GUD ER GODHEDEN SELV

’Hvilket’ navn kan vi prædike om Gud? (spørger Thomas d’Aquin i det følgende):

”Vi kan her straks undersøge, hvad vi kan tillader os at sige, og hvad vi ikke kan sige om Gud! … eller sagt på en anden måde: Det, som kun kan siges om Gud, og så det, som vi kan ’udtale om ham’ (og andre ting, som fremkommer i vor samtale om dette emne).

Eller for at præcisere, hvad vi mener!

Efterdi alt i ’skabningens fuldkommelse findes i Gud selv (hvor det blot kommer til syne på den mest eminente måde.

… så er alle de navne og ord, som beskriver ’det fuldkomne’ på en måde, som er absolut (og prædiket uden fejltagelser) at foretrække!

Gud er da altid fremstillet som ’godheden selv’ eller ’visdommen selv’ – ja, alt, som følger denne linje, og med andre ord taler dette sprog!

*

”Dette får os til at erkende nødvendigheden af, at Gud betjener sig af forskellige navne,” slutter Thomas d’Aquin sit vidnesbyrd om, ’hvad Gud kaldes af mennesker’. Dermed henviser han til Zacharias 14:9, hvor der står skrevet: ”Og Gud vil blive konge over hele jorden. Han skal være den eneste Gud.”

*

(Landet bliver forvandlet til slette, – og Jerusalem vil blive løftet højt op (- men byen skal ligge, hvor den altid har ligget), – (Zach. 14:10).

”Så skal de overlevne fra alle fjendernes folkeslag ’rejse til Jerusalem’ for at tilbede Himlens hersker (v.15). ”Når alt dette sker, vil der komme til at stå: ’Tilegnet Gud’ på hestenes bjælder – ja, alle gryder i Jerusalem og Juda skal være ’tilegnet Himlens hersker’, og når man kommer til ham, skal man bruge disse gryder til at ofre i. Til den tid skal der ikke længere komme handelsfolk i Guds Tempel (v. 20-21).”

*

”Jeg beder om, at de skal blive en enhed af får, så verden kan tro, at du har sendt mig (Joh. 17:21).” Sådan lyder Jesu ord i den ypperstepræstelige bøn, som han anvender kort før, han angives af de jødiske myndigheder!

”Ligesom du er i mig, og jeg er i dig, beder jeg nu om, at de må forblive en del af os, så verden kan tro på, at du har sendt mig.”

”Det fremgår således af det, som forud er beskrevet om Gud, at man ikke kan sige noget ’utvetydigt’ om ham,” hævder Thomas d’Aquin videre. ”Det sker nemlig ikke på nogen ’utvetydig måde,” at solens varme kan frembringe ild – (og at man derfor siger, at solskin er ’brændende’). På samme måde er der intet i virkeligheden (eller i vort intellekt), der er mere enkelt at forstå end Gud!” slutter Thomas d’Aquin.

GUD ER GOD!

’Af Guds’ fuldkomne guddommelighed’ har vi kunnet udlede, at Gud er god! Det er vor endelige konklusion (på alle spørgsmål). Gud er god! Det er afslutningen og summen af det, som vi har studeret: Gud er god!”

Sådan indleder Thomas d’Aquin sit 37. kapitel, og dermed har han (i grunden)afsluttet sit arbejde! Men han forsætter: ”Når vi bruger ordet ’god’, og vi siger om en sag, at ’den er god’ – eller vi anvender ordet ’godt’ (om et menneske), så er der i grunden ikke mere at sige! Vi har med dette ord slået fast, at denne sag (eller dette menneske) ejer de bedste egenskaber, som kan tænkes, – og vi giver dermed den sag (eller det menneske) vor bedste anbefaling!

Altså: ”Det, du får os til at sige om en sag, at den ’er god’ – deraf kan vi yderligere slutte, at den er fuldkommen! (Det er en ’perfekt sag’).

Eller: vi har dermed slået fast, at ’Gud er fuldkommen’ – for vi siger, at ’han er god’ – og det er dermed nok for os, at vi lader os føre af en god Gud!” (slutter Thomas d’Aquin).

Herefter følger en næsten ukendt mand, en sanger.

Asaf er manden bag den 73. salme, som jeg her skal fremlægge i detaljer. Det var ham, som førte an i musikken, og sangen, der Guds ark blev transporteret fra Obed-Edom til Davidsbyen (1. Krøn. 15:16-19).

Kong David udvalgte ham derefter til at lede sangen i de gudstjenester, der nu blev indført. Et hundrede og otte og tyve medlemmer af hans familie vendte syngende tilbage fra Babylon (Esra 2:4) og Nehemias 7:44) – og det var ham, som dirigerede sangen og musikken, da Zorobabel lagde grundstenen til templet! Han blev kaldt ’en séer og en profet og var altid en leder af det syngende Israel.

DE BÆRER DERES OVERLEGENHED

For nærmere at kunne bevise, hvad vi mener om dette forhold, henviser vi til følgende skriftord: Salme 73 og klagesangene 3:25.

Disse bibelord vil jeg i det følgende grunde over. For det første dette:

”Hvor Gud dog er god mod folk med rene hjerter (Salme 73:1)
”Jeg så, at det gik godt for dem, der ikke tror på Gud!” (v. 3)

De har det ikke svært (som andre mennesker) – (v. 4-5). De bærer deres overlegenhed som en smykke; deres overtøj er og bliver vold (v.6).

Salmisten fortsætter: ”De kan næsten ikke se for fedt – og de gør simpelthen, hvad der passer dem (v. 7).” De håner og er ondskabsfulde – ja, de rejser sig og truer (v. 8).”

”De råber mod Himlen,” og fylder jorden med al deres snak (v. 9).”

OG SALMISTEN FORTSÆTTER

Salmisten er ikke færdig! – Han holder stadig på at opregne, hvor godt det går de gudløse og fortsætter: ”Det er til ingen nytte, at jeg tænker andre tanker, end folk almindeligvis gør. Hvad får jeg ud af, at vaske mine hænder? (v. 13) Jeg bliver alligevel slået dagen igennem – (og bliver skældt ud til den næste morgen) – (v. 14).

”Hvis jeg i denne situation sagde: ”Jeg gør nu som det passer mig,” – så ville jeg svigte alle dem, som tror på dig, Herre (v. 15). – ”Jeg har jo prøvet at handle sådan – men det viste sig, at være for svært for mig!” – ”Alt dette skete, inden jeg nåede frem til Guds Tempel (v. 17) – først da gik det op for mig, hvordan det vil gå dem, der blot følger med strømmen!”

”Du sender ’de hovne narrehoveder’ på glatis – får dem simpelthen til at falde!” (v. 18) – Tænk, hvor hurtigt de bliver gjort til ingenting – (- ja, tænk, hvor lynsnart, de bliver ødelag af frygt).

”Det bliver som at vågne op, fra en ond drøm, Herre! – ja, det ender med at blive som ’et drømmebillede’ (man ikke gør sig nogen tanker om (v. 20), når først man står op).”

Der var en tid, hvor mit hjerte var bittert, (og jeg var ved at blive ædt op af misundelse!) Dengang var jeg som et dyr, der intet fatter. Jeg var simpelthen dum!”

*

”Men nu, Herre, er jeg altid hos dig! Nu holder du mig i hånden! (v. 23). ”Jeg har jo altid dig i himlen – og her på jorden ønsker jeg intet andet!” (v. 25) – ”Ja, selvom min krop og min forstand skal dø, forbliver du min klippe, og det sted, hvor jeg forbliver!”

Salmisten slutter: Men dem, der er langt væk fra dig, går til grunde! (Du udsletter dem, der vender dig ryggen!” – Men jeg har det godt hos dig, Gud! Du er mit fristed, og herfra kan jeg mu fortælle, om alt det, du har gjort!”

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.14.11.2025