DET SOM ER TÆNKT AF GUD

”Gud kender kun tingene umiddelbart – og fra sig selv,” skriver Thomas d’Aquin for 800 år siden. ”Det vil sige, at Gud ikke har eller bruger andre kilder, til sin ’alviden’, end sig selv! Han er den eneste, om hvem man kan sige, at han ’ved alt øjeblikkeligt’ (og uden at spørge nogen tilråds). Han har kundskab om alle ting – og det, som er kendt af ham, er i virkeligheden også frembragt af ham,” erklærer Thomas i det 48. kapitel af det værk, som vi studerer.

Viden erkender han, ’at det, som Gud tænker, tager form af det fuldkomne (eftersom det skabes i den guddommelige tanke).

Hvis der nu skulle eksistere ’en anden magt’ (som ikke er Gud) – siger han, ’og denne fremmede magt udgiver sig ’som Gud’ (med en lignende tanke som den, Gud har), så ville ophavsmanden til denne tanke være lige så værdig og nobel som han – hvilket er umuligt!)

Det er altså umuligt, at det, som i virkeligheden er ’tænkt af Gud’ – på et tidspunkt kan frembringes af andre ’end Gud selv’ (erklærer Thomas d’Aquin).

*

Dette er grunden til at Guds ord indeholder så stærke advarsler med ’vantroen’ (med bl.a. ordet fra 1. Tim. 6:2) hvor der står skrevet: ”Bevar det, der er dig betroet – og vend dig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den ’erkendelse’, der med urette kaldes således).

Gud er (derfor) den eneste, der kender ’den rette videnskab’. Han er sandhed og lys – og intet undgår Hans skarpe øje! Thi det hedder sådan: ”Ved du, hørte du det ikke, at Herren er en evig Gud; den vide jord han har skabt! Han trættes og udmattes ikke – hans indsigt udgrundes ikke (Es. 40:28).”

GUD ER ALVIDENDE

Fordi Gud ’kender sig selv’ umiddelbart ’og ved sig selv’, så bør vi gå ud fra, at det er udelukkende (gennem sin egen ’alviden’), at Gud har kundskab til alt andet, som omgiver Ham,” fortsætter Thomas d’Aquin, idet han begrunder sin tale. Han skriver videre: ”Hertil kommer, at Guds dybe kundskab (til altings oprindelse) er selve baggrunden for vor forståelse af ’disse tings virkekraft…”

(Dette er årsagen til, at vi tør sige, at vi ’har kundskab til en ting’, når vi først har fået indsigt i ’denne tings oprindelse’).

*

Gud selv er jo (ved sin væren) baggrunden for alle tings eksistens – og formedeles Han har ’fuldtud kundskab’ om alle ting (og ved alt på forhånd om disse tings ’eksistens og afhængighed af Ham’, må vi kunne indse, at Han ved alt om ’alt det andet… Gud er alvidende!

”Hertil kommer,” fortsætter Thomas d’Aquin, … ”at hvis Gud er ’den dybe årsag til,” alle tings eksistens (hvilket kan forstårs af Hans egen naturs ’gennemgribende metode’ i Skabelsen), så er alt fuldtud ’udtænkt af Ham…” – Det er således fastholdt af den guddommelige tanke!

”Desuden,” erklærer Thomas, ”Den, som tilfulde anerkender og forstår en ting,” har tillige kundskab om alt det, som i sandhed kan udtales om ’denne tings oprindelse og virkelige natur!” – Men det behager Gud (efter Hans guddommelige væsen), at være alle tings oprindelse. (Og fordi han har den fulde forståelse af sig selv, ved Han også, at Han er alle tings første og eneste årsag)!

Desuden kan hertil tilføjes (skriver Thomas d’Aquin): ”Den, som kender alle tings oprindelse (og hvad der kan forventes af ’den enkelte tings ’natur’). Der er nemlig intet, som kan gøre noget ’af sig selv’. Og Gud kender ’tilbunds alle ting, som Han kender sig selv!

”Thi Han ser ned fra sin hellige højsal,” slutter Thomas sin doktrinære læresætning: Herren skuer ned fra Himmel til jord (Salme 102:20)…. denne salme fortsætter med følgende:

1) ”for at høre de fangnes stønner og give de dødsdømte frihed (v. 21).”

2) ”… at Herrens navn kan forkyndes i Zion, hans pris i Jerusalem, når folkeslag og riger til hobe samles for at tjene Herren (v. 22 – 23).

GUD KENDTE SIG SELV FULDT UD!

Gud har ’en særlig viden’ om hver enkelt ting! Han kender ’alle ting’ med en universel kundskab. Han ved alt om deres eksistens, fordi Han fatter det naturligt ’at være’. Ja, Han forstår dette fuldt ud!” (erklærer Thomas d’Aquin som indledning til hans 50. kapitel vedrørende’Guds viden’.

”Det drejer sig nu kun om at bevidne, at Gud ’kender alle ting (som en ’særlig forståelse mellem disse ting og Ham”) Dette er altså ’en viden’ om tingenes eksistens (der bygger på ’disse tings egen natur’) – ”For at vise dette,” fortsætter Thomas d’Aquin, ”så lad os antage, at ’Gud er den første årsag til alt, hvad der eksisterer!”

(Det er i øvrigt klart bevist i det ’forud beskrevne og vil derudover blive fuldt ud bevist i det, som ligger foran os!”)

”Gud har altså ikke noget at gøre med de ting, som ikke kan føres tilbage til Ham (som en umiddelbar begivenhed eller som ’noget, der er opslået med tiden!”) – ”Han, som kender sig selv fuldt ud, ved også alt, hvad der kommer til Ham.”

*

”Men når først årsagen til ’denne tings eksisten’ er kommet for lyset, så er virkningen også blevet kendt!” skriver Thomas videre,” … dog således, at alt det, som ’gemmer sig i de forskellige ting, kan komme for lyset – for det første når vi får ’kendskab til Gud og derefter, ”får en viden om”alle de mellemliggende sager, der skjuler sig mellem Gud og de ting, som åbenbares!”

”Thi Gud kender sig selv (og ved alt om ’de mellemliggende sager’, der er opstået mellem Ham og de ting som adskiller Ham fra verden),” forklarer Thomas d’Aquin, idet han fortsætter: ”Som Gud altså én gang for alle har ’fuldt ud kendskab til sig selv,’ – således kender Han også alle dem, der kommer til Ham…

(- ja, samtidig med, at ’dette er kommet for lyset’, kender Han alt (til en mindste detalje) og Han vidnerom, at ’det er smukt at have det fulde overblik og at kunne holde tingene adskilt fra hver andre…)

*

Thomas d’Aquin redegør yderligere (i kapitel 50) for sin tankrække vedrørende ’Guds andel’ i denne! Han skriver bl.a.; ”Det, hvad der ’bliver overvejet i tanken’, indeholder en forudviden om det som sagen drejer sig om!

Eller sagt på en anden måde: ”Gud arbejder altså i intellektet, idet hele hans arbejdsområde er ’tankernes verden’. ”Hvad der yderligere er at sige om denne vigtige sag,” fortsætter Thomas, ”er at holde tingene adskilt fra hinanden. ”Det vi arbejder med er ikke ’en række tilfældigheder’, som opstår hen ad vejen. Nej! Det er ting, som adlyder en given ordre. – og det bevirker, at selve tingene holdes adskilt, indtil selve årsagen til deres tilsynekomst melder sig!”

GUD HAR GJORT DET MULIGT

Vi er således alle fødte med en syndig natur. Den har vi arvet fra vore forældre, der igen har modtaget den fra vore bedsteforældre. ”Hvad der er født af kød er og bliver kød (Johs. 3:6),” siger Skriften – og denne ugudelige, fjendske natur kan på ingen måde ’arve Guds rige’. Men Gud være lovet i al evighed, for hvad der tydeligt har bevist, at være ’umuligt for mennesker’ – netop det har Gud i sin evige og ufattelige kærlighed gjort muligt:

”Han har således ved sin Hellige Ånd skænket os ’en ny skabelse’ – ja, han har skænket os muligheden for en ny skabelse, idet han ved troen på Jesus har skænket os en overnaturlig ’ny skabelse’, der hedder ’at blive født på ny’.

Det vil sige, at han ved troen og dåben indpoder i os ’et nyt og helligt menneske’, som han skaber og danner efter hans Søns (den enbårne) Jesu Kristi hellige billede! Derfor kalder Herren selve dåben (som er de troendes dåb (’en ny fødsel af vand og Ånd (Johs. 3:5).

Dette gør han lysende klart i sit hellige ord, hvor der står skrevet, at ’Han frelste os – ikke for de ’retfærdige gerningers skyld’, som vi har gjort, – ’men på grund af sin barmhjertighed (ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden’), – som Han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus vor frelser, for at vi (retfærdiggjorte ved Hans nåde) i håbet skulle blive arvinger til det evige liv (Titus 3:5-7).

*

Når du er blevet døbt ved ’en neddykkelse’, (så at hele det legeme bliver begravet i vand) betyder dette så, at du ikke kan ’fortsætte din gamle ’syndens tilværelse’ ved at sige til din samvittighed: ”Nu er jeg døbt og fra nu af, kan jeg leve som jeg vil’! – Nej, du bliver døbt ved at hele dit legeme kommer ’under vand’ – og du rejses op fra denne ’totale neddykkelse’for at leve en helt ny tilværelse (hvor du vender dig bort fra synden og begynder en helt ny vandring med Herren!”

– … og her gælder ordet fra Lukas 12:48: at ”hvem meget er givet, hos ham, skal man søge meget, og hvem meget er betroet, af ham skal man kræve mere!”

”Vi, som er døde fra synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? (Rom. 6:2)?”

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.12.06.2026