BORGERNE HAR RET TIL AT FORSAMLE SIG

Danmark er i øjeblikket regeret af en statsminister og en sundhedsminister, som har hævet en epidemilov og dens kompetencer over alt andet.

De synes at have glemt, at indholdet af den aktuelle grundlov kan være meget forskelligt og varieret – men dens formål er altid det samme. Den vil bevare værdierne, principperne og frihederne, og den står fast på, at der i et samfund også er visse forpligtelser, der gør sig gældende.

Men den er givet af folket for at beskytte borgerne mod et hvilket som helst angreb eller overgreb fra statens side. Den er et ubrydeligt og stående værn mod misgreb fra statsmagten og politiske personer, der vil komme med nye, farlige ideologier og (overfor borgeren) undertrykkende anskuelser. Grundanskuelsesloven vil forsvare borgeren til det sidste. Den er givet af folket og for folket og er bestemt til at blive administreret til folkets bedste.

*

Det gælder ikke mindst den frihed, som kaldes ’forsamlingsfriheden’, og som understreger, at ’borgerne har ret til at forsamle sig…’ (grl. § 79).

Det drejer sig om en politisk orden, der er hævet over alle andre bestemmelser og regulativer, og som forudsætter, at der eksisterer i samfundet et ’normernes hierarki’. Alt er altså ikke lige og på samme fod.

Epidemiloven kan godt have nogle faste regler, som skal følges – men grundlovens: ’Borgerne har ret til at forsamle sig’ – forbliver det altoverskyggende læ, som borgeren altid og alle vegne kan krybe ind under.

Både statsministeren og sundhedsministeren må – når de stiller sig frem med deres forordninger – være klar over dette. De må begge vide, at de befinder sig lovmæssigt i en pyramide, og at der på troppen af denne pyramide findes en generel norm, der har den fornemme opgave, at fastsætte værdier af alle andre normer, som de to ministre vil gøre gældende.

’Borgerne har ret til at forsamle sig’ er højt hævet over alle andre bestemmelser, som simpelthen – i alle tilfælde uden undtagelse – bør underordne sig dette altid gældende princip.

*

Man har for øjeblikket indtryk af, at regeringen ikke har forstået denne forunderlige, juridiske orden. Det sker på trods af, ’at ethvert medlem af folketinget afgiver… en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven’ (grl. Paragraf 32, stk.7).

Man bør bemærke, at det er forbundet med en vis højtidelighed, at denne underskrift finder sted – og det er sandsynligvis, fordi man i det øjeblik lover, at man vil studere grundloven, og man vil forsøge at finde ind til de hemmeligheder, som findes gemt i de frihedstekster, som Danmarks Grundlov er fuld af.

Den måde, som den siddende regering administrerer grundloven på, beviser, at der er et eller andet galt! Det ser ud til, at regeringen arbejder ud fra den overbevisning, at pyramiden er vendt på hovedet: Epidemiloven er nu hævet over grundloven! Alt i samfundet drejer sig for tiden om, at borgerne skal underordne sig de regler, som sundhedsministeren lægger for dagen, og de er (af et af de politiske partiers sundhedsordførere) blevet kaldt: ’Et rædselskabinet af mulige tvangsindgreb overfor befolkningen.

INDGREB I RETSSIKKERHEDEN

Den nye epidemilov giver ligesom hasteloven mulighed for indgreb, som ellers kun har været mulige, når Danmark er i krig. Det er alvorlige indgreb mod borgernes retssikkerhed, og nedlukningen af samfundet er i direkte modstrid med forsamlingsfriheden: ’Borgerne har ret til at forsamle sig’ – og det er ikke lovligt at fjerne folks grundrettigheder, medmindre det er strengt nødvendigt. Fire spørgsmål trænger til regeringens svar:

1. Hvorfor er det pludseligt blevet i orden at tvinge mennesker til behandling og isolation grundet ’en formodning om smitte’?

2. Det ligger i lovgivningen, at man altid skal bruge mindste middel – og at der skal være flere læger til at træffe beslutningen om frihedsberøvelse.

3. At isolere ældre har store konsekvenser for deres helbred. Ensomheden øger risikoen for hjertesygdomme og mentale problemer. Social isolation øger risikoen for at udvikle angst.

4. I øjeblikket sætter vi alle ressourcer ind på at lukke ned for alt det, der holder samfundet raskt både fysisk og psykisk samtidig med, at vi oparbejder en kæmpe statsgæld.

*

Indfører man en anden orden, vælter korthuset! Prøver man på at skabe eet andet billede (som grundlag for de beslutninger, man er nødsaget til at tage i forbindelse med Covid-19), ender det med, at man arbejder imod de eksisterende værdier. Man presser citronen til det yderste, og resultatet bliver et deformt samfund, som vånder sig under nogle totalitære krav, der slet ikke ligner grundlovens milde frihedssang: ”Borgerne har ret til at forsamle sig…”

For ret at kunne høre denne sang, må vi lytte til en historie fra Bibelen. Den findes i Dommerbogen og handler om Gideon. Den begynder med midjanitternes herredømme:

JEG FØRTE JER UD AF TRÆLLEHUSET

Og Midjan fik overtaget over Israel…” (Dom.6:2).

Således begynder Bibelens beretning om Gideon, den store befrier, som med 300 mand besejrede Israels fjender.

Men det begyndte med et folk, som var slagen med frygt, og som skjulte sig for fjenden i klippehuler og bjergenes smuttehuller. Skriften gengiver situationen med følgende kortfattede beretning: ”For at værge sig mod Midjan indrettede israelitterne sig i de smuthuller, som findes i bjergene, hulerne og klippeborgene (Dom.6:2).”

Netop sådan er situationen i Danmark i dag. Folk er slået med frygt og rædslen står malet på ansigterne af de mange, som søger at skjule sig for Covid-19. Regeringen søger ikke at gøre denne frygt mindre. Tværtimod! Den kaster stadig brænde på rædselens bål og truer med den ene nedlukning efter den anden.

Man befaler folk at skjule sig, og at blive hjemme. Man forbyder dem at samle sig og lukker kirkerne, så at de ikke kan råbe til Herren om hjælp. Man gennemfører med hård hånd forsamlingsforbuddet.

Bibelens beretning fortsætter (og billedet bliver klarere og mere tydeligt for den forfærdede befolkning): ”Israel blev rent forarmet ved midjanitternes indfald (v.6).”

*

Så sendte Herren en profet til de forskrækkede israelitter. Han brugte et andet sprog end det, som anvendes af regeringen i Danmark. Han sagde: ”Så siger Herren, Israels Gud. Jeg førte jer op fra Egypten; JEG FØRTE JER UD AF TRÆLLEHUSET. Jeg sagde til jer: Jeg er Herren, jeres Gud. FRYGT IKKE AMORITTERNES GUDER! Men I adlød ikke min røst (v.10).”

Bibelen fortsætter: ”Da kom Herrens engel og satte sig under egen i Ofra, som tilhørte abiezritten, Joash, medens hans søn Gideon var ved at tærske hvede i vinpersen for at have den i sikkerhed for midjanitterne (v.11).”

(Gideon var ikke anderledes end den øvrige befolkning. Han skjulte sig også. Han havde gemt sig i vinpersen. Frygten for midjanitterne lammede ham. Han spekulerede kun på, hvor han bedst kunne gemme sig).

Men den dag blev anderledes end alle de tidligere gange, hvor han havde søgt tilflugt i vinpersen. Medens han tærskede hveden, havde han en fornemmelse af, at han ikke var alene. Han følte, at der var et eller andet, som hemmeligt betragtede ham, medens han havde travlt med hveden. Og så skete det, som ændrede hele situationen og bragte nyt håb og lys i den mørke vinperse: Herrens engel åbenbarede sig for ham.

*

Herrens engel viste sig for ham og sagde til ham: ”Herren er med dig, stærke kriger (v.12).”

Det var noget af en overraskelse for Gideon at blive tiltalt på den måde. Han hørte ellers til daglig det modsatte: ”Nu har Herren forstødt os og givet os i Midjans hånd (v.13).” Det var den sang, som omgivelserne sang for ham: ”Hvis Herren er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os (v.13).”

”Da vendte Herren sig til ham” (og vi ser nøjere på teksten, for vi husker, at det var en ’Herrens engel’, som åbenbarede sig for ham – men vi har ikke læst forkert; der står virkelig: ’Da vendte Herren sig til ham’.

Hvad er forklaringen på dette?

Forklaringen er sikker denne, at Gud gradvist giver sig til kende. Først tror man, at det er et menneske, som taler, så opdager man, at det er et besøg fra en anden verden – og til sidst bliver det klart, at det er Herren selv, som gæster et syndigt menneske.

Herren sagde: ”Drag hen i denne din kraft, så skal du frelse Israel af Midjans hånd. Sandelig, jeg sender dig (v.14).”

’Denne din kraft’, hvad betyder det? Herren svarer i samme åndedræt: ”Sandelig, jeg sender dig (v.14).” Det er kraften: Herren sender. Han går med hele vejen. ”Jeg vil være med dig, og du skal hugge midjanitterne ned. Alle som én!” (v.16)

Her slutter vor beretning om Gideon. Vi vender nu tilbage til grundlovens ord):

FRIHEDSBEGREBET ER UKRÆNKELIGT

Konstitutionen er en pagt, som fædrene har sluttet, og ved hvilken samfundet har etableret nogle regler, som fastslår dens juridiske værdi.

Derfor kan man ikke løbe om hjørner med frihedsbegrebet. ”Den personlige frihed er og bliver ukrænkelig,” hvilket betyder, at ’ingen dansk borger på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning… kan underkastes nogen form for frihedsberøvelse’ (§ 71, stk.1 i grundloven).

Folketinget bestemmer ved lov, hvad der kan være strafbart. Men folketinget kan ikke bestemme, at noget er strafbart, hvis grundloven på forhånd har erklæret, at det ikke er tilfældet. Sker det alligevel, har folketinget gjort sig skyldig i en grundlovsovertrædelse. Underkastes borgerne en eller anden form for frihedsberøvelse på grund af deres tro, har folketinget brudt grundloven.

*

Denne retsregel er ikke en almindelig regel. Det er ikke bare et ordinært lovforbud (og kan på ingen måde af myndighederne behandles som et sådant) Frihedsbegrebet adskiller sig fra al anden lovgivning ved sin ukrænkelighed. Grundlovsbestemmelser er en del af den pagt, som fædrene har sluttet med staten, og den henter sin juridiske værdi derfra.

’Den personlige frihed’, som konstitutionen skænker borgerne, ejer i sig selv en eminent, symbolsk dimension. Ved denne højbårne handling kan et helt samfund konstruere sin fremtid. Frihedsbegrebet tilhører ubrydeligt den grundlov, som gør værdifundamentet til noget urørligt – og øjeblikket er kommet, hvor borgerne må samle sig og kæmpe for denne frihed. Det er i øjeblikket særligt Forsamlingsfriheden, der står for skud. Ikke mindst de troende borgere må her stå på vagt. De er lige ved at miste den frihed, som de er sikret med hensyn til gudstjenester. Staten har vovet det yderste – at lukke landets kirker!

EN REGEL, SOM IKKE KAN BRYDES

”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede (grl.§ 79).”

Denne paragraf hører til de klassiske frihedsrettigheder: Retten til at tale frit, retten til at organisere sig og retten til at forsamle sig.

I en retsstat som Danmark er en lov som denne funderet blandt de mest ophøjede regler og beskytter mod enhver indblanding fra politisk side ( – hvilket før øjeblikket synes omgået af en sundhedsministers forsøg på at blokere denne borgerrettighed).

Den udgør en regel ’superieure’ både hvad angår dens værdi og indhold. ”Borgerne har ret til at samle sig” – en regel, som kun kan brydes, hvis landet er i en undtagelsestilstand.

*

Til sidst vil jeg tale om en forsamlingsfrihed, som ikke er af denne verden. Det er den frihed til at samles, som Herren giver sin menighed.

’Når I kommer sammen’ er ord, som står skrevet i Ny Testamente. Det drejer sig om en form for sammenkomst, som er nødvendig for Guds menighed, og hvor kejseren ikke skal spørges til råds eller give sin tilladelse.

Der findes totalitære regimer, som ikke bøjer sig for menighedens ret til at forsamles – og det giver sig selv, at der opstår spændinger med en sådan gudløs ledelse. Er Danmark på vej mod sådanne forhold? Hvad siger Ny Testamente om dette:

HER ER KEJSEREN TAVS

”Thi fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer (1.Kor.11:23).” Sådan begyndte apostlen det afsnit i Ny Testamente, der handler om de troendes sammenkomster. Apostlen nævner ’den nat, da Herren Jesus blev forrådt’ – men det var en ydre omstændighed, som ikke har nogen afgørende betydning for, at de hellige samles.

Der er områder af de troendes liv, hvor kejseren ikke har noget at skulle have sagt. Der er en del af menighedens liv, som finder sted uden det offentliges indblanding. Dette er blandt andet ’når I kommer sammen’ (v.20), og selvom ’denne nat’ blev afbrudt af forræderiet, så var dette en begivenhed (forrådelsens nat), som fandt sted i en anden lokalitet og ved en ’sammenkomst’, som var adskilt fra denne).

*

Ved den sammenkomst, som apostlen henviser til med ordene: ”Dette har jeg modtaget fra Herren” er den nattetime, hvor Herren Jesus ’tog brød, takkede og brød det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig’ (v.23-24).”

Ingen statsminister eller sundhedsminister har nogen adgang til dette møde. Det er ikke underordnet nogen borgerrettigheder, og er aldeles uden indflydelse fra det politiske liv. Herren Jesus foretager ved denne samling en handling, som er skjult for myndighedernes øjne.

(Han taler ud fra en visdom ’der ikke stammer fra denne verden ej heller fra denne verdens herskere, som mister dens magt (1.Kor.2:6)’ – ”Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens herre (v.8).”

*

”Ligeså tog Han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: ’Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, gør dette så ofte I drikker den, til ihukommelse af mig’ (1.Kor.11:25).”

Dette var et helligt øjeblik, hvor Jesus forberedte sine disciple på den tid, der skulle komme, og hvor han ikke mere var iblandt dem (sådan som de de havde oplevet det).

Her er statsmagten tavs. Her har endog grundloven ingen betydning. Her taler Han, som er over alle, kongernes Konge og herrernes Herre. Her er medierne krøbet i skjul. De har intet at sige. De verdensvide TV-stationer har ingen kommentarer. Jesus taler til de 12 mænd, om ’den nye pagt, som indstiftes ved hans blod’. Det er Hans møde. Og Han vil ikke forstyrres. Det er Ham, som har samlet menigheden, og de har al ret til at forsamles. Ingen kan hindre dem i denne sammenkomst.

”Borgerne har ret til…” Det er indledningsordene til den paragraf i grundloven, der handler om forsamlingsfrihed. Det er gode ord om en borgerrettighed, som ikke kan brydes af en statsminister eller en sundhedsminister – og den er gældende ret i Dagens Danmark.

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’SYV TUSIND, SOM IKKE BØJER KNÆ’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 19.03.2021