DA GUD SAGDE FARVEL

Tirsdag, 31. august 2010, spadserede den 61-årige regnskabschef, Erling Axel, ved midnatstid gennem Korsørs mennesketomme gader. Han ’luftede’ sin gode, gamle ’Mops’-hund, ’Anton’, men havde, som det var sædvane, sit fotoapparat i højre hånd (- skudklart, hvis et eller andet ’natmotiv’ skulle vise sig). Det var hans hensigt at dreje omkring ’Sct. Povls Kirke’ for dér at fotografere en urne i den dæmpede natbelysning.

Da han og hans halvdøve, svagtseende følgesvend, ’Anton’, nåede den snart 150-årige kirkebygning, stod de begge stille. Erling Axel fortæller: ”En sær stille vind fik Anton og mig til at være opmærksomme på, at et eller andet var under opsejling. Da jeg tog billedet af urnen, kunne jeg i mit kamera se, at der foregik noget henne ved præstedøren. I højre side af billedet var der noget, der lyste op, som bestemt virkede unaturligt, eftersom der ikke var nogen gadelampe lige på det sted. Jeg gik derfor hen til præstedøren og tog et billede, og netop i dette øjeblik fór et meget kraftigt lys ud ad præstedøren og fortsatte direkte imod mig og hen over mit hoved. Jeg mærkede det som noget varmt og behageligt, men var samtidig skræmt. Det gik først op for mig, da jeg kom hjem og viste Tove billedet, hvad det virkelig var, jeg havde oplevet – nattesøvnen var bare væk, da jeg ikke kunne andet end at tænke på, hvad det mon kunne have været – men jeg var fyldt med ærefrygt, da jeg havde en anelse om, at det måske var en besked fra Herren, men hvad – det vidste jeg ikke på daværende tidspunkt.”

Den natlige fotograf fortæller videre, at han ikke anede, hvad han skulle stille op med den bemærkelsesværdige midnatsoptagelse. På et tidspunkt henvendte han sig til nogle lokale pressefolk, der undersøgte billedet og fandt, at det var ægte. Ingen form for digitale manipulationer havde fundet sted. Billedets ophavsmand insisterede imidlertid på, at der ikke på det tidspunkt skulle gøres mere ved sagen – og den blev lagt til side, indtil jeg sammen med Gisèle i foråret 2012 besøgte familien i deres smukke hus i Korsør. Vi var indbudt til et hjemmemøde, hvor en halv snes Korsørborgere var samlet for at lytte til Guds Ord.

Ved den lejlighed hentede Erling det digitale billede af ’herlighedslyset’, som forlod kvarterets folkekirke, frem på sin computerskærm. Jeg fik et aftryk af billedet med den venlige opfordring, at jeg kunne ’bruge det, som jeg fandt bedst’.

Et halvt år senere stod det klart for mig, at netop dette billede burde være forside-illustrationen på en bog, jeg netop havde skrevet, og som bar titlen: ’PRISGIVET’. Om dette har jeg følgende at forklare:

STED, TID OG PERSON

Det er min opfattelse, at både sted, tid og person har sin egen betydning i denne sag. Stedet var (som nævnt) én af de danske byer, Korsør, hvor evangeliet i den tidligere Sct. Gertruds Kirke siden midten af 1200-tallet har været forkyndt. Sct. Povls Kirke er således bygget på ’hellig grund’. I ligeved 800 år har Guds Ord lydt i den kirkebygning, der har stået på den jord, som Erling Axel den nat passerede. Området er mættet med vidnesbyrdet om den opstandne Frelser. Det er et på alle måder et historisk sted.

Der er nemlig besynderlige forhold knyttet til kirken i Korsør, siden den for første gang blev opført i Kong Valdemar Sejers sidste regeringsår. To sære ’tildragelser’ er forbundet med det sted, hvorfra lyset så voldsomt slog ud den augustnat i 2010. For det første var den gamle prædikestol, (der i 1660 blev skænket af borgmester Casper Brand) ’båret af Moses’. (Den må have været tung at bære, for borgmesteren gav Moses en pude på hovedet for at lette byrden). For det andet var den gamle kirkes tårn ’indbygget i murværket’, så at borgerne havde svært ved at høre kirkens klokker – og præsten måtte derfor sende ’råberdrenge’ ud for at gøre opmærksom på de kirkelige handlinger.

Begge disse særlige ’anliggender’, som er historisk forbundet med Korsørkirken, taler deres eget sprog: Prædikestolens forkyndelse af evangeliet synes i den kirke at være viet til – selv om det kan være et hårdt budskab – at være båret af lovens ord, thi ’loven er en tugtemester til Kristus ’ (Gal.3:24-25) – og de kirkelige handlinger synes i den kirke at skulle være af en sådan art, at der til alle tider kan sendes ’råberdrenge’ ud for at kalde folket til gudstjeneste.

Hvis imidlertid disse to vidnesbyrd 1) om den rette forkyndelse af lov og nåde, samt 2) det rene ritual for kirkelige handlinger ikke er til stede, kan kirken lukke sine porte. Så siger Gud farvel! (CA art.7, stk.1)

TIDSPUNKTET

Danmarks største bro, Storebæltsbroen, forbinder de to byer, Nyborg og Korsør, med hinanden. Det bemærkelsesværdige er, at Danmarks biskopper d. 14. april 2010 i byen Nyborg på den ene side af broen, udsendte en erklæring om, at de var parate til at udarbejde et ritual for kirkelige homovielser, hvis landets lovgivere forlangte det. ”Det er vor pligt!” sagde bisperne. Dagen efter, d. 15. april 2010, erklærede det samlede bispekollegium sig (ved et møde i Kirkeministeriet i København) for at være ’kejserens lydige tjenere’. De stadfæstede overfor ministeren, at et ritual ville ligge færdigt til brug den dag, at kirkelige homovielser blev indført ved lov. Nøjagtig tre og en halv måned senere, d. 31. august 2010, gav himlen sit svar. På den anden side af broen, i byen Korsør, forlod kirkens Herre Sit hus. En lyskugle strømmede ud af præstens dør… og helligdommen var nu ’overladt til sig selv…’ (Matt.23:38).

I den forbindelse skrev jeg i en bog, som udkom 14 dage efter den natlige hændelse i Korsør: ”En skarp, gennemtrængende prøvelsens vind vil – tror jeg – i den nærmeste fremtid feje ind over Danmark. Den vil blæse ind alle vegne! Den underlige susen vil høres i folketingssalen og mærkes som en isnen i kirker og forsamlingshuse. Lad mig sige det sådan: ”Gardinerne vil blafre i visse ministerier, og der vil blive mærkeligt stille i adskillige medieimperier og landsdækkende avisredaktioner; det er – sådan forestiller jeg mig det – som om noget usynligt passerer forbi… ”(s.59). Disse ord var allerede trykt og lå hos bogbinderen, da den lysende vind forlod Korsørkirken. Jeg havde skrevet dem uden at vide, at nøjagtigt dette ville ske kl. 00:39 på den sidste tirsdag i august 2010, hvor en nattevandrende Korsør-borger pludselig ville stå som lamslået uden for Sct. Povls Kirke og bogstaveligt opleve, hvad Bibelen beskriver således: ”Det kom i et syn om natten, mens andre sov deres søde søvn. Jeg blev bange og skælvede af skræk, jeg rystede over hele kroppen, et vindpust strøg hen over mit ansigt, hårene rejste sig på mit hoved. Hvad det end var, så standsede det op, jeg ved ikke, hvordan det så ud…” (Job 4:13-16, hverdagsdansk).

MANDEN MED KAMERAET

Den ’tilfældige’ forbipasserende, Erling Axel, regnskabschefen (som hver dag med toget kører i pendulfart til og fra ’jobbet’ i København) er en oprigtig kristen, der med sin familie har haft det svært med hensyn til at finde sig til rette i en kirke, der villigt og imødekommende åbner sine døre for et – som han siger – : ’fremmed ritual’.

Han er én af landets mange troende, som har sagt farvel til Folkekirken – men adskiller sig fra de fleste på to punkter: Han ønsker ikke at forholde sig passiv til den sørgelige udvikling… og han går ofte rundt med et fotografiapparat for at opsnappe, hvad der sker omkring ham.

Det sidste fik betydning den nat, da det lysende ’vindstød’ pludselig fór ud ad døren til sakristiet i Sct. Povls Kirke i Korsør. Erling Axel var den eneste person, som i den midnatstime var parat til at ’optage’ den usædvanlige hændelse. Da hans trofaste, halvblinde, halvdøve og godmodige hund, Anton, pludselig stod stille og rejste børster – trykkede Erling Axel i samme sekund på knappen… og ’billedet’ af ’Gud, der siger farvel’, var foreviget…

KOMMER HERREN TILBAGE?

”Hvis Herren har forladt Sit hus, kommer Han så aldrig mere tilbage!” Det er et spørgsmål, som bevæger mange danske troende i dag. De har forstået, at Skriftens alvorsord om den uundgåelige følge af Sodomas synd har at gøre med det udsagn, som Jesus lader lyde, da Han for sidste gang forlader Tempelpladsen i Jerusalem: ”Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se Mig, før den tid kommer, da I siger: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn” (Matt.23:38-39).

*

I disse ord ligger et løfte. Jesus siger ikke: ”Fra nu af skal I aldrig se mig igen!” – men Han siger: ”Fra nu af skal I ikke se Mig, før den tid kommer… Spørgsmålet er derfor: Hvad er det for ’en tid’, Herren taler om? Hvad er det, der skal ske, før Jesus igen drager ind i Sit hus? Svaret lyder: ”… den tid, da I siger: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!” Sagt med andre ord: ”Jeg kommer ikke igen, før I byder Mig velkommen!”

Hvorledes kan det ses, at Jesus vil blive budt velkommen? Det kan ses ved, at man ikke lukker dørene, forfølger, prygler eller ihjelslår dem, Han sender.” Hvis Kristi tjenere mødes med ordene: ”Velsignet være den, der kommer i Herrens navn,” – så vil den samme hilsen afsluttende blive brugt over for Herren selv…

Derfor er det overalt af afgørende betydning, at portslåerne ikke bliver hamret i, når Jesu sande udsendinge dukker op. Ej heller at de bliver modtaget med sure miner og tillukkede hjerter. Nej, hvor det oprigtigt bliver udtalt: ”Velsignet være den, som bringer os Herrens Budskab… dér er der håb for, at Guds gode Helligånd vender tilbage for at lede hele folket til omvendelse og tro…

Det afsluttende spørgsmål er dette: Hvad er denne artikels sigte, og hvem henvender den sig til?

Tre udfordrende forhold dukker op på skærmen ved besvarelsen af disse spørgsmål: For det første forpligtelsen til at klarlægge den beviselige overtrædelse af Danmarks grundlov, som ved gennemførelsen af loven om kirkelige homovielser har fundet sted. Den regering, der stod for dette overgreb, bør ikke gå fri for tiltale; de ansvarlige ministre bør stilles for retten! For det andet nødvendigheden af at fremlægge den tydelige forulempelse af kirkens bekendelsesskrifter. De bisper, som har udfærdiget det for kirken og den bibelske åbenbarelse ’fremmede ritual’, bør straks stilles til regnskab for denne vanhelligelse af bekendelsen. For det tredje kravet om, at den indførte lov om dette rituals anvendelse bør øjeblikkeligt bør omstødes og sættes ud af kraft.

Det sidste forekommer de fleste at være et umuligt og uopnåeligt mål. Til dem vil jeg henvende mig med beretningen fra Bibelens ’Ester-bog’, der opmuntrende fortæller om den ugudelige lov, der i perserkongens navn ’og forseglet med det kongelige segl’, var udgået – og derfor tilsyneladende ’aldrig kunne kaldes tilbage’… (Ester 8:8).

Ikke desto mindre foranledigede den unge, jødiske dronning, Ester, at der blev givet ’skriftlig befaling til at tilbagekalde de skrivelser, som Guds folks fjende havde udpønset’ (v.5). Den bibelske beretning slutter med, at ’en afskrift af skrivelsen (om tilbagekaldelsen af den udstedte forordning) ’blev kundgjort over hele riget’ (v.13).

Dette er denne artikels tredje og sidste målsætning.

Derfor henvender den sig især til de danske borgere, som vil være med til at kæmpe imod den regering og de ministre, som har været delagtige i gennemførelsen af den lov, der påtvinger den danske kristne menighed at anvende et ritual, der er udfærdiget til kirkelige vielser af par af samme køn. Når disse borgere melder sig (og flere forhåbentligt vil slutte sig til), vil en sådan åndelig bevægelse fortsat være indstillet på at tage et opgør med de bisper, som i åben modstrid med Skrift og bekendelse, udfærdigede et ritual, der kan anvendes til dette ugudelige formål. Om den antikristelige ånd, som bereder vejen for ’lovløshedens menneske, fortabelsens søn’, erklærer apostlen: ”Han sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel…” (2. Thess.2:4).

At han ikke får lov at gøre dette uhindret, fremgår af det efterfølgende vers, som siger: ”Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde” (v.6)… ja, den lovløses virksomhed kan faktisk ikke gennemføres, før ’den, der holder igen, bliver fjernet…” (v.7).

Derfor kan vi forvente en forfølgelse af alle sande kristne i Danmark. Endemålet er den totale fjernelse af alle genfødte troende, som står denne gudløse ånd imod. De styrendes antikristelige agenda vil blive mere og mere åbenlys, indtil det bliver klart for alle, at det er en homokirke, som langsomt overtager ledelsen.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’SYV ENGLE SOM VI ALDRIG HAR HØRT OM’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 21.07.2023.