GUDS AFSLUTTENDE TALE I DAG

Efter at Herren i sin store nåde har talt til vore forfædre gennem de forskellige mænd, som Han har udset og udtaget, ja, udvalgt til denne opgave, har Han nu ved tidernes og årenes afslutning besluttet, at Han vil tale direkte til dem ved sin Søn, Jesus Kristus (Hebr. 1:1-2).

Denne beslutning er ’en evig beslutning’, og der ligger bag den hele Guds råd og evige overvejelse – og det i en sådan grad, at intet på jorden eller i himlen (af det, som har været eller det, som vil komme) kan ændre Hans forsæt, som nu vil blive iværksat med al Hans guddommelige kraft.

Gud har nu ’talt til os ved sin søn’ (v.2) – siger Den Hellige Skrift – og det betyder, at denne beslutning er uigenkaldelig, og at dens opfyldelse ikke kan standses eller tilbageholdes af nogen kraft eller indflydelse på jorden eller i himlen!

At ’Han har talt ved sin søn’ betyder ikke, at det er nu sket og derefter vil blive fuldført (en gang for alle) – … men det betyder, at Guds mægtige, skabende ord én gang for alle er gået ud – ja, at dette ord fra nu af vil udføre Guds vilje indtil ’dette talte ord’ er blevet opfyldt i hele sin fylde.

Derfor tilføjes det i dag med al Guds autoritet (og som en evig afslutning på denne stærke tale) disse ord: ”Hvem Han nu har indsat som arving til alle ting, ved hvem Han også har skabt verden!” (v.2)

VIL ARRESTERE TO ISRAELSKE LEDERE

Den internationale Straffedomstol (ICC) er for nyligt blevet offentligt fordømt (og samtidig blevet anklaget) for den voldsomme arrestordre den i 2024 har udstedt mod de to kendte israelske regeringsledere: premierminister Benjamin Netanyahu (og hans tidligere forsvarsminister, Yoav Gallant).

Dette har den amerikanske fremtrædende juraprofessor Alan Dershowitz nu offentliggjort i en artikel i den amerikanske avis: Wall Street Journal. (Alan Dershowitz er en brændende fortaler for ’Israels ret til at eksistere’, og er en kendt forfatter af bøger om Israel, f.eks. ’The case of Israel’, der er en bog, der bakker Israel op med hårde ’facts’).

”Jeg er parat til at samle et hold af verdensklasse-advokater (fra hele verden) for at hjælpe de israelske ledere med at stå imod de falske anklager,” (skriver Dershowitz). Dette juridiske team vil basere sin argumentation på ’manglende jurisdiktion’ fra straffedomstolens side.

DEN SANDE KÆRLIGHED

”Der findes i Skriften tre blivende fundamenter: ”Tro, forventning og kærlighed.” Men størst af disse tre er kærligheden (1. Kor. 13:13).

(Der står altså ikke skrevet, som mange citerer dette skriftord i dag, at ’størst af alt er kærligheden. Men der står skrevet: ”Men størst af dem (disse tre) er kærligheden) – og det er ud fra denne sandhedserklæring, at jeg i det følgende vil fremlægge og klargøre de forunderlige egenskaber, som ligger i den sande kærlighed, må Gud dermed give sin velsignelse, så at vi, som tror, og vi som håber, må blive levende kanaler for Guds kærlighed.

*

”Hvis jeg er i stand til at beherske alle de sprog som er i verden, og hvis jeg kan forstå både menneskers og engles tale – men ikke kan rumme selv den mindste kærlige tanke, så er jeg ikke bedre end den store klokkes dundren eller en larmende trompets fanfare!” fortsætter Paulus (1.Kor. 13:1).

”Det, som jeg siger (og så højtideligt fremlægger) vil da være fuldstændig betydningsløst! Hvis jeg altså kan profetere og forudsige, hvad der vil ske, hvis jeg kender de dybeste hemmeligheder og ved alt om jordens fremtid – ja, hvis min tro er så kæmpestærk, at jeg kan flytte de største bjerge – men jeg ikke har den mindste glød af kærlighed til andre mennesker, så er jeg i virkeligheden ingenting!

Ja, hvis jeg giver alt, hvad jeg ejer til andre, og ovenikøbet er villig til at ofre mit liv for andre, men ikke kan elske, så er jeg i virkeligheden ingenting (1. Kor. 13:2-3).”

Paulus fortsætter (og vi lytter alle med en vis betagelse): ”Kærligheden er langmodig og fyldt med tålmod; den er altid barmhjertig og venlig og frem for alt er den mild! Den er aldrig misundelig, praler ikke, opblæser ikke, og fører sig ikke frem!” (1. Kor. 13:4)

… gør intet usømmeligt og foretager sig intet, som den ikke kan stå ved. Den søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse og bærer ikke det mindste nag! Kærligheden gør aldrig noget for sin egen skyld og lader sig ikke provokere (v.5).

”Den fryder sig ikke, når der sker noget uretfærdigt, men glæder sig altid over sandheden. Den finder sig i alt, tror alt, håber alt, udholder alt (v.6).”

(Det vil sige, at den bærer alt med glæde, alt besvær og et hvilket som helst savn, som tjenesten medfører. Den bliver kort sagt ikke træt og hører aldrig op med at elske! Den modtager alt i den bedste mening (modsat det mistroiske væsen) – ja, den håber alt og opgiver ikke sin næste). I stedet for (sådan som det sker med mennesker, der lider af ’selvsyge’) at glæde sig over andres ’sædelige fald’ – så glæder den rette kærlighed sig ved ’sandheden’. (Her skal vi forstå, hvad der ligger i udtrykket ’moralsk sandhed’ d.v.s. det ’moralsk gode’ (det, som bare er ret og retfærdigt) – ’det, der er, som det bør være’.

Det syvende vers fastsætter kærlighedens omfattende betydning. (Vi kan ikke gøre nok for at fremhæve dens guddommelige egenskaber – især dens altformående kraft: ”Kærligheden, det udholder alt, og vi mener dermed, at den med glæde bærer alt besvær – ja, ethvert savn og enhver byrde, som kærlighedens tjeneste medfører uden at blive træt eller ophører med at elske.

Kærligheden ’tror alt’, d.v.s. den modtager alt ’i den bedste mening’ (modsat det mistroiske væsen). Den ’håber alt’d.v.s. den opgiver ikke næsten men fastholder trods alt håbet om det godes endelige sejr. Den ’tåler alt’, d.v.s. den holder stand, viger ikke under alle kampe og lidelser, som beredes den af andre.

Til den kærlighed, som jeg tydeligt ser i Herren Jesu tjeneste, overgiver jeg mig selv og min tjeneste for Guds Rige.

GRØNLAND I FARE

Kan grænser flyttes med magt? Står Danmark i fare for, at USA pludselig invaderer den mægtige dansk-grønlandske ø i det yderste nord?

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har besøgt en del af Europas lande, for at gøre dem opmærksom på, at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at ’overtage’ Grønland med magt, hvis ikke danskerne frivilligt vil overlade det mægtige kontinent til Amerika!

Hun har understreget overfor den mægtige amerikanske præsident, at ’Grønland ikke er til salg’,og at et ’frugtbart samarbejde (om kæmpeøens fremtid) er bedre end en konfrontation, der bare vil føre til fjendtlighed – og eventuel krig!

”Lad os følge den fredelige vej,” erklærer Danmarks statsminister til den forhenværende tyske kansler, Olaf Scholz, da de talte sammen for nogle uger siden.

*

Mette Frederiksen gjorde den aktuelle sag mellem Danmark og USA til et europæisk spørgsmål, da hun i denne første samtale med Olaf Scholz, erklærede: ”Vi må stå sammen i Europa, og vi har i denne situation brug for større europæisk beslutsomhed for at gøre vor ret gældende.”

I Paris, hvor Mette Frederiksen mødte den franske præsident Emmanuel Macron (før hun drog videre til Bruxelles for at møde NATO-chefen Mark Rutte), blev det understreget, at Danmark ikke stod alene med hensyn til afvisningen af USA’s præsidenten, Donald Trumps, ’truende holdning’. Den 25. januar 2025 erklærede præsident Trump, at USA ’ville få Grønland’. Denne ’overtagelse’ af verdens største ø er nødvendig for at vi kan beskytte den frie øvrige verden, sagde han.

Kampen står fra begyndelsen af det nye år 2025 om Grønland. Det bliver en kamp mellem Amerika og Danmark – hvilket i virkeligheden vil sige en kamp mellem USA og EU. Amerika kalder (med præsident Trumps ord) spørgsmålet om Grønland ’en sag af national og international interesse’ – og det ser også sådan ud, når man betragter diskussionen, som fejer ind over hele kloden.

Det seneste er, et tilbud fra Frankrig, som forklarer, at franskmændene er klar til at sende tropper til Grønland for at forsvare Danmarks og Grønlands ret til at handle ud fra deres regerings overbevisning med hensyn til det store ’kontinents’ fremtid.

NU TALER GUD

Hebræerbrevets ’skjulte’ forfatter (brevet har ikke, som de andre nytestamentlige skrivelser, angivet noget forfatternavn) erklærer (som sagt), at ’i disse sidste dage har Gud talt til os ved Sønnen’ (v.1). Det vil sige, at indholdet af Hebræerbrevet er af en beskaffenhed, som vi ikke tidligere (og heller ikke sidenhen) har oplevet, af hvilken grund vi skal være opmærksomme (som vi aldrig før har været det) – og vi skal ’tage imod lærdom’ (som vi ikke før har gjort på samme måde), thi nu taler Han, ’hvem Gud har sat til arving over alle ting og ved hvem Han har gjort verden’ (v.2).

Gud taler altså til os i dag ved ’Guds Søn; det vil sige, at Han nu henter den mest kostbare røst, som eksisterer i hele universet, og han nu giver os alt, hvad han ejer og står for i det håb, at alle mennesker alle vegne skal blive stille: De skal sætte sig for at lytte (som de aldrig før har lyttet) og de skal tage imod en ny åbenbarelse, (som de aldrig før har åbnet deres hjerter for at modtage) thi nu vil Gud tale (som han aldrig før har talt) og åbenbare sig (som han ikke tidligere har gjort).

Han, som i tidernes morgen blev udset til ’at skulle arve alle ting’ og Ham, ved hvem Han har skabt hele verden, bliver her rykket ind i billedet; Guds Søn, Jesus Kristus, træder nu frem…

VI SER, AT HAN ER GUDS SØN

Som Jesus træder frem for verden, som den, der skal føre og lede den sidste kamp mod djævelen og alle hans onde magter, genkender vi Ham, som Gud skabte verden ved, og som Skaberen har bestemt, skal eje alt – ja, der er intet, som ikke skal tilhøre ham (v. 1-2).

Vi ser, hvorledes Sønnen genspejler Faderens herlighed, og vi opdager, (måske fra første gang), hvordan Gud i virkeligheden er!

Vi fornemmer ved dette syn, at al ting er blevet til ved hjælp af den kraft, der er i Hans ord, og vi opdager, at Han har gjort det muligt for mennesker, at få tilgivelse for al deres synd og overtrædelse af Guds lov. Vi ser for første gang, at Han er den, der nu sidder til højre for Faderen – ja, at Han er Guds Søn, der står langt over englene og den betydning, Faderen har givet Ham, er langt større end englenes (v. 3-4, parafrase).

Har Gud måske nogensinde sagt sådan her til en engel: ”Du er min Søn, i dag er jeg din far? Eller: ”Jeg vil være Hans far, og Han skal være min Søn?” Nej! Men da Gud på den dag, hvor Han sendte sin førstefødte ind i verden (altså på den dag Jesus blev født af jomfru Maria i Betlehem, og himlen ) var fyldt med engle, som lovpriste Gud, sagde Han: ”Lad alle englene tilbede Ham.” Der kan altså ikke herske nogen tvivl om, at Jesus, Guds Søn, står over alle englemagter, og at Hans myndighed er uberegneligt og totalt hævet over deres!

Alle, som har tilbedt engle og nu falder til jorden i bestyrtelse over disse ’engle-åbenbarelser’ bør (fra i dag) være stille og vente en større åbenbarelse af Herrens herlighed!

Om engles indflydelse på verdensudviklingen har Bibelen kun lidt at sige. Tværtimod taler den om disse engleskarer (som står over mennesker med hensyn til magt og styrke): ”Jeg gør dem til flygtige vinde, og de engle, som tjener mig, vil jeg omskabe til ’flammer af ild’.” – Men om Sønnen taler Han et helt andet sprog. Til Jesus siger Han: ”Du er Gud,” og med hensyn til ’Sønnens magt og herredømme’ taler Han med ord, som disse: ”Din trone skal bestå i al evighed; dit kongelige scepter sikrer i dag al lov og ret.”

Og Faderen fortsætter: ”Du elsker ret og hader lovløshed! Derfor salver Gud, din Gud, dig med glædens olie frem for dine fæller!”

VI LYTTER MED SÆRLIG OPMÆRKSOMHED

I dette ’brev til jøderne’, (thi anderledes kan vi ikke tolke ’Hebræerbrevet’) afviger budskabet fra de øvrige breve i Ny Testamente ved at henvende sig direkte til Guds eget jødiske folk. (Som ’hedninger’ kan folkeslagene da tage til sig af den åbenbarelse, som brevet indeholder, men det ændrer ikke, at skrivelsen fra første færd har en adresse, som er brevets ’endestation’, og at det taler et sprog, som især den jødiske læser vil forstå).

*

Derfor har brevet en særlig betydning for Israel ’i de sidste dage’ (hvor fjenderne samler sig om Jerusalem for at udslette jødernes magt over de hellige steder samt erstatte deres herredømme over Den Hellige Stad).

Det andet vers i Hebræerbrevets første kapitel beskriver derfor særligt spørgsmålet om arveretten, idet det hedder: ”Hvem Han også har sat til arving over alle ting!” Det er Guds Søn, der her hentydes til, og hvor det præciseres, at ’sønnestilling og arveret hører sammen’. Apostlen Paulus giver os ’følgende lære’ med hensyn til dette spørgsmål. Han skriver: ”Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, så sandt vi lider med Ham, så vi også kan herliggøres med Ham (Rom.8:17).”

Eftersom vi gerne vil høre, hvem der har arveret (når Guds Rige skal tildeles dem, som ejer denne ret), så lytter vi med en særlig agtpågivenhed (’vi spidser øre’) når dette spørgsmål kommer på tale.

… og vi lægger mærke til, at Guds gode Helligånd blander sig øjeblikkeligt i diskussionen ved at understrege, at Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at VI ER GUDS BØRN! (Guds Helligånd tillader os ikke at tvivle på – om det så bare er i ét sekund – at vi er Guds børn!)

Men hvis vi tilhører den salige flok i denne verden, som allerede her tør vidne om, at ’de er Guds børn – så siger vi samtidig, at vi er ’retmæssige arvinger’ (Rom.8.17).

(Skriften understreger nemlig, at ’når vi er børn, er vi også arvinger’ (v.17).

Hvad vil det sige?

Det vil sige, at vi er Guds kronarvinger – og det betyder, at vi er Kristi medarvinger.

Dette er vor vidnesbyrd i denne verden, hvor der venter os mange lidelser, men hvor vi har det uomstødelige håb, at den dag kommer, hvor ’vi skal herliggøres med Ham’!

Slægternes oplevelse af Guds mægtige indgriben og deres forståelse af Herrens herlighed er, at ’Gud har talt’.

Den mægtige stilhed i det store univers er blevet afbrudt af en røst fra Himlen – hvorfra ’Han har talt mange gange på mange måder’. For hver ny slægt blev ordet talt i et sprog, som svarede til den tids krav.

Gud taler i dag som en fortsættelse og formaning, som advarsel og opmuntring, som lov og profeti… (Han meddeler sig på mange måder; Han meddeler sandheden ’stykkevis’.

Vi forstår dermed, at Gud ikke er ophørt med at tale, og at Han har et sprog, hvori Han meddeler sig også til vor generation (1.Kor. 13:9).

– og de, som hører Guds røst, kan alle erklære, at det er ved at nå til slutningen af ’en lang enetale’…

… ligesom dengang, ’hvor Jakob kaldte sine sønner til sig og sagde: ”Saml’ jer, så vil jeg forkynde jer, hvad der vil ske med jer i de sidste dage! (1. Mose 49:1)”

… og Guds folk har grundet over betydningen af det ord, som apostlen Peter udtalte, da han sagde: ”De grunder stadig over, hvornår den tid vil komme, og hvordan den vil være, som Kristi Ånd i dem viser frem til, når den vidner om Kristi Lidelser – og al den herlighed, som skal følge derefter.”

”… og det bliver nu åbenbaret, at det ikke er dem selv men jer de tjener med dette! Det blev forkyndt gennem dem, der først bragte jer evangeliet ved Helligånden – og det er nu ting, som selv engle inderligt ønsker at få indblik i (1. Peter 1:11-12).”

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’TI ORD SOM RYSTER VERDEN’ (www.johnynoer.dk)

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.28.03.2025