GUD SKABTE MENNESKET

”Med hensyn til ’det høje kald’, som er givet mennesket fra begyndelsen – og som står uudsletteligt indgraveret i Bibelens skabelsesberetning, lyder ordene fra 1. Mosebog 1:26 siden,” (skriver Thomas d’Aquin og fortsætter:

”1) Derpå sagde Gud: Lad os gøre menneskene i vort billede, så de ligner os til at herske over alt, hvad der kryber på jorden.”

2) Han fortsætter: ”Og Gud skabte mennesket i sit billede skabte han det – som mand og kvinde skabte han dem!” (v.27)

3) … og han slutter: Og Gud velsignede dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden. Gør jer til Herre over dem og hersk over alt det, der rører sig på jorden!” (v.28)

*

Guds enestående beslutning kan aldrig ændres. (Den har taget alle udfordringer til eftertanke, og det er ’et stykke af evigheden’, som her åbenbares for os).

For det første bemærker vi, at Gud omtaler sig selv i flertal! Han siger f.eks. ikke: ”Jeg vil gøre men erklærer med det samme, at der i denne ’enhed’ er inkluderes flere personer, så at den guddommelige beslutning lyder: Lad os gøre mennesket i vort billede!” (1. Mose 1:26). ’Vort billede’ (som det videre formuleres af den evige Gud) signaliserer tilstedeværelsen af de to andre ’personer’ (som udgør Skabelsens Herre) nemlig: 2) Guds Søn og Helligånden. Disse tre er tilstede ved himlens og jordens skabelse.

Vi præsenterer altså allerede på Bibelens første side for en ’treenig’ Gud, hvilket er enestående dristigt (idet det ikke tillader at ændre (eller ’forbedre’) Guds ords enestående fastholden af sandheden (som er imod ’enhver løgn og fordrejelse’, der vil forekomme i den anledning!)

KAN DET SAMMENLIGNES MED VOR GUD

Thomas d’Aquin citerer ved denne begyndelse et ord fra Esajas, som lyder således: ”Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans lige?” (Esajas 40:18)

Thomas fortsætter med at citere fra den stærkt provokerende bibeltekst i Esajas Bog, hvor det hedder:

1) ’støberen kan støbe et billede af en afgud (som guldsmeden overtrækker med guld og laver sølvkæder til!”

2) Han udvælger et stykke træ (som ikke rådner med det samme) og så finder han en dygtig håndværker til at lave en solid statue af en afgud (så stor, at den ikke vælter!)”

3) Men kan det sammenlignes med vores levende (og altid hjælpende) Gud?”

*

Derefter fortsætter Thomas med den provokerende bibeltekst fra Esajas, hvor der står skrevet:

1) ”Er det ikke efterhånden blevet klart for jer? Forstår I det stadig ikke? Er dette ikke, hvad I altid har hørt? – ja, er det ikke noget, som I ved på forhånd?”

2) ”Guds trone er jo langt over jorden, og mennesker er lige så små som græshopper! Han udbreder himlen som et tæppe, spænder den ud som et telt til sig selv! (v.22)

3) Han tilintetgør jordens ledere, og gør jordens dommere uendeligt små…

(så snart de er plantet på jorden, – ja, så snart de er sået og har fået rod, puster han på den, så de visner – og stormen river dem væk!” (v.23)

SÅ SAMLEDES DE 12 DRENGE OM DERES FAR

Mens jeg overvejede disse ord, og jeg (forfatteren til disse linjer) befandt mig ’alene’ (blandt mange mennesker) i den franske by ved det urolige hav, kom Herrens ord til mig – (de ord fra det Gamle Testamente, der talte om Juda). Det skete nemlig på et tidspunkt, at Jakob (Isaks søn) sammenkaldte alle sine sønner og sagde: ”Kom her hen til mig, så vil jeg fortælle jer, hvad der skal ske med jer i fremtiden.

”Kom og hør på mig, Jakobs sønner,. Lyt til jeres far, Israel, for jeg har noget at sige jer) – (1. Mose 49:2). Så samledes de 12 drenge om deres far (der var på det sidste’) – og som (inden han drog ’det afsluttende suk) ville tale til dem, som skulle bringe ’den store arv’ videre.

Jakob startede med at nævne den ældste søn, Ruben. Derefter talte han til Simon og Levi – og efter dem kom han til Juda, som fik følgende ord af sin far:

v. 8 ”Juda, dine brødre vil hylde dig, din fars sønner vil bøje sig for dig!

… for din hånd griber hårdt om halsen på dine fjender!”

v. 9 ”Min søn, Juda, du er som en løveunge, der kigger op fra sit bytte.

Ja, du er som en gammel løve, der lægger sig til ro!”

Hør her: Du er som en ungløve, ingen tør vække!”

v. 10 ”Juda! Du skal beholde kongescepteret! Du skal have herskerens stav i din hånd, indtil der kommer et menneske, som alle folk adlyder!

v. 11 Han binder sit æsel til en vinstok – sit æselføl ved en vinranke. Han vasker sit tøj i vin, skylder sin dragt, duernes saft.

v. 12 Hans øjne er mørkere end den røde vin – og hans tænder er videre end mælk.

I dag taler Israels Gud til sit folk, og formaner dem til at være årvågne overfor, hvorfra hjælpen kommer (Esajas 27:1).

”Han profeterer (Esajas) om den dag, der kommer, hvor Gud griber afgørende ind, for at redde sit folk!” – ”Ja, den dag kommer, hvor Gud trækker sit skarpe, stærke sværd og dræber ’det hurtige havuhyre (v.1).” (forstå det, hvem der kan, og gør jer rede, hvem der har forstand og kender til ’tidernes historie’). Det drejer sig nemlig om ’det bugtede væsen, der bor i havet, og hvis navn er ’Livjatan’!

*

Israel synger en ny sang i disse dage! ”De synger for Gud, for han er god” (Salme 118:1).

– Hans kærlighed er grænseløs! Ja, Israel må i dag sige: ”Guds kærlighed varer evigt! (v. 2-3).

Israel fortsætter med sangen og synger videre: ”Jeg var spærret inde i min sorg, men så kaldte jeg på Gud, (der hidtil har hjulpet mig, og stadig er den, som kommer mig til hjælp i min nød!)

”Hans svar førte mig ud i det fri (v. 5). Så jeg er ikke angst, for Herren er med mig!” (v. 6)

”Han hjælper mig og jeg ser med foragt på alle mine fjender! (v. 7)

Hør på mig alle I, som søger Herren (v. 8)

Jeg siger til jer, at det er ’bedre at søge hjælp hos Gud end at stole på den menneskelige bistand, som kun gives et halvt hjerte (v. 9).

GUD HAR GJORT ET GODT ARBEJDE MED JER

Paulus overfor menigheden i Filippi (Fil. 1:3) … og så fortæller han om, hvilket indtryk det har gjort på ham, at ’lige fra begyndelsen og til i dag har han set, hvorledes denne menighed (på en særlig måde) har taget aktiv del i ’det arbejde, som Gud har lagt hen til de forskellige menigheder (v. 4).

På samme vis må dette ord gøre sig gældende i dag (hvor Herren mere end nogensinde) henvender sig til de enkelte menigheder, og opmuntrer dem i denne vanskelige tid, hvor Guds menighed på forskellig måde oplever samfundets forfølgelse og efterstræbelse! ’Gud har gjort’ et godt stykke arbejde med jer’ (v. 6) – ’og jeg er sikker på, at han vil gøre det færdigt, inden Kristus kommer tilbage’.

Sådan skriver apostlen til de hellige i Filippi – og sådan er hans ord til alle Guds menigheder (på verdensplan) i denne time, hvor forfølgelserne af de kristne tage til!

Det er kun ’naturligt’, at jeg tænker sådan om jer,” fortsætter apostlen sit opmuntrende brev til denne menighed, ’for I har en særlig plads i mit hjerte!”

… og her er der ’forskellige reaktioner’ hos brevets modtagere. Er det virkeligt muligt at finde en ’særlig plads’ i apostlens hjerte, og er det samme tilfældet i dag? Er der virkelig tale om, at den opstandne Kristus skulle have ’en særlig lyst til at hjælpe en ’speciel menighed’, (som i disse dage er ude for en ’særlig trængselsperiode’). Kristi svar på dette spørgsmål står nedfældet i det brev, som vi i øjeblikket beskæftiger os med, thi der står svaret skrevet:

”Vi er fælles om at være udvalgt af Gud!” (hedder det i brevet) – ”og I har støttet mig hele tiden, både mens jeg har arbejdet med at forsvare evangeliet (eller når jeg har siddet i fængsel) – (v. 7). ”Gid jeres kærlighed må vokse i indsigt og dømmekraft, så at I hele tiden kan vælge det rigtige!”

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.07.11.2025