engel.

Englen stod pludselig ved nattetid foran ham og sagde: ”Frygt ikke, Paulus! Du vil blive stillet for kejseren (Ap.G.27:24-25).”

Kejseren på det tidspunkt var Nero, den mest ondsindede af alle de politikere, som har regeret i Rom. Paulus fik altså på det dødsdømte skib klar besked om, at han ville komme til at møde den tids antikrist, og at han personligt ville komme til at vidne for Nero (v.25).

MORDERNE I ROM

I Rom havde følgende begivenheder fundet sted. Kejser Tiberius var døende i en høj alder – men han kunne – ifølge sine nærmeste – ikke forlade denne verden hurtigt nok; da han var ved at komme sig (efter et slagtilfælde) gjorde én af hans mest fortrolige medarbejdere, Macro, (der var chef for den kejserlige livgarde) kort proces og dræbte ham, medens han slumrede i sine puder. Derefter vendte morderen sig og hilste på militær vis den nye kejser, Caligula.

Caligulas specialitet var, at han lod sig hylde, når han trådte frem med guldglimmer i håret (for dermed at bevise, at han var en gud i menneskeskikkelse). Fire år senere blev ’den unge gud’ dræbt af to officerer fra hans livvagt.

Caligulas efterfølger, Claudius, var en ubetydelig levemand, som i alt fulgte sin hustrus ordrer. I de 14 år, han regerede, står kun en handling til vor bedømmelse: Kort efter sin overtagelse af tronen, sendte Claudias ’filosoffen’ Seneca, der havde gjort sig skyldig i en skrækkelige ægteskabsbrud-historie – i forbandelse (og reddede ham dermed fra en truende dødsstraf).

På ønsket af hans fjerde hustru, fru Agrippina, blev Seneca imidlertid hentet tilbage til Rom, hvor han blev udnævnt til at være den kejserlige opdrager af fru Agrippinas’ søn, Nero. Den erfarne mester fik hurtigt den lærerige yngling indviet i alle Roms dybeste laster, og snart var den unge prins lige så optaget af sig selv som den gamle levemand og amatørfilosof. En oktobernat i året 54 skaffede Agrippina sin kejserlige ægtemand af vejen ved et giftmord – og på den vis fik hun beredt vejen for sin søn, Nero! Således blev Nero, som kun var 17 år gammel, verdens herre!

Hans mor, Agrippina, mordersken, og enken efter Claudius blev ophøjet til ypperstepræst for den dræbte kejsers kult – men blev fem år senere stukket ned, anklaget for højforræderi. Seneca, Neros opdrager, forfattede anklageskriftet, som blev forelagt Senatet i Rom. Kort derefter blev Nero ked af sin unge hustru, Octavia, og lod hende henrette på grund af ægteskabsbrud. Hendes afskårede hoved lod han besigtige af sin elskerinde, Poppea – og Senatet bragte kejserkulten et takoffer for genoprettelsen af den flossede moral.

I juli 64 stod Rom i flammer. Nero steg i den anledning op på Apollo-scenen på sit landsted og deklarerede – stående overfor den brændende hovedstad, en sang, ’Trojas Brand’ – og lod i anledning af denne ’heltedåd’ talløse billeder på romerske mønter forevige guden, Apollo.

*

Onde tunger påstod, at Nero selv havde antændt branden for hele dette skuespils skyld – men det er i hvert fald en kendsgerning, at den tragiske brand skaffede plads og gav anledning til de pompøse byggeprojekt, som nu udfoldede sig.

”Brandkatastrofen var foranlediget af byens kristne,” hed det, – og der blev i den forbindelse foranstaltet en kristenforfølgelse – en hetz, som kostede mange kristne livet! De kristne blev herefter i den kejserlige park brændt som levende fakler, og deres hustruer blev i mytologiske pantomimer skamløst stillet til skue for til sidst at blive sønderrevet af vilde dyr. Selv den romerske pøbel måtte i afsky forfærdes – dog Nero rasede videre, og snart kom turen til Neros læremester, Seneca. Forgæves havde han forsøgt at flygte fra hoffet, der var som et gyldent bur, hvor et nyt giftmordanslag mislykkedes. I april år 65 tvang den kejserlige verdenshersker sin tidligere profet til at begå selvmord.

MIT HAD BEGYNDTE DA DU MYRDEDE DIN MOR

Samtidig førte han en række officerer som forrædere for en krigsret. Nero førte selv forhandlingerne. Han var både anklager og dommer og spurgte som sådan en officer: ”Hvordan kunne du få dig selv til at svigte din faneed?” Den anklagede gjorde ikke for lidt ud af sin ’tilståelse’ (ifølge en af de antikke beretninger). Han svarede: ”Jeg hader dig af hele mit hjerte. Men det har ikke altid været sådan! Mit had begyndte, da du myrdede din egen mor og med koldt blod dræbte din ægtefælle – og det nåede sit højdepunkt, da du satte Rom i brand.”

Kejseren, der ikke ville høre om sine egne ugerninger, afbrød retshandlingen og befalede, at den pågældende officer ’øjeblikkelig blev henrettet’. Et par måneder efter førte Nero sin tidligere elskerinde, Poppea, der i mellemtiden var blevet kejserinde (og ventede et barn af Nero) til at foretage ’et fejltrin’, som kostede hende livet! Året efter foretog han en ’kunstrejse’ til Grækenland – og han blev modtaget i Korinth på byens sportsplads, hvor han lod sig udråbe til at være ’Zeus, frihedsbringeren’. Endnu et år gik, og da var det fjortenårige blodherredømme af Nero kommet til en ende.

Legionerne gjorde oprør. Senatet erklærede Nero for at være en fjende af staten. Hoffet lod ham i stikken. Livgarden forfulgte ham – og Nero begræd sin egen undergang med ordene: ”Hvilken virtuos går verden glip af med mig!” Så styrtede han sig i sit sværd før bøddelen nåede ham.

*

Dette er de verdslige myndigheder, som Paulus ’underordnede sig’. Han greb ikke til noget sværd og opfordrede ikke de kristne til at gøre det. Han blev retsforfulgt af en række romerske guvernører og påkaldte sig sin ret til at indanke sin sag for kejseren (Ap.G.25:9-12 og 26:32).

… og således vil det gå i de sidste dage. De kristne vil stå frem for konger og vidne for de største statsmænd. Til sidst vil en kristen træde frem for selve antikrist (i egen høje person). Og hans vidnesbyrd vil være så klart (som Paulus var det) – ja, Guds ærkefjende vil i et øjeblik se fortabelsen åbne sig for ham, men vil (som fortabelsens søn, Judas) give efter for fristelsen og skubbe Guds udrakte hånd fra sig.

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’DEN STORE HEMMELIGHED’ (www.johnynoer.dk)

I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.07.07.2023.