DU ER FOR SENT PÅ DEN!

”Du er for sent på den,” siger folk til mig. ”Du er blevet født 200 år for sent!” Dermed mener de, at jeg er ude af takt med tiden. Mit budskab hører en anden generation til.

”Vi har ikke brug for det, du forkynder i dag. Du er forældet! Det hører en henfaren slægt til! Du er blevet født for sent! Du hører ikke hjemme her!”

… og så tilføjer de: ”du kan lige så godt sætte dig hen og skamme dig! Du er kommet for sent!”

Hertil siger Bibelen: ”Lad os ængsteligt våge over, at ingen af jer skal få den tanke, at han er kommet for sent!” (Hebr.4:1) ”Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de.”

Hvem er det nemlig, som Herren taler om her? – altså dem, som fik evangeliet (det glædelige budskab) forkyndt, men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. Hebræerbrevets forfatter giver selv svaret på dette spørgsmål ved at fremsætte tre yderligere spørgsmål, som lyder sådan:

”Var det ikke alle dem, der var draget ud af Egypten førte af Moses. Hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og hvis døde kroppe faldt i ørkenen? Om hvem svor han, at de ikke skulle gå ind til hans hvile, undtagen om dem, som havde vist sig ulydige?

Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind (Hebr.3:16-19).

*

Vi er altså ikke for sent på den, men skal blot holde ud med ’det gamle Evangelium’, som altid hamres ind i tidsåndens bedrag netop på det rette tidspunkt.

… og øjeblikket er inde netop nu, hvor det ord er gældende:

”Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste (Matt.24:12).”

Den ’lille flamme’ af medfølelse, som er hos de fleste mennesker, vil langsomt slukkes på grund af de lovløse gerninger, som tager overhånd.

Hjerterne vil lidt efter lidt blive kolde og følelsesløse! Når den sidste gnist af menneskelighed udslukkes, vil det ord, som forudsiges af Jesus, blive opfyldt: En isnende kulde vil bjergtage skarerne! Frosthjerterne vil få overtaget – og al forkyndelse vil være rippet for hjertevarme og forståelse.

”Men,” siger Jesus, ”det er hos ’de fleste’, at dette endetidstegn vil vise sig. Der er altså ’den lille skare’, som forbliver uberørte af tidsånden. De ejer en kærlighedsflamme, som ikke kan udslukkes – og den, der i denne situation ’holder ud indtil enden, han skal frelses’ (v.13).

”Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i løgnen (2.Thess.2:11-12).”

*

Ingen kan rigtig forestille sig, at en kærlig Gud vil være med til at sende en forførelse over menneskenes børn – men her finder vi det afgørende bevis for, at det faktisk forholder sig sådan.

”Lad os forestille os, at Gud, der har al ret til at vise sin vrede (og dermed bevise, at han til syvende og sidst sidder inde med al magten)

… til trods for dette i sin store langmodighed bærer Gud over med ’vredens kar’ (det vil sige mennesker, der ikke fortjener andet end at blive forkastet og faktisk står ’fuldt færdige til fortabelse).

… og at han i øjeblikket gør dette for dermed at bevise for alverden, hvor ufattelig rig han er i sin tålmod og langmodighed mod ’barmhjertighedens kar’, som han forud har beredt til herlighed.

– og til at være sådanne (altså ’barmhjertighedens kar’, der skal bruges til fint brug) har han netop kaldt os – ikke alene af jødisk afstamning, men også efterkommere af hedninger (parafrase af Rom.9:22-24).

ER DET VIRKELIGT EVANGELIET?

På de kristne sommercamps i år har det været vildt og bredt debatteret, om homoseksualitet ikke kan accepteres så langt, at de mennesker, som lever i et sådant forhold, kan modtages uden fordømmelse.

”Det er kun nåde og kærlighed, der kan forandre os,” hedder det. ”Vi skal have nye vinkler af forståelse i vort møde med LGBT-personer. Der må være plads til uenighed. Vi må kunne tale om homoseksualitet, så at det ikke virker truende på modparten.” Dette er nogle af de emner, som har været drøftet. Hertil er følgende at sige:

”Loven er god,” skriver Paulus til den unge Timoteus i et brev, hvor han husker sin discipel på, at han har efterladt ham i Efesus, for at han ’skulle byde visse folk ikke at føre fremmed lære’.

Han kalder i dette brev Timoteus for ’sit ægte barn i troen’ (eller ’i sandhed sin sande søn)… og det ser ud til, at den unge mand er sat af Paulus til at vogte den lille flok i Efesus.

Dem, som Paulus mener, at Timoteus særlig skal vogte sig for, er ’folk, som gerne vil være lærere i loven, skønt de ikke selv forstår, hverken hvad de siger, eller hvad de hævder så sikkert (1.Tim.1:7).

Paulus er altså ude efter nogle folk, som meget gerne vil undervise i Guds lov, men de forstår ikke selv, hvad de taler om, eller hvad de så skråsikkert belærer andre om (parafrase 1:7).

… og det er i den forbindelse, at Paulus skriver: ”Loven er god, dersom man bruger den som lov skal bruges (v.8).”

”Hvordan skal Guds lov så bruges,” er vort spørgsmål (for det synes netop i vor tid at være emnet, som man diskuteres overalt i Guds menighed). Paulus svarer med det samme ved at slå fast, hvorledes den ikke skal bruges.

Man skal først og fremmest være sig bevidst, at ’loven ikke er bestemt for retskafne folk!’ (v.9). – og når man har fået det klargjort, at Guds lov ikke primært er for hæderlige folk, så lyder spørgsmålet: Hvem er den så bestemt for? Hvem skal vi så bruge Guds lov over for?

… og her er Ny Testamente klar i mælet! Der remses straks en række overtrædelser op, hvoraf den ene er værre end den anden – og blandt disse står tydeligt nævnt: Homoseksualitet! Overfor homoseksuelle mennesker skal Guds lov bruges. Det skal klart og utvetydigt understreges, at den, som praktiserer sex med en person af samme køn, gør sig skyldig i en alvorlig synd.

*

Når man læser remsen af synder, som Paulus afleverer, hvori blandt homoseksualitet er nævnt, bliver man klar over, at det ikke drejer sig om ’en mindre overtrædelse’, som menigheden let kan se igennem fingre med.

Tre af synderne falder især i øjnene på dem, som gennemgår den lange liste af lovbrud. Det drejer sig om de folk, som slår deres far ihjel – eller endnu værre: Mennesker, som dræber deres egen mor – ja, mordere i det hele taget! (1:9)

Blandt disse forbrydere er folk, der øver unaturlig utugt, nævnt. Homoseksualitet regnes for en synd, der er på linje med overtrædelser af den art:

Kidnappere, folk, der afgiver falsk forklaring, vanhellige og i det hele taget kriminelle – ja, alt, hvad der strider mod den sunde lære – det er de forbrydelser, som homoseksualitet regnes iblandt.

”Det er ikke evangeliet,” vil nogen sige.

”Jo, det jeg her siger,” erklærer Paulus, ”er fuldstændig i overensstemmelse med det evangelium, om den salige Guds herlighed, som er blevet mig betroet (v.11).

*

”Forståelsen af homoseksualitet som værende én af de værste synder,” har været drøftet, og det er i den forbindelse blevet imødegået med sætningen: ”Det har jeg kort sagt svært ved at finde grundlag for i Bibelen.”

Det er altså her, at Pauli brev til Romerne må citeres. I det første kapitel af dette brev skriver apostlen (men en klarhed som selv et barn kan forstå), at netop den synd er en ’vanærende lidenskab’ og en ’skamløshed’ – ja, en ’forvildelse’, som fortjener straf.

Han skildrer i få ord en bevægelse, der i de sidste dage som et eksprestog vil føre et helt samfund i afgrunden. Han fortæller om ’fortabelses toget’ og skriver følgende:

FORTABELSESTOGET

”Derfor gav Gud dem hen i deres hjertes lyster til urenhed (Rom.1:24).”

Det vil sige, at (mærkeligt nok) Gud i sin vrede (v.18) befordrer synden ved ikke at standse den! Han sætter ikke længere ’en bremseklods’ for urenheden og lovløsheden. Nej, han ’slipper bremsen’, så at fortabelsestoget fortsætter herreløst (og med voksende fart) mod afgrunden!

Det er den frygteligste situation et menneske og et samfund kan ende i; thi når Gud i sin vrede (der åbenbares fra himlen) ’ikke mere løfter sin advarende røst, da er alt med sikkerhed fortabt!

Dette første og indledende vidnesbyrd om en straf og en dom, som allerede ’er sat på skinner’ og drøner derudaf med en tøjlesløshed, som skriger til himlen, har fået tre afgørende beviser med sig på vejen:

1) Mennesker vanærer deres legemer indbyrdes og

2) de ombytter Guds sandhed med løgnen samt

3) de ærer og dyrker skabningen frem for Skaberen

*

Det er de tre flag, som blafrer i vinden, mens undergangstoget raser mod afgrunden.

Depraverede mennesker bliver yderliggående i deres seksuelle vanvid, og mishandler ja, nedgør hinandens kroppe i et betændt begær efter tilfredsstillelse.

De elsker løgnen mere end sandheden, og vil for enhver pris lukke munden på de forkyndere, som bringer dem ’sandhedens ord’.

I stedet indbyder de et utal af forkyndere, som de ærer og sætter højt, og som fører dem videre bort fra sandhedens vej.

… og de aner ikke faren ved, at afgrundstoget rasler over det 2. skiftespor, som fører de dødsdømte vogne ind på den næstsidste etape, før sammenbruddet. De ænser ikke ’skriften på væggen’, som siger:

”Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber (Rom.1:26).”

Som forfaldets togvogne nærmer sig afslutningen på den vilde fart, kører det over et skiftespor og den næstsidste fase af Guds overgivelse til dommen bliver virkeliggjort:

”Deres kvinder ombytter den naturlige omgang med den unaturlige (v.26).”

Det bliver helt naturligt og almindeligt accepteret, at kvinderne tager det afgørende skridt, og lesbiske præstinder vil i denne fase føre an i nedbrydningen af kirkens bekendelse og den enkle og barnlige tro på Gud, som de hævder er ’en ligestillingsgud’.

Mændene vender sig også fra den naturlige omgang med kvinden, og resultatet bliver, at de ’optændes i deres begær efter hverandre’, så at mændene i stor stil ’praktiserer skamløshed med mænd, og de undgår ikke at blive smittet af dødelige sygdomme.

En omsiggribende indsats for at afhjælpe problemet viser sig at være virkningsløst. ”De har pådraget sig den velfortjente løn for deres forvildelse’ (v.28). Fordi de stadigt afviser evangeliets tilbud om omvendelse og frelse, får de ’løn som fortjent’… og tredje fase sættes nu i gang ved det sidste skiftespor, som hedder:

”Da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind (v.28).”

*

’Det uværdige sind’ gør simpelthen, hvad der er usømmeligt (v.28)! Det usømmelige er dirigeret af 21 dæmoner, som er sluppet løs fra afgrunden. De står omtalt ved navns nævnelse fra vers 29 til vers 32 i det følgende kapitel af Pauli brev til Romerne.

De taler om det bestemte antal af djævelsk synd, som i øjeblikket er krøbet ud af røgen fra den skakt, som er blevet åbnet, da nederlagstoget rasede ind på den sidste rute før det endelige styrt.

Hør blot nogle af navnene på de 21 slags af dæmoner: ’umoral’; ’ondskabsfuld’; ’grådighed’; ’misundelse’. Men det er kun de indledende. ’Mordlyst’; ’Løgn’ og ’grusomhed’ hører til den sværere kaliber. ’Gudshad’; ’Dumhed’; ’Hjerteløshed’ er det rene djævelskab.

Folk ved godt, at Gud har besluttet, at alle, der lever i den fortabelsesproces, fortjener at dø – ikke desto mindre fortsætter de med at leve på den måde – ja, er mere end tilfreds, når de ser, at andre gør det samme.

ER DER IKKE NOGET HÅB?

Er der så i det hele taget noget håb for den homoseksuelle synder? Det ser jo ret sort ud, hvis man skal gå ud fra Paulus og hans udregning, hvad angår den homoseksuelle synd. Er der slet ingen barmhjertighed? Er der ikke noget, der hedde ’nåde’?

”Det er der,” siger Paulus, og så fortæller han om den barmhjertighed, han selv har oplevet – og han bruger ord, som han ikke har lært i noget seminar, men som kommer fra hans eget sønderknuste hjerte.

”Jeg har hånet og spottet Jesu Navn,” fortæller han. ”Jeg har forfulgt og efterjaget hans disciple. Jeg har anvendt blodig vold mod hans menighed. Men hvis der er nogen, som har oplevet Guds barmhjertighed, så er det mig – som i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.

Det er virkelig ’troværdig tale’, at Jesus Kristus kom til verden for at frelse syndere, af hvilke jeg er den allerstørste – et eksempel for alle dem, der mener om sig selv, at de er så store syndere, at der ikke er noget håb for dem (parafrase af 1.Tim.12-16).”

RØSTEN BAG DIG

Disse bør lytte til røsten bag dem. Om dette står der skrevet:

”Jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun (Åb.1:10).”

Det rigtige og mest ideelle sted, hvorfra man kan lede og føre en person, er faktisk, når man befinder sig bag vedkommende. Hvis man modtager ordrer bagfra, er man bedst stillet. Derfor må vi ikke undre os over, at Johannes fortæller, at ’han hørte bag sig en røst’, som vejledte ham med hensyn til de åbenbaringer, som fremover skulle føre og lede ham – ja, i billeder tolke for ham, hvad der snart ville ske.

(Dette vigtige træk er meget betydningsfuldt for de af Herrens tjenere, som er udset til at skulle modtage åbenbaring om endetidens begivenheder).

*

Da profeten Ezekiel får bud om, at han skal gå til sine landsmænd, får han først besked om, at Herren vil gøre hans ansigt stenhårdt som deres ansigter (3:8).

… (’ja, som diamant, hårdere end flint, for de er en genstridig slægt).

– og så ’hører han bag sig larmen af et vældigt jordskælv’ (v.12). Han hører samtidig bagfra ’suset af de levende væseners vinger, der rører hverandre, og han hører bagfra lyden af hjulene og larmen fra jordskælvet. Alt dette sker bag ham og lader ham forstå, hvilke mægtige kræfter, der står bag ham for at støtte ham i den mission, han skal udføre.

Røsten, der talte bag Johannes, var høj og tydelig – ja, det var som klangen fra en basun – og Johannes kunne ikke bagefter hævde, at det var svævende, utydelige ordrer, han modtog.

DEN SIDSTE BASUN

Basunen er det hellige instrument, som anvendes som et samlingstegn ved dagenes ende. Der står skrevet, at ’han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang’ (Matt.24:31).

’ – og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlens yderste grænser’ (v.31).

Det er som en mægtig trompetfanfare. Alle vil høre den! Hornets klang vil lyde over hele verden – ja, på selv de mest øde steder, som er beliggende langt, langt ude ved himlens afsides grænser og jordens fjerneste egne, vil der dukke hvide engle op for at indsamle alle dem, som tilhører Herren Jesus.

Det er nogle forunderlige timer, hvor mægtige basunstød gennemtrænger luften (solen er blevet formørket, og månen har mistet sin glans. Stjernerne styrter fra deres evige baner og rummets mægtige kræfter rystes).

”Menneskesønnens tegn vil vise sig på himlen,” (hvilket kun kan forstås som et mægtigt kors, der vil blive rejst midt iblandt de himmelske skyformationer, og alle jordens folk vil jamre i en sidste, desperat fortvivlelse, for det er nu lysende klart, at det er Jesu kors de ser…

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HIMMELREJSEN’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.05.08.2022