FILM OM JESUS SOM HOMOSEKSUEL

Den massive lovgivning omkring ’censur og ytringsfrihed’ er ved indgangen til det nye år stormet ind i en ny fase i Brasilien. Filmplatformen ’Netflix’ er slagpladsen for den nye ideologiske krig. Det drejer sig nu om retten til at lægge en film om Jesus som homoseksuel på nettet. De indtil nu offentliggjorte billeder af Jesus i denne nye rolle er skræmmende; de fremstiller Jesus i et ultra-blasfemisk, vulgært og respektløst homo-miljø, der skamløst frakender Kristus al guddommelighed.

Der kan næppe være tvivl om, at indflydelsesrige LGBT-kræfter har været virksomme bag den kendelse, som d. 9. januar blev udstedt af den brasilianske højesteret, der med ’et juridisk ryk’ omstyrtede den dom, som tidligere i Rio de Janeiro har forbudt fremvisningen af denne film.

”Man kan ikke forestille sig, at en humoristisk satire skulle kunne have nogen indflydelse på den kristne tro og de kristne værdier, hvis eksistens går 2000 år tilbage i historien – og som er rodfæstet i de fleste brasilianske borgeres hjerter.” Han sluttede: ”Ytringsfriheden må fastholdes. Den er fundamental for en demokratisk nation.”

Netflix har øjeblikkelig givet sin respons på denne højesteretserklæring: ”Vi vil kæmpe for den kunstneriske frihed,” udtaler den amerikanske TV-filmgigant.

”Det er en dæmonisk fremstilling af Jesus,” erklærer den katolske biskop, Henri da Costa, fra Pernambouc (Øst-Brasilien).

Bølgerne har i juledagene 2019 gået højt i Brasilien. Filmen, der er betegnet som ’en satirisk komedie’, signalerer tydeligt, at Jesus har et homoseksuelt forhold (hvilket åbenlyst henviser til Martin Scorseses’ film fra 1988, der – også ud fra sin titel – omhandler ’Kristi sidste fristelse’) er blevet voldsomt fordømt af både katolske og evangeliske kristne i Brasilien.

Den ’voldsomme fordømmelse’ har bl.a. givet sig udtryk i, at på selve juleaften, d. 24. dec. 2019, er to ’molotov cocktails’ blevet kastet mod facaden af filmselskabet Porta des Fundos i Rio. Eksplosionerne medførte udelukkende materielle skader – men vreden i de kirkelige miljøer har ikke lagt sig.

Især ikke efter en provokerende erklæring af højesteretspræsidenten, José Antonio Dias Toftoli, som d. 9. januar gav følgende forklaring til omstyrtelsen af den tidligere kendelse: ”Vi sætter den kunstneriske frihed højt!”

KIRKE PÅ 80 MILLIONER TROENDE SPLITTES

Den forenede Metodistkirke har i et råd af 16 ledende biskopper ved indgangen til det nye år anbefalet, at kirken deler sig i to. Årsagen til denne kæmpesplittelse er en forskellig opfattelse af spørgsmålet om kirkens forhold til homoseksuelle.

Metodistkirken er et af de største protestantiske kirkesamfund i verden med 80 millioner medlemmer. Ifølge Reuters er kirken den største i USA med 12 millioner medlemmer.

Metodistkirken i USA har indtil nu haft et forbud mod vielser af homoseksuelle såvel som indsættelsen af homoseksuelle, kirkelige tjenester.

Homoseksuelle har siden juni 2015 kunnet indgå juridisk ægteskab i USA, men den amerikanske Metodistkirke har i den dermed følgende kirkekamp været en af de sidste bastioner, hvor der har været opretholdt et bibelsk betonet forbud mod denne rettighed – ja, der har endog fra kirkens øverste ledelse for kort tid siden været gennemført en række sanktionsmuligheder, som udelukker præster, der trodser dette forbud. Der er nu lagt op til, at kirkens medlemmer skal stemme om de metodistiske bispers forslag i maj 2020.

Den juridiske side med henblik på det danske, royale protektorat af en sådan ødelæggende LGBT-virksomhed bør iagttages ud fra følgende betragtninger:

VEDERSTYGGELIGHEDEN, DER FORÅRSAGER ØDELÆGGELSE

Ved fortolkningen af kongehusets beføjelser er der ikke et hundrede og sytten hensyn, der skal inddrages. Grundlovens magtbalance er givet og kan ikke umiddelbart ændres; det ser ikke ud til, at de kongelige er berettiget til at udstede et sådant royalt protektorat til et etablissement, der angriber Ny Testamentes lære med filmfremvisninger af Jesus som homoseksuel, og som samtidig globalt bibringer så voldsomme splittelser i Kristi Legeme, at et kirkesamfund på 80 millioner troende er blevet splittet i to.

Hertil kommer den elementære grundbetragtning, at Jesus med egne ord advarer mod en ’vederstyggelighed’, der skal foranledige sådanne ’ødelæggelser’, at den endog søger at blive anbragt ’ i det allerhelligste’ (Matt.24:15). En kongelig beskyttelse af invasioner af en sådan ’fremmed magt’ indebærer med sikkerhed en forudgående grundlovsændring.

Hvorledes kan borgerne foranledige en påvirkning af en regeringsførelse, der berører dette fredhellige område? Der kan nemlig ikke herske et øjebliks tvivl om, at det i 2019 kongeligt udstedte protektorat til en så ødelæggende LGBT-instans må trækkes tilbage!

Kan f.eks. folketinget i denne vanskelige sag, hvor ingen redelig dansk borger synes at være drevet af nogen lyst til tilføje den højagtede kongelige familie – og især ikke den afholdte kronprinsesse – nogen skade, afkræve den ansvarlige regering visse oplysninger; der foreligger jo ingen folketingsbeslutninger eller udvalgsberetninger om dette mistænkelige samarbejde mellem kongehusets rådgivere og landets regering, så det synes som om at både folketingsspørgsmål og samråd kan komme på tale.

KONGEHUSETS FORPLIGTELSE

Der er jo i denne usædvanlige sag om ’en påtrængende LGBT-påvirkning’ af kongehusets beslutninger ikke tale om, at dronningens hus herefter skal underlægges en eller anden parlamentarisk kontrol – men udelukkende en nødvendig hensyntagen ikke mindst til de kristne borgeres retssikkerhed.

Når det i den 27. paragraf i Danmarks Grundlov siges, at (citat): ’Tjenestemænd, som udnævnes af kongen afgiver en højtidelig erklæring om at holde grundloven’ (stk.1) – da er det en lige så højtidelig forpligtelse, at kongehusets medlemmer (og ikke mindst landets kommende dronning) overholder Danmarks Grundlov.

Uanset med hvilke begrundelser den politiske styre af landet (eventuel drevet af egne LGBT-interesser) søger at afvise sådanne pågående spørgsmål vedr. protektoratet for World Pride – så må konklusionen være denne:

I et parlamentarisk styre bør en regering altid – ja, den er til det sidste forpligtet til – at give et spørgende medlem af parlamentet de konkrete oplysninger, som det ønsker. Altså: Hvem har i de sidste tre år rådet og vejledt kongehuset i dets forhandlinger med World Pride? Hvilken minister er blevet indviet i de eventuelt fortrolige samtaler, som har ført til kronprinsessens pressemeddelelse, at et dansk kongeligt protektorat til den globale homoseksuelle bevægelse var udstedt?

Retsstillingen er nemlig krystalklar. Hvis kongehuset i denne sag ikke har udtrykkelig hjemmel i grundloven, bør det udstedte protektorat straks tilbagekaldes!

Fraværet af dette egentlige hjemmelsgrundlag i Grundloven kan ikke erstattes af en anden beslutning! (Der er nemlig intet mere overordnet end det, som Grundloven i denne sag foreskriver). Derfor tre afsluttende spørgsmål:

1. Hvem er i denne sag om kongehuset og World Pride den relevante, skyldige aktør i statsretlig forstand?
   
   
2. Hvilken retlig overbevisning kan søge at give regeringen mulighed for at undlade at svare på dette ransagende og nagende spørgsmål?
   
   
3. Findes der nogen anden lovfæstet procedure end den her foreskrevne? Hvilken samlet vurdering kan give et retskildemæssigt grundlag for at kongehusets rådgivere kan slippe lettere fra disse tre spørgsmål?

Med henblik på det åndelige perspektiv bag den kongelige varme velkomst til den homoseksuelle livsstil bør følgende iagttagelser bemærkes:

DET DANSKE ÅNDELIGT VANRØGTEDE LANDSKAB

Det folk, hvorom Herren siger, at Han forventer ’en god høst’ ud af den rigelige udsæd af evangeliet, som Han gennem ét tusind år har ladet falde på dets jord, skal nu om dage tage sig i agt! Den sag om kongehusets beskyttelse af World Pride falder ikke til jorden med det samme. ”Han ventede på retfærd,” udbryder profeten, ”men se, der kom letfærd. Han ventede på lov – men se, der kom rov!” (Es.5:7)

Er dette den aktuelle situation i Danmark? Er det i denne mørke tid retfærdige lovgivere, som sidder på tinge, eller er det mere eller mindre letfærdige politikere, som hensynsløst og efter forgodtbefindende udleverer befolkningen til vor tids mest rovgriske, identitetsløse elementer?

Profeten (synes det) lader i dette afsnit sit ransagende blik glide ud over det danske, åndeligt vanrøgtede landskab.

FESTEN ER FORBI

Når profeten Esajas anvender udtrykket: ”Det lyder i mine ører fra Hærskarers Herre,” så skal hans verdensvide tilhørerskare løfte hovedet og lytte opmærksomt. Kanhænde, at den gamle, jødiske seer vil sige noget, som kun han har hørt, og som folk i almindelighed ikke kender noget til.

”For vist,” begynder han, ”skal de mange huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo.” De, som sidder højt på strå, har ellers travlt i disse dage. Markedet er stort, og folk i hovedstadsområdet er parate til at give de mest urimelige summer for nogle få fattige kvadratmeters beboelse. En hel ny slags bolighajer er derfor dukket op i farvandet. Gemene og griske og skrabende til sig – men deres tid er nu kort.

Dagene må komme, som lysende tydeligt vil lade den trygge, åndeligt-ligegyldige folkemasse forstå, at den bitre time stunder til, hvor ’en rædsels-sort hest’ (Åb.6:5) galoperer ud over lande og riger; den varsler dyrtid og sult – og vil som ingen anden periode i verdenshistorien bevise, at der er en hungerdødens forskel på rig og fattig.

De, som lever i forkælet luksus, vil nemlig allerede nu give til kende, at de ikke har fattet, at ’festen er forbi’.

”Ve dem,” advarer profeten, ”der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin” (v.11). Fra tidlig morgen til sen nat er det for disse hig-society politikere ’party time’ – og det profetiske ord afslører, hvad den alvorligste fortabelses-konsekvens er af dette kønsbetonede letlevned, der ikke levner selv det mindste øjeblik til Herrens ord, den evige frelse ved troen på Jesus, eller det sørgelige endeligt for de fortabte sjæle, som i tidens tomhed glemmer deres Skaber og Gud.

DRAMAETS KLIMAKS

”De ser ikke Herrens gerning,” slutter profeten, ”har ej syn for Hans hænders værk” (v.12).

… og netop dette er (forekommer det mig) dramaets klimaks. Det folks ledere, som ikke er i stand til at ’se Herrens gerning’, fører (med ubrydelig vished) på vildveje. De er totalt uvidende (’fuldstændig blanke’) med hensyn til at se, hvad Guds gode Helligånd (midt i Mellemøstens oprørte vande) er i færd med at kaste lys over. De fatter i deres politiske blindhed ikke Jerusalems betydning og ser ikke, hvad Herrens tjenere så klart og kompromisløst forkynder på det nationale og lokale plan.

”De har ikke syn for Hans hænders værk,” råber profeten advarende (v.12). De går (med hensyn til menneskeslægtens oprindelse) fejl af det centrale i Guds skabelsesværk og styrer (med henblik på en kommende verdenskrig) i deres fatale mangel på åndelig indsigt både land, kirke og folk mod en afgrund, som profeten skildrer i en billedtale, hvor han fremmaler ’Dødsrigets griskhed, der spiler sit gab uden grænse’ (v.14).

BEMÆRK:

1. Læs under Profetisk Journal (www.johnynoer.dk) artiklen: ’Forfilmen om en kommende krig’.
   
   
2. Alle kristne allevegne bør indstille sig på at deltage i det store grundlovsfriluftsmøde i midtbyen i Århus, grundlovsdag d. 5. juni 2020, kl. 15:00.
   
   
3. HVER MANDAG AFTEN (i januar, februar og marts) stilles der ud fra Åbenbaringsbogen skarpt på det aktuelle profetiske scenario (både lokalt og globalt). Møderne finder sted i Nyt Håb’s lokaler Damhus Boulevard 28, Rødovre, kl. 19:00 og varer præcis halvanden time. Alle er velkomne.