JERUSALEM – EN POLITISK MÆRKESAG

Et politisk parti har altid en række ’mærkesager’. Dermed identificerer det sig. Det er sager, man vil kæmpe for, og som man kan stå inde for.

En mærkesag for et sådant nyt, kristen politisk parti må absolut være knyttet til staten Israel – og det vil være ’sund fornuft’, at bringe det forslag frem for regeringen, at den danske ambassade i Tel Aviv skal flyttes til Jerusalem som Israels hovedstad!

Disse linjer skriver jeg på den majdag i året 2023, hvor sirenernes advarselstoner blev testet, og den uhyggelige lyd fra krigens tid atter lød ud over landets tage, skove og søer. ”Det vil ikke vare længe, før det er bittert alvor, når disse sirener lyder, og mobiltelefonerne over hele landet beordrer folk til at søge ly, for der er et farligt angreb på vej,” (tænkte jeg), og min fornemmelse, at den 3. verdenskrig – også kaldet ’Ezekiels Krig’ eller ’Gogkrigen’ – står umiddelbart for døren, meldte sig atter!

Da er det et spørgsmål, hvilken side, vi som danskere er på! Er vi på Israels side, eller er vi på Israels fjenders side? Dette spørgsmål afgøres allerede nu! Anerkender Danmark Jerusalem som Israels eneste og udelelige hovedstad – eller søger vi stadig en kompromisets vej i denne for Israel og nationerne så vigtige sag? Det er på høje tid at blive klar over dette, og det varer ikke længe, så vil den danske regering, og landets beslutningstagere blive sat kniven på struben!

”Thi Herren… vil nu atter bo i Jerusalem, for Han har rejst sig fra sin hellige bolig (Zak.2:16, parafrase).” Men for rigtigt at kunne fatte dette skjulte emne, er det nødvendigt at studere hemmeligheden om ’Riget’.

På et tidspunkt er det ikke længere spørgsmålet om at acceptere Jerusalem som Israels hovedstad. Dagen nærmer sig, hvor det bliver en godtagelse af Jerusalem som verdens hovedstad, der rykker i forgrunden.

HEMMELIGHEDEN OM ’RIGET’

”Og han sagde til dem: Jer er Guds riges hemmelighed givet; men de, som er udenfor, får det alt sammen gennem lignelser (Mark.4:11).” Sådan taler Jesus om ’Riget’. Han siger, at det er en hemmelighed – men han går direkte til sagen, når han taler med sine disciple. Han skjuler intet for sine efterfølgere! Han vil, at denne godt gemte hemmelighed skal blive forstået og føre til en livsforvandling for dem, som anerkender ham.

”Jer er Guds riges hemmelighed givet,” siger Jesus. ”Det, der er som en lukket bog for andre, er krystalklart for jer, som hører mig til. (Jeg har afleveret det skjulte til jer – men det forbliver et mysterium for dem, der ikke følger mig). I stedet for at åbenbare hemmeligheden om ’riget’, gi’r jeg dem nogle billeder, som de kan spekulere over,” fortsætter Jesus, ”og det vil gå dem, som der står skrevet:

”De skal se og se og dog intet fatte, og høre og høre og dog intet forstå, så de ikke omvender sig og får tilgivelse.”

Det vil altså ikke et øjeblik gå op for ’dem udenfor’, at ’Riget’ har med det nuværende Jerusalem at gøre, og at ’himmeriget’ har med ’det himmelske Jerusalem’ at gøre – ja, at denne by blev set af Abraham, David og profeterne, ’som alle hilste staden i det fjerne og åbenlyst bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden’ (Hebr.11:13).

Mennesker, der fører et sådant sprog, viser med al tydelighed, at de søger efter ’deres rette hjemland’. Selvom det er oplagt og ligetil, så spekulerer de ikke et øjeblik på at vende tilbage til ’det rige, de kommer fra. De længes dybt og inderligt efter ’noget bedre’, nemlig deres egentlige hjemland i himlen – Guds Rige – som de allerede i denne nuværende epoke kan finde åbenbaret her på jorden.

Derfor skammer Gud sig ikke over, at de er en hjemløs flok, som drister sig til at kalde ham for ’vores Gud’ – nej, han har oven i købet forberedt en evig stad for dem, ’det himmelske Jerusalem’ (Hebr.11:13, parafrase), som de aldrig glemmer eller lader ude af syne.

GLEM ALDRIG JERUSALEM

”Når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig ’åbenlyst’ (Matt.6:6). Når du altså beder, at Guds Rige skal få fremgang, og at Herren, så snart det er muligt, skal lade sit rige blive en salig virkelighed (lige midt på denne kummerlige jord), så lad denne bøn ske bag lukkede døre! Gå hen et sted, hvor du lige så stille kan lukke døren efter dig; lad være med at fremsige de samme bønner om og om igen! Jeres far ved jo, hvad I trænger til, før I beder ham om det. Kom derfor til sagen og læg dit forehavende frem for Herren, og han vil bønhøre dig for Kristi skyld!

Når du kommer til det væsentlige punkt (som er ét af de første bedeemner i den bøn, Fadervor, som Herren selv har lært os, der aldrig må glemmes), hvor du beder om, at ’Guds Rige må bryde igennem’, så kan du på ingen måde omtale Riget uden at nævne Hovedstaden! Det er afgørende, at du husker den by, som gennem historien flere gange har været jævnet med jorden og ustandseligt blevet erobret af jordiske tyranner. Jerusalem er nemlig stadig på Guds agenda!

*

”… og derefter følger det væsentlige i Paulus’s forklaring, når han i dette afsnit af Romerbrevet slår fast, at eftersom ’de ikke alle sammen er børn, fordi de er Abrahams afkom, så er det ’kun gennem Isak, at afkom skal regnes efter ham (v.7).”

’Det græske’ er her utroligt præcist formuleret, fordi Skriften har forudset, at arvefølgen efter Abraham vil blive et fremtidigt stridsspørgsmål (og det er stadigt et blodigt anliggende).

”Men disse retsregler gælder til alle tider,” siger Salme 119:26, – og (den lange salme fortsætter: ”Endog fyrster (høje myndighedspersoner) har været samlet og talt åbenlyst imod mig (v.23) – men det er disse vidnesbyrd, der er mine rådgivere (v.24).”

… og de lyder i dette tilfælde sådan: ”Efterkommerne er heller ikke børn, selvom de er af Abrahams sæd; men i Isak skal din sæd blive kaldet.”

Det betyder simpelthen, at man ikke får del i Guds løfte til Abrahams slægt, medmindre at man nedstammer fra hans søn Isak…

… og Guds løfte vedrørende Isak lyder sådan: ”Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn (v.9).”

Det drejer sig altså om løfter, som er givet af den evige Gud! Først og fremmest til Abraham, Guds ven, som blev lovet et rige, der skulle blive hans og hans efterkommeres ejendom. (Især blev det givet til hans barnebarn, Jakob, der arvede det uforglemmelige navn, Israel), og som er søn af Isak, der af Gud blev udset til at følge familien videre.

(Vil det så sige, at vi ikke kan stole på Guds løfter, men at Guds ord – ved afslutningen af det hele – har svigtet, og at vi nu er overladt til os selv med hensyn til at arve Guds Rige? (Rom.9:6)) ”Nej, således skal det ikke forstås,” siger Paulus. ”Det betyder tværtimod, at man kan fuldtud stole på Guds løfter, blot skal man på forhånd være indforstået med, ’at det ikke er alle dem, der stammer fra Israel, som virkelig er israelitter’ (v.6). Det vil sige, at det er alle jøder, der hører med til det sande Guds folk. De hører altså ikke alle med til ’udvælgelsen’. ”De er,” (siger grundsproget), ”ikke alle Israel, de, som er af Israel.”

EN KRISTEN RØST I DET DANSKE FOLKETING

Allerede i 1995 vedtog USA’s kongres en lov, der pålægger præsidenten at anerkende Jerusalem, som Israels hovedstad. Ikke desto mindre har samtlige præsidenter gang på gang underskrevet en dispensation, der lader USA’s ambassade forblive i Tel Aviv.

Donald Trump blev manden, der satte en stopper for udskydelsen og implementeringen af denne lov. Dansk Folkepartis daværende udenrigsfører havde mod til at støtte op om anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad og dristede sig til at forslå, at den danske ambassade blev flyttet fra Tel Aviv. ”Det vil klæde den danske regering at følge trop med USA,” udtalte han, men til dags dato har han ikke vundet gehør for sin overbevisning.

Dagen, hvor den amerikanske Jerusalem-ambassade blev åbnet, skete det, som mange havde frygtet, og som har holdt hånden tilbage på tidligere USA-præsidenter,(heriblandt Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama) : Tusinder af palæstinensere protesterede ved grænsen mellem Israel og Gaza. Mindst 60 mennesker blev dræbt og op mod 2700 meldt såret under urolighederne.

Det fik amerikanske og internationale meningsdannere til at debattere, om Trump havde handlet rigtigt ved resolut at sætte en stopper for årtiers amerikansk vankelmod. Det blev ikke sagt åbent og ligefremt, sådan, som det står skrevet i Salmernes Bog, at ’nu kan Herrens Navn forkyndes i Jerusalem, hvor folkeslag og riger samles til hobe for at tjene Herren – men ’Washington Examiner’ skrev i en lederartikel: ”Trump ryster vores fjender og bakker op om vores allierede. Der er tydelige risici ved at gøre dette, men der er også muligheder. Og det er ikke, fordi status quo ligefrem fungerede godt,” påpeger avisen.

En sådan udtalelse bør nærlæses igen af den danske regering, og det kan være, at de kristne borgere skal sørge for, at der altid er en røst i det danske folketing, som taler Jerusalems sag.

*

I en lederartikel bebrejdede avisen Washington Times ’palæstinenserne for volden ved ambassade indvielsen, og slår fast, at USA har ret til at placere sin ambassade, hvor den vil’.

(Det er ord, som atter må genlyde i folketingssalen i Danmark. ’En regering har ret til at placere sin ambassade, hvor den vil’ – og hvis den danske regering virkelig vil tage dette troens skridt, så er der nu en stor mulighed for at det kan ske!)

Washington Times fortsætter: ”Da en tragisk dag med blodudgydelser var slut, var den amerikanske ambassade i Israel endelig i Jerusalem, hvor en uafbrudt række af amerikanske præsidenter har lovet, at de vil placere den.”

*

Den dag, hvor en dansk regering har flyttet sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, den dag kan også danskerne sige: ”Så står vore fødder da i dine porte, Jerusalem (Salme 122:2).”

Det vil være en jubeldag, og en dag, hvor Danmark atter stiller sig helt og holdent på Israels side og siger med kong David: ”Jerusalem, bygget som staden, hvor folket samles; didop drager drager stammerne, Herrens stammer: En vedtægt for Israel om at prise Herrens navn! (v.3-4)

Jerusalem er mere end noget andet et sted, ’der knytter folket sammen’ (v.2). Her samles endog Herrens adspredte stammer – ja, her gør Herrens eget folk, som ’Loven med alle dens vedtægter påbyder’ (v.4): De rejser de evige dommersæder, der er som høje, statelige troner, der tilhører Davids slægt, og som derfor er mærket med Kristi Navn!

MED ET PENNESTRØG GODTOG HAN 3500 ÅRS JØDISK HISTORIE

I et indlæg på ’Foxnews.com’ har den amerikanske rabbiner Abraham Cooper, der er direktør for ’global social activisme’ ved Simon Wiesenthal Center i Los Angeles, skrevet sit syn på denne sag.

”Israel er belejret af truende naboer af en uretfærdigt dæmoniseret omverden,” skriver han og tilføjer: ”… og præsident Trump bør bifaldes for at stå fast for en trængt nation.” Abraham Cooper fortsætter: ”

”Zionister fordømmes som racister og israelere som nazister, moderne koloniherrer, besættere og endda ’falske jøder’. Ind kommer så Donald Trump. Med et pennestrøg legitimerede han 3500 års jødisk historie ved at åbne den amerikanske ambassade i Jerusalem og udslukkede samtidig den globale smædekampagne mod den jødiske stat.”

Ord, som giver et velvarende ekko på Christiansborg, hvor en ny Israels-venlig politik nu indvarsles.

*

Den beretning, må jeg nødvendigvis fortælle til lovgiverne i Danmark og alle involverede i denne sag, for den fortælling er god at få forstand af.

Det skete en dag, da Abraham sad i indgangen til sit telt, som han havde plantet ved den gamle lund med egetræer i Mamre. Det, der her skete, fandt sted på den varmeste tid af dagen: Herren

åbenbarede sig ved denne lejlighed atter for Abraham.

Abraham, som sad og døsede i den utrolige hede, så et øjeblik op og fik da øje på tre mænd, som var på vej hen imod teltåbningen. Han sprang straks op og løb dem i møde, og da han nåede hen til dem, bøjede han sig til jorden og sagde til den forreste af dem: ”Min Herre, vil I ikke hvile jer her hos mig under det store træ. Gå ikke min dør forbi! Lad der blive hentet lidt vand, så jeg kan vaske jeres fødder, og I kan hvile ud i skyggen af det gamle træ (1.Mose 18:1-5, parafrase).”

”Bagefter,” fortsatte Abraham, ”vil jeg sørge for, at I får en bid brød, så I kan komme til kræfterne, inden I rejser videre. Der må jo være en mening med, at I kommer her forbi, hvor jeg bor i den store ørken…”

HOLD JER KLAR TIL NATTENS RÆDSLER

”Hvem er så den tro og gode tjener, som hans herre har sat over alt sit tyende til at give dem deres mad i rette tid (Matt.24:45).”

Hvilket menneske eksisterer ikke på denne fortabelsens klode, som har det ønske frem for noget andet, at han dog måtte blive betragtet af sin Herre som ’en tro og god tjener’. For mit eget vedkommende ejer jeg ikke nogen større længsel end at blive mødt af min Herre med disse ord: ”Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din Herres glæde (Matt.25: 21 + 23).”

Derfor vil jeg for min del holde mig klar. Jeg aner jo ikke, hvornår Herren kommer. Jeg tænker, at jeg skal gennemgå en trængselsperiode, men jeg ved ikke på hvilket tidspunkt af nattens sorte mørke, at Herren dukker op. Jeg er som en mand, der ikke har kendskab til, hvornår på natten, at indbrudstyven kommer, og han må derfor holde sig vågen og forhindre, at der sker indbrud i hans hus. Derfor må jeg holde mig parat. Menneskesønnen kommer, når jeg mindst venter det – men jeg må sørge for, at alle får mad til tiden (v.42-46, parafrase).

Så godt som alle illustrationer, som Herren Jesus anvender for billedligt at gengive, hvad han har på hjerte at åbenbare, er fortællinger, som foregår ved højlys dag. Historien om en sædemand, som gik ud at så, foregår ved fuldt dagslys. Ligeledes beretningerne om den tabte mønt sker om dagen – medens billedtalen om antikrist og hans komme foregår ’ved midnatstid’. Ikke at dette er noget afgørende argument for at skildre tidspunktet for Herrens komme, men når Herren vil give et billede på ’den time, som vi ikke tænker os’ (Matt.24:44) – så vælger han en illustration, som skildrer nattens rædsler.

I SKAL IKKE VÆRE BANGE

I det afsnit af Ny Testamente, hvor Jesus taler om, at han går bort ’for at berede en plads til os’ (Johs.14:2) – så indleder han hele dette kapitel med ordene: ”I skal ikke være bange! Nu stol I tro på Gud og stol på mig!”

De ord gentager han i samme kapitel i det 28. vers: ”I må ikke forfærdes og ikke være modløse.” I samme åndedrag siger han: ”Verdens fyrste kommer, og mig kan han intet gøre (v.30).” I hele det afsnit af Ny Testamente, som omfatter næsten 30 vers, taler han udelukkende om den rustning, som han efterlader disciplene med. Han siger: ”Jeg er i Faderen, og Faderen er i mig (v.10) ”… og I er i mig, og jeg er i jer.” Jesus taler altså om Helligåndens iboende kraft, så der er ikke noget at være bange for. ”I er ikke efterladt faderløse.”

Forud for de trøstesfulde ord om, at Jesus ’går bort for at gøre en plads rede for os’, udbryder Herren (som ser han den forfærdelige trængselstid, som venter hans disciple): ”Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig (Johs.14:1-3).” – ”Jeg kommer igen og tager jer til mig” (bortrykkelsen), ”for at hvor jeg er, dér skal I også være (i evighedens herlighed, hvor I er beskyttet fra alt ondt.”

Herren fortsætter derefter med at forklare, hvad der nu vil ske, ’inden han kommer igen og tager os til sig’ (v.3). Han siger: ”Jeg vil ikke forlade jer som forældreløse børn. Glem ikke et øjeblik, at jeg kommer tilbage til jer, og så er jeres trængselstid forbi. Jeg er nødt til at forlade jer nu – men jeg lader jer ikke i stikken… v.18).”

*

I BEHØVER IKKE AT VÆRE RÅDVILDE

Samtalen mellem Jesus og hans disciple forløber således: Thomas siger: ”Men Herre, vi er ikke klar over, hvor du går hen. Hvordan kan vi så kende vejen.” (Med andre ord: Hvordan skal vi nu klare os? Vi kan ikke bestå, hvis vi er alene). Jesus giver et direkte svar på dette spørgsmål. Han siger: ”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kan nå frem til Faderen uden om mig. (Og jeg vil fra nu af være iblandt jer og i jer på en særlig måde.)

Når I kender mig, så kender I også min far (Så ved I, hvordan han er, og hvad han tænker): Fra nu af har I helt bogstaveligt set ham, og I kender ham på nærmeste hold. I behøver ikke at være rådvilde, for I ved, hvordan han reagerer, og hvad han nu har i sinde.

”Dette siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort (v.12, parafrase). – Ja, han kommer til at gøre endnu større ting. Jeg vender nu tilbage til min far, men alt det I beder om, det vil jeg gøre for jer. Igennem mig vil I se min fars guddommelighed. Jeg vil gøre alt, hvad I beder om (v.13-15, parafrase). Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand, som vil forblive hos jer til evig tid (v.16). Faderen sender jer en anden vejleder, og han forlader jer ikke. En anden i stedet for mig, som altid vil være hos jer. Det er Sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, fordi de hverken ser den eller forstår den; men det gør I, og I skal lære ham at kende, for han skal bo i jer og blive hos jer.”

Herren udruster således sine disciple til at gå en vanskelig tid i møde. De bliver bevæbnet til de sidste dages kamp mod antikrist og hans globale forfølgelser. Jesus lover sine efterfølgere, at de vil få en iboende kraft – ja, at de vil gøre endnu større gerninger. ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke som verden giver. Jeres hjerter skal ikke forfærdes og I skal ikke være modløse! (v.27)

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’ENGLANDS KONGE ER IKKE ANTIKRIST’ (www.johnynoer.dk)

I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.26.05.2023.