KÆMPETILBUD

I Januar 2001 var det lige ved at lykkes, at den amerikanske præsident, Bill Clinton, kunne aflevere det halve af Jerusalem til den palæstinensiske organisation PLO!

I den gave, som Clinton var parat til at forære PLO’s formand, Yasser Arafat, var inkluderet 98 % af det territorium: Judæa og Samaria og hele Østjerusalem. (Tilbuddet gav palæstinenserne den fulde suverænitet over Tempelbjerget samt en kompensation på 30 milliarder dollars).

*

PLO’s formand, Yasser Arafat, landede under disse forhandlinger på Andrew Air Force Base, hvor han i hast havde et møde med ambassadørerne for Saudi Arabien og Egypten på Ritz Carlton Hotel. De lovede på stedet, at deres lande ville stå bag ham, hvis han indvilligede i Clintons plan, men de advarede ham samtidig, at han ikke ville få nogen hjælp (fra deres side), hvis han afslog denne udrakte hånd og vendte ryggen til disse store foræringer.

Arafat forlod nu hotellet for at møde Clinton i Det hvide Hus. Det var helt klar, at der herefter kun var to svar at vælge imellem: Han kunne enten sige ’ja’ til Clintons plan, eller han kunne sige ’nej’. Arafat kom for sent til dette vigtige møde i USA, og nu gik tingene ikke helt, som Clinton havde planlagt det!

Præsidenten advarede derfor Arafat: ”Det er fem minutter før midnat, Hr. Formand, og du står i øjeblikket i en situation, hvor dit folk er ved at miste løsningen på et problem, som vil være tilfredsstillende for jeres part!”

Arafat havde i den time en blank check på sit bord, og han sad i de minutter med pennen i hånden, parat til at underskrive den, da han pludselig rejste sig og forlod mødet… og dermed signaliserede, at han forkastede Clintons tilbud.

Hvor gjorde han det?

Arafat var ikke tilfreds med de 98 %! Han ville ikke kun have ’en del af kagen’. Han ville have det hele! Han ville have hele Jerusalem, hele Israel! Derfor forlod han den dag mødet med uforrettet sag.

*

Danmark står i øjeblikket i den samme situation, som USA have bragt sig i, da palæstinenserne pludselig kastede masken og forlod mødet. USA ville den gang ’give efter’ for palæstinensernes krav om at overtage Judæa, Samaria og det halve af Jerusalem ( – inkluderet Tempelbjerget) og Guds svar på denne eftergivenhed (overfor Israels fjender) fandt sted (tror jeg) ved katastrofen samme år, hvor tvillingetårnene i New York styrtede i grus!

København har modtaget en alvorlig advarsel, at en lignende katastrofe vil ramme byen, og det er nærliggende at konkludere, at det samme scenario (hvor Danmark viger fra sit gamle venskab med Israel og fastholder en to-statsløsning for konflikten i Mellemøsten) ligger bag.

Dagen nærmer sig, hvor Herren ’gør Jerusalem til løftesten for alle folkeslag – enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle jordens folk skal samle sig imod det’! (Zak.12:3)

TO HELE KAPITLER MED ADVARSLER

Hvad betyder disse (for længst nedskrevne) ord af profeten Zakarias? En parafrase gengiver det nedskrevne med følgende: ”Hør nu godt efter! Når Jerusalems nabofolk går i krig mod Jerusalem og mod Juda, skal de forlade slagmarken som ’en vaklende flok’. De skal ikke kunne stå på benene (som om de er berusede). Når den dag kommer, gør jeg Jerusalem uindtagelig. Alle, som er meddelagtige i dette forsøg på at indtage byen (hør godt efter, Danmark!) ’skal lide store tab’ (Zak. 12:2, parafrase).

Det er således vigtigt, at vor statsminister (og hele den danske regering) – ja, alle de politiske partier, som er præsenterede i Det Danske Folketing, er enige om, at ville fastholde venskabet med Israel!

For at de bedre skal forstå alvoren i dette, vil jeg fortælle dem historien om Moabs konge Balak og en af hans profeter ved navn Bileam, der boede i Petor ved Eufratfloden (4. Mose 22:5).

*

Barak insisterer i hele to kapitler (4. Mose 22-23) på, at profeten Bileam skal forbande Israel, men det lykkes ikke! Hver gang Bileam tog ordet, endte han med at velsigne (i stedet for at forbande) Israel!

Efter to forgæves forsøg (hvor man oven i købet havde bygget altre og slagtet tyre og vædre (for ved disse ofre at gøre forbandelsen mere effektiv), så stod Bileam op og vendte sig mod ørkenen og nu lød Guds ord gennem han:

”Dette siger jeg, Bileam, der kan se med lukkede øjne, Bileam, der kan høre Guds stemme. Så siger han, der hører Guds ord og kender Den Højestes viden, som skuer den Almægtiges syner, hensunken med opladt øje: Hvor herlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! – Som dale, der strækker sig vidt, som haver langs med en flod, som aloe-træer, Herren har plantet, som cedre ved vandets bred. Dets spande flyder over med vand, dets korn får rigeligt væde. Mægtigere end Agag er dets konge, og ophøjet er dets kongedømme.

Gud førte det ud af Egypten, det har en vildokses horn; det opæder de folkeslag, der står det imod, søndrer deres ben og knuser deres lænder. Det lægger sig, hviler som en løve, – ja, som en løvinde. Hvem tør vække det. Velsignet, hvem dig velsigner, forbandet, hvem dig forbander!” (4. Mose 24:3-9).

Denne ældgamle profeti bør alle den danske regerings medlemmer læse, lære dem udenad (for det gælder vor nations fremtid) og handle derefter. Vær ikke iblandt dem, der i denne situation står Israel imod og i stedet hjælper deres fjender!

GUD LOD ET ÆSEL TALE OM ISRAEL

Gud var vred over, at Bileam, hans tjener, fulgte med Israels fjender, for at forbande Guds eget folk! Derfor lod Gud én af sine mægtige engle stille sig midt på vejen, hvor Bileam kom ridende på sit æsel (4. Mose 22:22, parafrase). Æslet opdagede forfærdet, at en engel stod dér med sit dragne sværd for at standse profeten i hans afsind. Det gjorde derfor det, som selv et æsel kunne finde på: Det sprang i et vældigt ryk ind på en nærliggende mark.

Bileams, (som var ved at falde af) blev rasende og gav sig til at prygle æslet for at få det tilbage på vejen (v.23) – men englen (der kun kunne ses af æslet) spærrede vejen frem og tvang det forskrækkede æsel ind på en lille, smal sti, der løb mellem murene ind til to vingårde (v.24, parafrase).

Æslet forsøgte nu at snige sig forbi englen med det dragne sværd – men så skete det, at Bileams ene fod kom i klemme og blev trykket op ad muren, og Bileam slog det i sine smerter endnu hårdere. Så stillede englen sig på et særligt smalt sted, hvor han blokerede vejen fuldstændigt – og æslet lagde sig nu fladt ned på jorden og var ikke til at få op igen! Bileam blev rasende og gav sig til at slå løs på det arme æsel.

… og det underlige skete, at i det øjeblik lod Gud æslet tale til Bileam. ”Hvorfor har du nu slået mig tre gange? Jeg har jo ikke gjort dig noget,” sagde æslet (v.28, parafrase).

”Du gør ikke, som jeg siger,” svarede Bileam. ”Hvis jeg havde et sværd i hånden, ville jeg aflive dig lige på stedet!”

”Du har redet på mig hele dit liv, og så kender du mig ikke? Har jeg nogensinde før opført mig sådan?”

”Nej,” svarede Bileam, og da pludselig fik han øje på englen, der blokerede vejen og truede med sværdet og han faldt med det samme på knæ med ansigtet mod jorden.

”Hvorfor har du tre gange slået dit æsel,” spurgte englen. ”Det var mig, der prøvede at standse dig, fordi denne vej (hvor man vil opfordre dig til at forbande Israel) fører dig til at handle overilet og rejse imod Guds vilje! Du skal være taknemlig for, at æslet så mig og veg tre gange til side for mig. Hvis ikke det var sket, havde jeg slået dig ihjel – men skånet æslets liv.”

Af hele denne beretning kan vi uddrage følgende: Det er ikke muligt at forbande Israel, for det er og bliver velsignet – og jo før vor regering ser det i øjnene (og indretter sin udenrigspolitik derefter) desto tidligere vil vi som nation komme på den rette side af Guds dom den dag han skiller bukkene fra fårene (Matt. 25:31-32). I den mellemliggende tid bør vi (som troende) søge at blive underlagt en lov, der beskytter os. Som Paulus f.eks. der skød sig ind under den romerske lov.

ROMERSKE LOVE

Som et eksempel på ’romersk lov’ er den regel, som blev nedskrevet af den romerske diktator, Sulla, i året 81 før Kristus. Denne lov tillod mennesker, som er blevet ’slået og udsat for vold, at anlægge sag’. Og netop dette var sket med Paulus og Silas. Som romerske borgere blev de ofre for dommernes overgreb i Filippi, som var en romersk koloni (Ap.G. 16:12). Under påskud af, at disse mænd ’var jøder, som forkyndte skikke, som det (ifølge romersk lov) ikke var tilladt byens indbyggere at følge’ (v.21) gav dommerne ordre til, at de skulle straffes med stokkeslag.

Bagefter blev de smidt i fængsel – anbragt i det inderste fangehul og med deres fødder spændt fast i en træblok (v.22-24, parafrase). Den næste morgen, da dommerne blev hede om ørerne (ved at høre rygter om nattens sære begivenheder i det lokale fængsel) sendte de nogle retsbetjente til fængslet og lod sige: ”Løslad de mænd,” men Paulus svarede: ”Ikke tale om! Vi er blevet straffet offentligt, og er blevet slået med mange stokkeslag, og derefter uden dom blevet smidt i fængsel. Alt dette er sket på trods af, at vi er romerske borgere, og nu vil de ovenikøbet sende os væk i al hemmelighed. Lad dem selv komme og personligt føre os ud af fængslet.”

Betjentene gav nu dette svar videre til dommerne, og disse blev forfærdede og bange, da de hørte, at de fanger, som de havde ladet mishandle, og som de have spærret inde, var romerske statsborgere; det varede derfor ikke længe, før dommerne i Filippi personligt stod uden for døren for at give Paulus og Silas en undskyldning. Derefter løslod de dem på værdig vis og bad dem så om at forlade byen.

De to apostle gjorde imidlertid ikke, som dommerne havde bedt dem om! Da de havde forladt fængslet, tog de direkte hjem til Lydia. Her mødtes de med brødrene, og først efter at have formanet dem, tog de videre.

DEN ROMERSKE LOVS BETYDNING

Bibelens vidnesbyrd om den romerske lovs betydning med hensyn til evangeliets forkyndelse fortsætter i sporet på den rejse som apostlen er i gang med at foretage. Han er nu nået til Jerusalem og taler på et tidspunkt til det jødiske folk, indtil mængden begynder at råbe op: ”Sådan én som han fortjener ikke at leve. Han skal fjernes fra jordens overflade (Ap.G. 22:22, parafrase).”

I mellemtiden havde kommandanten for den romerske garnison fået besked om, at hele byen var i oprør. I en fart samlede han nogle soldater og officerer og løb til det sted, hvor Paulus opholdt sig (Ap.G. 21:31, parafrase). Så gav kommandanten ordre til, at Paulus skulle føres ind i borgen, så de kunne piske ham og afhøre ham. Han ville nemlig finde ud af, hvad Paulus havde gjort, siden folk råbte sådan op.

*

Mens soldaterne var ved at spænde Paulus fast, så han kunne blive pisket, sagde Paulus til den officer, der stod ved siden af: ”Har I lov til at piske en romersk statsborger, uden at han er dømt?” Officeren gik straks hen til kommandanten og sagde: ”Er du klar over, hvad du er i færd med at gøre? Manden er jo romersk statsborger!”

Kommandanten gik da straks hen til Paulus: ”Sig mig, er du romersk borger?”

”Ja,” svarede Paulus.

”Jeg har selv måtte betale i dyre domme for at få romersk statsborgerskab.” Kommandanten var overrasket.

”Jamen, jeg var romersk statsborger i samme øjeblik jeg blev født!” Paulus svarede direkte og bestemt – og de mænd, der stod klar til at forhøre ham, trak sig øjeblikkeligt tilbage. Kommandanten blev bange, da det gik op for ham, at han havde fængslet en romersk statsborger (v.29-30).

Kommandanten ønskede at finde ud af, hvad det var, jøderne anklagede ham for. Næste dag lod han derfor lænkerne blive taget af Paulus og befalede, at han skulle fremstilles for ypperstepræsterne og det jødiske råd. Derpå blev Paulus ført frem for rådet.

I det hele forstår vi, at apostlen Paulus søgte ly under en verdslig lov, som kunne beskytte ham. Findes i Danmark en sådan lov, som beskytter de troende mod den verdslige øvrigheds overgreb? Har vi ikke i vort land en grundlov, der kan tale vor sag, og som beskytter den evangelisk-lutherske tro – ja, befordrer den (grundlov paragraf 4)? Er det ikke på tide at tage den i anvendelse, inden kirkens modstandere prøver at fjerne den helt?

JERUSALEM PRAYER BREAKFAST’ I KØBENHAVN

’Jerusalem Prayer Breakfast’ afholdes i København den 31. oktober – 1. november 2024 på Tivoli Hotel og Kongecenter. Formålet med ’Jerusalem Prayer Breakfast’ er at bede for Israel, bede for Jerusalems fred (Salme 122:6), bede for vores nation i relation til Israel og trøste det jødiske folk. Dette sker i løbet af et to dages arrangement, hvor medlemmer af Knesset og Folketinget, jødiske og kristne ledere samt forbedere fra ind- og udland mødes. Målet er at sikre, at Danmark bliver til velsignelse for Israel.

Medarrangører af ’Jerusalem Prayer Breakfast i København er en gruppe frivillige fra organisationer som foreningen ’Med grundlov skal land bygges’, ICEJ Danmark, C41 Kristne for Israel Danmark, Midtjyllands Frikirke, Bedehus Danmark, Aglov Danmark, Brobyggerne Blåhøj og Maran-Ata menigheden i Aarhus.

DEN RIGTIGE SIDE AF HISTORIEN

Med henvisning til situationen i Tyskland under nazitiden nævnes, at Bekendelseskirkens kendte fortalere Dietrich Bonhoeffer kritiserede det store flertal af protestantiske præster, som valgte at tie om nazisternes overgreb. Dietrich Bonhoeffer citeres for at have sagt: ”Det at tie overfor ondskaben er ondt i sig selv.” Gud vil ikke holde os skyldfrie. Det ikke at tale er også at tale. Det ikke at handle er også at handle.

”Det er nu, at vi som kristne må stille os på den rigtige side af historien!” Der vil være spændende talere fra ind- og udland, god lovsang og musik, god mad og til til fællesskab – ikke mindst til bøn.

Programmet vil blive opdateret løbende på hjemmesiden www.jpbcph.org. Prisen for det to dages arrangement er 450 dollars.

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’STATSMINISTEREN VIL BRUGE TVANG(www.johnynoer.dk)

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 25.10.2024

Lignende Opslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *