JESUS SELV ER UVIDENDE

Det er af højeste betydning, at vi (som kristne) er os bevidst, at dagen og timen er ukendt for mennesker, engle – ja, endog Guds Søn – hvor Jesus vender tilbage til denne jord! Denne hemmelighed er den bedst bevarede af alle ’de skjulte ting’, for den er ’godt gemt bort’ i Gud selv – og netop denne åbenbarelse (det præcise tidspunkt for Herrens komme) vil optage sindene i de sidste dage.

Jesus advarer mod de folk, som taler om ’Jesu hemmelige komme’; de siger: ”Se, her er Kristus,” eller ”dér er Kristus.” Lad være mede at tro dem. Det er falske profeter eller folk, som udgiver sig for at være mig! De vil endog føre sig frem med tegn og mirakler – og de vil være så overbevisende, at selv de udvalgte vil være i fare for at komme på afveje.”

”Nu har jeg advaret jer,” fortsætter Jesus. ”Hvis de altså siger: Han er allerede kommet og er ude i ørkenen, så gå ikke derud. Det er en løgn. Eller hvis de siger: Han er kommet, og han er i det og det hus, så tro det ikke! Det er en løgn. Når jeg, Menneskesønnen, kommer, så vil det være ligesom et lyn, der oplyser hele vejen fra øst til vest. Det vil være så tydeligt, at alle og enhver kan se det (Matt.24:23-25, parafrase)!

Det hedder jo: ”Straks efter trængslen i de dage… så vil Menneskesønnens tegn vise sig på himlen. Alle jordens folk vil jamre højlydt og fortvivlet, når de ser mig komme på skyerne i al min kraft og guddommelighed (v.30, parafrase).

Da vil jeg sende mine engle ud, og det vil ske under gjaldende trompetfanfarer, og de skal samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner fra den ene ende af himlen til den anden (v.31, parafrase).

Der er en forkyndelse i dag, som hævder, at Jesus’ komme er så nær (at disse forkyndere står i fare for at hævde, at han allerede hemmeligt er kommet) og at du kan finde ham enten et sted i ørkenen eller skjult i kamrene på en nærmere angivet adresse. ”Gå ikke derud (i ørkenen)” eller ”gå ikke derhen” (til det hus, hvor han siger at opholde sig. ”For mit komme vil være som et blændende lyn, der oplyser himlen (Matt.24:27).

*

”Bøj dig for din konge, sjæl,

verdens konger, bøjer eder,

stolte magt og højhed, knæl,

tronen for Guds Søn bereder.”

B.S. Ingemann, 1825,

(Matt.21:1-9)

Gid alle magthavere, alle dem, som sidder i regeringspalæet, Christiansborg, måtte standse (blot et øjeblik) og lytte til røsten, som bevæger sig ad de tæppebelagte korridorer, og kalder dem til ydmygt at bøje sig for kongernes konge.

Hvad er de andet (når det kommer til stykket) end dødelige sjæle, som har brug for den store konges hjælp i de beslutninger, som de er valgt til at tage på folkets vegne?

Den ’stolte magt’ og ’den verdslige højhed’ bør også i dag knæle for ham, som er ’kongernes Konge og herrernes Herre’! Han kender hele forløbet af endetidens begivenhederne fremover – med undtagelse af én eneste ting: Jesus ved intet derom – og kender ikke dertil – dagen og timen, når han skal komme igen! Dette vil jeg i det følgende nærmere at forklare:

MIN LÆRE ER IKKE MIN EGEN

”Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham,” – disse ord er ’en åbenbaring’ i sig selv! Jesus, som er Gud, ved nøjagtig lige så meget som Faderen med hensyn til de ting, der skal ske. Hans totale og fyldestgørende redegørelse om åbenbaringens forløb manifesterer sig i Matt.24, hvor han giver et personligt, detaljeret indsigt over alle de begivenheder, der dybest set er åbenbarelsesbogens indhold. Kun ét er skjult for Menneskesønnen: Dagen og time for hans genkomst!

Hvad betyder det så, når det her hedder: ”… åbenbaringen, som Gud gav ham?” (Åb.1:1) Det lyder jo umiddelbart, som om Faderen har fortalt noget til sønnen, som han var uvidende om. Gav han sin søn noget, som han ikke allerede havde?

Lad os sammen undersøge, hvad der kan gemme sig i dette mysterium. Vi vil sikkert blive velsignet ved at dykke ned i sammenhængen. Uden at fatte det, er vi måske på jagt efter en af Ny Testamentes store hemmeligheder.

Altså: Hvordan skal dette forstås?

Er Kristus ikke i sandhed Gud, værende af samme enestående væsen som Faderen, og har han ikke fra evighed af været det samme som Skaberen? Kendte han ikke – med den alvidenhed, som er hans guddommelige natur – lige så præcist og nøjagtigt som hans Far, hvorledes verdenshistorien vil udforme sig og hvilken skæbne, der til sidst venter hans kirke?

Lad os læse fra Ny Testamente, hvad der kan have med denne vigtige sag at gøre: ”Først da højtiden halvt var omme, gik Jesus op i helligdommen og lærte (Johs.7:14). Jøderne undrede sig nu og sagde: ”Hvordan har han fået den skriftkundskab, da han ikke er lærd?”

Så svarede Jesus dem og sagde: ”Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig (v.16).”

HAN VENTEDE TIL DE VAR KLAR…

Der går altså flere dage, og man er nået halvvej frem i festen, før Jesus går op på selve tempelpladsen. Han venter til skaren er moden og spørgende – ja, parat til at modtage de dybere ting, som han har at meddele dem

– og da han havde fremført sine nye lærepunkter (vel underbygget med skriftsteder) undrer jøderne sig, og de taler indbyrdes om hans undervisning og spørger til sidst sig selv: ”Hvordan kan han vide så meget om skrifterne, når han ikke har studeret hos en rabbi?”

Så svarede Jesus dem og sagde: ”Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig (v.16).”

Det fremgår altså ganske klart (og kan ikke siden være til debat), at Jesus i dette svar giver udtryk for, at ’det, som jeg lærer jer, har jeg ikke fra mig selv, men fra ham, som har sendt mig’! – ”Min undervisning kommer ikke fra min egen tankeverden, men direkte fra hans rige, som sender mig.”

Det vil klart sige, at Jesus anerkender, at ’hans lære’ ikke er grundet på noget, han (pludseligt) finder på – men, at han er et personligt og fuldkomment talerør for en doktrin, som ligger på et højere plan – ja, at den kommer direkte fra Faderen.

Dermed gør han sin lære uangribelig! Om nogen betvivler de ord og de hellige sætninger, som udgår af hans mund, så forkaster de ikke blot tømrersvenden Jesu tale, men de fornægter den højeste Guds evige sandheder. Ja, han påstår her, at hans tale er guddommelig. Intet er at forkaste. Det er, som Faderen selv ville sige det: Lære er altså i alle måder troværdig!

Den undervisning, som vi modtager af Jesus, er fuldt ud tilstrækkelig for tid og evighed. Der er kun den ene ting, som Herren er tavs omkring, og det er den nøjagtige dag og time, hvor han kommer igen – og med hensyn til dette bøjer vi os i en tålmodig forventning og siger kun: ”Kom snart Herre Jesus!”

JEG TALER IKKE PÅ EGNE VEGNE

Jesus fortsætter med at forsvare sin læres guddommelighed ved at sige: ”Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare om læren er fra Gud, eller om jeg taler af mit eget (v.7).”

Altså: Enhver, der på forhånd er indstillet på at forstå og fatte Guds væsen, vil med det samme være klar over, om ’det jeg siger’ (hævder Jesus) ’kommer fra Gud – eller om jeg blot taler på egne vegne! Den, som allerede er villig til at gøre Guds vilje, vil straks erkende, om det blot er ’mine egne tanker’ jeg fremfører (erklærer Jesus) ’eller om jeg taler som Gud’.

Konklusionen på dette guddomsord lyder sådan: ”Den, der taler af sit eget, søger sin egen ære, men den, der søger hans ære, som sendte ham, han er sanddru, og der er ikke uret i ham (v.8).”

Altså: Den, der fremfører sine egne tanker i undervisningen, som han giver, ønsker (i sidste omgang) selv at blive æret. Men den, som ønsker at ære ham, som har skabt alle ting, vil altid sige sandheden uden den mindste gnist af selvished. ”Du er alvidende, Jesus,” siger Herrens disciple. ”Kun én ting er skjult for dig, og det er det nøjagtige tidspunkt for dit snare komme. Om dette forbliver vi i en hellig forventning – og vor glæde bliver så meget større, når dagen endelig oprinder!

Dette fører os til den enestående sætning, som er den første i Johannesevangeliet: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud.”

Når nu alting begyndte med, at Gud talte ordet, og således gav udtryk for – ja, kommunikerede til andre, hvad der boede i hans hellige væsen – så var åbenbarelse ikke noget ukendt og hemmeligt. Hans ord (som er en bevægelse ud af tankens ensomhed, og som gerne vil dele og aflevere herligheds-hemmeligheder) er allerede hans guddommelige natur.

Ord er, når det kommer fra en genfødt sjæl, levende – og det i en sådan grad, at det forvandles til ’friske kildevæld, der vælder frem til evigt liv’. (Sådan som det var tilfældet med den samaritanske kvinde ved Jakobsbrønden i Johs.4). Den egentlige oprindelse af sådanne ’mirakel-ord’ er altid og uden undtagelse Gud. Skriften vidner jo om, at dette ord ’er hos Gud’ – ja, Bibelen går så langt som at hævde, at dette ord ’er Gud selv’, idet det hedder: Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud (Johs.1:1), og Herren ønsker ikke at have nogen hemmelighed, som han ikke ønsker at dele med sine elskede børn – med undtagelse af dette ene, som han gemmer dybt i sin kappefold: Timen, når hans søn vender tilbage til jorden.

Det øjeblik skjuler han for alle – selv sine mest betroede engle, men dagen oprinder, og den kommer med sejr og glæde for alle, som venter derpå!

MØRKET KAN IKKE FÅ BUGT MED DET LYS

Vi skal imidlertid ikke forvildes i vor søgen.

Det er vor beslutning, at vi her vil finde ud af, hvorvidt ordene fra Åbenbaringsbogen (’åbenbaringen, som Gud gav ham’… Åb.1:1) betyder, at Jesus fik noget at vide, som han ikke på forhånd kendte til – eller (som det fremgår af de skrifthenvisninger, vi allerede har beskæftiget os med), at han er mere end godt underrettet om alle hemmeligheder – han er jo forklaringen på det hele!

Herom siger Johannes i sin berømte indledning til Johannesevangeliet: ”I det (ordet) var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det (Johs.1:1).”

Inden han når så langt i sine betragtninger, får han i sit evangelium lige indføjet, at det ord, han har så travlt med at beskrive, er det samme ord, som Herren anvendte ved Himlens og jordens skabelse: ”Alt er blevet til ved det ord, og uden det blev intet til af det, som er (Johs.1:3).”

Intet er skjult for sønnen. Han er nøje underrettet om alt. Kun én ting har Faderens beholdt som sin ejendom: Den time, hvor Herren Jesus skal vende tilbage til denne jord. Det tidspunkt er skjult for Jesus – og det kan vi, som Herrens disciple, også tåle, er gemt for os!

*

Heraf kan udledes, at vi er på jagt efter den mægtigste kraft i universet, for Skriften bevidner, at ’alt er blevet til ved det (Johs.1:3). – Ja, selve ’livets gåde’ angives her, for det hedder: ”I det vor liv!” (Johs.1:4)

Ordet har altså i sig det forunderlige element, som adskiller alle andre kloder (så vidt vides) fra jorden, som myldrer af liv.

Det højeste form for liv, som kendes på jorden, er det lys, som findes i de forunderlige skabninger, som kaldes ’menneskene’. Derfor hedder det i Skriften: ”I ordet er liv, og livet er menneskenes lys (v.4).”

Det betyder, at menneskebørnene, som siden tidernes morgen har været på ustandselig søgen efter livets oprindelse, får den længe eftersøgte hemmelighed afleveret her, idet det som nævnt hedder: ”I ordet er liv, og livet er menneskenes lys (v.4).”

Hvad betyder det?

Det betyder, at det liv, som mennesker får ved fødslen, kun er ’en form for eksistens’. Det virkelige liv opnås udelukkende ved at åbne sig for ordet – og i dybeste forståelse af dette, drejer det sig om at åbne sig for Kristus, som er ’vejen, sandheden og livet’ (Johs.14:6).

Alt, hvad vi behøver til ’liv og gudsfrygt’ ligger altså åbent for hvert menneske – men der er én viden, som Gud holder for sig selv, og de er kundskaben om den velsignede dag, hvor Jesus for anden gang forlader sin himmelske herlighed for at bringe lyset til den dømte jord.

IKKE ENGANG SØNNEN – KUN FADEREN VED DET

Tilbage står vi så ved erkendelsen, at Jesus ved lige så meget som sin far om endetidernes forløb – kun én ting har Herren holdt skjult for ham, og det er tidspunktet, som i Markusevangeliet beskrives med ordene: ”Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i himlen – ja, ikke engang Sønnen, kun Faderen (Mark.13:32).”

Ikke en levende sjæl har (eller vil nogen sinde få) indsigt i dette! Hvis nogen formaster sig til at påstå, at han har ’indsigt i dette’ og kender det præcise tidspunkt, hvor Menneskesønnen vender tilbage til jorden, kan vi med det samme udelukke ham (eller hende) som en fjende af Gud og en djævelsk bedrager. Hvornår dette skal ske, er der nemlig ingen dødelig, som ved – og der er heller ingen af de udødelige, som har kendskab til dette tidspunkt.

– ”ikke engang englene i himlen – ja, end ikke Guds egen søn.” dette ved kun Gud selv, og han bevarer til det sidste denne dyrebare hemmelighed hos sig selv!

Grunden dertil kender kun Den Almægtige – og han deler den ikke med nogen. Den dag og den time, hvor han giver startskuddet til den sidste nedtælling, er helt og holdent hans beslutning.

”Netop derfor skal I holde jer vågne,” siger Jesus. ”I har nemlig ingen anelse om, hvornår det sker (v.32, parafrase).” På samme måde kan I ikke vide, at jeg er lige på trapperne, når disse ting er under opsejling. ”Det er ligesom en mand, der skulle ud at rejse. Han overlod ansvaret for huset til sine tjenere, der fik hver sin opgave, og dørvogterne satte han til at holde vagt. Han sørgede for at efterlade sin ejendom i sikre hænder.

I ved jo ikke, hvornår jeg kommer tilbage – måske det bli’r om aftenen, midt om natten eller i de tidlige morgentimer. Lige pludselig er jeg dér, og så vil jeg ikke finde jer liggende og sove. Det siger jeg til jer – og det siger jeg til alle (v.35-37, parafrase). Hold jer parat.”

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’DE SYV ORD’ (www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.31.03.2023.