GUD ER SELVE ENHEDEN I SIN EGEN SKABNING

Et andet motiv, der fører på vildspor, er knyttet til ’en forvansket tankegang’. Faktisk forholder en sag sig således, at man mener, at det er muligt, at ’tilføje noget’ til det guddommelige,” erklærer Thomas d’Aquin og fortsætter: (Man har ikke forstået, at intet kan ’tilføjes’ eller ’lægges til’ det, som er universelt – thi det er så fuldkomment, at det ikke har ’kapacitet’ til at kunne ’bære en tilføjelse’).

Det guddommelige væsen har (i sig selv) intet (som er tilføjet) – (end ikke i vore tanker kan lade sig gøre ’at tilføje’ noget i det, som er Gud).

Derfor (og alene af den grund), at Gud ikke ’modtager nogen tilføjelse’ ( at han ikke kan tilføje noget til sit eget fuldkomne væsen) kan vi nå frem til den forståelse, at Gud ikke er ’et almindeligt væsen’ (men at han er ’helt sin egen’) – ja, den kendsgerning, at Gud ikke kan tillægges nogen ting, adskiller ham fra alt det, som han selv har skabt!

Dette er, hvad der menes med en kostbar kommentar, som findes i ’Bogen, om alle tings årsag’, slutter Thomas d’Aquin, sin elvte kommentar til det 26. kapitel i bogen ’Somme contre les Gentils’.

Han fortsætter med en 12. kommentar, som hedder ’Det tredje motiv’, og begynder med at beskrive ’Guds enkle og simple måde at handle på. Thomas d’Aquin indleder sin tankegang med følgende: ”Eftersom Gud står på toppen af alt, hvad der er ’enkelt og ligetil’, så er og forbliver Gud selve ’enheden’ i Guds fuldkomne skabning!” – ”Det har jeg prøvet at gøre klart og letforståeligt’, (siger Thomas afsluttende, idet han bruger dette billede, at ’Gud er i denne sag, som matrosen er i sit eget skib).”

EN SORG SOM ISRAEL OPLEVER

’Enheden i Gud’ kommer lettest til syne, hvor Skriften taler om ’Guds eneste Søn’. For eksempel når det gamle Testamente nævner ordet: ’eneste søn’ (i Jeremias 6:26) hvad har det med gråd at gøre. Det lyder sådan: ”Klæd dig i sæk, mit folks datter, vælt dig i støvet, hold sorg som over ’den enbårne’, bitter klage! Thi hærværksmanden skal brat komme over os!”

Dette er netop ’en sorg’, som Israel oplever i disse prøvelsens tider (hvor landet og folket må stå ene i kamp mod fjenden) – ja, er ’et skuespil’ for hele verden, der atter ’betragter’, hvordan Guds folk må klare sig alene mod ’en verden af fjender’!

I Amos Bog står det atter beskrevet, hvor Herren fortæller om ’en prøvelsens tid’ for Israel og siger: ”Jeg bringer så megen sorg over jer, som nogen, der har mistet deres eneste barn. Enden på det hele bliver bitter (Amos 1:10).”

Ja, selv hvor Herren til sidst vil komme sit udvalgte folk i hu og ’udgyde over Davids Hus og Jerusalems indbyggere nådens og bønnens ånd, så de ser hen til ham, de har gennemstukket og sørger over ham, som man sørger over en enbåren søn, som de holder klage over den førstefødte (Zakarias 12:10).

Hele denne sag bekræfter (som intet andet) Jesu Kristi ’fortid-eksistens’ (før han kom til jorden og bragte den evige forløsning med sig). Den beviser det intime forhold, som er er mellem Guddommens tre personer, ja, de gamle konciler har (én gang for alle) slået fast, at Jesus er af samme substans som Faderen og Helligånden.

*

Gud har altså ikke form som et legeme. Når vi først én gang har bevist, at Gud ikke har (legemlig) form som ’alle andre ting’ (der kendes på deres jordiske udseende), er det let at forstå, at det guddommelige væsen er Gud selv!

Det er således umuligt, at Gud skulle have ’en form’, sådan, som alt, hvad han har skabt, er i et legeme! Skriftens autoritet stiller sig på linje med denne sandhed, når det er skrevet i Salme 8:1, som siger: ”Herre, vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord, du, som bredte din højhed ud over himmelen. Det vil sige,at jorden alene ikke kan rumme Guds storhed – og vælde; her må hele himlen ’kaldes til hjælp’; thi når himmelhvælvingen (med dens titusinder af bevægelige planeter) viser sig i al sin vælde, da bliver mennesket tavs – slået af Guds umålelige storhed.

ANLEDNINGEN TIL DEN STORE FEJLTAGELSE

Det er i denne forbindelse, at Thomas d’Aquin citerer Jobs Bog, hvor der står nedfældet følgende beskrivelse: ”Har du loddet bunden i Gud og nået den Almægtiges grænse? Højere er den end himlen. Hvad kan du? Dybere end dødsriget – hvad ved du?”

På den måde forkaster Thomas d’Aquin ’løgnens mænd’ (Jobs Bog 11:8-11), som hævder (erklærer han), at ’Gud er Himlens sjæl’ – ja, at han er ’hele jordens sjæl’. Med udgangspunkt i denne himmelråbende fejl, forsvarer man afguderiet,” siger han og holder fast på den fejltagelse, at hele verden er Gud’ – (ikke kun med sit legeme, men endog med sin sjæl) – og at denne forståelse forsvarer, at det ikke er ’uforsvarligt at gøre denne verden (og dens forskellige partier) til genstand for gudstjenesten.”

Dermed har man givet anledning til afgudsdyrkernes store fejltagelser), der ligger i at ’give Gud et legeme’) og at han dermed ’tager form af himlen’ (som altså skal kaldes ’Guds legeme’.

*

Dette modstrider i Thomas d’Aquins 28. kapitel, (som hævder) at ’der findes et begreb, der kaldes: ’den guddommelige fuldkommenhed’. Thi: Gud, som altså eksisterer med ’sin egen væsen’ , der indebærer alt, hvad der kan kaldes ’at være’.

Eller sagt på en anden måde, som måske er mere forståeligt, selvom den ved første gennemlæsning forekommer som det modsatte. Thomas d’Aquin forklarer ihærdigt: ”På samme vis, ’som alt nobelt’ og ’alt fuldkomment’ kan findes i den ting (og i det mål) hvori den eksisterer… således kan alt, hvad der er falskt, findes i det mål og den måde, hvorved den ikke i længden kan bestå!”

”Men Gud, som er ’fylden af alt, hvad der eksisterer’ er (på samme måde: ’fjernt og uigenkaldeligt adskilt fra en ’ikke-væsen’ (- ja, det er faktisk ved ’sin blotte væren’, at han er hævet over dette ubegribelige: ’ikke at være’… thi: alt, hvad der er falskt i sit inderste væsen) er således fjernt fra Gud, som er universelt fuldkommen.

SATAN VIL FORKLÆDE SIG

Om den falske lære (og det, som omgiver den) – ja, befordrer den, kan man iagttage begivenhederne, som de vil udvikle sig i denne verdens sidste dage.

Satan vil lyslevende fremstå som en slags anti-gud. Dyret (der omtales i Erindringsbogen), er et billede på antikrist – og hele verdens ’falske profeter’ står for ’en forståelse’ af anti-Helligånden! Satan vil forklæde sig ’som en engel’ – (ja, en ’lysets engel’) og vil fremstå som en uskyldig lærer – men lytter man (i dybeste alvor til de ord, der udgår af hans mund), da afsløres han som en vældig drage.

( – og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn, ligesom et lam – men talte som en drage) – (Åb. 13:11). Han taler ikke så meget om sig selv – men viser sig som den, der skal få menneskenes børn til at vende deres forhåbninger til selve Antikrist!

Det 12. vers understreger dette, idet det hedder: Dette ’andet dyr’ udøver det første dyrs ’hele og fuldstændige magt’ (og sørger for at alt dette sker i det første dyrs fulde påsyn, således at det nu får hele jorden – og alle dem, der bor på den – til at tilbede det første dyr, der havde fået det frygtelige dødshug, som nu (langsomt) blev lægt.

*

Skriften fortæller os, at dette ’andet dyr’ skal gøre store mirakler (det vil blandt andet få ild til at falde ned fra himlen for øjnene af alle mennesker) – og det vil føre folkene på afveje (gennem de tegn, som det udfører (på vegne af det første dyr). Dette dyr (skal lave en statue af dyret (der tidligere blev ramt af et sværd, men som nu er ved at komme sig).

… dette andet dyr får magt til at blæse liv i statuen, så at den ikke blot kan tale men den kan dræbe alle dem, der ikke vil tilbede det… og hermed slutter det berømte 19. kapitel i Åbenbaringsbogen med følgende erklæring:

”Dette andet dyr får alle mennesker til at sætte et mærke på højre hånd eller på panden! Det gælder både store og små, rige og fattige, frie og slaver, og det vil blive umuligt at købe eller sælge noget, hvis man ikke har dyrets mærke. Mærket er dyrets tals navn eller dets navns tal!

(Her skal man tænke sig godt om. Dem, der har forstand på det, må selv regne ud, hvad dyrets tal betyder, for bagved tallet gemmes navnet på et menneske sig.

Tallet er 666!

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.31.10.2025