VI VENTER EN NY JORD

Om jordens skabelse (og menneskenes begyndelse) fortæller Bibelen, at ’Gud tog noget ler fra jorden og formede mennesket af det (1. Mose 2:7).” – ”Han pustede derefter livsåndedræt ind i næseborene på mennesket, så det blev levende…”

Dette er ’den beretning’, som Bibelen giver os om menneskets første dage – (og der er al god grund til at vi bør tro på det, som Bibelen (der er Guds ord) fortæller os ’om det ufattelige’, som skete i tidernes morgen… thi når vi sætter vor lid til Bibelens ’enestående beretning’ om jordens begyndelse og menneskets ophav, så vil vi også kunne berede os til at fatte, hvordan alle disse ting vil ende – ja, vi vil da allerede være på sporet, at den næste store begyndelse, hvor vi ’efter Guds forjættelse venter nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor!” (2. Peter 3:13).

*

”Det er nu det andet brev, jeg skriver til jer,” forklarer apostlen Peter og fortsætter: ”Først og fremmest skal I være klar over, at når vi når til de sidste dage (før dommedag indtræffer med et brag) så vil der være folk, der ikke finder det upassende ’at gøre gru med Gud’, og – mens de gør, hvad der passer dem, vil de udfordrende spørge jer:

”Hvad bliver det egentlig til med Kristus? Var der ikke noget om, at han skulle ’vende tilbage til denne jord? Så langt tilbage, vi kan huske, har alting jo været, som da verden blev skabt?” (2. Pet. :1-4).”

Disse mennesker overser med vilje, at verden allerede én gang er gået under (på Noahs tid) … – på samme måde vil Gud omhyggeligt sørge for, at ’den nuværende himmel og jord’ kun vil bestå, indtil dommedagen, (hvor verden da vil gå til grunde, og alle de gudløse mennesker, som håner og spotter Gud, vil få deres straf!” (v. 5-7)

BERETNING OM TIDERNES MORGEN

De første beretninger om det utrolige, som skete i tidernes morgen (da Gud havde plantet en have østpå i Eden) er værd at betragte som noget, der virkelig er sket! ”Da Gud havde skabt mennesket, lod han det bo dér” (1. Mose 2:8) – og det var ’et godt valg’ for det første menneske Adam fik alle slags smukke træer fyldt med gode frugter til at vokse frem – men midt i Edens have stod ’Livets træ, og træet, der giver viden om det, ’som er godt’, og det giver viden om det, ’som er ondt!

Om dette træ advarede Gud mennesket, Adam, idet han sagde: ”Du må spise af hvert eneste træ i haven… – bortset fra træet, der giver viden om både godt og ondt! Hvis du spiser af det træ, så vil du dø!”

*

Bibelens beretning om menneskets skabelse (og dermed om kvindens skabelse) lyder ganske kort således: ”Gud lod Adam falde i en dyb søvn,” (fortæller de første ældede skrifter) og mens han sov, fjernede Gud et af Adams ribben (og erstattede det med kød) – (1. Mose 2:21). Af ribbenet dannede og formede Gud kvinden. Så tog han kvinden og bragte hende hen til manden, som øjeblikkelig udbrød:

”Denne gang er knoglerne som mine, – ja, kødet er ligesom mit eget kød! Hun er taget ud af mig” (tilføjede han triumferende). ”Hun passer til mig. Hun skal være min kvinde!”

Siden denne enestående dag har det været sådan, at en mand forlader sin far og sin mor, for at blive ét med sin kvinde.”

GUD ER GOD

Gud er selve godheden! Vi kan ud af det, vi har lært, konkludere, at ’Gud er en god Gud. Faktisk er det, ’at være i handling’ (for hver en ting under himlen) ’det bedste, som kan siges!

Men Gud selv er ikke kun ’en handlende Gud – men ’selve handlingen’ er en del af hans væsen (som vi allerede har vist). Vi kan deraf konkludere, at Gud er godheden selv (og altså ikke bare ’god’, som vi ellers siger det). Desuden! Hver en tings ’fuldendelse’, er noget godt!

Fuldendelsen af det guddommelige væsen, ’dukker ikke op’ (som noget, der pludselig tillægges Gud) – ”men det er i virkeligheden en åbenbarelse af hans fuldkommenhed! ’Guds godhed’ er aldrig ’noget, som ’tillægges’ hans væsen’ – nej, det er selve dette væsen’ –, det er ’godheden selv’. Derfor hedder det i Mattæus 19:17: ”Ingen er god uden Gud alene!”

HAN BLEV KED AF DET

”Nu kom der en ung mand hen til Jesus. ”Rabbi,” sagde han til ham. ”Hvad godt skal jeg gør for at få evigt liv?” (Matt. 19:16) ”Hvorfor spørge du mig om, hvad der er godt,” siger Jesus. ”Der er kun én, der er god, og det er Gud! Men hvis du gerne vil have evigt liv, så overhold buddene!”

”Hvad for nogle?” spørger manden. Jesus siger: ”Du må ikke slå ihjel, du må ikke begå utroskab, du må ikke lyve om andre, du skal respektere din far og din mor. Du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv!” (v. 17-19)

”Alt det overholder jeg allerede,” siger den unge mand. ”Hvad mangler jeg så mere?” (v.20). Jesus svarer: ” Hvis du vil være fuldkommen, så sælg alt, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige,så har du en skat i himlen. Kom så og slut dig til mig.” Da den unge mand hørte det, blev han ked af det og gik sin vej, for han var meget rig.

Der kan ikke være noget ondt i Gud.

”Det er én ting, som vi kan være helt sikre på,” erklærer Thomas d’Aquin for de mange år siden. Han fortsætter i den beretning, som vi for tiden gennemgår: ”At være og ’at være god har intet med hinanden at gøre, men det forhindrer ikke, at den ene part understøtter den anden i (at nå til fuldendelsen af deres eksistens). ”Dog er det således, at ’alt i naturen’ er ligesom indelukket i sig selv (eller ’låst inde i sin egen definition’) – forstået på den måde, at den ikke tillader ’et fremmedlegeme’ at få adgang til den måde, som den lever på!

Eller (for at sige det ligeud): ’Gud er godheden selv’ (han er ikke blot god) og han kan altså ikke ’i sig selv give rum for noget andet end godhed. ”Det onde,” kan således aldrig finde sted i ham, (slutter Thomas d’Aquin denne tankerække).

*

”Hvad der videre er at sige om denne sag,” fortsætter Thomas (i en række efterfølgende noter) . Han skriver: ”Det, som er det modsatte af ’at være et’ (med denne holdning) kan absolut ikke (på noget tidspunkt eller i noget tilfælde forenes med sin modpart – og da samtidig forblive at være sig selv!

Det, som er det modsatte af at være et (med sin modpart) – og da samtidig forblive at være sig selv! Det, som er ’irrationalt’ og ’ufølsomt’ kan altså på ingen måde forenes med det ’at være menneske’ (med mindre man vil forkaste ’det menneskelige’ og blive som et dyr!” (forklarer Thomas).

Vi har imidlertid tidligere bevist, at det guddommelige væsen er ’godheden selv!” Altså kan ’det onde’ (som er det modsatte af ’det gode’, aldrig have ’noget rum’ i Gud, medmindre han ophører med at eksistere (hvilket er umuligt, eftersom Gud er evig!)

*

”Hertil kommer, (slutter Thomas d’Aquin sin filosofiske tankerække, at Gud er (som det siges om hele hans guddommelige væsen) så kan det aldrig siges om han, at ’han er ond. Hvis nemlig ’det onde’ er en del af ham, så ville det ikke kun være at betragte ham som ’en deltager i det onde’ – nej, det ville være et udtryk for ’hans fulde og hele væsen!

Men ’det onde’ kan ikke tillægges nogen ( som en part af deres eksistens) thi: ’det at være’ (som vi har set) kan ikke blandes med det ’at være ondt, og det at være ondt. Det onde kan altså aldrig tillægges Gud (som en del af hans guddommelige væsen). Han må være enten det ene eller det andet, thi begge dele (det onde og det gode) kan ikke eksistere sammen: … og Gud er en god Gud!

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.20.02.2026